DE DANSKE
RUNEMINDESMÆRKER
UNDERSØGTE OG TOLKEDE
LUDV. F. A. WIMMER
ÅFBILDNINGERNE UDFØRTE AF J. MAGNUS PETERSEN
UNDERSØGELSERNE FORETAGNE MED UNDERSTØTTELSE AF
DET KGL. NORDISKE OLDSKRIFTSELSKAB OG MINISTERIET FØR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET;
UDGIVELSEN BEKOSTET AF CARLSBERGFONDET
FJÆRDE BINDS FØRSTE AFDELING
RUNELIGSTENE OG MINDESMÆRKER
KNYTTEDE TIL KIRKER
KØBENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG
H, H. TH'ELES BOGTRYKKERI
903—1904
;
od
DEDARNSKE
RUNEMINDESMÆRKER
UNDERSØGTE OG TOLKEDE
AF
FUDNEFFAÆRWEÆBNENER
AFBILDNINGERNE UDFØRTE AF"”J. MAGNUS PETERSEN
FJÆRDE BINDS FØRSTE AFDELING
RUNELIGSTENE OG MINDESMÆRKER
KNYÆRFED EMIESKIKKRER
KØBENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG
THIELES BOGTRYKKERI
1903—1904
AGNE MED&SUNDERSTØTTELSE AF
UNDERSØGELSERNE FORE
DET KGL. NORDISKE OLDSKRIFTSELSKAB OG MINISTERIET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSE
UDGIVELSEN BEKOSTET AF CARLSBERGFONDET
INDHOLD
VI. RUNELIGSTENE
LEES ETS 523 TA URE S ERE SETE SE KEN BEN BESES ENES SEE EEN BENE NS SEERE SEE bene EET 3
1. Egeslevmagle-stenen (Egeslevmagle sogn, Vester Flakkebjærg herred, Sorø amt, Sælland)....… 4
2. Vejerslev-stenen (Vejerslev sogn, Hovlbjærg herred, Viborg amt, Jylland) ……...............4… T:
3. Galtrup-stenen (Galtrup sogn, Norre herred på Mors, Tisted amt, Jylland) ................12… 11
4. Vester Velling-stenen (Vester Velling sogn, Middelsom herred, Viborg amt, Jylland) ........… 16
5. Suldrup-stenen II (Suldrup sogn, Hornum herred, Ålborg
6. Sal-stenen I (Sal sogn, Hovlbjærg herred, Viborg amt, Jylla
7. Vesløs-stenen (Vesløs sogn, Vester Han herred, Tisted amt, Jylland) .…..….........0r0 En.
8. Bjolderup-stenen (Bjolderup sogn, Ris herred, Åbenrå amt, Sønderjylland) 30050 FASTERE 26
9. Føvling-stenen (Føvling sogn, Malt herred, Ribe amt, Jylland).…............. 8-80:
0. Gæssingholm-stenen (Gæssing sogn, Sønderhald herred, Randers amt, Jylland)... 38
I Fisted-stenen-(Tisted,”Tisted - amt, JYDE NER ENE Eee
2, Hillerslev-stenen (Hillerslev sogn, Hillerslev herred, Tisted amt, Jylland) ..
3. Håstveda-stenen (Håstveda sogn, Ostra Gåinge .herred, Skåne)…............seseeuneesernee
4. Bregninge-stenen (Bregninge sogn på Tåsinge, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn)........…. 64
5. Hvidbjærg-stenen (Hvidbjærg sogn, Hindborg herred, Viborg amt, Jylland) .................. 69
6: "Sal-stenensII (Sal sogn; Hovlbjærg. herred, Viborg amts Jyland) SE SERENE 73
7. + Bårse-stenen (Bårse-sogn;”Bårse herred, Præstø. amt," Sælland) RS SE eee ene 80
8. -Torsager-stenen (Torsager sogn, Øster Lisbjærg herred, Randers amt, Jylland) ............... 82
9. Nimtofte-stenen (Nimtofte sogn, Norre herred, Randers amt, Jylland)..……............rr0r002… 84
VII. MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
Indledning 89
A. Kirkelige genstande med runer
a. Døbefonter
1. Døbefonten i Skyum (Skyum sogn, Hassing herred, Tisted amt, Jylland) .................... 90
2. Døbefonten i Brøndum (Brøndum sogn, Skads herred, Ribe amt, Jylland) ................2 sål
3. Døbefonten i Hanbjærg (Hanbjærg sogn, Hjærm herred, Ringkøbing amt, Jylland) .......….. 94
4. Døbefonten i Hoptrup (Hoptrup sogn, Haderslev herred, Haderslev amt, Sønderjylland)... 94
5. Døbefonten i Selde (Selde sogn, Nårre herred i Salling, Viborg amt, Jylland)..............…. 96
6. Døbefonten i Bårse (Bårse sogn, Bårse herred, Præstø amt, Sælland).............crerenest 102
7—10. Døbefonterne i Såder Viddinge, Ortofta, Sallerup og Hår (Såder Viddinge og Ortofta
sogne, Harjagers herred; Sallerup sogn, Oxie herred; Hår sogn, Frosta herred, Skåne) ....... 10%:
b. Røgelsekar
ES ELAN FESTEDE REEKS ES SEEDEDE DE ARENSE EST See ENTER re ERE SEES ESSEN Torv 112
1. Røgelsekarret fra Hesselager (Hesselager sogn, Gudme herred, Svendborg amt, Fyn)....... 113
2. Røgelsekarret fra Ulbølle (Ulbølle sogn, Salling herred, Svendborg amt, Fyn)...........…. 116
3. Røgelsekarret fra Heden (Heden sogn, Salling herred, Svendborg amt, Fyn) ....…........... 121
So
rn
wap g
ro
(al
Hest CDi DKOr Fa
Sa:
vænne
mo 0 ra
go BRS ==
Røgelsekarret fra Ollerup (Ollerup sogn, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn) .............- 25
7
Røgelsekarret fra Fåborg (Fåborg, Srendbore tante HYDE RER ERE FE CELE KE EEG 12
Røgelsekarret fra Lunde (Lunde sogn, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn) 2...2200000000…… 99
Røgelsekarret fra Bøstrup (Bøstrup sogn, Nørre herred på Langeland, Svendborg amt, Fyn). 130
Røgelsekarret fra Hundstrup (H undstrup sogn, Salling herred, Svendborg amt ek yn) RES 3
øgelsekarret fra Stenstrup (Stenstrup sogn, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn).........- 34
Røgelsekarret fra Kullerup (Kullerup sogn, Vinding herred, Svendborg amt, Fyn).........- 37
c. Andre genstande
Kirkeklokken fra Hæstrup (Hæstrup sogn, Børglum herred, Hjørring amt, Jylland).......... 40
Relikvieæske fra Stokkemarke kirke (Stokkemarke sogn, Sønder herred, Maribo amt, Låland) 145
Kirkekiste fra Pjedsted (Pjedsted sogn, Holmans herred, Vejle amt, Jylland) …...222224400…. 47
Jærnbeslag fra Lånborg kirke (Lonborg sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt, Jylland) 150
B. Runestene knyttede til kirker
a. Vedrørende kirken
Eundestenen (Lunds T ornat herred; Skåne) URE ELL SME ROR SES LER BE CELLE SEERE KER DE 57
Asumestenen (Åsum sognkGårds herred, tSkåne) LE ERE ELERS DEER EG SE SEER FE FEE SE 59
Øster Brønderslev-stenen (Øster Brønderslev sogn, Børglum herred, Hjårring amt, Jylland) . . 160
Såjlefod fra Børglum kirke (Børglum sogn, Børglum herred, Hjårring amt, Jylland) 65
Søjlefod i Funder kirke (Funder sogn, Hids herred, Viborg amt, Jylland).............… 1168
Helgenfigur i Povlsker (Povlsker sogn, Sønder herred, Bornholm) 2... ere kk rrener 70
Kragelund-stenen (Kragelund sogn, Hids herred, Viborg amt, Jylland) 72
Pjedsted-stenen (Pjedsted sogn, Holmans herred, Vejle amt, Jylland) 2... rsrserrrrerer Ta
b. Til pryd og belæring
Ørsted-stenen (Ørsted sogn, Båg herred, Odense amt, KN OD Eg 30 De Ed aars SEES 80
Søborg-stenen I (Søborg sogn, Holbo herred, Frederiksborg amt, Sælland) ......2204rresser 82
3—5. Alfabetstenene i Mønsted og Astrup:
Mønsted-stenen I (Mønsted sogn, Fjænds herred, Viborg amt, Jylland) ESSENS EK SENSER:
Mønsted-stenen II (Mønsted sogn, Fjænds herred, Viborg amt, Jylland)
Åstrup-stenen I (Åstrup sogn, Gørding herred, Ribe amt, TY and) es sr EN EET ENS
c. Med uvis betydning
Åstrup-stenene II—III (Åstrup sogn, Gørding herred, Ribe amt, Jylland)... rss r0e: 191
Vitskøl-stenen (Bjrnsholm sogn, Slet herred, Ålborg amt, Jylland) ......eurerrekrrr erne 194
Sædding-stenen (Sædding sogn, Bølling herred, Ringkøbing amt, Jylland) .......rrrrrre8r 197
Ål-stenen (Ål sogn, Vester Horne herred, Ribe am ynde EEN LE ES PRESSE ERE: 199
5—7. Teglstene med runer:
Søborg-stenen II (Søborg sogn, Holbo herred, Frederiksborg amt, Sælland). .......222111410… 201
Ledåje-stenen (Ledåje sogn, Smårum herred, Københavns amt, Sælland) .......20rrrre… 203
Nykøbing-stenen (Nykøbing, Ods herred, Holbæk amt, Sælland) ........22r0reerer ere krerer 204
Tillæg til s. 93:
Døbefonten i Egense (Egense sogn, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn) 000 rrre ere 205
Tillæg til andet bind:
Ålum-stenen IV (Ålum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt, Jylland) .....22srerereerkereee 209
VI
RUNELIGSTENE
)
|
| at den gamle hedenske skik at rejse runestene til minde om afdøde efterhånden
var uddød i Jylland og på de danske øer (med undtagelse af Bornholm) hen imod
slutningen af det 11. årh., finder vi i den følgende tid (det 12. og 13. årh.) endnu runerne
af og til anvendte på mindestene over afdøde; men disse mindestene har i reglen den flade
ligstens form, og de korte indskrifter meddeler som oftest kun navnet på den, der ,ligger"
eller ,hviler” under stenen. Ved siden af de flade ligstene optræder dog også undtagel-
sesvis andre former — endogså den rejste bavtasten —, således som det vil fremgå af
det følgende.
I almindelighed er indskrifterne på runeligstenene ligesom tidligere på de gamle
runestene affattede i dansk sprog; men enkelte bærer dog indskrifter i latinsk sprog, og
en sjælden gang finder vi på samme sten både runer og latinske bogstaver.
Alle di
slutningen af det 13. årh., idet de for stårste delen med et rundt tal grupperer sig omkring
e mindesmærker tilhører tiden fra omkring midten af det 12. til hen imod
år 1200. Kun på Bornholm vedblev man endnu i dette tidsrum ligesom tidligere at rejse
runestene med de gamle indskriftformler; herfra kender vi derfor ikke noget eksempel på
de flade lagte ligstene med runer.
Det langt overvejende antal af vore runeligstene skriver sig fra Jylland. Af de
bevarede 19 stene, der omtales i det følgende, skånt de to sidste ikke kan antages at
bære runer, hører nemlig de 15 hjemme i Jylland (deraf en i Sønderjylland), hvortil end-
videre må fåjes den af Worm (Monumenta Danica s. 444 f.) beskrevne sten i Vamdrup
(Anst herred, Ribe amt), der i henhold til det kongelige brev til lensmændene af 9. Februar
1652 blev sendt til København, hvor den forsvandt under branden 1728. Fra Sælland
kendes med sikkerhed kun en enkelt runeligsten (Egeslevmagle-stenen), eftersom det må
henstilles som tvivlsomt, om den nedenfor som no. 17 behandlede sten fra Bårse er et
brudstykke af en ligsten. Også på Fyn (Tåsinge) er kun en enkelt runeligsten bevaret, og
det samme gælder Skåne, hvorfra der dog tillige haves nojagtige meddelelser om to andre,
senere forsvundne stene (se nedenfor under Håstveda-stenen).
1=
1. EGESLEVMAGLE-STENEN
Egeslevmagle sogn, Vester Flakkebjærg herred, Sorø amt, Sælland
(undersøgt d. 25. Juli 1879 og oftere).
EF mellem de danske runeligstene stiller jeg den lille sten fra Egeslevmagle (nord-
øst for Skælskør, to mil øst for Korsør), fordi jeg anser den for den ældste af disse
stene. Den har også endnu bevaret den gamle runestensform, idet den ligesom Føvling-
stenen (nedenfor no. 9) utvivlsomt har været rejst på eller ved graven, men ikke som de
sædvanlige flade ligstene har dækket denne.
At der fandtes en runesten i Egeslevmagle, blev først almindelig bekendt i året 1871,
da pastor N. Hansen i en indberetning til det oldnordiske musæum meddelte, at der i
muren om kirkegården var indsat en lille sten med runer, som næppe forhen var omtalt,
og hvis indskrift syntes at være APbkN (sml. J. P. Trap, Statistisk-topographisk Beskrivelse af
Kongeriget Danmark III?, 1872, s. 398, hvor Ulnan er skriv- eller trykfejl for Ulnau; P. G.
Thorsen, De danske Runemindesmærker II, 2, s. 261). Det følgende år blev stenen tegnet af
J. B. Løffler til direktionen for de antikvariske mindesmærkers bevaring. Denne tegning findes
i nationalmusæets antikvarisk-topografiske arkiv.
Ved min undersøgelse 1879 var stenen, således som den er gengivet på afbild-
ningen, indsat udvendig i kirkegårdsmurens nordre side, 21 fod fra det nordvestlige hjårne
og 1'4” over jorden. Af et par håndværkere, der havde taget del i opførelsen af den nye
kirkegårdsmur i slutningen af treserne i forrige århundrede, blev det meddelt mig, at
stenen havde siddet omtrent på samme sted i den gamle ringmur. Den var ved under-
søgelsen til dels skjult af en stor dynge stene, der var lagte op foran den, så at den var
meget vanskelig at undersøge nåjagtig, og først efter at en stårre mængde af disse stene
var fjærnede, lykkedes det mig med stort besvær at tage aftryk af indskriften. Efter at jeg
havde gjort direktionen for de antikvariske mindesmærkers bevaring opmærksom på disse
uheldige forhold, lod den 1884 med tilladelse af universitetet, som ejer kirken, stenen ud-
tage af kirkegårdsmuren, for at den kunde blive opstillet i våbenhuset. Ved en misforståelse
blev den imidlertid indmuret i dettes indvendige sydlige væg, så at bagsiden er skjult
ligesom på den tidligere plads; den er desuden vendt på siden, hvad der også var til-
fældet, da den sad i muren omkring kirkegården.
FEE EET Eee lee ns le SDS STS. ]zZz.:].]).Saamemmmm—— s
1. EGESLEVMAGLE-STENEN 5
Den meget uanselige sten, der består af grov, rødlig granit, er godt 2/ håj og
indtil 11” bred. De i forhold til stenens stårrelse ualmindelig store, indtil 7” høje runer er
alle meget tydelige, skånt de på enkelte steder er noget udflisede. En stårre naturlig for-
dybning, der løber sammen med den indvendige del af bistaven i f", kan ved flygtig be-
Egeslevmagle-stenen.,
tragtning få en vis lighed med en hugget linje, men er af samme art som flere mindre
fordybninger, således både ved AN og D. Om læsningen
NPYED
kan der ikke være mindste tvivl. N og D er meget smalle både i forhold til håjden og til
de tre andre runer med de forholdsvis lange bistave. Alle runer står i øvrigt tæt ved hin-
anden. Over D findes et lille kors af den allersimpleste form, således som vi især kender
det fra mange kirkelige genstande fra det 12. og 13. årh. Dets øverste del ligger i en
udflisning og er derfor bleven noget utydelig. Korset, der er 2'/,” højt og godt 1//,” bredt,
er hugget i samme dybde og bredde som runerne. Af de egenlige runestene bærer Fjæn-
neslev-stenen et lignende kors; men medens indskriften på denne begynder lige under
6 RUNELIGSTENE
korset og løber ovenfra nedad (sml. De danske runemindesm. Il, s. 471), følger indskriften
på Egeslevmagle-stenen de gamle runestenes regel, idet den løber nedenfra opad, uagtet
det lille kors er anbragt lige over navnet.
At stenen, som man har ment (Thorsen, De danske Runemindesm. II, 2, s. 261),
kun er et brudstykke, er ganske urigtigt. Både sten og indskrift er fuldstændig bevarede,
og indskriften, der må læses ulnop, indeholder den dødes navn. En U/noth nævnes som
abbed i St. Alban under kong Æthelstan- (924—41); sml. A. D. Jørgensen i Aarbøger for
nord. Oldk. og Historie 1887, s. 131f. Med dette navn kan jævnføres Æ/noth, der kom til
Danmark omtr. 1098. Ligesom på Egeslevmagle-stenen møder vi også af og til på de
egenlige runestene både med ældre og yngre runer kun navnet på den døde i nævneform
uden anden tilfåjelse (sml. min afhandling ,Sønderjyllands runemindesmærker” i ,Haand-
bog i det nordslesvigske Spårgsmaals Historie", Kbh. 1901, s. 39). Det samme er blandt
runeligstenene tilfældet med Sal-stenen I og med Vesløs stenen, hvis den virkelig er en
ligsten (se nedenfor no. 6 og no. 7).
Således som jeg foran har bemærket, sætter stenens form og måden, hvorpå ind-
skriften er anbragt med det lille kors over navnet, det efter min mening uden for al tvivl,
at Egeslevmagle-stenen har været rejst på eller ved graven, hvad der næppe har været så
sjældent, som det kunde synes, når vi skal slutte fra de bevarede mindesmærker. Und-
tagelsesvis finder vi nemlig også mellem de indskriftløse, med et kors forsynede gamle lig-
stene enkelte, som ifølge deres form sikkert har været rejste. Dette er således tilfældet
med en 3/10” håj og indtil omtr. 2' bred sten af grå granit, som jeg ved mit besøg i
Sønder Vissing (Tyrsting herred, Århus amt) i August 1877 fandt indsat i det sydlige
dige om kirken. Stenen, der kun bærer et kors, som er 1/9'/,” håjt og 8'/,” bredt, minder
i sin form ikke så lidt om Egeslevmagle-stenen. Den er nu afbildet hos J. B. Løffler,
Danske Gravstene fra Middelalderen, Kbh. 1889, s. 11 fig. 3. Foruden Sønder Vissing-stenen
kender Løffler kun én gammel, med et kors prydet ligsten, som ligeledes har været rejst,
nemlig stenen i Herlufmagle (Tybjærg herred, Præstø amt), der er afbildet smst. fig. 4.
Uagtet ligheden med de nævnte indskriftløse ligstene frembyder den ganske rå og uan-
selige lille sten i Egeslevmagle i hvert fald en ejendommelig form mellem de danske rune-
ligstene, som vi ellers kender fra det 12. og 13. årh. Dens hele karakter viser imidlertid,
at den må henregnes til disse mindesmærker og ikke til de egenlige runestene; men på
den anden side går runeformerne, af hvilke jeg særlig fremhæver + (ikke kf) for n og til
dels k (ikke 4) for 0, som vi bægge møder også på de yngste af vore egenlige runestene
(Tillise- og Hanning-stenen), det i håj grad sandsynligt, at den ikke kan rykkes længere ned
i tiden end til midten af det 12. årh. Med et rundt tal vilde jeg sætte den til år 1140.
2, VEJERSLEV-STENEN
Vejerslev sogn, Hovlbjærg herred, Viborg amt, Jylland
(undersøgt d. 27. August 1877).
NE: Egeslevmagle-stenen må siges endnu fuldstændig at have bevaret de gamle rejste
Bla runestenes form, synes Vejerslev-stenen, der blandt vore runeligstene i alder vist-
nok følger nærmest efter denne, mig ved sin form at indtage en mellemstilling mellem
de egenlige runestene og de yngre lagte gravstene.
Runestenen i Vejerslev har været kendt i hvert fald siden midten af det 18. årh.,
idet den 1769 blev tegnet af S. Abildgaard. Denne tegning, der findes i nationalmusæets
antikvarisk-topografiske arkiv, foranledigede kommissjonen for oldsagers opbevaring til 1808
at rette en forespårsel om stenen til pastor Hassager i Vejerslev, som i sit svar (ligeledes
i det antikvarisk-topografiske arkiv) gjorde et forsøg på at gengive indskriften. I året 1836
blev opmærksomheden atter henledet på denne sten af skolelærer J. Christensen i Sal, efter
hvis meddelelse Finn Magnusen gengav indskriften i ,Runamo og Runerne”, s. 551. Nogle
år senere blev stenen tegnet af R. H. Kruse (,Nårrejyllands Mærkværdigheder« II no. 23
mellem s. 49 og s. 50). Denne tegning har C. C. Rafn benyttet i Antiquités de POrient, s. 207.
Alle de nævnte gengivelser af indskriften lider imidlertid af flere væsenlige fejl. En ny, i
det hele meget nåjagtig afbildning af stenen ved Magnus Petersen offenliggjorde Thorsen i
De danske Runemindesm. Il, 1 no. 51.
Stenen, der består af lyserød, grovkornet granit, er ligesom i Abildgaards tid indsat
i den vestre indvendige side af Vejerslev kirkegårdsdige så langt nede ved jorden, at den
lange indskriftlinje til håjre ved min undersøgelse var helt skjult af denne. Den er omtr.
5” lang og 2” på det bredeste; runernes håjde er i gennemsnit mellem 4 og 4'/,”, men i
navnet på toppen af stenen mellem 5 og 5%," (at s-, a- og m-runen, altså den første, tredje
og femte rune i navnet, er 5'/,”, men de to mellemliggende runer ' og 1 5" og det sidste
1 41/,”, viser en regelmæssighed, som næppe tår kaldes tilfældig). Ingen rune i indskriften
når altså blot tilnærmelsesvis den af Thorsen (De danske Runemindesm. II, 2, s. 145) an-
givne storrelse af 7”.
Indskriften, der løber langs med stenens kant fra håjre til venstre, er i det hele
taget meget tydelig og giver ikke på noget sted anledning til tvivl. Den måde, hvorpå den
8 RUNELIGSTENE
er anbragt, minder en del om indskriften på den ene af Hållestad-stenene (Hillestad-stenen III
i De danske runemindesmærker I, s. 87); men de ejendommelige, så godt som enestående
runeformer på Vejerslev-stenen viser i forening med sproget i indskriften, at denne er
meget ung. Dens runer frembyder i flere henseender en ikke ringe lighed med Vester Velling-
stenens. At også Oddum-stenen i runernes karakter minder om disse indskrifter, har jeg
fremhævet under denne (II, s. 285 f.). Ordene adskilles ved et punkt, der ligesom på
Oddum-stenen også bruges ved slutningen af indskriften, men ikke ved dens begyndelse.
Med hensyn til enkeltheder bemærkes i øvrigt: I det første ord iuar er | lidt
lavere end de øvrige runer; a-runens bistav er noget finere end hovedstaven, hvad der også
er tilfældet enkelte steder i det følgende; en lille udflisning mellem hoved- og bistaven i
denne rune har givet anledning til Christensens og Kruses urigtige læsning som Å. I h-
runen (i hio) står den ene meget kraftige tværstav næsten vandret, den anden finere der-
imod meget skråt på hovedstaven. I pesa træder punktet i t-runen meget stærkt frem;
s-runen har samme form som i det følgende skalmi, medens den i det sidste ord (sin)
vender til den modsatte side; uagtet længden af den ene stav i disse runer minder deres
form dog meget om Oddum-stenens s-runer. I yfær når den venstre side af æ-runens bi-
stav lige så langt ned som hovedstaven og er stærkt krummet (i lighed med a- og n-runerne),
hvorimod den håjre side er betydelig kortere og lige; det samme gælder æ-runen i bropær.
I skalmi træder k-runens bistav lidt svagere frem, og en udflisning strækker sig mellem
a- og l-runen; men ingen af de nævnte runer kan give anledning til mindste tvivl, uagtet
de er urigtig opfattede både af Christensen og Kruse; a-runen har her ganske samme
karakter som på de andre steder i indskriften, men bistaven standser et godt stykke oven
for foden af hovedstaven; i-runen har en meget stærkt fremtrædende udvidelse ved toppen,
således som vi andetsteds (f. eks. på Oddum-stenen) træffer det ved foden af runerne, men
som ellers ikke viser sig i denne indskrift (ved toppen af b i besa er det kun en udflis-
ning). Der er for mig ingen tvivl om, at runeristeren har anbragt den lille udvidelse på
toppen af I for at bringe det nærmere sammen med det foregående Y; han fik således disse
to runer lige så nær ved hinanden som de foregående runer i navnet, der vel er udmærket
ved runernes stårrelse, men i hvilket runetoppene dog af hensyn til pladsen står meget
tættere sammen end i den øvrige del af indskriften. De to sidste ord adskilles ikke som
de øvrige ved et punkt, der jo også ellers ofte mangler mellem ejestedordet sin og det
tilhørende ord.
Indskriften lyder:
iuar - hio - runa - besa - yfær . skalmi - bropær sin -
Iwarr hib runa bessa yfær Skalmi brådær sténn.
»Iver huggede disse runer over sin broder Skalme”.
,
iuar — oldnord. Ivarr forekommer jævnlig i Dansk i det 13. og 14. årh. (Ivarus),
medens der senere i reglen skrives /ver. Også i Svensk er navnet Ivar almindeligt.
hio skrives på samme måde i jyske lov (sml. hiau på Læborg-stenen, II, s. 49).
2, VEJERSLEV-STENEN 9
yfær svarer ganske til jyske lovs yvær (sml. Die runenschrift s. 245).
skalmi] Samme skrivemåde forekommer også i skriftlige mindesmærker fra ældre
Vejerslev-stenen.
tid: i "Ribe oldemoder' nævnes Æsgerus Skalmison og Jacobus Skalmyson i egnen omkring
Ringkøbing i det 14. årh. og Skalmi Deghen i Ribe midt i det 15. årh. I Norsk findes skalmi
9
10 RUNELIGST!
som tilnavn (,den skrævende"; sml. skalma, ,skræve"). Axel Olrik har i Danske Ridder-
viser I (Danmarks gamle Folkeviser VI), s. 207 ff. udtalt den formodning, at navnet Skammel
i visen om Ebbe Skammelsån er en jysk omdannelse af Skalmi. Dette er dog usikkert, da
det meget sjældne Skammel, hvormed visen begynder, ved misforståelse kan være opstået
af det overordenlig almindelige Skammelssøn, så at den oprindelige form af navnet var
Skammels, som det virkelig skrives i Dueholms Diplomatarium ed. O. Nielsen, s. 110,, (Skamels
Poelssen). Dette Skammels. synes da snarest at måtte forklares af Skammc(h)als, "Korthals',
«med den korte hals”, der bruges som personnavn f. eks. i indskriften med de yngre runer
på Skåång-stenen (skrevet skanmals, hvor an betegner det nasalerede a).
I indskriften på Vejerslev-stenen giver den jyske dialekt sig tydelig til kende ikke
blot i formen hio, der længe holdt sig i Jysk, men også i et par yngre sprogformer, som
uden tvivl tidligst er opståede i Jylland (runa hesa for de ældre indskrifters runar pasi;
æ i bropbær og yfær). Dette stemmer fuldkomment med runeformerne, der alle er yngre
og netop har den seneste tids karakteristiske mærker (se særlig tegnene for a, n og æ,
endvidere formen 4 i betydning o og frem for alt å i betydning y), medens vi endnu f. eks.
på Oddum-stenen ikke blot gennemgående har de ældre former for a og n, men også N i
betydning 0, å i betydning R og ingen stungne runer. Når vi har henført denne sten med
dens ganske vist i flere tilfælde åbenbart kunstige efterligning af en ældre tids sprog- og
til dels runeformer til sidste halvdel af det 11. årh. (omtr. 1060), er der ingen tvivl om, at
Vejerslev-stenen er endnu meget yngre og står langt nærmere ved runeligstenene fra omkring
år 1200, blandt hvilke jeg allerede har jævnført den med Vester Velling-stenen. Vejerslev-
stenen tilhører utvivlsomt sidste halvdel af det 12. årh. (tidligst omtr. år 1160)".
Med hensyn til stenens ydre bemærker jeg, at den efter indskriftsiden at dåmme
har samme form som flere af de ældre rejste runestene. På den nuværende plads kan
imidlertid forsidens omrids ikke nåjagtig bestemmes, og bagsiden er fuldstændig skjult.
I og for sig er der derfor intet til hinder for at tænke sig Vejerslev-stenen rejst, således
som det utvivlsomt har været tilfældet både med Egeslevmagle- og med Føvling-stenen, der
bægge har bevaret den gamle runestensform. Dog synes Vejerslev-stenens form, så vidt
den kan følges på den nuværende plads, mig bestemt at tale for, at den oprindelig har
ligget ned (mulig i skrå stilling) som de almindelige ligstene. Dens indskrift, der er anbragt
langs med kanten, begynder nemlig så langt nede på stenen, at runeristeren ikke
kan have beregnet, at et stykke af den skulde hvile i jorden, hvis den tænktes
rejst. Dernæst synes det' ejendommelige, enestående udtryk yfær ,over” i indskriften i for-
bindelse med hio runa (for de ældre indskrifters »efter"), som jeg ellers ikke kender fra
nogen indskrift med de yngre runer, mig ligeledes at tyde på, at stenen har ligget ned, så-
ledes som det var tilfældet med Gæssingholm-stenen, der også bruger yfæ, men i en for-
bindelse, hvor dette ord netop passer. Et udtryk, der ganske svarer til Vejerslev-stenens
7 I modsætning hertil siger Thorsen (De danske Runemindesm. I, 2, s. 146): , Tiden kan dog ikke sættes
senere end den første halvdel af Ilte århundrede" (I). Der gives dog ingen som helst grunde for denne
ganske vilkårlige tidsbestemmelse.
3. GALTRUP-STENEN 11
hio runa yfær bropær, forekommer rigtignok i indskriften med det længere runealfabet
på Varnum- (Jårsberg-)stenen, som utvivlsomt har været rejst; men afstanden i tid mellem
disse indskrifter er så stor, at jeg anser den påfaldende overensstemmelse mellem dem i
brugen af ordet ,over” for aldeles tilfældig.
3. GALTRUP-STENEN
Galtrup sogn, Nårre herred på Mors, Tisted amt, Jylland
(undersøgt d. 21. August 1878 og d. 24. Juli 1882).
I Danske Atlas V (1769), s. 563 not. e omtales denne sten således: ,Paa Kirketaarnets
syndre Side er udi den anden Rad af Qvadersteenene i en Steen over 3. Alne lang ud-
hugget et Kors, men den Skrift, som har været derhos, er nu aldeles ulæselig”. Stenen findes
endnu på samme sted, indsat vandret i kirketårnets udvendige søndre mur, 2/10” over jorden,
hvor den er meget let at undersøge. At det er en runeligsten, har R. H. Kruse allerede
1841 gjort opmærksom på, da han tegnede den (,,Nårrejyllands Mærkværdigheder« II no. 5
mellem s. 33 og s. 34). Efter Kruses i flere henseender meget undjagtige tegning har
J. P. Trap i ,Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark" V? (1875), s. 185
gengivet indskriften således: Her ligr Hulfi Thorkl Sun. En nyere, langt nåjagtigere af-
bildning af stenen ved Magnus Petersen fra 1873 findes i nationalmusæets antikvarisk-topo-
grafiske arkiv. Denne tegning stemmer med afbildningen hos P. G. Thorsen, De danske
Runemindesm. II, 1 no. 82.
Det er en meget pyntelig ligsten af lysegrå, grovkornet granit, 6" 2'/,” lang, 1' 8” bred
ved toppen, 1/7” ved foden. Øverst bærer den en runeindskrift i tre korte, vandrette linjer,
neden under denne et kors af ejendommelig form og nederst en håjst utydelig fremstilling
af et dyr, som slet ikke er bemærket af Kruse.
De små, i gennemsnit 1%,” håje runer, der hverken foroven eller forneden når
helt ud til rammestregerne, træder på flere steder meget svagt og utydelig frem, hvad
der til dels skyldes de mange forvitringer i den temmelig ru sten; men læsningen giver dog
sjælden anledning til tvivl. Indskriften begynder i øverste linje med ordet 44R, i hvilket
hele + og + samt øverste del af bistaven i R er en del udflisede, men alle fuldkommen
sikre. Efter dette ord findes ingen skilletegn. Det følgende likr er forholdsvis tydeligt
igesom de tre punkter herefter, af hvilke det nederste er det mindste og svageste; punk-
terne danner en trekant (:-). Den eneste tvivl, der kan opstå med hensyn til læsningen
af denne linje, gælder runen ?, som er stærkt udfliset mellem hoved- og bistav, og da her
findes en fordybning, kunde man formode, at runen oprindelig havde været stungen (P),
gx
12 RUNELIGSTENE
hvad jeg dog anser for højst usandsynligt, eftersom punktet i så fald måtte være anbragt
usædvanlig langt nede, og fordybningen aldeles ikke har karakter af at være hugget. Ordet
er derfor uden tvivl skrevet med F.
I næste linje ligger den første rune | og venstre stav af det følgende kh i en gammel
fordybning, hvorved de ved flygtig betragtning kan få udseende af at løbe sammen til ét
tegn, der af Kruse ganske vilkårlig er opfattet som %. Der kan dog ingen tvivl være om
læsningen Ik, og både på stenen og på aftrykket viser de to tegn sig meget tydelig adskilte,
Det følgende NA er stærkt udfliset, især i øverste del af bistaven; men den oprindelige form,
der har været væsenlig den samme som i næste linje, kan endnu følges. Runerne PPR
giver ikke anledning til nogen tvivl, skånt den øverste bistav i P træder svagt frem, og R
på grund af pladsen er temmelig smalt forneden i sammenligning med de to R-runer i
øverste linje. Af de herefter følgende to punkter løber det nederste på grund af udflisning
sammen med det følgende b, der ligesom 4 er meget klart.
Nederste linje begynder med de fem runer RPIM, af hvilke de fire sidste står tem-
melig tæt ved hinanden og træder meget svagt frem, særlig det sidste 4, som er fuld-
stændig udfliset, men hvis omrids dog endnu kan følges. En lille ujævnhed mellem hoved-
og bistaven i ' er ikke hugget, og runen må sikkert læses F, ikke f. De to punkter efter
hk samt HN i begyndelsen af det næste ord står endnu meget klare ligesom hovedstaven i den
sidste rune, hvorimod dens bistav til højre er forstyrret af en stærk udflisning, som går
det tvivlsomt, om her har stået h-: eller b:, idet de to punkter til slutning er fuldkommen
sikre, medens det tredje kun viser sig som en fordybning, der er løben sammen med
b-runens bistav. Denne fordybning så vel som afstanden mellem tk og de to sidste punkter,
der står tæt ved rammelinjen, taler dog i håj grad for, at her har stået tre punkter ligesom
ved slutningen af første linje, men ordnede anderledes, nemlig H-:.
Jeg læser altså:
hær likr : isulfr : borkils : sun .:
us ulmer Isulfr Fk Isølfr) forekommer sjælden. Ifølge Saxo hed en af Frode IIIs
formyndere Isulfus, og Isolf findes i en af de nordiske navnelister i broderskabsbogen fra
Reichenau kloster (Antiquarisk Tidsskrift 1843—45, s. 73,, Pipers udg. s. 341).
borkils] Da F, ikke F, bruges i likr, kunde vi også her læse Borgils; men det
synes dog naturligere at tage ? i betydning £ og altså at læse Borkils. I porgils vilde man
på Galtrup-stenens tid uden tvivl have betegnet g med f, selv om " endnu kunde bruges
i andre ord med betydning g (gg), hvor misforståelse ikke var mulig. Desuden vilde navnet
Borgils på Galtrup-stenen snarest have formen porils, som vi finder på Sandby-stenen II
(se II, s. 485), eller prugils (progils), pruils (proils), der senere er almindeligt.
Jeg forstår altså indskriften således:
Hær liggr Isulfr Borkils sun.
»Her ligger Isulv Torkelssén«.
13
Galtrup-stenen,
14 RUNELIGSTENE
Under runeindskriften findes et kors af en håjst usædvanlig form, 1/9” langt og
11” bredt. Det begynder 1'/,” neden for rammestregen under den tredje runelinje og er
åbent foroven, hvor det har en bredde af 5//,”. Inden for dets øverste del er der anbragt
ni huller i form af en hestesko (3'/,” lang, 3” bred) og inden for dem tre lignende i en
trekant (som skilletegnene ved slutningen af første og tredje linje i indskriften)', Korsets
arme løber helt ud til rammen, og det samme er tilfældet med de linjer, som danner dets
nederste del, og som synes at ende i et par blad(?)sirater. Dog er den nederste del så
udslidt, at den virkelige form ikke med sikkerhed lader bestemme; de linjer, der endnu
kan følges, er med stårste omhu gengivne på afbildningen.
Nederst på stenen findes nogle huggede linjer, der i det hele træder svagt frem,
men dog tydelig viser sig at være lævninger af en dyrefremstilling. De linjer, som har
dannet dyrets ben og især dets ryg og dets mellem bagbenene oprakte, i enden kløftede
hale kan nemlig endnu tydelig følges, hvorimod alle de linjer, som har dannet .hovedet,
er fuldstændig udviskede og forvitrede. På den meget ru og forvitrede del af stenen mellem
korset og de nu nævnte linjer kan der ikke antages at have været indhugget noget.
Medens på afbildningen hos Thorsen korset og hvad dertil hører i flere henseender
er gengivet for ubestemt og utydeligt, står omvendt både runeindskriften og antydningerne
af dyrets hoved på den nederste del af stenen alt for klare. Dette dyr har Thorsen i sin
tekst s. 194 uden betænkning — skønt formen af halen alene skulde synes tilstrækkelig
(er
til at vække tvivl om rigtigheden heraf — erklæret for ,billedet af et lille svin eller —
som man vil kunne sige — en galt", og han antager da, at indskriftens Isulv har hørt
til familien Galt (!), hvis mærke vi finder på stenen, og at sognenavnet Galtrup og det
t
senere adelige navn Galt hidrører fra samme Galt. Selv om stenen virkelig havde billed
(=l
af en galt, vilde alt dette jo være de løseste formodninger; nu er det hele ren fantasi uden
nogen som helst støtte i indskriften eller fremstillingerne på stenen.
Lige så ubegrundet som hele denne udvikling er den tidsbestemmelse, som Thorsen
fastsætter for stenen, idet han påstår, at den på grund af indskriftens sprog ,må være
ikke så lidt ældre end 1085” og derfor kan henføres til omtr. år 1050! Dette behøver
ikke nærmere at gendrives. Uagtet der ikke bruges stunget F i ordet likr, viser + med
betydning æ i hær (altså har 4 været tegn for a, ligesom fb bruges for n), at Galtrup-stenens
indskrift tilhører en langt yngre periode i runeskriftens udvikling. Og hermed stemmer
jo også 4 i betydning o og R i likr og ulfr for ældre å. Ved at henføre denne sten til
år 1050 har Thorsen i det allermindste gjort den 100 år for gammel. Den tilhører sikkert
sidste halvdel af det 12, årh. og vistnok nærmere slutningen end midten af århundredet.
1 De ni huller, der danner ,hesteskoen", må alle betegnes som meget tydelige og står overordenlig klare på
aftrykket. Svagest er det nederste, der på grund af udflisning løber sammen med de to på bægge sider af det. Disse
udflisninger i forening med forskellige naturlige ujævnheder i stenen kan endog give det udseende af, at hullerne er
forbundne ved en meget svag forbindelseslinje; at denne dog kun er tilsyneladende, fremgår deraf, at den aldeles ikke
spores mellem de to øverste huller til venstre. Af de tre huller inde i ,hesteskoen" er det øverste stærkt udfliset og
det til venstre lidt mindre end de to andre og ikke så dybt hugget.
3. GALTRUP-STENEN 15
Ikke en eneste rune- eller sprogform strider herimod. Galtrup-stenen bliver alligevel den
ældste af vore flade, lagte runeligstene med ægte gravstensform.
I steden for med Thorsen at henføre Isulfr til familien Galt på grund af den
»galt€, som slet ikke findes på stenen, vil jeg henlede opmærksomheden på, at Isulvs fader
bærer navnet Torkel, og at dette navn også findes på Hillerslev-stenen. Bægge de an-
selige, kunstfærdig udførte mindesmærker, der hører hjemme i samme egn, kunde jo også
tilhøre samme slægt. Det spårsmål rejser sig derfor, om Galtrup- og Hillerslev-stenens
Torkel kan være samme person. Herimod synes dog mindesmærkernes tid bestemt at
tale; ti medens Galtrup-stenen til minde om Torkels sån må henføres til sidste halvdel af
det 12. årh. (omtr. 1180), tilhører Hillerslev-stenen til minde om Torkel (og hans hustru)
utvivlsomt midten af det 13. årh. Der er således en afstand af omtr. 70 år mellem de to
stene, hvad der altså ikke lader sig forklare ved den antagelse, at Isulv var død tidlig, og
at faderen havde ladet ligstenen udføre til minde om sånnen, som han længe havde over-
levet. Galtrup- og Hillerslev-stenens Torkel må følgelig være to forskellige personer. Om
de bægge har tilhørt samme slægt, vil jo aldrig kunne afgåres.
4. VESTER VELLING-STENEN
Vester Velling sogn, Middelsom herred, Viborg amt, Jylland
(undersøgt d. 28. August 1877 og d. 17. Juli 1882).
mr i Vester Velling omtales, så vidt jeg ved, første gang af R. H. Kruse, hvis
-W tegning af den findes i ,Nårrejyllands Mærkværdigheder« II 10. 17 mellem s. 41 og
s. 42. Denne tegning, der er meget mangelfuld både i gengivelsen af korset og af de
enkelte runeformer, ligger til grund for J. P. Traps meddelelse i »Statistisk-topographisk Be-
skrivelse af Kongeriget Danmark" V?, s. 448 f., hvor det hedder: ,En runesten er indmuret
i den søndre side af tårnet; der står kun det uforståelige: Lohans Krak; foruden runerne
er der indhugget et kors", En ny afbildning af stenen ved Magnus Petersen offenliggjorde
P. G. Thorsen i De danske Runemindesm. II, 1 no. 59. Også denne afbildning indeholder
dog forskellige væsenlige fejl i gengivelsen af indskriften.
Den anselige og i det hele meget vel bevarede sten er indmuret vandret i Vester
Velling kirkes udvendige søndre tårnmur i kort afstand fra jorden lige over sokkelstenen,
så at den meget bekvemt kan undersøges.
Den består af sortgrå, grovkornet granit med store røde striber og pletter. Længden
er 9/1”, bredden 1711”;
Største delen af stenen optages af et kors, der bæres af en snot dobbeltsåjle
(i alt 10 snoninger), som atter hviler på en trappeformet forhåjning". Hele denne frem-
stilling er omtr. 474” i længde, medens selve korset har en længde og bredde af 1/3”,
Øverste og nederste flig er 8” bred, sidefligene 6,” brede.
Oven over korset er der i en noget uregelmæssig linje langs med stenens øverste
runding indhugget en indskrift med temmelig plumpe runer, hvis håjde i gennemsnit er 3%/,”,
Runerne minder i deres former og i måden, hvorpå de er indhuggede, meget om indskriften
på den noget ældre Vejerslev-sten.
Med hensyn til læsningen bemærkes følgende: Foran indskriften ses to store tyde-
lige (hidtil oversete) punkter tæt ved stenens kant. Den første rune er utvivlsomt F, i hvilket
7 Samme korsform træffer vi også andetsteds, således f. eks. på en indskriftløs sten, der er indsat i Virring
kirke (Sønderhald herred, Randers amt) lige ved det sted, hvor runestenen er opstillet.
4. VESTER VELLING-STENEN 17
både hoved- og bistav er fuldkommen sikre, skånt den sidste træder lidt svagere frem, hvad
der særlig gælder forbindelsen mellem hoved- og bistaven. Kruse har også på sin tegning
Vester Velling-stenen.
et tydeligt ', hvorimod bistaven næsten er forsvunden på afbildningen hos Thorsen. De
følgende runer i dette ord er meget tydelige: 4 er stærkt svejet i hovedstaven og har bi-
3
18 RUNELIGSTENE
stavene, af hvilke især den nederste er stærkt krummet, langt nede ved foden. I + har
hovedstaven samme form som i det foregående 4; bistaven på håjre side er lidt kortere
end på venstre side, hvor den er forsynet med en lille hage, så at runen får formen 4
(sml. Vejerslev-stenen); her står ikke 4, som man efter Thorsens afbildning kunde fristes
til at antage (Kruse har et ganske regelmæssigt +). I kb er bistaven forholdsvis lang og
krum. Efter 4 findes to punkter, af hvilke det øverste er anbragt håjt oppe i linje med
øverste del af det følgende f, hvis hovedstav ender en smule inden for stenens kant,
medens bistaven når helt ud til denne. En lille flis er her sprungen af stenen ligesom
ved toppen af det følgende R; men der er ikke noget sikkert spor af et punkt mellem
P-runens hoved- og bistav, som imidlertid meget godt kan have ligget oppe i kanten af
stenen på den afslåede flis. Bistaven i 4 er lidt mindre og mere krummet end i det fore-
gående bt, men bægge runer stemmer for øvrigt i form. Den sidste rune er sikkert Bækken bå
som man tidligere har læst; den øverste bistav trådte i virkeligheden lige så tydelig frem
som den nederste, da noget kalk og cement var fjærnet. Punkterne herefter er anbragte
temmelig håjt oppe, dog ikke slet så håjt som efter det første ord.
Alle disse iagttagelser skriver sig fra undersøgelsen 1877; men da denne under-
søgelse foretoges under meget uheldige forhold (i øsende regn og blæst), besøgte jeg på
ny Vester Velling 1882 og tog atter ved den lejlighed et par aftryk af indskriften. Den nye
undersøgelse bekræftede dog fuldstændig alle de tidligere iagttagelser, og jeg fik desuden af
en af kirkeværgerne en bestemt erklæring om, at en flis virkelig er slået af stenens top
over de to første runer i det sidste ord. Da stenen i sin tid var udtaget på grund af
kirkens restauration, kunde det efter hans meddelelse tydelig ses, at kanten her var afslået.
Jeg anser det derfor for så godt som sikkert, at en lille fordybning lige i stenens kant
mellem hoved- og bistaven i f er lævning af et punkt, så at her har stået PF.
Indskriften lyder altså:
(k)
:lopbpæns : graf:
lopæns er ejeform af navnet Lodæn(n) — oldnord. Lodinn, der også senere fore-
kommer i Dansk (f. eks. Lothen i Lunde Domkapitels Gavebøger ed. Weeke, s. 232). Hvad
enten det følgende ord har været skrevet graf eller kraf, er det selvfølgelig — graf 'grav”,
oldnord. gref. På Vester Velling-stenens tid (slutningen af det 12. eller begyndelsen af det
13. årh.) ventede vi dog snarest ordet skrevet med F, og som foran bemærket anser jeg
det også for håjst sandsynligt, at der virkelig har stået et punkt mellem hoved- og bistaven,
som er forsvundet med den flis, der her er sprungen af stenens kant. At ordet kunde
skrives med P i steden for f, tår dog ingenlunde kaldes umuligt; det vilde næppe være
mere påfaldende, end at vi på Galtrup-stenen finder likr.
Formlen ,Lodens grav" møder vi også i indskrifterne med det længere runealfabet
(Bø-stenen), og nær beslægtet hermed er jo den i de ældste runeindskrifter jævnlig fore-
kommende formel ,N. N.s sten”.
5. NULDRUP-STENEN II
Suldrup sogn, Hornum herred, Ålborg amt, Jylland
(undersøgt d. 1. August 1896).
t der fandtes en runeligsten i Suldrup, havde man længe vidst, skånt Thorsen hverken
nævner den i De danske Runemindesmærker I, s. 275 f. mellem de på den tid kendte
danske runeligstene, eller omtaler den mellem Jyllands runemindesmærker i De danske
Runemindesm. II. Derimod anføres den af J. B. Løffler i ,Danske Gravstene fra Middel-
alderen", Kbh. 1889, s.18 not.1, hvor fortegnelsen dog heller ikke er fuldstændig eller nåjagtig.
Stenen lå den gang som tærskel foran kirkens sydlige dår, således at en stårre
del var skjult af muren, idet kun korset og runen P” med de to punkter foran lige over
korset var synlige. Efter min anmodning blev den i sommeren 1895 udtaget fra dette sted
ved foranstaltning af direktionen for de antikvariske mindesmærkers bevaring og opstillet
i våbenhuset, hvor jeg undersøgte den det følgende år (sml. II, s. 145).
Den anselige sten, der består af mørkegrå (næsten sort) granit, er 575” lang og
1/10” bred foroven, 1/4” forneden. Tykkelsen er foroven indtil 10'/,”, forneden indtil 8"/,”.
Midt på stenen er i ophåjet arbejde anbragt et kors, der med sin forlængelse
forneden ('staven”) er 2' 3'/,” langt. Korsets nederste arm er omtrent dobbelt så lang
som den øverste, der selv er et godt stykke længere end tværarmene. En lignende kors-
form findes på Sal-stenen I; men korset er her mere pynteligt og regelmæssigt, idet alle
fire arme er lige lange. Den stav, der bærer korset på Sal-stenen, er også betydelig længere
end på Suldrup-stenen. Endnu stårre lighed med korset på Suldrup-stenen frembyder korset
på Føvling-stenen, hvor staven, der på grund af stenens og indskriftens hele form ganske
undtagelsesvis vender opad, dog kun er svagt antydet.
Lige over korset i flugt med dets øverste arm findes en lille, af en ramme om-
sluttet runeindskrift, der endnu er overordenlig tydelig. Runerne, som i modsætning
til korset er indhuggede fordybede, tiltager lidt i storrelse, efterhånden som de fjærner sig
fra korset (fra 4//,” til godt 4"/,”); ingen af dem når helt ud til rammestregerne. I 1 rager
hovedstaven et lille stykke op over bistaven. Nærmest ved korset står et ' og derefter to
3%
20 RUNELIGSTENE
Suldrup-stenen IL.
5. SULDRUP-STENEN II 91
punkter. Både punkterne efter runen og formen af de følgende tegn, hvorefter der ligeledes
findes to punkter, taler snarest for, at indskriften skal læses fra håjre til venstre, og at
runen nærmest ved korset altså egenlig skulde have haft samme form som den sidste rune
i indskriften. Det skyldes derfor vel kun skødesløshed fra runeristerens side, at det første
tegn har fået den sædvanlige form P (fra venstre til håjre) i steden for 4 (fra håjre til venstre).
For håjst usandsynligt anser jeg det nemlig, at ' i modsætning til 4 er en form af Y-runen,
skånt Bregninge-stenen på Tåsinge kunde støtte denne opfattelse, idet 4 (fra venstre til
højre) her bruges en enkelt gang i samme betydning som det to gange forekommende
regelmæssige Y.
Indskriften synes altså at måtte gengives:
KÆRE
Medens vi på døbefonte, der er samtidige med Suldrup-stenen, jævnlig finder
ordene skrevne stærkt forkortede, kan dette med sikkerhed kun påvises på denne ene rune-
ligsten (at det første ord på Føvling-stenen skrives forkortet, har en særlig grund). Hvor-
ledes forkortelserne skal udfyldes, er naturligvis ganske usikkert, og det kan jo endogså
være tvivlsomt, om indskriften er på Dansk, eller på Latin. Efter de sædvanlige formler
på vore runeligstene kunde man f. eks. tænke på: k[etil] lik[ær hær]. Eller skulde både
k: og lik: indeholde forkortelser af navnet: k[etil] lik[ssun], ,Ketel (Kæld) Legssån”?
Derimod vilde man sikkert ikke på ligstenen bruge et udtryk som kf[etils] lik, ,K.s lig
(døde legeme)".
Det er dog ingenlunde sikkert, at de fire runer betegner k:lik:. Der er nemlig
også den mulighed, at indskriften går fra venstre til håjre, og at det første tegn (4) er
skrevet omvendt for '. Indskriften måtte i så fald gengives: : kit :k og kunde da betyde
f. eks. kit[ils] k[raf], ligesom der på Vester Velling-stenen står lopæns graf (kraf), eller
den kunde indeholde navnet alene, f. eks. kit[il] k[nuts sun)."
1 Hvis Y i modsætning til 4 er tegn for m, ikke for k, kunde korset være brugt som tegn for krist(r), og
det hele kunde da udfyldes: krist(r) m[iskunni] lik, ,Kristus vise barmhjærtighed mod den døde, være den døde
nådig". Jeg tror dog slet ikke på denne forklaring, men anfører den kun for at vise, hvor usikkert ethvert forsøg
på at tolke den slags indskrifter i virkeligheden er.
6. SAL-STENEN I
(DEN MINDRE SAL-STEN)
Sal sogn, Hovlbjærg herred, Viborg amt, Jylland
(undersøgt d. 25. August 1877).
TI)" første nåjagtigere meddelelse om denne sten skyldes skolelærer J. Christensen i Sal,
som ligeledes først gav nærmere underretning om den anden runeligsten i Sal! og
om Vejerslev-stenen. I Det kgl. nordiske Oldskrift-Selskabs Aarsberetning 1839, s. 14 anføres,
at Christensen til selskabet havde indsendt en endnu i nationalmusæets antikvarisk -topo-
grafiske arkiv bevaret ,aftegning af en i en begravelse ved Sahl kirke indmuret gravsten,
hvorpå et kors er anbragt og derunder runerne Ikf4Rb, Ingarp (Ingerd)".
På Christensens tegning er stenen fremstillet således, som den sad i muren, og
han bemærker, at den begravelse, som indesluttes af muren, blev bygget i året 1756, men
at det er ubekendt, hvor stenen tidligere har haft plads. Senere forsvandt stenen og blev
flere gange forgæves eftersøgt, således af R. H. Kruse i August 1856 (,Første Tillæg til
Nårrejyllands Mærkværdigheder” bl. 17). Først 1869, da der efter opfordring af pastor
Ochsner i Sal anstilledes undersøgelser efter stenen, opdagedes den atter tilfældig af en
mand i byen, som fandt den indmuret i kapellets udvendige vestlige mur, helt tilgrot med
mos, så at den var vanskelig at genkende. På dette sted fandt jeg den ligeledes ved min
undersøgelse, og her har den endnu plads, skånt den 1882 sammen med den anden
runeligsten i Sal af kirkeejeren blev skænket til musæet i Århus med billigelse af direktionen
for de antikvariske mindesmærkers bevaring (sml. nedenfor under Sal-stenen II).
Stenen består af mørkegrå granit med røde korn og striber, der dog ikke træder
så stærkt frem som på Vester Velling-stenen. Den temmelig uanselige sten er 3/3” lang
oskmelen i os 9 VP red!
Det ophåjede kors, der er anbragt på stenen, er med sin forlængelse 2/9” langt.
Selve korset er 10'/,” langt og lige så bredt.
På hver side af korsets øverste (på afbildningen nederste) arm? er der indhugget tre
runer (2!/,” høje), der ligesom korsfiguren endnu er meget tydelige og ikke kan give anled-
1 9: Sal med anneks Gullev, ikke at forveksle med det sydøst herfor i samme herred liggende Sal.
? Både stenens form og korset viser, at runerne er anbragte ud for korsets øverste arm og altså i virke-
ligheden er stillede på hovedet i forhold til korset, og når de ses fra stenens nederste ende. Afbildningen er derfor
stillet således, at hovedenden vender nedad. Det samme gælder vistnok Bjolderup-stenen.
6. SAL-STENEN I 93
å
ning til nogen som helst tvivl. Med undtagelse af den tredje er de også alle læste rigtig af
Christensen. Den tredje har en meget tydelig runding på venstre side af hovedstaven, hvor
denne træffes af bistaven. Dette er overset både af Christensen, som på sin tegning har
P, medens han i den tilhørende tekst bemærker, at han ikke med sikkerhed kan sige,
om F er stunget, og på det omrids af stenen, der findes hos Thorsen, De danske Rune-
Sal-stenen I.
mindesm. II, 1 no. 57, som kun har ”". Den tredje rune Y er en sjældnere forekommende
form af ,stunget P«, som vi også kender fra Hanning-stenen og (med en lille vandret streg
i steden for punktet) fra relikvieæsken fra Stokkemarke kirke. Runen er altså tegn for g,
hvad også navnet viser. Indskriften lyder nemlig:
ingærb
der er den almindelige senere form i Dansk (Ingerth, Ingerdh 0. s.v.; Inger) af Ingigerår.
7 Thorsen har dog ikke følt savnet af den punkterede rune på dette sted, idet han uden nogen bemærkning
læser P som g (II, 2, s. 157).
94 RUNELIGSTENE
Den dødes navn alene finder vi også på Egeslevmagle-stenen og vistnok på den
herefter følgende sten i Vesløs (sml. foran s. 6).
Den yngre navneform Ingærå viser sammen med de brugte runetegn og mindes-
mærkets hele karakter, at Sal-stenen ikke kan sættes længere tilbage i tiden emd til be-
gyndelsen af det 13. årh. (omtr. 1210).
7. VESLØS-STENEN
Vesløs sogn, Vester Han herred, Tisted amt, Jylland
(undersøgt d. 25. Juli 1882).
Bo af denne sten skyldes professorerne C. Engelhardt og Magnus Petersen, som
i Juni 1881, da de vandrede om på Vesløs kirkegård (omtr. 3 mil nordøst for Tisted),
»Så et orneret hjørne af en flad ligsten stikke frem i jorden ved kirkens sydvestlige hjørne",
således som det hedder i den meddelelse, som Engelhardt straks sendte mig. Da jorden,
der dækkede stenen, var gravet bort, viste det sig, at der langs med fodenden var ind-
hugget en linje med runer. Magnus Petersens smukke tegning af stenen fra den tid be-
vares i nationalmusæets antikvarisk-topografiske arkiv. Den følgende sommer havde jeg
lejlighed til personlig at undersøge stenen, som jeg fandt henlagt på kirkegården, hvor den
endnu har plads; den burde dog flyttes ind i våbenhuset.
Den særdeles velbevarede sten, der består af rødlig granit, er 5'1” lang og 1/4”
bred forneden, 1' 3"/," foroven. Af de ensartede ornamenter (snoninger) langs med stenens
to sider har det til venstre 31 riller, det til håjre kun 26. I øvrigt ligger kanten til venstre
et stykke (1”) lavere end den til højre, således som det vil ses af nedenstående tværsnit.
På det 9!/,” brede stykke af stenen mellem ornamenterne er der langs med den
nederste kant indhugget seks runer mellem to rammestreger. De smukt formede, 2!/,” håje
runer står overordenlig tydelige, så at der ikke er mindste tvivl om
læsningen HYMH niklås. Jeg bemærker kun, at + har bistaven temmelig
langt nede på hovedstaven. Af runérne når F, f og kh ikke helt op til
rammestregen. Nogle småhuller i stenen, særlig mellem PM, har ikke på
noget sted beskadiget runerne.
Angående stenens ydre bemærker jeg endnu, at bag
iden er ganske rå og ube-
arbejdet, således som det vil fremgå af tværsnittet. Dette kendes jo også fra mange
andre ligstene fra middelalderen (sml. f. eks. afbildningen af Bregninge-stenen nedenfor).
Med hensyn til Vesløs-stenen tår jeg dog ikke med fuldkommen sikkerhed påstå, at den
7. VESLØS-STENEN 295
er en ligsten, og at Niklas altså er navnet på den døde. Der er nemlig også den mulig-
Vesløs -stenen.
hed, hvad hverken stenens form eller ornamenteringen bestemt modsiger, at den kan have
været hjørnesten i en portal. I så fald vilde jeg snarest anse Niklas for navnet ikke på
EN
26 RUNELIGSTENE
bygmesteren, men på den helgen, til hvem kirken var indviet, ganske som det tilsvarende
navn på portalen i Funder kirke (St. Nicolaus, kirkens skytshelgen). Ligesom på Gæssing-
holm-stenen vilde vi da også på Vesløs-stenen have et minde om dyrkelsen af den hellige
Niels (Nicolaus). Hvorfor den smukke portalsten skulde være henlagt uænset på kirkegården,
hvor den fandtes nedsunken i jorden, synes dog vanskeligt at forstå. Uagtet mine tvivl
anser jeg det derfor for sandsynligst, at Vesløs-stenen virkelig er en ligsten, der ligesom
Egeslevmagle-stenen og Sal-stenen I kun bærer den dødes navn.
8. BJOLDERUP-STENEN
Bjolderup sogn, Ris herred, Åbenrå amt, Sønderjylland
(undersøgt d. 8.—9. August 1879 og d. 14.—15. Marts 1892).
De anselige sten havde ifølge en gammel udateret beskrivelse og tegning i national-
musæets antikvarisk -topografiske arkiv længe ligget som tærskel ved indgangen til
Bjolderup kirke (en mil sydvest for Åbenrå). Fra dette sted, hvor den var udsat for stadigt
slid, blev den udtaget 1717 og indsat i kirkegårdsdiget. Herfra flyttedes den 1825 på for-
anledning af kommissjonen for oldsagers opbevaring ind i våbenhuset, hvor den havde plads,
indtil den 1841 blev skænket til oldsagsmusæet i Kiel.
Medens den stod i kirkegårdsdiget, blev den 1776 tegnet af S. Abildgaard, hvis i
mange henseender meget uheldige tegning bevares i nationalmusæets antikvarisk-topografiske
arkiv. Her findes også originalen til den tegning af M. F. Arendt (dateret 13. Jan. 1808),
som nævnes af Liljegren (Run-Urkunder no. 1841) og Rafn (Antiquités de I'Orient, s. 200). Skånt
Årendt vist har set stenen i dårlig belysning, da han kun har kunnet følge hovedstavene i
de fem første runer og ikke har bemærket det sidste I eller punktet i f i ligir og heller
ikke har fået &je på tværstangen nederst i korset, udmærker hans tegning sig ved samme
nåjagtighed i gengivelsen af enkelthederne, som vi kender fra hans øvrige runestens egninger.
Efter en meddelelse om stenen og indskriften fra pastor Prehn i Bjolderup fra året 1809
havde Arendt udtalt, at indskriften indeholdt ,navnet på den afdøde med tillæg MPRXIR, det
er: ligger her begraven". Et par forsøg af Prehn selv på at tegne og læse indskriften
foreligger både fra 1809 og 1824. En lithografisk afbildning af stenen efter en a låjtnant
Timm udført tegning offenliggjordes i Siebenter Bericht der kånigl. Schleswig -Holstein-
Lauenburgischen Gesellschaft fir die Sammlung und Erhaltung vaterlåndischer Alterthimer,
Kiel 1842, s. 10 (sml. s. 19f. og Zweiter Bericht, Kiel 1837, s. 3f.). En smuk, kunstnerisk
udført, men i enkeltheder langtfra nåjagtig tegning af stenen ved Heinrich Hansen fra 1858
8. BJOLDERUP-STENEN
[XS)
I
= = g km i 2 få
1/8.
Bjolderup-stenen,
9
å
8 RUNELIGSTENE
(årstallet ikke anført på tegningen) bevares i nationalmusæets antikvarisk-topografiske arkiv.
Denne tegning ligger til grund for afbildningen hos Thorsen, De danske Runemindesm. I, s. 271.
Stenen, der består af rødlig granit, er godt 6” lang og 2/3” bred forneden, men
aftager efterhånden lidt i bredde opad mod toppen (vistnok oprindelig fodenden). Forsiden,
der bærer et stort kors og derunder en linje med runer, er glatsleben og let buet, således
som længdesnittet, der på min afbildning er stillet ved siden af indskriftfladen, viser.
Både kors og runer er i ophåjet arbejde og på flere steder meget udslidte, hvad
der særlig gælder den del af korset, som mulig har været anbragt midt på stenen, men
hvoraf der i så fald ikke mere findes sikre spor (sml. nedenfor). Nogenlunde klart træder
derimod den øverste og nederste del af korset samt største delen af indskriftlinjen frem.
Dog er tværstykket i korset meget utydeligt, især til venstre. På aftrykket viser både kors og
indskrift sig imidlertid langt tydeligere end på stenen selv, når denne ikke tilfældig kan ses
i den allerheldigste belysning, således som det ved min undersøgelse 1879 var tilfældet en
enkelt tid på dagen, da så vel korset som runetegnene trådte overordenlig klart frem.
Korset, som forneden har form af et sværd og foroven ender i en stor knap
eller kugle, hvorfra to øksebladsformede ornamenter løber ud til siderne og tre stråler til
toppen, er i flere henseender urigtig gengivet på afbildningen hos Thorsen, der oftere må
siges at stå tilbage for den ældre afbildning i Bericht der Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesell-
schaft, som af Thorsen med urette stemples som ,den dårlige Kielske afbildning" (De
danske Runemindesm. I, s. 273). Den afbildning, der ledsager min tekst, er tidligere i halv
stårrelse gengivet i min afhandling ,Sønderjyllands runemindesmærker" i , Haandbog i det
nordslesvigske Spårgsmaals Historie", Kbh. 1901, s. 55. Som jeg allerede har bemærket
der, må det henstilles som tvivlsomt, om ikke ornamenterne øverst på stenen har været
uafhængige af korset (sværdet) og mulig forestiller et våben. En tydelig forbindelse mellem
disse ornamenter og det sværdformede kors kan i hvert fald ikke spores, så at det er
usikkert, om korset har nåt helt op til knappen.
Indskriften, der er anbragt i en vandret linje under korset nederst på stenen,
står mærkværdig skarp på aftrykket, så at formen af hvert enkelt tegn er fuldkommen
sikker, Flere af dem er dog urigtig opfattede på de tidligere afbildninger. "Af de 17 runer,
der er mellem 5%/,” og 5/," høje, står de fem sidste af hensyn til pladsen tættere sammen
end de foregående. Bistaven i det første ' løber sammen med toppen af den følgende
rune. Øverste halvdel af denne rune så vel som bistaven i ' er mere udslidte end nogen
af de øvrige stave i indskriften; men deres hele form er dog endnu fuldkommen kendelig.
Den efter ? følgende rette stav har lidt neden for midten en regelmæssig udvidelse, der
viser, at den på dette sted har været bredere end i den øvrige del, og der kan ikke være
tvivl om, at vi her har sikker lævning af punktet i 4, hvilket tidligere er overset. Den
tredje rune er et tydeligt 1 med stærkt hældende bistav, ikke T som på Heinrich Hansens
tegning og Thorsens afbildning. Af en bistav på håjre side findes intet som helst spor,
og afstanden mellem 1 og det "foregående t er derfor også stårre end mellem 1 og det
følgende I. Den femte rune er f med en forholdsvis meget lang bistav, der løber sammen
. 8.. BJOLDERUP-STENEN 99
med den følgende rune, som er et h, hvis to stave næsten løber ganske parallelt; kun ved
toppen krummer bistaven en ubetydelig smule ind mod hovedstaven; men de to stave er
her ikke forbundne, idet kun stenens kant tjæner som forbindelseslinje mellem dem. Her-
efter følger et R, i hvilket øverste del af bistaven tydelig er forbunden med hovedstaven i
modsætning til det foregående NM, og derpå et meget klart og utvivlsomt F, ikke 4 som på
Heinrich Hansens tegning og Thorsens afbildning. Den lille, stærkt hældende bistav på
håjre side står meget skarpt, men af en forlængelse af bistaven på venstre side af hoved-
staven findes intet som helst spor; hovedstaven, der har en temmelig stærk krumning, står
også så nær ved det foregående R, at en bistav til venstre ikke kunde anbringes her.
Derimod er den følgende rune + med bistav på bægge sider af hovedstaven. At de to
følgende runer skal læses NM, fremgår klart af sammenhængen; men i ' hænger bistaven
ikke sammen med hovedstaven, men løber derimod sammen med det følgende I (på samme
måde som ? og fi den foregående del af indskriften løber sammen med 4 og N), så at
runerne i virkeligheden har formen I". Den følgende rune er P, ikke ', som man tidligere
har læst. Det store punkt er temmelig udslidt, dog ikke mere end bistaven i selve runen,
og særlig på aftrykket viser bægge sig endnu meget tydelig, så at der ikke kan være
mindste tvivl om punktet. Rummet mellem hoved- og bistaven vilde sikkert også på dette
sted have været mindre, hvis ikke et punkt skulde. anbringes her. "Bistaven i P løber
sammen med det følgende I, ligesom tilfældet er med Ft i indskriftens begyndelse. Om de
fire sidste runer RXIR er der ingen tvivl; det første R er meget smalt i øverste halvdel og
stærkt rundet og indad båjet i nederste, som nærmer sig meget til B-formen; i %x løber bi-
stavene sammen både med det foregående R og med det følgende I.
Da tegnene for t og n i indskriften har formerne 1 og fb, må + være tegn for æ,
ikke for a, som Thorsen læser, og hele indskriften lyder altså:
ketil urnæ ligir hir
»Ketel (Kæld) Urne ligger her”.
Urnæ forekommer i det 13. årh. som navn på en landstrækning i Bjolderup og
det tilgrænsende Uge sogn, hvorefter Urnehoved, Sønderjyllands bekendte tingsted, har fået
navn. At Urnæ også tidlig er bleven brugt som personnavn, viser Bjolderup-stenens ind-
skrift. Senere spillede som bekendt flere medlemmer af den gamle danske adelsslægt Urne
en fremragende rolle i fædrelandets historie.
ligir skrives på Galtrup-stenen likr, på Bregninge-stenen ligær. Det sidste i
i Bjolderup-stenens ligir skyldes vel det foregående g (sml. skrivemåden pigin på Langå-
stenen IV; se II, s. 253).
hir] I-runen står så klar og skarp, at der ikke kan være nogen som helst tvivl
om læsningen. Af en bistav, der kunde gøre runen til +, findes ikke mindste spor; heller
ikke har der i | været et punkt, som gjorde runen til t. Enten har | altså betydning æ
som almindelig i de gamle runeindskrifter (sml. Års-stenens hirsi 9: hérsi; se I, s. 115 £.),
eller hir må opfattes som unåjagtig skrivemåde (mulig fremkaldt af det foregående ligir)
30 RUNELIGSTENE
for hær, der bruges i Flensborg stadsret og stemmer med Galtrup-stenens hær, Tisted-
stenens hæræ og Bregninge-stenens hæ.
Ifølge sin hele karakter må Bjolderup-stenen henføres til første halvdel af det
13. årh.; men det må henstilles som tvivlsomt, om den nærmest tilhører begyndelsen eller
slutningen af dette tidsrum.
den til år 1225.
Nogen væsenlig fejl vil i hvert fald ikke begås ved at sætte
9. FØVLING-STENEN
Føvling sogn, Malt herred, Ribe amt, Jylland
(undersøgt d. 22, Juli 1878 og d. 6. Juli 18:
den indberetning, som sognepræsten til Føvling Peder Mortensen Liem 1638 skrev til
I
som en liigkiste, liggendis paa en graff, huorpaa staar nogle faa Runebogstaffuer langs ad
Ole Worm, hedder det: ,Paa Føvling kierckegaard findis en steen ohngefehr saa stor
steenen”. På Worms anmodning til præsten om nåjagligere oplysninger om runestenen
svarer denne i et brev af 12. Maj 1649: ,.....… Huad steenen er anlangendis da haffuer
”
er bleffuen
ieg ladit den opskure; den haffuer ligget først paa en adelsmanc
Bog
som huos liggende papir giffuer tilkiende, videre kunde ieg dem
lagdt paa en bondis graff. taffuene, saa viitt som ieg kun
givelse af indskriften, hvortil præsten henviser, er også bevare
nåjagtigere, end man kunde vente. Det er dog ikke denne geng
lagde til grund for afbildningen i Monumenta Danica s. 442, men
af Laurids Bording, og som må kaldes usædvanlig god for den
Smlktes sl note LES ESS RODES ETON
offenliggjorde Thorsen i De danske Runemindesm. II, 1 no. 18.
de kiende dem,
z graff oc siden
vaare lige
icke kiende"", Den gen-
og er i flere henseender
sivelse, som Worm senere
en tegning, der var udført
S
id (Monum. Dan. s. 439 og
En ny afbildning af stenen ved Magnus Petersen
y 2 g
Den smukke, i det hele vel bevarede sten lå i Worms
id på den nordlige del af
Føvling kirkegård (Monum. Dan. s. 442), og her havde den plads i mere end 200 år efter
udgivelsen af Monum. Dan. (sml. Danske Atlas V, 1769, s. 692 not. c); men da den efter-
hånden var bleven dækket af jord og overgrot med mos og græs, blev den 1857 opstillet
ved kirkens nordre mur, hvor jeg fandt den ved mine undersøgelser. Nu er den flyttet
ind i våbenhuset.
Den består af grå, rødkornet granit, er godt 66” håj og godt 1/9” tyk; indskriftsiden
er omtrent 2' på det bredeste. Formen ses af omstående tværsnit, der er taget over ? i kubap.
1 Håndskrift i rigsarkivet, tidligere e donat. var. no. 45-4to i universitetsbibliotheket; sml. O. Nielsen, »Ribe
Stifts Beskrivelse 1638", Kbh. 1875, s. 112 f. (særtryk af ,Danske Samlinger" 2, Række IV).
9. FØVLING-STENEN 31
Skånt Føvling-stenen, som indskriften viser, er en ligsten fra første halvdel af det
1/10.
Føvling -stenen.
13. årh., er den gamle runestensform endnu fuldstændig bevaret; stenen har endog
en ualmindelig smuk bavtastensform, der særlig minder om den skånske N&bhbelåf-sten i
39 RUNELIGSTENE
Fjilie.. Den side, på hvilken indskriften er anbragt, er afglattet, således som vi også af og
til træffer det på de gamle runestene. Ligesom det er tilfældet med Egeslevmagle-stenen,
viser Føvling-stenens form bestemt, at den har været rejst, skånt man efter tiden, til
hvilken den hører, snarere skulde vente, at den som de fleste andre samtidige ligstene
med og uden runer havde ligget ned. Selv om det imidlertid omkring
år 1200 må anses for regel, at ligstenene lå på gravene, kan det
dog ikke vække forundring, at de af og til er blevne rejste, således
som det tidligere var almindelig skik med de runestene, der indeholder et
kristeligt ønske (og ligesom endnu den dag i dag liggende og rejste ligstene bruges i flæng).
En anden med Føvling-stenen omtrent samtidig runesten, der har fuldstændig bavtastens-
form, er Åsum-steneri i Skåne (I, s. 159 ff.), der er rejst til minde om kirkens opførelse.
Indskriften er anbragt midt på stenens glatte flade i en enkelt linje, der løber
nedenfra opad og omsluttes af en ramme, som er 4/10" lang, 7%,” bred ved begyndelsen,
7" ved slutningen af indskriften. Runerne, der hverken foroven eller forneden når ud til
rammestregerne, er mellem 5 og 6” håje.
Begyndelsen af indskriften (den første fod fra rammens begyndelse) er på flere
steder noget udslidt og træder temmelig svagt frem; men der kan dog ikke på noget sted
være virkelig tvivl om læsningen, Fra det tydelige I? står alle runer med en enkelt und-
tagelse overordenlig klare og bestemte,
Den første rune er et B, hvis hovedstav står lidt skråt i forhold til den linje, der
forbinder rammestregerne. Hele runen kan endnu sikkert følges i alle sine omrids, skånt
særlig nederste del af den øverste bistav og punktet mellem denne bistav og hovedstaven
er noget udviskede. Derimod står det nederste punkt endnu så klart og bestemt, at det
må vække forundring, at det hidtil er blevet-helt overset. Det samme gælder det øverste
skilletegn (punktet) efter B, der endnu træder meget tydelig frem, hvorimod det nederste
er meget udslidt og svagt fremtrædende, men dog umiskendeligt (lige ud for enden af den
følgende 4-rune og i flugt med det nederste skilletegn efter If"). Her så vel som i det
følgende er det øverste skilletegn anbragt temmelig håjt oppe, det nederste temmelig langt
nede. Det følgende tegn er en binderune for 44B, hvor stavene i h-runen tillige er benyttede
som hovedstave for 4 og B. At den første rune kun kan læses 4 og ikke +, som man
kunde vente i lighed med Åsum-stenens æsbiorn, fremgår tydelig af stavens stilling i for-
hold til h-runens midtstav. Spor af en stav oven for den her nævnte, der er anbragt lige
ved enden af h-runens venstre stav, findes ikke, så at der heller ikke kan have stået 4.
Efter binderunen følger et tydeligt, på midten til håjre lidt udfliset |. Flisningen strækker
sig ikke hen på venstre side af runen, og denne kan derfor ikke læses t. Efter dette I
følger et R, hvis hovedstav tillige tjæner som hovedstav for 1; medens hovedstaven står
meget klar og tydelig, træder 4-staven, der er overset hos Worm, temmelig svagt frem, hvad
der ligeledes gælder mellemste del af bistaven i R; men bægge kan dog sikkert følges i deres
hele form (4-staven ligger 3"/,” fra R-stavens top, 2//,” fra dens fod). En lille udflisning
ved enden af 4-staven på håjre side af R-runens hovedstav træder så svagt frem, at den
9. FØVLING-STENEN 33
umulig kan anses for fortsættelse af staven i 4, som derfor ikke kan læses + som på af-
bildningen hos Thorsen. Oven over den sikre 4-stav findes ikke det ringeste spor til en
anden stav, så at her ikke, som man ellers kunde formode, kan have stået R. Den næste
rune er F, ikke + som hos Worm og Thorsen; en af de mange udflisninger, der jævnlig
findes særlig i begyndelsen af indskriften, og som utvivlsomt er fremkomne ved slid af
fodtrin, medens stenen lå på kirkegården, giver også tilsyneladende bistaven i hk udseende
af at være forlænget til venstre; men en nøjagtig undersøgelse viser klart, at der ingen
virkelig forbindelse er mellem bistaven til håjre og udflisningerne på venstre side. Disse
udflisninger kan i øvrigt ikke blot give runen udseende af +, men endogså af %x, hvad der,
skånt i ringere grad, også er tilfældet med det foregående 4; men i bægge tilfælde adskiller
de huggede stave i 4 og fb sig bestemt fra udflisningerne. Udflisninger af lignende art som
de omtalte har frembragt forskellige huller i den nu behandlede del af indskriften, der lige-
ledes ved flygtig betragtning kunde opfattes som punkter, men som har en ganske anden
karakter end det øverste punkt efter det første B og de skarpt fremtrædende punkter i den
følgende del af indskriften. Sådanne tilsyneladende punkter findes f. eks. på bægge sider
af det første | og efter R. Derimod er det højst sandsynligt, at der mellem tb og det følgende
IP oprindelig har stået et par nu næsten fuldstændig udviskede punkter. I flugt med de to
skarpe punkter efter If ligger nemlig et par småfordybninger, der endnu har punkternes
form, og af hvilke særlig den nederste både ved mine undersøgelser af stenen og ved be-
tragtning af aftrykket har gjort det bestemte indtryk på mig, at den måtte opfattes som
sikker lævning af et punkt. Dette må imidlertid henstilles som tvivlsomt. Et lille uregel-
ssigt hul mellem de to klare punkter efter I? (ud for nederste del af bistaven i If) er
tydelig fremkommet ved udflisning. På grund af Y-runens form står de to punkter herefter
skråt for hinanden.
Overordenlig klart står det efter I? følgende ord, som også er rigtig gengivet hos
Worm, hvorimod punktet i ' mærkelig nok er overset på afbildningen hos Thorsen. Den
efter ? følgende stav tjæner som hovedstav for de tre runer 4, f og b, og ligeledes er det
følgende h og N skrevne sammen. At ordet skal læses langsum og ikke, som man kunde
tro (og som Worm har læst), lagnsum, viser sammenhængen, idet langsum er et oftere
forekommende navn (se nedenfor), hvorimod en skrivemåde lagnsum ikke kendes. Skulde
AbP (ang) samles på en fælles stav, kunde det heller ikke ske på anden måde end her
(sml. £ a: la, ikke al i Funder-indskriften), medens forbindelsen Afh (agn) måske snarere
var bleven udtrykt ved 4. De tydelige punkter efter langsum, der af hensyn til Y-runens
form står skråt for hinanden, ligesom tilfældet er efter det foregående F, er oversete
hos Worm.
Lige så skarpt som langsum står det følgende ord, i hvilket alle runer er sammen-
skrevne, idet Y-runen er sammensmæltet med N, N-runens bistav tillige er benyttet som
hovedstav for B, B-runens nederste bistav som hovedstav for 1 og endelig P sammenslynget
med B. Både hos Worm og Thorsen er imidlertid den klare 4-stav overset, hvad der har
givet anledning til meget urigtige læsninger af det sikre kubap. I det følgende Ik har
5
(i
|
| | 34 RUNELIGSTENE
|
|
F-runen en temmelig lang og krum bistav. Dette ord så vel som de foregående og efter-
følgende punkter står meget skarpt, hvad der ligeledes gælder de følgende runer PRIM1, hvor
P og R er skrevne sammen; t-runen har formen 1 som hos Worm, og stenen selv giver
ingen anledning til at læse T, som man kunde formode efter Thorsens afbildning. Den
efter 1 følgende rune er både hos Worm og Thorsen læst som |; men der er ingen tvivl
om, at her har stået 4.. Den nederste bistav er endnu fuldkommen tydelig (3'/,” fra hoved-
stavens top, 2'/,” fra dens fod); staven har ganske samme form som i det sidste 4 i as-
biarn. Den øverste bistav er derimod stærkt udvisket; men den har dog efterladt så
sikre og umiskendelige spor, at den kan følges i sin hele længde (1//,” fra toppen af hoved-
|
| staven). De følgende punkter står tydelige, og det sidste ord, der må læses rekuiæscæns,
| giver ikke anledning til nogen tvivl. Den første rune er et R, som er forholdsvis bredt
foroven. Midt over bistavens nederste del løber en lille tværstav, der i modsætning til de
fl følgende +-runer både er temmelig lille og næsten vandret, hvad der dog hverken er iagttaget
på Worms eller på Thorsens afbildning. Det er imidlertid klart, at runeristeren forsætlig
| har gjort forskel mellem denne rune og +, idet den første er tegn for e, den sidste for
|| æ således som også andetsteds (sml. Tisted- og Bregninge-stenen), hvad der ganske stemmer
| med runehåndskriftet af skånske lov. Det følgende YA er sammensmæltet ligesom foran i
kubabp og ligesom FR i kristo. Et lille hul mellem nederste del af P”-runens hovedstav
| og N-staven (nærmest ved den første) er ikke hugget, men tydelig af samme art som de
på mange andre steder, særlig i indskriftens begyndelse, ved udflisning fremkomne huller,
hvad jeg udtrykkelig fremhæver, da A jo netop på dette sted kunde tænkes brugt som tegn
for w ligesom på Gæssingholm-stenen (se nedenfor s. 43). I den første +-rune tjæner øverste
del af hovedstaven tillige som stav i det smalle hm (her skrives 4, ikke 4, medens as i
asbiarn har formen h), og hovedstaven i den følgende +-rune er tillige brugt som hoved-
stav for k. Den i det sidste ord forekommende rune !' (3” lang uden klump forneden) er
! tegn for latinsk €, hvorimod latinsk q udtrykkes ved F ligesom i runehåndskriftet, der også
| skriver ? for latinsk c. Andetsteds bruges ' eller (senere) ' for det sædvanlige h; men i
|| den yngste runeskrift er det i reglen tegn for latinsk z (således i runehåndskriftet, hvor
det som undertiden ellers har formen "; sml. Die runenschrift s. 256).
Langs med det sidste h i indskriften findes en række fordybninger (småudflisninger),
af hvilke ingen kan forveksles med huggede skilletegn (hos Thorsen er nogle af disse for-
dybninger dog opfattede som et langagtigt skilletegn efter 4). Derimod går et par tydelige,
tidligere oversete småfordybninger i selve rammelinjen efter hk, omtrent i flugt med de
foregående skilletegn, bestemt indtryk af at være et par forsætlig anbragte punkter.
Det fortjæner at fremhæves, at runerne i hele indskriften gennemgående er sammen-
skrevne som binderuner næsten overalt, hvor det lod sig gåre, uden at der kunde frem-
komme misforståelse (at binderunen for ang i langsum kunde give anledning hertil, har
runeristeren næppe tænkt sig). Det eneste sted, hvor en sådan sammenskrivning mærkelig
nok ikke findes, er slutningen af ordet asbiarn, idet R-runens nederste bistav her meget
godt tillige kunde have tjænt som stav for det følgende t. Denne vidtdrevne sammen-
9. FØVLING-STENEN 35
skrivning af runerne, der især er påfaldende i ordet kubap, er enestående i denne indskrift,
skont vi også i andre sene indskrifter (f. eks. på døbefonten i Selde og på enkelte af de
fynske røgelsekar) jævnlig finder binderuner.
På højre side af indskriftbåndet er anbragt et kors, 10” langt, 5” bredt, som
ræder meget tydelig frem i den nederste del, hvorimod den øverste arm er noget svagere,
men dog fuldkommen sikker i alle omrids, hvad der også gælder den øverste forbindelses-
inje, som er åben i midten. Et par svage småforlængelser opad fra de indvendige ender af
denne linje har kun skullet tjæne til at antyde en lignende korsform som den, vi finder
på Suldrup-stenen II og på Sa
korsstav på Føvling-stenen gans
-stenen I. At den ved de nævnte forlængelser antydede
ke undtagelsesvis vender opad, har vi allerede bemærket
ved behandlingen af Suldrup-stenen foran s. 19.
De her meddelte bemær
stående afbildning af stenen ud
ninger om indskriftens læsning var nedskrevne og den foran-
ført i henhold til mine iagttagelser ved undersøgelsen 1878.
En undersøgelse, som jeg havde lejlighed til på ny at anstille 1882, og under hvilken jeg
i den allerheldi kunde sammenligne mit manuskript og den tilhørende af-
e belysning Kk
bildning med originalen, bekræftede i enhver henseende de tidligere iagttagelser.
Jeg læser altså indskriften således:
k
ÆN
angsum
==
re
SER Er Es
prrasbrarnl ke Skubapssins ris tor
Føvling-stenen er en af de få latinske gravskrifter med runer, som kendes fra
Danmark. Men vi finder her den samme formel, som vi træffer i flere runeindskrifter på
Dansk: ,Her ligger (hviler) N.N. o. s. v.”.
Både asbiarn og langsum er bekendte navne. Det sidste, der navnlig oftere
forekommer i Jylland i egnen om Ribe (se registret til 'Ribe oldemoder”), står her som til-
navn til asbiarn (sml. æsbiorn muli på Åsum-stenen). Bægge navne er brugte i deres
danske form som almindelig i latinske skrifter fra denne tid. Medens Åsum-stenen har
den yngre form Æsbiorn, finder vi på Føvling-stenen det sjældnere Asbiarn, som også kendes
fra ældre indskrifter (Fosie-stenen i Skåne) ved siden af det hyppigere as- (as-)biurn.
Da det til de danske indskrifters ,her” svarende latinske ord ikke godt kan tænkes
udeladt i den formel, der bruges i indskriften, må det selvfølgelig, hvad også Liljegren har
set (Run-Urkunder no. 1839; sml. Run-Låra s. 153), søges i ik, der er det latinske hic,
idet h som oftere er udeladt i ordets begyndelse. Også skrivemåden kubap (med hp, ikke t)
er almindelig i lignende former (sml. skrivemåden fecih ved siden af fecit på de fynske
røgelsekar, +P æp for latinsk et på klokken fra Hæstrup 0. s.v.). I den latinske indskrift
med runer på den gamle, senere omstøbte kirkeklokke i Hardeberga i Skåne stod ligesom
på Føvling-stenen både ok — lat. hoc og fgiap — lat. fugiat (se nedenfor under Hæstrup-klokken).
Kun betydningen af det p:, hvormed indskriften begynder, volder altså vanske-
lighed. Den forkortelse, som udtrykkes ved denne rune, kan nemlig tænkes udfyldt på
mange forskellige måder. Snarest betegner den den dødes stilling, f. eks. presbyter, præ-
Be
EET DDD
36 RUNELIGSTENE
positus eller lign.; men muligt er det også, at en sån, som har rejst stenen, ved p: har
villet udtrykke pater. Derimod indeholder dette bogstav næppe et tillægsord (f. eks. pius).
At det første ord er skrevet forkortet, har sikkert en bestemt grund, idet den egenlige ind-
skrift, der med sædvanlig latinsk retskrivning vilde lyde:
Asbia
»Her
rn (h)ic Langsum cubat in Christo requiescens,
igger Asbjårn (Esbern) Langsum hvilende i Kristus”,
danner et regelmæssigt heksameter. Dette forklarer også den noget uregelmæssige ord-
stilling af (hjie mellem Asbiarn og Langsum, medens det i prosa vilde stå lige foran cubat.
Den ved p : udtrykte forkortelse er altså stillet uden for verset.
Den her meddelte læsning og tolkning af indskriften på Føvling-stenen afviger i
mange enkeltheder så meget fra den, der er offenliggjort af P. G. Thorsen i De danske Rune-
mindesm. II, 2, s. 45 ff., at jeg et ojeblik må dvæle ved denne, så meget mere som den giver
et godt begreb om behandlingen af runemindesmærkerne i det hele taget i dette værk.
Thorsen begynder med at fremhæve den mærkelighed, at indskriften er på Latin,
hvilket ellers kun kendes fra et par ,kirkelige småting", nemlig døbefonten i Brøndum kirke
og såjlefoden i Funder kirke. Af disse er imidlertid den overordenlig simple og letforståe-
lige indskrift på den sidste aldeles ikke på Latin, og på den første kan man kun ved den
vilkårligste og urigtigste læsning
stenen bærer derimod både enkel
stande latinske indskrifter, som d
Dernæst berøres det sp
svaret lyder: ,det sidste synes a
(å det latinske ord, som Thorsen har. Foruden Føvling-
te andre danske runeligstene og forskellige kirkelige gen-
et vil fremgå af det følgende.
&rsmål, ,om stenen oprindelig har stået eller ligget", og
ligge nærmest, da manden, som den er over, om-
tales som liggende, og altså måtte stenen vel snarest være lagt som ligsten” (!). Denne
slutning, som for øvrigt gentages
seres nærmere, Jeg skal blot an
s. 194 under Galtrup-stenen, behøver næppe at karakteri-
føre, at den stårre Gunderup-sten i Jylland omtaler mand
og hustru ,som liggende" (,de ligger bægge i denne håjt), ég at Valleberga-stenen i Skåne
nævner mænd ,som liggende" i
ingen kunne drage i tvivl.
Efter at dernæst stenens
London; men at bægge disse stene har været rejste, vil
stårrelse er angivet således: ,den har en håjde af 3'/, alen
6 tommer (!), den er 1 alen 2
»Læsningen som sådan af ind
den bliver:
asbiærnig!: langsum :
1 a (0: åss-runen i den ældre be
Uden nogen bemærkning læser han både
s. 23 not. 1).
. bred forneden, og over 4 tommer tyk" (!), fortsættes:
skriften er let, da alt er godt udsondret og tydeligt —
rekuiescens.&
CGuboRaInsikris te
tydning af nasaleret a) er hos Thorsen som sædvanlig gengivet ved A.
her og i det følgende langsum PF på sin afbildning som g (sml. foran
9. FØVLING-STENEN 37
De oplysninger, der tjæner til nærmere forklaring af denne læsning, er følgende:
»aåSbiærnig, det første ord, er med sikkerhed blevet ført frem.” Hvorledes
dette ord ,er blevet ført frem«, omtales imidlertid ikke med en stavelse, uden for så vidt der
med hensyn til slutningen gåres opmærksom på, at det hele må læses som ét ord, da ord-
adskillelse mangler foran ig (dette er vistnok urigtigt; men i hvert fald haves der jo utallige
eksempler herpå), og ,at asbiarni med klart a inde i ordet er for ,primitivt"€ her med
hensyn til tiden så langt hen; derfor må man ty til formen asbiærni«(!). Det antages
dernæst, at der ,til asbiærni i slutningen på grund vel af udtalen er kommet et lille tillæg,
hvorved navnet ligesom udstrækkes lidt" (1), og der tilfåjes: ,hermed kan jævnføres den
almindelige udtale af pau på Island som paug" (1). Således blev altså navnets slutning
(-biærnig) ,ført frem". Dets begyndelse (as-), om hvis ,fremførelse" Thorsen ikke
udtaler sig med et ord, skyldes den utroligste vilkårlighed eller mangel på ævne til at op-
fatte tegnene i en indskrift, som han dog efter sine egne ytringer oftere har' haft lejlighed
til at undersøge, da den findes i nærheden af hans hjemstavn. I steden for det første B
har Thorsen nemlig læst BR, idet nederste del af bægge bistave så vel som punkterne mellem
dem og hovedstaven er oversete; ligeledes er punkterne efter B og den tydelige 4-stav på
M-runen oversete. I steden for indskriftens B : H har Thorsen altså fået Fh, som han gen-
giver as uden med et ord at omtale den aldeles enestående mærkelige form og den lige
så enestående mærkelige betydning af åss-runen på denne tid.
Efter langsum, der tidligere er læst rigtig af andre (O. Nielsen, Historiske Efter-
retninger om Malt Herred, Kbh. 1870, s. 104 f.; J. P. Trap, Statistisk-topographisk Beskrivelse
af Kongeriget Danmark VIP, s. 503), læser Thorsen cubo, ,jeg ligger", hvilken læsning
støttes med følgende vægtige grund: ,ti der kan ikke være tvivl om, at det sidste bog-
stav jo er 0". Hvorledes vi her skal få et o ,fremført", hvilken form dette o skal antages
at have, om det er et latinsk bogstav eller en rune, alle disse spårsmål overlades det
læseren selv at besvare.
De to næste ord læses in kristi med følgende oplysning: ,Kristi er mærk-
værdigt inde i det latinske, da derved ,in Christo" er opgivet (!), og det hjemlige ,Kristr”
1).
Endelig gengives det sidste ord rekuiescens, idet forskellen mellem e-runen i
således ligefrem er beholdt, båjet og styret af lat. ,in”” (
re- og æ-runerne i -kuiæscæns er overset, og idet + her gennemgående omskrives med e,
men i asbiærnig med æ!
Da Thorsens afbildning også mangler punktet i P-runen i langsum, findes der
i hans gengivelse og tolkning af indskriften i virkeligheden kun ét eneste rigtigt ord,
nemlig in.
z”B”G—S—O—O—=«$$QQ—=—«E 5,
10. SINGHOLM-STENEN
Gæssing sogn, Sønderhald herred, Randers amt, Jylland
(i nationalmusæet; undersøgt i September 1877 og oftere).
enne smukke ligsten fandtes i Worms tid uden for kapeldåren på det gamle herre-
sæde Gæssingholm (senere Løvenholm) tillige med to andre lignende, nu forsvundne
gamle ligstene, af hvilke den ene hverken havde indskrift eller billedlige fremstillinger, den
anden derimod ligesom vor sten har billedet af en biskop og et hornet lam med korset,
men ingen indskrift (Monumenta Danica s. 285 ff). Alle tre stene var efter beboernes
sigende flyttede fra Gæssingholm kirkegård til pladsen foran kapellet, hvad der, som også
Worm bemærker, ikke er nogen grund til at drage i tvivl. Efter det sted, hvor mindes-
mærket fandtes, gav Worm det derfor med rette navnet ,Giesingholmense”, et navn, som
det også senere har bevaret". Kommissjonen for oldsagers opbevaring, som allerede 1807
havde fået løfte om at erholde stenen”, modtog den endelig 1821 som gave af Løvenholms
1] sin håjst urigtige tolkning af indskriften lader Worm denne begynde med de tre sidste bog
gstaver på
kanten ved hovedenden, som han forbinder med det første ord i linjen på venstre side til navnet Rusduad. Derimod
læser han de tre første bogstaver på kanten ved hovedenden, der på hans afbildning gengives H+o0R, sammen med sit
VHUN (for P4TI!) i slutningen af linjen på håjre side Kaesunor, og han formoder, at Nicolaus Kasonius er navnet
på den mand, der har hugget runeindskriften. De to mellemste bogstaver i indskriften ved hovedenden opfatter han
som et ornament. Imod denne tolkning udtalte St. Stephanius sig i et brev til Worm af 30. Novbr. 1642 (Olai Wormii
et ad eum doctorum virorum epistolæ I,
>. 240). Stephanius antager, at indskriften ikke er rigtig gengivet, og at der
i steden for Worms Nicolaus Kaesunor skal læses Nicolaus Knudsunor i Arrus. Han formoder derfor, at stenen op-
som ifølge Huitfeldt ,bleff begraffuen udi den Trækirke
til Aarhus ved Stranden paa Bierget", hvilede. Da trækirken blev nedreven, før! Århus til kapellet
på Gæssingholm. Skånt Worm i s igste grunde imødegik Stephanius
(smst. s. 242), blev hele dennes fremstillmg uden Worms modbemærkninger optrykt af Pontoppidan i Marmora Danica Il
(1741), s. 130. På grundlag heraf har C.V. Hertel i ,Forsøg til en antiqvarisk-historisk Beskrivelse over Aarhuus Dom-
og Cathedral-Kirke", Anden Afdelings andet Hefte, Aalborg 1810, s. XXVIII ff. givet en udførlig skildring af stenens
historie og dens flytning fra St. Olufs kirkegård i Århus til Gæssingholm omtrent 1548. Jeg skulde ikke have dvælet
ved disse fantasier, hvis ikke Thorsen i De danske Runermindesm. Il, 2, s. 159 havde sluttet sig til Hertel og som en
rindelig har dækket den grav, hvori den hellige Nicola:
ligstenen fra
ar få dage efter (d. 5. Decbr.) med de vægt
sikker kendsgerning anført, at stenen ,fra først af ikke har noget at gåre med Gæssingholm; den er nemlig omtr.
1548 flyttet (med flere stene) dertil fra (den nedbrudte) St. Olufs kirke i Århus".
? På en antikvarisk rejse, som R. Nyerup 1807 foretog i Jylland, tilbød amtmand, kammerherre Fønss til
Løvenholm ham at skænke stenen til det nyoprettede oldsagsmusæum i København, og det blev lovet, at den straks
skulde blive indpakket og sendt til København med allerf
hjemkomst (se ,Rasmus Nyerups og
Kbh, 1808, s. 41 ff.). På grund af kri
ighed, så at den kunde være der får Nyerups
Rejser i Aarhus Stift i Aarene 1771 og 1807",
gen blev denne plan dog ikke bragt til udførelse.
sren Abildgaards antiqva
39
Gæssingholm - stenen.
40 RUNELIGSTENE
daværende ejer, kancelliråd Rasmussen, der på egen bekostning lod den føre til København,
hvor den det følgende år blev opstillet i Trinitatis kirke i gangen, som fører til sakristiet
(Antiqvariske Annaler IV, s. 205). Her stod den, indtil den 1867 sammen med de øvrige
runestene, der havde plads i Rundetårn og på Trinitatis kirkegård, flyttedes til det old-
nordiske musæum.
Stenen, der består af grå granit (kvarts), er omtr. 5'3” lang, 1' 67/,” bred foroven,
1'42/," forneden og mellem 4” og 9%," tyk. Et stykke neden for midten er den brudt i
to dele, der nu er stillede løst sammen.
På forsiden bærer stenen i ophåjet arbejde billedet af en biskop med staven
i den venstre hånd og med den håjre løftet til velsignelse (?). Under bispen ses et lam
med horn, som med venstre forben løfter et kors — den kendte fremstilling af ,agnus
dei", som det med runer var udtrykt om den lignende fremstilling på den første af de to
hos Worm afbildede, senere forsvundne runestene i Vamdrup (Monum. Dan. s. 444).
Foruden de nævnte billedlige fremstillinger er der på hver af de to sideflader ind-
hugget en runeindskrift og på kanten over hovedet en indskrift med latinske bogstaver
(og runer). Derimod har der aldrig været anbragt nogen indskrift på kanten ved fodenden.
Medens de billedlige fremstillinger, den latinske indskrift ved hovedenden og rune-
indskriften på venstre side endnu er velbevarede, har runerne på håjre side lidt stor
skade, idet deres nederste del er afslået i indskriftens hele længde. Dette må være sket
i nyere tid og vistnok samtidig med stenens kløvning i de to store stykker. I Worms tid
var den nemlig hel og runerne til håjre.fuldstændig bevarede, hvorfor hans i øvrigt meget
mangelfulde afbildning endnu har nogen betydning. Vigtigere er dog en i det hele taget
ret nåjagtig tegning, som S. Abildgaard 1769 tog af stenen, og som bevares i national-
musæets antikvarisk-topografiske arkiv. Tegningen viser, at stenen også den gang var hel
med undtagelse af et lille stykke, der var bortslået under det andet ord i linjen på håjre
side, hvad dog ikke i nogen nævneværdig grad havde beskadiget runerne. Des værre er be-
skadigelsen på dette sted senere bleven langt betydeligere... Abildgaard bemærker, at stenen
»ligger henlagt i Gaarden paa Lovenholm, forhen kaldet Giesingholmf, og han tilfåjer:
»den blev funden der forrige Aar i et Arnested af en gammel Skorsteen, som blev nedbrudt".
Da flere af de ødelagte runer kun kan bestemmes ved hjælp af Worms og Abild-
gaards afbildninger, gengiver jeg dem bægge omstående.
Den første, som efter Worm gjorde et nyt forsøg på at tolke indskriften, var
G. Stephens i den lille afhandling ,Rune-Gravstenen over Thore, Biskop i Ribe 1114—1134«
i Illustreret Tidende no. 414 (1. Septbr. 1867), s. 397 f. med en afbildning af stenen ved
Magnus Petersen (på ny gengivet i ,Runehallen i det danske oldnordiske Museum+«, Kbh. 1868,
s. 14f.). En senere afbildning ved Magnus Petersen offenliggjordes af P. G. Thorsen i De
danske Runemindesm. II, 1 no. 58.
Der kan ingen tvivl være om, at runeindskriften begynder i linjen til venstre, hvor
alle de 5%," til 5%,” håje, smukt formede runer endnu er overordenlig tydelige og derfor
kun giver anledning til få bemærkninger. Efter det første klare b)tb bruges tre langagtige
10. GÆSSINGHOLM -STENEN 41
punkter som skilletegn. I det følgende f har punktet form af en lang skrå streg, der næsten
når fra hovedstaven til bistaven. Bistaven i 4 er omtrent dobbelt så lang på venstre side
af hovedstaven som på håjre side, hvad der også til dels er tilfældet i det følgende (der-
imod ikke i bd4b). Omvendt er t-staven længst på håjre side. Efter det meget klare 441?
findes kun to punkter, åbenbart af hensyn til pladsen, som ligeledes har bevirket, at de
står meget skråt for hinanden. På grund af bruddet i stenen mangler venstre bistav og et
E
ENNERC;
Har
DINA:
AN FA AUE dr: SU
NER REDEN NMN PIT UV |
Gæssingholm-stenen efter Worms Monum. s. 286, Gæssingholm-stenen efter Abildgaards tegning.
stykke af hovedstaven i å samt den allerøverste top af hovedstaven i det følgende P. Efter
åPt og det næstsidste ord i linjen "NY står af hensyn til pladsen kun to punkter. I PARI+
når bistaven i P næsten til foden af hovedstaven. I 4Bl er B forholdsvis bredt, og bistavene
når ikke helt ind til midten af hovedstaven. Det sidste ord i linjen begynder med F, i
hvilket bistaven næsten støder sammen med det følgende tegns hovedstav; dette tegn er
en binderune for 4f'. Så følger % og endelig en ret stav med en lille, men meget klar
bistav til venstre; staven er dog forlænget et stykke ud over hovedstaven også til højre,
så at her sikkert må læses + (af den i indskriften almindelig brugte form), ikke 4.
6
RUNELIGSTENE
På kanten til håjre er nederste del af alle runer bortslået. Runerne har her dog
ikke været slet så håje som på kanten til venstre, i gennemsnit omtr. kun 5”, og af de
fleste er den øverste ”/, endnu bevaret, så at både hoved- og bistave i reglen sikkert kan
følges. Foran den første rune findes to klare punkter, det nederste langagtigt som punktet
i den følgende rune. Her har ligesom på de andre steder i denne linje oprindelig stået
tre punkter som på Abildgaards tegning, af hvilke det nederste er forsvundet. Den første
rune er et N med et stærkt fremtrædende punkt i form af en temmelig lang lodret streg.
Medens Worms afbildning har A, har Abildgaard et N med to punkter, idet han åbenbart
har opfattet stregen, der er smallest i midten, som et dobbelt punkt. Efter det punkterede
N følger øverste del af de to runer Ih og derpå to kraftige runde punkter. At s-runen som
på Abildgaards tegning har haft formen hk, viser stenen endnu. Som ved linjens begyndelse
mangler det nederste af de tre punkter, der findes både hos Worm og på Abildgaards teg-
ning. Efter punkterne ses et B af samme form som i linjen til venstre med hele den øverste
og et lille stykke af den nederste bistav bevaret. Den næste rune er et t, hvis hovedstav
neden for punktet er bortslået. Derpå følger et b med største delen af bistaven; mellem
hoved- og bistaven findes en uregelmæssig naturlig fordybning, der ikke kan forveksles
med et hugget punkt, således som det er sket på Abildgaards tegning. Efter b ses øverste
del af to rette stave (21/,” og 2" høje), d
bistav til venstre, hvad derimod uden tviv
følger øverste del af et Y med bistavene fo
de gamle afbildninger har fulgt umiddelbar
en første så nær ved b, at den ikke har haft
har været tilfældet med den anden. Herefter
r stårste delen bevarede. De to tegn, der ifølge
efter Y, er derimod helt forsvundne; men derpå
ses atter øverste del (13/,”) af en ret stav, efterfulgt af et tydeligt punkt. Punktet står så
langt nede, at man kunde antage, at der her kun havde været anbragt to punkter, Da
imidlertid både Worm og Abildgaard har tre punkter, er dette uden tvivl rigtigt. Hvor-
ledes de ødelagte tegn skal udfyldes, kan næppe være tvivlsomt. Worm har BtbAR : YARI :,
men Abildgaard BtbIAYARI :, således at nederste del af tbl og af venstre bistav i Å er bort-
slået, uden at nogen af disse runer d erved er bleven ukendelig. Bibl tår anses for
(se)
fuldkommen sikre, og at der herefter ikke har
At
stået punkter som hos Worm, tår lige
ulgt R som hos Worm, viser stenen endnu;
muligt er derimod Abildgaards å. der mellem dette A og det følgende Y ikke har
De
: (kun med lidt a
edes anses for sikkert.
aard YAR
at tvivle om rigtigheden heraf.
med Y begyndende ord
gengives både hos Worm og af Abildg 'vigelse i formen af den
anden rune), og der er ingen grund ti
Af den følgende rette stav er 2'/," bevaret. Abildgaard har her et I, men Worm
b, og at det sidste er rigtigt, fremgår deraf, at et stort stykke af k-runens bistav endnu
tydelig følges i bruddets kant. Efter t følger- stårste delen af et 4, der vist har haft formen
å som hos Worm og Abildgaard. Ganske vilkårlig forbinder Stephens Abildgaards urigtige
ld til ét tegn, som han anser for latinsk N! Det efter 4 følgende tegn gengives hos Worm
som %, af Abildgaard som +, medens Stephens” og Thorsens afbildninger har å,. Den be-
varede del af tegnet sætter det uden for al tvivl, at Abildgaard har det rette, at her altså
har stået en binderune for ab; 4-staven ender nemlig bestemt oven for bruddet, og b har
INGHOLM-STENEN 43
haft formen b med en bred bistav (som i B-runerne), der udgår omtrent fra midten af
hovedstaven og har nåt til dennes fod. En uregelmæssig fordybning i stenen oven for
1-staven og i flugt med b-staven forklarer formen af tegnet hos Worm. Af den følgende
rette stav er et så stort stykke (godt 3!/,”) lævnet, at den ikke kan have haft bistav. Den
efter | følgende rune har, som den bevarede del viser, haft formen h ligesom i det første
ord i linjen. Det næste tegn er et ' med temmelig lille bistav, der næsten støder sammen
med den følgende runes hovedstav; men desuden findes ved foden tydelige lævninger af et
par huggede linjer, der, således som det også frem
vr både af Worms og Abildgaards af-
bildning, har dannet et å med forholdsvis små bistave. Vi har altså her en binderune for
ÆT eller På. Utvivlsomt er det følgende I" med meget lang bistav og efterfølgende to små
punkter. Særdeles klare er de næste tre runer HF; b-formen med bistav kun på håjre side
af hovedstaven er aldeles utvivlsom. Efter ? følger et f, fra hvis nederste bevarede del der
udgår en linje opad til venstre, som bestemt går indtryk af at være hugget. Tegnet har
derfor nu formen J; men oprindelig udgik staven på venstre side altså fra hovedstaven et
stykke neden for midten, således som det også fremgår af Abildgaards tegning, på hvilken
den noget finere stav, der findes neden for den nævnte og løber sammen med den, sikkert
skyldes en naturlig fordybning i stenen ligesom den fordybning, der i den foregående
binderune for ab løber sammen med 4-staven. Jeg formoder, at det i sig selv menings-
løse tegn 4, såfremt den nederste stav, således som det synes, virkelig er hugget, er frem-
kommet derved, at runeristeren skulde hugge en binderune for al (7); men i steden for 4
huggede han urigtig 1, og da han ikke senere kunde ændre denne fejl, tilfojede han et
fuldstændigt 4 efter M. Dette 4 har vistnok haft formen å som på Abildgaards tegning. I
det følgende $ er hele den øverste bistav og af den nederste stykket til håjre fuldstændig
bevaret. Den næste rune er et s, der her har formen N med et meget stort, stærkt frem-
trædende punkt ud for toppen. Det mellemste punkt træder svagere frem lige oven for
bruddet. Det sidste ord er F4TI, hvor det lille, men meget regelmæssige punkt i ' er tem-
melig svagt, men efter min mening fuldstændig sikkert og ikke kan opfattes som en naturlig
fordybning i stenen.
Hele indskriften på de to kanter gengiver jeg da:
BN4b : P4bl : PAR ;44NP : AP4 : PARIS : 4BI : hNt : PWxt
lå ARI b
Alk gå BIRI Yxx" [i] ke ÆIHÆP 2, KIPPMÆN |, P4TI
c1
At £ er tegn for o (ikke for ø), viser det næstsidste ord klart. Å betyder y, + æ,
1 og d a; for n bruges to gange + og to gange kb; s skrives en gang kh, to gange h og en
gang N. Den første rune i anden linje, det klare stungne N, kan kun være tegn for w.
Omskreven med latinske bogstaver lyder indskriften altså:
buæp : gæpi : hyni: oæuf : yfæ : pyriæ : æbi : sun : lakhæ
mar
i; Wis ;, bepixmxxi [] naapisyll :, niklaos ;, gæti
AA RUNELIGSTENE
Medens runeformerne i indskriften gennemgående er smukt udførte, synes retskriv-
ningen på flere steder at være overordenlig ubehjælpsom. Tolkningen frembyder derfor
jævnlig store vanskeligheder, som jeg kun er i stand til at løse ved den antagelse, at rune-
risteren har begået forskellige fejl ved gengivelsen af sin forskrift.
Fuldt klare er ved første &jekast kun ordene yfæ pyriæ æbi sun, ,over Tyre
Ebbesån«, i første linje og de to sidste ord niklaos gæti, ,Nikolaus vogte (skærme)", i
anden linje. For Gæssingholm-stenens yfæ finder vi det oprindelige yfær, men i øvrigt
skrevet ÅP4R ganske som her, på Vejerslev-stenen (se foran s. 9). Med yfæ for yfær kan
jævnføres ywi og æftt i Eriks sællandske lov I, 2 0o.s.v. og det usædvanlige hæ unde —
hær under på Bregninge-stenen.
byriæ er afhængighedsform af mandsnavnet hyri, der ofte forekommer i det 13., 14.
og 15. årh. (skrevet Thyri og undertiden Thøri, Thyrie). Noget uklart er forholdet mellem
Thyri og det gamle pørir (runestenenes purir), der langt ned i tiden optræder i formen
Thori, Thuri (sml. ligeledes forholdet mellem kvindenavnet Thyri og runestenenes purui).
Meget almindeligt er i ældre tid det endnu brugelige Æbbdi, Ebbi (Æbbæ, Ebbæ). Det efter
sun følgende lakhæ må uden tvivl læses lågæ (låghæ), ,den lave af (vækst)”, som tilnavn til
byriæ. I oldsproget bruges /dyr (/ågt) oftere som tilnavn. Spiranten g (g4) er altså her
udtrykt ved sammenstilling af ', der i ældre tid alene betegnede denne lyd, og %, som på
runeskriftens yngste trin var det almindelige tegn for gå. På Gæssingholm-stenen er punktet
i f dog måske udeladt ved en forglemmelse af runeristeren. Med Stephens (og Thorsen) at
forstå lakhæ som langæ, ,den lange”, strider bestemt mod skrivemåden på denne tid.
niklaos finder vi også på Vesløs-stenen og på Funder kirkes portal, bægge steder
skrevet niklas. Gæssingholm-stenens niklaos står nærmere ved det latinske Nzc0olaus.
gæti er forestillende nutid af gæétæ — oldsprogets gæta, vogte, skærme, der også
forekommer i Eriks sæll. lov I, 2: hun giæte oc gømæ mæth hennæ weriænde bo.
Medens betydningen af de ber omtalte ord tår anses for sikker, volder den øvrige
del af indskriften mange vanskeligheder. De sædvanlige indskriftformler viser os dog, hvor-
ledes de fire første ord i første linje skal forstås: gæbi må her være — gærpi, ligesom vi
på den stårre Bække-sten og på Horne-stenen finder kahu og kapi for karbu, karpi
(I, s. 36), og puæhp indeholder følgelig navnet på den, der udførte det ved ordene pyni
oæuf betegnede mindesmærke , over Tyre Ebbesån”. I Run-Låra s. 147 not. 5 (sml. Run-
Urkunder no. 1837) læser Liljegren på grundlag af Worms afbildning det fjærde ord i linjen
(hos ham det tredje, da Worm udelader det foregående pyni) oalf, hvilket han forklarer
»hwalff. Stiltiende har Liljegren altså ændret N til ', og han gengiver urigtig + med a i steden
for æ; men der er ingen tvivl om, at han, hvad også Stephens antager, rigtig har udfundet
betydningen af ordet 44nP oæuf. Dette kan nemlig kun være et forsøg på ved en i håj grad
ubehjælpsom lydbetegnelse at gengive den jyske udtale af 4wælf, hvor / mulig har lydt svagt
ligesom r i det foregående gæpi og derfor kunde tænkes udeladt. Håjst mærkelig måtte
dog skrivemåden oæuf kaldes. Langt sandsynligere forekommer det mig derfor, at rune-
risteren har misforstået sin fortegning, der i steden for N har haft Memed en lang og tem-
10. GÆSSINGHOLM-STENEN 45
melig krum bistav (D), så at Liljegren altså med rette har gengivet denne rune som l. Skrive-
måden oælf i betydning hwælf vilde i så fald ingen særlig vanskelighed volde. Det er
nemlig ikke ualmindeligt, at lyden w i runeindskrifter betegnes med 0, således som Bugge
har påvist i sin afhandling ,Om Runeindskrifterne på Røk-Stenen i Ostergåtland og paa
Fonnaas-Spænden fra Rendalen i Norge" i Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akade-
miens Handlingar XXXI, Stockh. 1893, s. 74f. I Gæssingholm-stenens oælf er o altså tegn
for lydforbindelsen 4w. Ordet hwælf, ,hvælving”, bruges her om den graven dækkende sten,
der nærmest havde form af låget på en ligkiste og derfor med rette kunde betegnes med
dette ord. I samme betydning forekommer hualf på ligstene af tilsvarende form i Vester-
gåtland (Liljegren, Run-Låra s. 148; Run-Urkunder no. 1636, 1638—40. Af disse findes
no. 1639 nu hos Karl Torin, Vestergåtlands Runinskrifter, Fjårde samlingen, Stockh. 1893,
s. 12f. no. 112). Indskrifterne på disse stene stemmer både i indhold og i bogstavformer
nøje med indskriften på Gæssingholm-stenen. Eksempelvis anfører jeg Liljegrens no. 1639,
Torins no. 112, som på håjre side bærer følgende runeindskrift i to linjer:
BATIMAR : MT 2 PÆRA : XNH(DP ; BÆRE ; IPIR : DS
KF: FARYAhdk : XARAMAR : H14KY4H1ARI : P4RBI :
»: Botildær læt gæra hualf pænna ifir Suen Dyrmoson. Haraldær sten-
mæstari gærpi.
På stenens venstre side står to linjer med latinske majuskler, i hvilke først hoved-
indskriften ordret gentages, og som derpå i steden for stenhuggerens navn har ordene ave
maria gratia.
Udtrykket let gera hualf pensa findes ligeledes på en sten hos K. Torin, Andra
samlingen, Lund 1877, s. 7ff. no. 30. Også fra Gulland kendes dette udtryk (se f. eks.
Liljegren no. 1738, 1741, 1742, 1765 — Såve no. 73, 94, 96, 124).
Medens oldsprogets hvålf" er intetkån, hvad der også er tilfældet i indskrifterne
på de gullandske stene (pita hualf), er det i indskrifterne fra Vestergåtland hankån, hvad
der ligeledes gælder byni oæuf (oælf) på Gæssingholm-stenen. I hyni synes y at måtte
betegne en lyd, der har nærmet sig ø (pønni af pænni). Jeg er dog mest tilbåjelig til at tro,
at runen å, der skrives rigtig i yfæ og byriæ med betydning y, i hyni skyldes en fejl af
runeristeren, som har hugget å i steden for æ-tegnet (sml. nedenfor), så at ordet skal læses
bæni. Også senere forekommer 4walf i Dansk som fælleskån (0. Kalkar, Ordbog til det
ældre danske Sprog II, s. 308). I Svensk er det derimod i reglen intetkån, ganske und-
tagelsesvis hunkån (K. F. Såderwall, Ordbok åfver svenska Medeltids-språket I, s. 527).
Medens intetkånsordet hvalf endnu er almindeligt i Svensk, er det i Dansk fortrængt af
»hvælving" ('hvælv' intetkån er dannet i nyere tid). I den svenske Flores och Blanzeflor”
bruges ordene graff og hwalff vekselvis om ,graven, gravhvælvingen”; derimod har den
1 Dette ord bruges om gravhvælvingen, under hvilken ligkisten står, ikke om gravstenen: Var likami hins
46 RUNELIGSTENE
danske tekst ombyttet eet /rcalff v. 327, hwalfuith v. 369 og 453 med ien graff v. 339, grawen
v. 381 og 473. Kun v. 985 har den danske tekst a/ then hwalff aff then same stien svarende
til svensk a/l the hualff ær af een steen v. 980; men 'hvalw står her i betydning (hvælving,
stenens indvendige hvælvede side”.
Tilbage står altså endnu kun det første ord, navnet puæp, i denne linje. At vi her
har en enestående skrivemåde af et eller andet velbekendt navn, anser jeg for højst sand-
synligt; men kun med tvivl vover jeg at udtale mig om ordets oprindelse. Det kommer sikkert
ikke af stedsnavnet ,Tved", der f. eks. i "Ribe oldemoder' ed. O. Nielsen, s. 72% skrives Thueth,
hvad der jo stemmer nåje med runestenens puæbp; men dette ord vilde uden tvivl i ind-
skriften have formen pbuæt, eller snarere pwæt med A— w som i begyndelsen af anden
linje. Heller ikke synes buæp at kunne svare til det navn, der i ældre tid skrives Thother
(se f. eks. Valdemars jordebog ed. O. Nielsen, s. 84) og i Jysk senere findes i formen Tød.
For ganske usandsynligt anser jeg det i puæp at søge et navn svarende til det almindelige
Thorth, eller til Thrudo, der forekommer to gange i Lunde Domkapitels Gavebøger. Derimod
tror jeg, at buæp skal læses i to stavelser (bu-æp), og at det enten står for bruæp eller
for huræp (sml. gæpi for gærpi). Det er i så fald et kvindenavn, idet pruæp vilde svare
til det gamle prødår, der endnu bruges i Norge i formen True (af ældre Thrude), medens
buræp kunde være opstået af et oprindeligt pér(h)æidr, eller måske af pårfridr, piriår.
Vår jeg ser bort fra navnet huæp, er betydningen af indskriften på denne side
af stenen altså klar:
»T. gjorde denne 'hvælv' over Tyre Ebbesån lave".
Langt stårre vanskeligheder møder os i indskriften på stenens håjre side. Alle-
rede Worm har i sit urigtige bebar i begyndelsen af linjen villet finde 2. person flertal byde-
måde af udsagnsordet bede”, og hertil har Liljegren, som vilkårlig ændrer bepar til bipar,
sluttet sig. Stephens optager Abildgaards Btblå, hvilket han læser bedir og forstår på
samme måde. Herimod kan dog rettes et par vægtige indvendinger. Da å ellers på Gæssing-
holm-stenen betyder y, vilde det jo være håjst mærkeligt her at finde det i betydningen r,
og det stungne | vilde vise, at 2 i bithiæ, bithæ allerede på Gæssingholm-stenens tid var gået
over til e (bethæ), hvad der i hvert fald måtte kaldes meget påfaldende. Man må derfor
nære store betænkeligheder ved at anse Btblå for 2. person flertal bydemåde af 'bede”,
en form, som sikkert heller ikke vil kunne passe her i sammenhængen.
Idet jeg derfor foreløbig forlader ordene : Alh : Biblå, synes det følgende atter at
kunne give god mening. Gæssingholm-stenens YåÅRI mari er vel det ældste eksempel på
ER
den senere almindelig brugte forkortelse af navnet Maria. Det herefter følgende naapi
må betegne nådr, idet aa er tegn for det lange a. Forbindelsen Mari nådi henleder
naturlig tanken på en formel, der er velkendt særlig fra gullandske indskrifter, hvor vi
f. eks. finder gesus kristus napi hans sial og lign. (Såve no. 71, 110, 151). Det ligger
da nær med naapi at forbinde det følgende syll og heri at søge en form af ordet 'sjæl'".
1 Derimod tror jeg ikke, at det vil være muligt at forstå syll som det endnu i Jylland almindelig brugte
ord syll, 'grundvold” 0. lign.
10. GÆSSINGHOLM-STENEN 47
Betydningen vilde altså blive: ,Marie være sjælen (hans sjæl) nådig; Nikolaus skærme (ham
eller det »: mindesmærket, graven)”. De to første ord står imidlertid endnu uforklarede.
De må jo ligefrem gengives wis bepiy. Blandt de forskellige muligheder, som jeg har
overvejet, forekommer følgende mig sandsynligst: wis betegner w/s og er 2. person ental
bydemåde af w/sæ, der i Dansk meget tidlig båjes wisæ, wisdæ, medens oldsproget har visa,
visadt (sml. nutid wis jyske lov II, 74, fortid wisdæ Valdemars sæll. lov II, 19). bepiy for-
står jeg som to ord: bebi — bédi eller bædr, 'bægge”, brugt om mand og kvinde i forening,
og i y finder jeg det til ældre dansk e eller æ, 'altid”, svarende ord. Håjst påfaldende er det
dog, at dette ord skrives å y. Jeg tror derfor, at tegnet å skyldes en misforståelse af rune-
risteren. I steden for å havde hans forskrift det på den tid almindelige tegn for æ med
bistaven til venstre helt ned til rammen og med bistaven til håjre kortere og lidt krummet
(4). Forveksling med Å-runen, som fandtes tre gange i første linje, lå da nær, og rune-
risteren huggede derfor å i steden for forskriftens æ-tegn, ligesom han i første linje huggede
N for DP i oæuf.
Hvis min forklaring af bepiy som båd é er rigtig, må hbuæp i begyndelsen af
indskriften altså være et kvindenavn, således som jeg også foran har formodet. Betydningen
af det første ord i linjen (ws) går det imidlertid klart, at ordene mari naapi syll ikke
kan høre sammen. Ifølge sammenhængen kan na api nemlig ikke være et udsagnsord, men
er det af wis styrede navneord (genstandsform flertal med bortkastet -r som almindelig i
ældre Jysk; se ,Navneordenes bøjning i ældre Dansk”, s. 69 ff.). Ordene må følgelig for-
bindes således: Wés bædi &, Mari! nådt, ,Vis bægge i al evighed, Marie! nåde”, Som vi
kunde vente, er hensynsformen bådum altså på Gæssingholm-stenen fortrængt af bædi; men
den gamle intetkånsform bhæédr, der senere viger for bådæ (bathæ i jyske lov), er endnu bevaret.
Tilbage står således kun de tre sidste ord syll niklaos gæti, Hvis syll virkelig
er en form af ordet 'sjæl', må det altså være styret af gæti: ,sjælen (hans sjæl) vogte
Nikolaus". Ikke blot er ordstillingen dog meget stødende; men jeg anser det for ganske
umuligt, at 'sjæl' kunde skrives syll. I det hele taget vil det næppe være muligt i syll
at finde et forståeligt ord. Der er derfor, så vidt jeg kan se, ingen anden udvej end den
antagelse, at runeristeren her ligesom i det foregående å har misforstået sin forskrift og
hugget å i steden for æ-runen, så at ordet skal læses sæll. Og samme fejl har han, som
foran bemærket, vistnok også begået i ordet hyni i første linje, der altså står for pæni.
Hverken ordstillingen eller skrivemåden sæll tillader dog efter min mening forklaringen
'fsjæl'. Jeg vover derfor at foreslå en ganske anden tolkning af dette ord, som synes mig
at løse alle vanskeligheder. I sæll finder jeg nemlig et til niklaos hørende tillægsord —
sæll, der i oldsproget netop almindelig bruges om helgene, svarende til latinsk beatus (se
Fritzner og smil. fyrir verpleik ok årnaparorb sels Alexii Gislasons Prøver s. 44679,
Betydningen er altså: ,,Salig (Hellig) Nikolaus skærme".
Indskriften på stenens kant ved hovedenden, i hvilken højden af de tegn, der når
helt ud til rammestregerne, vokser fra 4/9” til 4/,", kan kun læses Horderus. Ramme-
stregen under H samt nederste del af dette bogstavs venstre stav er bortslået med et lille
48 RUNELIGSTENE
stykke af stenen. Imellem de latinske bogstaver møder vi altså i dette ord runen D; men
også det to gange forekommende R tilhører snarere runeskriften end det latinske alfabet og
stemmer ganske med R-formen i båRlt. Ejendommeligt er det fjærde bogstav, som ifølge
sammenhængen nødvendig synes at måtte læses d. Mon ikke buen i b-runen har fore-
svævet stenhuggeren og øvet indflydelse på bogstavets form? d har jo nemlig her betyd-
ning d og vilde altså i runeskrift netop være udtrykt med kb. Også i den med majuskler
skrevne indskrift på den foran omtalte gravsten fra Vestergåtland bruges tegnet Å for at
udtrykke lyden p i det med runer skrevne pænna, hvorimod d i botilder betegnes med
det sædvanlige D.
Ligesom Stephens anser jeg Horderus for en latiniseret form af gammeldansk
Horthær, der svarer til oldnord. Hporår og altså endnu har bevaret sit nævneformsmærke,
som det var tilfældet langt ned i tiden med enkelte navne (Starkathær 0.s.v.; se ,,Navne-
ordenes bøjning i ældre Dansk”, s. 19 not. 1). Indskriftens Horderus eller rettere Horderus
stemmer ganske med Saxos Starcatherus. Horderus er uden tvivl navnet på kunstneren, der
har udført mindesmærket, ligesom ,stenmesteren” har hugget sit navn på de foran nævnte
ligstene fra Vestergåtland. Særlig stemmer Liljegrens no. 1636 og 1638 med Gæssingholm-
stenen, idet de ved siden af runeindskrifterne på Svensk har kunstnerens navn på Latin
og med latinske bogstaver (Haraldus me fecit).
Med normaliseret retskrivning vilde jeg da gengive hele indskriften således:
h()uæd [pu(r)æd?] gæfr)dår pænni hwælf yfæ pyriæ Æbbisun låghæ. Wis bæédi
é, Mari! nådi. Sæll Niklaos gæti. — Hordåerus.
»Trud [Tured?] gjorde dette hvælv over Tyre Ebbeson lave. Vis bægge i al evighed,
Marie! nåde. Salig (Hellig) Nikolaus skærme. — Horder (gjorde mindesmærket)".
Stephens antog, som det fremgår af titlen på hans foran nævnte afhandling, at
den Tyre, til hvis minde stenen er udført, er biskop Ture af Ribe, der faldt i slaget ved
Fodevig 1134. Dette strider dog bestemt mod stenens alder, idet den umulig kan sættes
for år 1200, men vel et godt stykke ned i det 13. årh., uden tvivl nær ved dets midte.
Denne tidsbestemmelse støttes også af de historiske forhold, da Knud V- sån Niels
(Nicolaus), den bekendte helgen for Århus og omegn, først døde 1180.
Medens Stephens fra sit standpunkt naturlig måtte opfatte fremstillingen af bispen
på stenen som et billede af biskop Ture (Tyre), lader denne forklaring sig ikke fastholde,
når stenen henføres til første halvdel af det 13. årh., fra hvilket århundrede der ikke
kendes nogen dansk biskop af navnet Ture (Tyre); ti Turo, der ifølge Script. Rer. Dan. I,
s. 285 blev biskop i Ribe 1215, er skriv- eller læsefejl for Tuvo. Og når Thorsen (De
danske Runemindesm. II, 2, s. 162 not.) siger, at Ribe omtr. 1280 havde en biskop af navnet
11. TISTED-STENEN 49
Ture, beror denne angivelse på en forveksling med biskop ,Tucho" af Ribe (1273—88),
som ikke vides nogensteds at være bleven kaldet Ture.
Jeg antager derfor, at billedet på stenen slet ikke fremstiller den mand, til hvis
minde den er udført, men den helgen, hvis beskyttelse påkaldes i indskriften, den hellige
Nicolaus. At der hermed menes Knuds sån Niels, anser jeg for overvejende sandsynligt.
Ganske vist kan der herimod gåres den indvending, at Niels ikke var biskop således
som hans bekendte broder Valdemar i Slesvig; men da den fromme kongesån efter sin død
dyrkedes som helgen og blev almindelig påkaldt i det 13. årh., skånt han uagtet Århus-
klerkenes ivrige bestræbelser aldrig blev kanoniseret af paven, kan det ikke vække vor for-
undring, at han på ligstenen er fremstillet i biskoppeligt ornat.
Med afgårende grunde vilde jeg dog ikke være i stand til at modbevise den, der
vilde påstå, at der med Gæssingholm-stenens Niklaos ikke menes den danske helgen, men
hans langt ældre navne, den lykiske helgen biskop Nikolaus af Myra, efter hvem mange
kirker i Danmark var opkaldte. Det samme gælder da også om Niklas på Funder kirkes
portal, men næppe om dette navn på Vesløs-stenen.
11, TISTED-STENEN
Tisted, Tisted amt, Jylland
(undersøgt d. 16. og 18. August 1878 og d. 24. Juli 1882).
Dr smukke, særdeles vel bevarede sten er indsat vandret i Tisted kirkes sydlige
udvendige tårnmur lige over grundstenene, således at den er meget let at undersøge.
Skønt stenen må antages længe at have haft denne plads, opdagedes den dog først i som-
meren 1841 af R. H. Kruse, som samtidig tegnede den (,Nårrejyllands Mærkværdigheder” IL
no. & mellem s. 31 og s. 32). Femten år senere (1856) udførte Kruse en ny tegning af stenen,
der så godt som fuldstændig stemmer med den ældre (,Første Tillæg til Norrejyllands Mærk-
værdigheder" tav. a mellem bl. 2 og bl. 3). Efter Kruses ældre tegning gengav C.C. Rafn
indskriften med runer og med tolkning af Finn Magnusen i Antiquités de VOrient, s. 219.
Kruses sidste tegning er i kemitypi gengivet af Stephens i Old-northern Runic Monumenits I,
s. 355. En ny afbildning af stenen ved Magnus Petersen offenliggjorde P. G. Thorsen i De
danske Runemindesm. II, 1 no. 84.
Stenen, der består af blågrå, grovkornet granit, er godt 4/2” lang og 1/8” bred.
Midt på den er i ophåjet arbejde anbragt et stort pynteligt kors, hvilende på en halvcirkel
og med ,bladsirater" mellem fligene og ved foden. Hele denne fremstilling er 3'10” lang;
halvcirklens tværmål er 10”; af korsets flige er den øverste 6” bred, den til venstre 5/,”
7
50 RUNELIGSTENE
og den til højre 5/,”; ,bladene" mellem korsets flige er mellem 4 og 4'/,” lange, men de to
ved foden kun 3 og 3"/,” (særlig de sidste er alt for store på afbildningen hos Thorsen).
På alle fire sider omsluttes korset af en smal (godt 2” bred) kant, der er ophåjet som dette.
På kanten til håjre for korset er der indhugget en indskrift med små (2” høje),
men forholdsvis dybe og brede runer, der alle er meget tydelige ligesom det lille kors ved
begyndelsen af indskriften, der har samme dybde og bredde som runerne, hvad der lige-
ledes gælder de langagtige skilletegn efter ordene (på Thorsens afbildning er skilletegnene
næsten helt runde og alt for små).
Finn Magnusen læste og oversatte indskriften således: péra Tyjdis sål hvilir hæræ,
»Tora, Tylands sol, hviler her". Tyjdis forklarer han som ejeform af et af oldsprogets
Bjød (olddansk pixd) afledet intetkånsord pydr. Imod denne smukke poetiske tolkning, som
Finn Magnusen støtter ved de bekendte islandske tilnavne Lundasél og Hålmasål og ved
den bemærkning af Kruse, ,at man endnu i Tyland plejer at kalde den smukkeste pige i
en by byens sol", har dog allerede Stephens gjort berettigede indvendinger (Old-northern
Runic Monum. I, s. 355 f.). Han fremhæver nemlig, at Y ikke kan tages som tegn for y
(altså være brugt i steden for å), og at Tydis umulig kan være en form af landskabsnavnet
Ty. Selv begår han dog andre lige så væsenlige fejl, idet han anser Tisted-stenen for en
»overgangssten”, hvor Y har betydningen a (den betydning, han tillægger runen Y i det
ældste runealfabet). Han læser da Tadis i steden for Finn Magnusens Tydis, hvilket
han forklarer som et mandsnavn i ejeform (Toras fader, mand eller elsker), eller mulig et
ubekendt stedsnavn. Medens Finn Magnusen læste + i slutningen af det første ord som a,
læser Stephens det som æ; men i øvrigt slutter han sig til Finn Magnusens tolkning, idet
han oversætter: ,Toræ, Tads sol, hviler her”.
Imod Stephens” læsning har jeg for mange år siden udtalt mig i Aarbøger for nord.
Oldk. og Hist. 1867, s. 62 og 1868, s. 67. På det sidste sted kaldte jeg Tisted-stenen ,en af
vore yngste runestene, om hvilken jeg nu som tidligere påstår, at den ikke indeholder én
eneste ældre rune, at Y altså her er tegn for m”, og jeg tilfåjede, at ,jeg vilde gæmme
min læsning til en anden gang, da jeg ikke vilde bedrøve prof. Stephens ved at lade ,den
skånne Toræ, Tads sol”, forsvinde". Hvad jeg den gang sikkert formodede, at det andet
og tredje ord i indskriften skulde læses ganske anderledes, end man måtte slutte efter
Kruses tegninger og Finn Magnusens og Stephens” gengivelser, fik jeg senere fuldt ud be-
kræftet ved mine undersøgelser af stenen. Da de tidligere gengivelser af indskriften imid-
lertid også i andre henseender er urigtige, skal jeg gennemgå denne i det enkelte.
Efter det lille kors følger de to utvivilsomme runer På. Det følgende tegn kan være
enten R eller B. Det er nemlig væsenlig forskelligt fra de to sikre R-runer i den følgende del
af indskriften; medens nederste del af bistaven i disse runer som sædvanlig båjer udad, har
den tredje rune omvendt en så stærk krumning indad, at den får stor lighed med et B.
For at opfatte runen som R taler dog afgjort den omstændighed, at bistaven forneden ikke
løber sammen med hovedstaven, men at der tvært imod er en god afstand mellem enden
af bægge. På Bjolderup-stenen har R i ligir en form, der stemmer nåje med den tredje
11. TISTED -STENEN 51
rune på Tisted-stenen, medens R-formerne i urnæ og hir svarer til R-runerne i de to
sidste ord på Tisted-stenen. At også det tredje tegn på denne virkelig er R, fremgår sikkert
af sammenhængen. Det følgende % står overordenlig klart og skarpt og kan ikke give anled-
ning til nogen som helst tvivl. Meget klare er også de langagtige skilletegn efter +.
Tisted -stenen.
I den næste rune, som man tidligere har læst 1, når bistaven, der i sammenligning
med bistavene på de øvrige runer i indskriften danner en temmelig spids vinkel med hoved-
staven, ikke toppen af denne, således som tilfældet er med det følgende 4, med F (i det
næstsidste ord), N og R (på alle tre steder); men den træffer hovedstaven i samme afstand
fra toppen som øverste del af bistaven i Pb og øverste bistav i de to 4-runer, samt som
7%
RUNELIGSTENE
52
den stav, der udgår til højre fra den anden 4-rune. Jeg læser derfor denne rune som a (4),
hvad også ordets form nødvendig kræver, ikke som t (1). Ingen af de følgende runer i dette
ord giver anledning til nogen tvivl; den tredje er ved den lille tværstav over bistaven be-
tegnet som ,stunget 1« 2: d. I det tredje ord, der hidtil er læst sol, udgår bistaven til
højre ikke som på Kruses tegning fra toppen af hovedstaven, men, som foran bemærket,
fra det punkt, hvor 4-runens øverste bistav træffer hovedstaven. Som jeg allerede for mange
år siden, får end jeg endnu havde set stenen, formodede, må denne rune, der fuldstændig
stemmer med a-runen, derfor læses n (K), ikke 1 (NM.
I det næste ord har en udflisning beskadiget de tre mellemste runer en smule:
i N-runen er nederste del af bistaven forsvunden, medens hele hovedstaven endnu kan
følges; af I mangler den nederste halvdel; men den følgende rune er i det væsenlige uskadt,
idet flisningen kun svagt berører den nederste del af dens hovedstav. Det kan derfor også
med sikkerhed siges, at den lille opstående stav på håjre side af denne rune ikke har
været forlænget til venstre, at tegnet altså har haft formen F, ikke £. Binderunen må
derfor læses le, ikke læ.
| I det sidste ord, der indtager en forholdsvis temmelig stor plads (8” mellem
Ul punkterne foran og efter ordet), er alle runer tydelige; i bægge +-runer er bistaven en del
længere på håjre end på venstre side af hovedstaven (det omvendte er ellers i reglen til-
fældet, således på Gæssingholm-stenen).
å Da + på den tid, til hvilken Tisted-stenen hører, kun kan være tegn for h (som
i de to sidste ord i indskriften), men ikke, således som Finn Magnusen og Stephens har
antaget, kan have samme betydning som å på Kallerup-stenen o. s. v., gengiver jeg altså
indskriften således:
2 en wEs
+ borh : amdis : son : huiler : hæræ:
borh er det velbekendte navn pøérå, der med latinske bogstaver skrives Thorth,
Thordh, T(h)ord, T(h)orh eller T(h)or, ligesom vi i de ældste håndskrifter af vore gamle love
finder f. eks. ordet jord skrevet zorth, iordh, iorh og ior. Disse forskellige skrivemåder, der
forekommer samtidig og i samme håndskrift, viser utvivlsomt, at å var på veje til at bort-
falde i forbindelsen rå. Skrivemåden porh på Tisted-stenen for ældre porp kan således
ikke vække forundring, og enhver anden forklaring af det første ord er efter min mening
ganske utilstedelig. Hermed er det da tillige bevist, at den tredje rune kun kan opfattes
som R, ikke som B. En form hobh anser jeg nemlig for umulig på Tisted-stenens tid.
Dette ord måtte vel svare til det andetsteds fra kendte navn Tobbi, Tubbri, i hvilket det af -7
opståede -æ kunde være bortkastet i Jysk; men skrivemåden med f vilde i hvert fald være
håjst påfaldende, og b for 1 i ordets begyndelse taler afgjort imod denne forklaring, som
jeg kun nævner her for at få lejlighed til straks at imødegå den.
amdis] Man kunde mulig formode, at % i slutningen af det foregående ord skulde
læses dobbelt, eller at det urigtig var skrevet sammen med hor i steden for med amdis,
så at vi her kunde få et til oldsprogets Hamåir svarende navn (med d for å som regel-
11. TISTED-STENEN 53
mæssig i ældre Dansk efter m). En sådan antagelse forekommer mig dog ganske usand-
synlig, da vi også senere finder navnet Amdi (Amdy, Amdigh, Amdygh) i denne egn. Således
hed f. eks. en borger i Nykøbing på Mors (se registret til Dueholms Diplomatarium ed.
O. Nielsen), og Amdi bruges endnu både som fornavn og som efternavn (Amdisen). I ,Ber-
lingske Tidende" for Torsdag aften d. 20. Februar 1902 anføres mellem de døde, der er
anmeldte for skifteretten i København, en snedkersvend Amdi Worm, og i , Berlingske Tidende"
for Onsdag aften d. 14. Juni 1882 nævnes en landinspektør Amdisen i Langå (Københavns
"Vejviser for 1895 har også dette navn). Navnet er mulig opstået af det latinske Amadeus.
hæræ] Denne form forekommer også i jyske lov og i. gammel Dansk, hvor vi
ligeledes finder thæræ —thær og afæ— af.
Indskriften må altså oversættes:
»Tor(d) Amdissån hviler her”.
Mindesmærkets hele karakter sammen med de i indskriften brugte rune- og især
sprogformer synes mig afgjort at vise, at det ikke kan sættes længere tilbage i tiden end
til midten af det 13. årh. Jeg fremhæver navnet horh, der både ved skrivemåden med +
for b og ved udeladelsen af nævneformsmærket (i modsætning til Galtrup -stenens -ulfr)
viser et forholdsvis ungt sprogtrin; endvidere son for Galtrup-stenens sun, hvilken sidste
form også forekommer på Gæssingholm-stenen og regelmæssig bruges i de ældste hånd-
skrifter af vore gamle love, af hvilke kun det Hadorphske ved siden af sun nogle gange har
son (se ,Navneordenes båjning i ældre Dansk" $ 43). Hermed stemmer også formerne
huiler og hæræ.
For fuldstændigheds skyld tilfojer jeg endnu, at P. G. Thorsen 1880 i De danske
Runemindesm. II, 2, s. 199f. har meddelt sin tolkning af Tisted -stenens indskrift. Det er
dog kun Finn Magnusens gamle forklaring, der uforandret er optaget; men Thorsen giver
den som sin egen uden med et ord at nævne, hvem den skyldes, og uden forsøg på at
imødegå de indvendinger, der for længst var gjorte mod Finn Magnusens læsning og tolkning
tydis. Med hensyn til hovedpunktet nåjes han med følgende bemærkning: ,den anden
rune er ikke usædvanlig til at betegne & (eller y) som f. eks. på den store Søndervissing-
runesten (!), kun er denne rune her endevendt« (!!). I det første ord tildeler han x den
umulige betydning e (Thore — Thora). Mindre væsenligt er det i sammenligning hermed, at
han ikke har forstået binderunen for le i huiler.
12. HILLERSLEV-STENEN
Hillerslev sogn, Hillerslev herred, Tisted amt, Jylland
(undersøgt d. 17. August 1878 og d. 25. Juli 1882).
FF i Worms tid findes denne sten nu indsat vandret i Hillerslev kirkes vestlige
udvendige tårnmur, godt 20 fod over jorden (Monum. Dan. s. 297f.). Denne plads
vanskeliggår i håj grad undersøgelsen, 'og det var navnlig både besværligt og farligt at tage
aftryk af indskriften, da dette måtte udføres på toppen af en brandstige, hvor det var nød-
vendigt ikke blot at have alle de dertil fornødne redskaber ved hånden, men også at påse,
at blæsten, som altid hersker her, ikke løsnede aftrykspapiret. Jeg betragter det derfor
som et særligt held, at det under disse omstændigheder lykkedes mig at tage nogenlunde
gode aftryk af hele den del af stenen, som er eller tidligere har været forsynet med ind-
skrift. Da også enhver streg på den tegning, som ligger til grund for min afbildning, er
Sammenlignet på det omhyggeligste med stenen selv, vil det næppe være muligt senere at
bringe mere ud af indskriften, selv om stenen blev udtaget fra den nuværende plads og
altså kunde undersøges under gunstigere forhold. For yderligere at overbevise mig om rigtig-
heden af de ved undersøgelsen 1878 vundne resultater besøgte jeg atter Hillerslev 1882.
Foruden afbildningen hos Worm kendte jeg får min første undersøgelsesrejse to
andre tegninger af stenen fra nyere tid, som bægge findes i nationalmusæets antikvarisk-
topografiske arkiv, nemlig R. H. Kruses fra 1841 (i ,Nårrejyllands Mærkværdigheder«, II no. 2
mellem s. 29 og s. 30) og Magnus Petersens fra 1875 (udført på de af ham sammen med
C. Engelhardt foretagne antikvariske undersøgelsesrejser). Den sidstnævnte smukke og om-
hyggelig udførte tegning stemmer i alt væsenligt med samme kunstners afbildning hos
Thorsen, De danske Runemindesm. Il, 1 no. 85.
Efter hvad der var meddelt Worm, havde stenen tidligere ligget i gulvet inden for
kirkedåren, men var ved en udbedring af tårnet bleven indsat i dette. Den på flere steder
stærkt udslidte indskrift går denne meddelelse højst sandsynlig. Af Worms, for øvrigt i
mange henseender overordenlig uheldige afbildning fremgår det, at indskriften den gang var
netop lige så utydelig som nu.
Man vil næppe betænke sig på at kalde Hillerslev-stenen den pragtfuldeste og
med stårst kunstfærdighed udførte, om ikke just den smukkeste af alle vore bevarede rune-
12.
HILLERSLEV-STENEN
Hillerslev-stenen.
55
56 RUNELIGSTENE
ligstene. Den består af grovkornet, rødlig granit og er 5/9” lang fog 1/38 bre del kar
bejdets udførelse minder den for øvrigt meget om Tisted-stenen, idet kors og øvrige frem-
stillinger er svagt ophåjede, medens de latinske bogstaver og runerne er indhuggede for-
dybede i de ophåjede dele af stenen. Ligheden i arbejdet og bægge stenes pyntelige ud-
førelse går det i det hele taget ikke usandsynligt, at de kan skrive sig fra samme mester,
ligesom de tilhører samme tid og egn.
Stenen er delt i tre væsenlig lige store dele, hver omtrent 1/11” lang (den øverste
er nøjagtig 1/11'/,”, den mellemste 1/10//,” og den nederste 1/11”). I den øverste del
findes foroven et regelmæssigt firesidet kors, omtr. 11” langt og lige så bredt, og derunder
to, 11” lange og tilsammen omtrent 8” brede, linjer med latinske bogstaver, der i gennem-
snit er 2%,” håje (R 3”).
Den midterste del optages af et våbenskjold, 1/8” langt og 1" spacer
bredeste, i hvilket der er anbragt to femfligede rosetter eller roser”, som de kaldes i det
heraldiske sprog, en stårre (9” i tværsnit) foroven og en mindre (5” i tværsnit) forneden.
Den nederste del af stenen svarer temmelig nåje til den øverste, idet den først
indeholder to linjer (omtr. 11” lange og tilsammen 7//,” brede til venstre, 8” til håjre)
med latinske bogstaver (22/, til 3” håje) og derunder et kors af samme art som ovenfor,
103/,” langt og lige så bredt. Til forskel fra det øverste kors har dette et hjærte i hvert
af de to hjorner foroven og et ankergreb i hvert af hjårnerne forneden; det hele danner
altså det gamle symbol på tro, håb og kærlighed. Ankergrebene på Hillerslev-stenen
minder i øvrigt i deres form i håj grad om de to øksebladsformede sirater, hvori orna-
mentet på Bjolderup-stenen løber ud.
De nævnte fremstillinger på stenen (korsene og våbenskjoldet) er endnu aldeles
tydelige, og det samme gælder om den del af indskriften, som findes under skjoldet,
hvor intet bogstav giver anledning til mindste tvivl. Her står nemlig i to, ved en ramme
adskilte linjer med de fra det 12. og 13. årh. velbekendte latinske uncialbogstaver navnet
oereRet Mergret. Medens 26 i slutningen af den øverste linje er noget sammenknebne,
indtager omvendt t sidst i anden linje en stårre plads end bægge disse bogstaver tilsammen —
naturligvis for at udfylde hele rummet.
I modsætning til dette meget tydelige navn træder bogstaverne i de to linjer over
skjoldet svagere frem; men de må dog i det hele betegnes som ret klare, da de næsten
alle kan følges så sikkert, at jeg ikke nærer nogen som helst tvivl om læsningen. I den
øverste linje står det store 0 endnu forholdsvis skarpt, og det samme kan til dels siges om
det derefter følgende r. En smule svagere, men ligeledes utvivlsomme er de to første bog-
staver i anden linje ch. Herefter ses midt under 0 et I og i flugt med & et 1. Bægge de
sidstnævnte bogstaver er rigtignok en del udviskede og udflisede forneden; men der er
ingen mulighed for at læse dem på anden måde. Svagest fremtrædende er de to første
bogstaver i øverste linje; men det andet kan dog endnu sikkert følges i sin hele form, der
viser et tydeligt n (af samme art som i linjen nedenunder). Endelig har det første bogstav
formen T, hvor den lille forlængelse foroven på håjre side af hovedstaven træder svagest
12. HILLERSLEV-STENEN 57
frem. Vi har altså her et t af en lidt anden form end den, vi finder i ordet Mergret;
men en sådan veksel af bogstavformer er jo velbekendt fra mange andre indskrifter.
Der er altså ingen tvivl om, at der i de to linjer over skjoldet står tnorcuL Thor-
chil, som dette navn regelmæssig skrives med latinske bogstaver. At stenen bar dette
navn, havde jeg mange år for min undersøgelse af den formodet efter Worms afbildning,
som jeg i øvrigt ikke tillagde nogen særlig betydning, da den åbenbart i mange henseender
måtte være meget fejlfuld. Kun anså jeg det for så godt som sikkert, at hans
9HOR
CHIP
indeholdt navnet Thorchil. Jeg finder så meget mere anledning til her at fremhæve dette,
som Thorsen i teksten til De danske Runemindesm. II, 2, s. 202 om Worms afbildning ytrer:
»dog kan tegningen der (i Monum. Dan.) af de latinske bogstaver og runerne aldeles ikke
opklare noget". Hvad Thorsen selv ,opklarer”, er imidlertid værre end ,aldeles intet”, idet
han bibringer læseren en fuldstændig urigtig forestilling om indskriftens hele form. Medens
man af Worms afbildning dog med sandsynlighed kunde slutte, at stenen på midten havde
indeholdt to navne med latinske bogstaver og langs ad kanterne en for storste delen øde-
lagt indskrift med runer, lyder Thorsens oplysning således: ,Oven over skjoldet er anbragt
et kors, og omkring det en omskrift med latinske bogstaver, — til venstre, oven-
over og til håjre i én linje, men under korset i to linjer; skriften er imidlertid ikke
til at læse på grund af tidens indvirkning så meget længe!.«
Thorsen har altså så ringe sans for indskriftens hele form, at han virkelig tror,
at de to linjer under korset med navnet Thorchil, som han i øvrigt erklærer sig ude af
stand til at læse, har hørt sammen med de smallere linjer på kanterne, og uagtet han i
disse linjer ikke har kunnet se spor af et eneste tegn, henstiller han som en kendsgærning,
at de har indeholdt latinske bogstaver ligesom de to under korset!
Med hensyn til denne del af indskriften forholder det sig imidlertid således:
Ligesom på Tisted-stenen omgives fremstillingerne på Hillerslev-stenen af en smal,
2 til 27," bred kant, der ved en fordybning skilles fra den indre del (kun hvor våben-
skjoldet findes, er kanten for en stor del, som afbildningen viser, også benyttet til det).
Langs ad denne kant har der været anbragt en runeindskrift, af hvilken dog kun en
lille del under det nederste kors og til venstre for det endnu kan læses med sikkerhed.
De spor af stave, som for øvrigt kan skimtes, er med stårste nåjagtighed gengivne på min
afbildning. Jeg bemærker med hensyn hertil følgende:
I den lavtliggende, til venstre lidt beskadigede kant over det øverste kors findes
ingen som helst spor af stave, og her har sikkert aldrig været indhugget nogen rune. Dette
så meget længe", der har gjort denne del af indskriften
1 Det er naturligvis ikke just ,tidens indvirkni
utydeligere end det øvrige; men det er slid af fodtrin, som altså særlig må have berørt denne del af stenen, da den
lå inden for kirkedåren.
58 RUNELIGSTENE
bestyrkes også deraf, at de første sikre huggede linjer, der findes øverst i kanten på håjre
side af korset lige ud for dets top, danner et utvivlsomt lille kors af samme art som det,
vi finder ved begyndelsen af indskriften på Tisted-stenen. Følgelig har indskriften, hvad
også stenens form går sandsynligt, begyndt her. Hvad der er lævnet af den på hele denne
kant, er imidlertid, som afbildningen viser, kun enkelte stave: tre temmelig tydelige findes
ud for det øverste kors (de to sidste i flugt med linjerne i korsets arm), af hvilke dog
ingen viser så sikre spor af bistave, at det er muligt med blot nogenlunde sandsynlighed
at bestemme dens betydning. Tre andre ses ud for de to linjer med latinske bogstaver.
At der imellem de her nævnte stave har ligget endnu en rune eller måske et skilletegn ud
for korsets nederste arm, viser både pladsen og de lævnede spor. Af de sidstnævnte tre
stave har den anden spor af en bistav, som snarest tyder på, at her har stået et N eller R,
og den tredje synes at have været 4 eller +, idet bistaven til venstre endnu tydelig kan
følges. Flere end syv runer (eller seks med skilletegn efter de tre første) foruden det lille
kors ved indskriftens begyndelse har denne kant ikke indeholdt.
Af indskriften på den øvrige del af kanten til håjre findes kun meget utydelige
lævninger, nemlig tre rette stave ud for de to linjer med Mergret (den første en smule oven
for rammestregen) og et par svage spor foran disse, derpå et tydeligt N (af denne form) lige
over for det overordenlig klare R på den modsatte kant og herefter to vandrette fordybninger,
af hvilke den nederste står meget skarpt og bestemt og aldeles sikkert er hugget, hvad jeg
derimod ikke tår afgåre med hensyn til den øverste, der træder svagere frem og mulig kun
er et tilfældigt hul i stenen. Den nævnte fordybning eller bægge, hvis også den øverste er
hugget, kan kun opfattes som et eller to skilletegn, da der ikke findes det ringeste spor af
en hovedstav, som på dette sted endnu måtte være kendelig. En lille fordybning så vel
som pladsen tyder på, at der på denne kant har stået endnu ét eller snarere to tegn, som
dog er helt ukendelige.
På den nederste kant findes først de to tydelige runer YN med en afstand mellem
hovedstavene på 3//,” og derefter (33/,” fra hovedstaven i N) en lige så tydelig ret stav
med udflisninger på håjre side; flisningernes form taler i håj grad for, at der her har ligget
en bistav i et b. Herefter ses længst til venstre en lille vandret streg af samme art som
den (de) tidligere omtalte på kanten til håjre. At det også her er et skilletegn, kan næppe
være tvivlsomt; men af et andet lignende findes intet spor, hvad der også taler for, at det
øverste tegn på kanten til håjre er tilfældigt, og at man bægge steder har brugt en enkelt
lille vandret streg som skilletegn. Noget andet eksempel på et lignende skilletegn kender
jeg ikke fra vore runeindskrifter, hvorimod en enkelt lodret streg eller to små lodrette
streger jævnlig bruges sammen med eller i steden for de sædvanlige punkter (således netop
på Tisted-stenen, der i mange henseender er beslægtet med Hillerslev-stenen).
Tydelige står derpå de første runer på kanten til venstre, nemlig Y1AR (mellem hoved-
stavene i Y4 er afstanden 4"/,”, i AR 4”). Den følgende rune (5%/,” fra hovedstaven i R) er I,
ikke 1. En fordybning ved toppen til venstre løber ikke sammen med hovedstaven og må
derfor anses for tilfældig. Endelig følger et tydeligt KF med øverste bistav udgående helt
12. HILLERSLEV-
NEN 59
oppe fra toppen og noget længere end den nederste. Denne noget usædvanlige, men ikke
enestående form af åss-runen på denne tid (sml. runerækken på Åstrup-stenen) for det al-
mindelige 4 er utvivlsom. Et par runde fordybninger ses endnu på denne kant omtrent ud
for nederste del af den nederste roset i skjoldet. Disse fordybninger synes bægge at være
huggede og må altså opfattes som et par skilletegn, der i modsætning til de tidligere om-
talte vistnok har haft den sædvanlige runde form. Endelig ses på kanten oven for skjoldet
et par ret tydelige runespor, der kan være lævninger af N(?)k. Foran det mulige N må der
have stået endnu én rune ud for linjerne med de latinske bogstaver.
Hvad jeg altså mener at kunne læse af runeindskriften er følgende, når jeg med x
betegner de tegn, af hvilke der endnu viser sig mere eller mindre tydelige spor, men hvis
betydning er ganske usikker:
R+ 9
DA Dk
+ xxxxxxx xxxxxN - xx PNb - VARIK: xxx
Det ligger naturligvis nær i de tydelige runer på den nederste kant og på kanten
til venstre PAP YARIF kub mario med skilletegn imellem at finde lævning af en af de be-
kendte kristelige formler (,Gud, Marias sån, hjælpe dem” eller lign.), som vi f. eks. kender
fra Åsum-stenen og mange bornholmske stene, og som jeg ved det første blik på Hillerslev-
stenen trode også at skulle træffe her. Denne formodning bestyrkedes også til dels af de
lævnede runespor, da det som ovenfor bemærket er håjst sandsynligt, at ordet sun har
fulgt efter mario. At ordet ,gud” skrives med F, ikke med F, kan jo ikke vække forundring,
da den gamle skrivemåde netop i dette ord holdt sig langt ned i tiden.
Det er mig dog ikke muligt i de lævnede runer og runespor at finde en af de
sædvanlige formler med ,Gud hjælpe ...". Derimod tillader de en udfyldning, der vilde lyde:
+ and heræ huiles - i - kup - mario : sun
eller synæ :, hvad pladsen og sporene snarere taler for, idet en fordybning efter det for-
modede hk, i flugt med den øverste linje i korsets arm, i så fald måtte antages for lævning
af runen +, og skilletegnet tænkes anbragt lige ud for det lille kors ved indskriftens be-
gyndelse på den modsatte kant.
Med hensyn til den foreslåede udfyldning bemærker jeg, at det første ord i ind-
skriften ikke kan være en form af ordet 'sjæl', da den første runestav sikkert ikke kan
være lævning af s-runen. I huiles kan den næstsidste rune have været + (sml. huiler på
Tisted-stenen); det oprindelige i kan derimod næppe antages at have været bevaret i denne
form (eller i syni) lige så lidt som a for æ i peræ, skånt o har holdt sig i mario. Jeg
opfatter huiles som forestillende måde; både 'hviles' og 'hviler' bruges på denne tid i
samme betydning om de døde (se R. v. Liliencron u. Ludv. Wimmer, Der Runenstein im
Schleswiger Dom, Kiel 1898, s. 23). Formen kup i hensynsform for ældre kubæ kan næppe
vække anstød selv i forbindelse med synæ, i hvilket ord den gamle hensynsform har holdt
sig langt ned i tiden (,Navneordenes båjning i ældre Dansk”, s. 75 $ 39). kub bruges her
gx
60 RUNELIGSTENE
som almindelig på denne tid i samme betydning som krist (se ,Døbefonten i Åkirkeby
kirke”, s. 8 not.); Hillerslev-stenens kub mario sun svarer altså til Åsum-stenens krist
mario sun. Hele udtrykket ,Deres ånd (sjæl) hvile i gud, Marias sån” minder i øvrigt
om det latinske udtryk på Føvling-stenen cubat in Christo requiescens.
Hvad der her er anført om den mulige ordlyd af runeindskriften på Hillerslev-
stenen, hviler jo, som man let vil se, for stårste delen på usikre formodninger. Når jeg
alligevel ikke har villet holde disse formodninger tilbage og i steden for nåjes med blot at
udtale, at de lævnede spor af runestave ikke frembyder nogen mulighed for en pålidelig
læsning af indskriften, ligger det i, at de to bevarede ord kup - mario synes mig at give
tilstrækkelig oplysning om dennes virkelige indhold.
Jeg tilfbjer endnu, at de små afvigelser, som findes i et par tegn og mulig i en
enkelt sprogform i indskrifterne på Tisted- og Hillerslev-stenen (Tisted-stenens 4 med bi-
stavene håjt oppe på hovedstaven og h over for Hillerslev-stenens F og N; Tisted-stenens
huiler i fremsættende måde over for Hillerslev-stenens huiles i forestillende måde), ikke er
af den betydning, at de kan hindre os i at antage, at bægge stene skyldes samme mester, så-
ledes som jeg foran har antydet. De nævnte runeformer kan jo endogså findes blandede i
samme indskrift, og i det hele har tegnene på Tisted- og Hillerslev-stenen ganske samme karakter.
Navnene Thorchil og Mergret — bægge altså i deres danske form — viser, at
vi her har en mindesten over to personer, uden tvivl mand og hustru. At det har været
meget fornemme personer (vistnok en ridder og hans frue), kan vi slutte både af den pragt-
fulde sten og af våbenskjoldet, der er den ældste hidtil kendte fremstilling af et
våbenskjold, som findes på et mindesmærke i Norden. Uagtet vi af indskriften selv
ikke kan hente nærmere oplysninger om de nævnte personer, og uagtet bægge navne er
temmelig almindelige, vil dog mulig navne og skjold i forening en gang kunne lede en hi-
storiker eller heraldiker på spor efter den familie, til hvis minde stenen er udført.
Det ligger jo nær at formode, at Torkel og hans hustru har bot på det gamle,
senere ødelagte slot, hvis lævninger endnu påvises i et voldsted tæt ved Hillerslev, hvor de
blev stedede til hvile, og hvor deres grav efter den længstlevendes død blev dækket af
mindestenen. Ifølge våbenbøgerne førte Tyge Kalle til "Jernit (nu Frijsenborg), der levede
ved år 1400, et skjold med to roser ligesom på Hillerslev-stenen (Lexicon over Adelige
Familier i Danmark, Norge og Hertugdommene I, s. 276 og tav. LI no. 24); men ellers er
dette smukke våben mærkelig nok ukendt i Danmark.
Om den mulige forbindelse mellem Galtrup- og Hillerslev-stenens Torkel har jeg
udtalt mig foran s. 15 ved behandlingen af den førstnævnte sten.
13. HÅSTVEDA-STENEN
Håstveda sogn, Ostra Gåinge herred, Skåne
(undersøgt d. 13.—14. August 1882 og oftere).
I) første meddelelse om denne runesten modtog jeg i September 1877 fra daværende
cand. (senere dr. og professor) Sven Såderberg i Lund, som sendte mig et brev fra
pastor Lafvesson i Håstveda med nogle oplysninger om stenen, ledsaget af en af skole-
læreren udført omhyggelig, men i flere henseender mangelfuld og urigtig tegning af indskriften
i fuld stårrelse. Præsten havde i sit brev bedet cand. Såderberg oplyse, ,om runstenen år
af någon betydelse eller icke, emedan man i forra fallet bor taga vara på densamma”.
Selv udtalte hr. Såderherg i sin skrivelse til mig: ,Inskriften kan jag icke låsa; runorna
synas vara inristade utan all ordning af någon, som ej kånt deras betydelse".
Jeg så dog straks, at det var en gammel runeligsten med latinsk indskrift, der
således bragte en slags erstatning for de to af Worm kendte, men senere forsvundne skånske
runeligstene i Allerum (Luggude herred; Monum. Dan. s. 175 ff.) og Hoby (Ingelstad herred;
smst. s. 180 f.), som jeg forgæves havde eftersøgt på min runologiske rejse i Skåne den fore-
gående sommer. Jeg bad derfor cand. Såderberg om at drage omsorg for stenens bevarelse,
en anmodning, som han også straks efterkom, så at han allerede i Januar 1878 kunde
meddele mig, at stenen var ført til Lund og opstillet i musæet, hvor jeg senere har haft
ejlighed til at undersøge den gentagne gange. Ved min undersøgelse i August 1882 tog
jeg et fortrinligt aftryk af hele indskriften, og samtidig blev den tegning, der ligger til grund
or min afbildning, udført af Magnus Petersen.
Efter pastor Lafvessons meddelelse kunde det ikke oplyses, hvor stenens oprinde-
ige plads havde været; men den havde i længere tid ligget under et skab i præstegårdens
forstue. Herfra var den senere bleven flyttet ud i haven, hvor hr. Lafvesson havde fundet den.
Den lille, meget uanselige sten består af finkornet, rødlig granit, som efter pastor
Lafvessons meddelelse findes i egnen om Håstveda. Den er 2/2" lang og indtil 1' 107/,” bred;
ykkelsen er foroven 3'/,”, forneden 3"/,”.
Indskriften er anbragt i et krumbåjet bånd, der løber fra venstre til håjre langs
med stenens kant og ender i et mindre tværbånd. Både stenens og indskriftens form
svarer ganske til den, som vi kender fra andre skånske runestene, der utvivlsomt har været
62 RUNELIGSTENE
rejste, således Orsjå-stenen. I måden, hvorpå indskriften er anbragt, samt i form og stenart
minder Histveda-stenen også meget om den langt ældre jyske Hobro-sten (Die runenschrift
s. 247). Da indskriften begynder så håjt oppe på stenen, og da dennes nederste del er ganske
rå, hvad der ikke stemmer med det, der ellers i reglen er tilfældet med de flade, lagte
runeligstene, synes det rimeligt, at Håstveda-stenen har været rejst på eller ved graven,
ikke har ligget på denne, noget som jo også ifølge stenenes form nødvendigvis må antages
med hensyn til Egeslevmagle- og Føvling-stenen. Håstveda-stenen kan dog også have været
1/6.
Håstveda-stenen.
anbragt på graven i skrå stilling og således, at den nederste del har været skjult af jorden,
hvad der f. eks. må have været tilfældet med den danske runeligsten i London.
De på enkelte steder, særlig i tværlinjen, noget udflisede runer, der er fra 2” til
93/4 høje, må i det hele kaldes meget tydelige. Kun i begyndelsen af indskriften er de tre
første så godt som helt udslidte og de to følgende samt toppen af den sjætte noget uklare.
Angående læsningen bemærkes i øvrigt følgende:
De tre første næsten fuldstændig udviskede runer, der er de mindste i indskriften,
har dog efterladt enkelte utvivlsomme spor, som endnu sikkert viser deres hele form. Ramme-
stregerne både ved toppen og foden så vel som deres forbindelseslinje foran indskriftens
begyndelse træder endnu temmelig klart frem. Afstanden fra rammestregernes forbindelses-
13.. HÅSTVEDA-STENEN 63
linje til det første nogenlunde tydelige 4 er 3”; 5/,” fra forbindelseslinjen følges en 2” håj
ret stav og ”/,” fra denne en lige så håj ret stav med meget svage spor af bistaven, som
viser et k. Omtrent 1” fra denne runes hovedstav følges hovedstaven i et Y, hvis bistave
endnu skimtes tydelig. I det følgende 41 er hovedstaven forholdsvis klar, bistaven temmelig
svag. Også de følgende runer er noget udviskede, men i øvrigt ganske tydelige, og fra og
med n i TD4N er indskriften lige til slutningen af båndet overordenlig vel bevaret. Med
hensyn til enkeltheder, fremhæver jeg kun, at bistaven i det en enkelt gang forekommende 4
har en temmelig svejet form. I B når bistavene ikke helt ind til midten af hovedstaven.
Her står altså:
IEEE DENE DE IN SEN HESSE KEE REN BRS
in manus tuas domine komændo spiritum
Runerne i tværbåndet er alle noget udflisede, og denne del af indskriften har
derved fået en karakter, der er lidt forskellig fra hovedbåndets. At dette dog er ganske
tilfældigt og kun fremkaldt ved den senere udflisning, vil ingen, der er fortrolig med rune-
indskrifter, nære ringeste tvivl om. Derimod frembyder selve læsningen af runerne ved
første &jekast nogen vanskelighed. At der står TANY, kan dog ikke være tvivl under-
kastet; men fra hovedstaven i det sidste AN udgår foroven et par linjer, den ene til højre,
den anden .til venstre side, der åbenbart er huggede ligesom selve runen. Det samme
gælder et punkt neden for de nævnte linjer, temmelig langt nede på hovedstaven. Den
øvrige del af indskriften er meget klar. Efter Y står to tydelige punkter, derpå ordet 4n4
og så atter to punkter, bægge i forhold til de foregående temmelig langt nede. Kun på
disse to steder bruges skilletegn i indskriften. 4N4 er derved betegnet som et selvstændigt
led i denne i modsætning til det øvrige, der danner en sammenhængende sætning.
At asa er navnet på den døde, altså det fra ældre indskrifter kendte kvindenavn
asa, vil næppe nogen drage i tvivl. I indskriften, der ved skilletegn holdes ude fra navnet,
genkender vi de bekendte ord, som Kristus ifølge Lucas” evangelium (XXIII, 46) udtalte på
korset, for end han døde: ,Pater, in manus tuas commendo spiritum meum”.
Kun om ordet TANY og om de tilfåjelser, der findes ved det andet N i dette ord,
må vi endnu gåre et par bemærkninger. Den latinske sætning lyder jo ikke som her 'spi-
ritum tuum'”, men 'spiritum meum', og at alene dette sidste passer i en indskrift, hvor
ordene åbenbart tænkes lagte i munden på den døde selv, er jo klart. Nu har runeristeren
imidlertid enten ved TANY tænkt sig ordene udtalte af en af de efterlevende som et ønske
for Åses salighed, eller han har snarere af ren skødesløshed hugget TANY for YINY på grund
af det foregående -TNY (og TN4N). Denne forvanskede form af sætningen har dog ikke til-
fredsstillet de(n) efterlevende, og runeristeren har derfor ved en rettelse måttet søge at bøde
på sin fejl. At ændre TDNY til YINY i en stenindskrift var imidlertid en vanskelig opgave,
og stenhuggeren tår heller ikke siges at have løst den meget heldig; men forståeligt er
det dog blevet. Idet han lod TNM urørte, fåjede han til hovedstaven i det sidste N bistavene
for Y, og nede på staven satte han punktet for e. I steden for det oprindelige N fik han
altså en binderune for Yin. De to første runer i tværbåndet TN skal følgelig slet ikke læses
64 RUNELIGSTENE
med, og de to sidste skal betyde meum. Vi har således her et interessant eksempel på
en rettelse i en runeindskrift, foretaget af runeristeren selv. Flere sådanne mindre rettelser
i andre indskrifter kan sikkert påvises; men det er sjældent, at rettelsen lader sig eftervise
så tydelig som her.
Til nærmere bestemmelse af indskriftens alder kan fremhæves, at den for t og d
bruger T og F, ikke 1 og 4, for s N, ikke h, en form, som vi dog også jævnlig finder i andre
meget unge indskrifter (på røgelsekar 0. s. v.), og at £ betegner o ligesom på Gæssingholm-
stenen, ikke ø som i runehåndskriftet af skånske lov. Disse runeformer i forbindelse med
indskriftens hele karakter tillader dog næppe at rykke Håstveda-stenen længere tilbage i
tiden end til midten af det 13. årh.
14, BREGNINGE-STENEN
Bregninge sogn på Tåsinge, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn
(undersøgt d. 23.—24. Juli 1879).
eee i Bregninge på Tåsinge nævnes første gang i en afhandling fra 1701 (trykt
i Dånische Bibliothec, IV. Stiick, 1743, s. 369 ff.) af rektor ved Odense skole Th. B.
Bircherod som et mindesmærke, der var undgået Ole Worms opmærksomhed (sml. De
danske runemindesm. II, s. 498). I den i Antiqvariske Annaler II (1815), s. 328 ff. trykte
»Fortegnelse paa de ved Professor Vedel-Simonsen for det kgl. antiqvariske Museum i
Aarene 1807—14 indsamlede Oldsager” anføres s. 332 som no. 67 ,Tegning over et sieldent
med Figurer ziret Runemonument paa Bregninge Kirkegaard paa Thorseng, 1707. Denne
tegning, der endnu bevares i nationalmusæets antikvarisk -topografiske arkiv, bærer under-
skriften: ,Runemonumentet paa Bregninge Kirkegaard paa Thaasinge efter Præstens Teg-
ning 1707«. Dens runer stemmer i alt væsenligt med den meget mangelfulde gengivelse af
indskriften på Bregninge-stenen med en håjst uheldig tolkning af Bircherod, som findes i
Pontoppidans Marmora Danica I (1739), s. 259 f., Efter gengivelsen i Marm. Dan. lykkedes
det dog allerede Liljegrens skarpsindighed at udfinde betydningen af hele indskriften (Run-
Urkunder no. 1835). Det er den samme indskrift, hvis slutning han efter »Skandinavisk
1 Præsten", som havde udført tegningen fra 1707, var den daværende sognepræst til Landet og Bregninge på
Tåsinge P. J. Lucoppidan, hvem Bircherod uden tvivl skyldte sit kendskab til Bregninge-stenen. At Lucoppidan tidligere
ling, dateret d. 27. Marts
£ i det store kgl. biblio-
thek (Thottske samling no. 1869 4to), og hvori han omtaler de to første ord i indskriften (sml. nedenfor).
havde beskæftiget sig med dette runemindesmærke, fremgår af et latinsk brev fra ham til O. Sp
1702, som er indklæbet bag efter registret i hans håndskrevne ,Collectanea varia Genealogica
14, BREGNINGE-STENEN 65
Bregninge-stenen.
66 RUNELIGSTENE
Museum” 1803, II, 2, s. 60 fejlagtig også anfører som no. 1964, idet de fire sidste ord i ind-
skriften her er opfattede som en selvstændig indskrift på et røgelsekar.
Hen imod midten af det 18. årh. forsvandt stenen fra Bregninge kirkegård og ansås
længe for tabt!, indtil det i Januar 1875 lykkedes daværende cand. mag. (senere dr. phil.
og musæumsdirektør) Henry Petersen at genfinde den som grundsten i det gravkapel for
den Juelske familie, som midt i det 18. årh. blev bygget til kirken. Med stor velvilje sørgede
besidderen af stamhuset Tåsinge, kammerherre baron Juel-Brockdorff for, at den atter blev
udtaget og henlagt i Bregninge kirke, hvor den siden har haft plads.
Kort tid efter at stenen var bleven genfunden, blev den tegnet af J. B. Løffler. Denne
smukke og omhyggelige tegning, der findes i nationalmusæets antikvarisk-topografiske arkiv
og er gengivet hos Thorsen, De danske Runemindesm. II, 1 som tillæg til no. 58, lider dog af
forskellige væsenlige fejl i gengivelsen af runeformerne.
Stenen, der består af grovkornet, rødlig granit, er 4' lang, indtil 1/6” bred og lige
så tyk. Den har nærmest form af en ligkiste med fladt låg, på hvis smalle, skrå sider der
er indhugget en runeindskrift. "Kistens' underste del, der er ganske rå og ubearbejdet,
har naturligvis været dækket.
På stenens overflade er der indhugget en temmelig råt udført Kristusfigur i langt
klædebon med korsglorie, et kors i den ene og en bog (?) i den anden hånd. Ved en fejl af
stenhuggeren er de linjer, der antyder klædningen, på håjre (figurens venstre) side huggede
igennem bogen.
Ved hovedenden findes i hvert hjårne et frit fremstående menneskehoved. På den
venstre sideflade er der anbragt syv rundbuer, på den håjre seks lignende buer og et blad-
eller blomsterornament. Hovedenden bærer et kors, fodenden et liljeornament.
Indskriften, i hvilken runerne er mellem 2!/, og 3” håje, er som sagt anbragt på
de skrå sider. På min afbildning er alle fire sider udfoldede i plan, ikke gengivne i for-
kortning, for at runerne kunde fremstilles nåjagtig i deres virkelige storrelse og form. Ind-
skriften må i det hele kaldes ret tydelig og velbevaret; men runerne har fra først af ikke
været synderlig dybt eller kraftig indhuggede, og formerne er ikke sjælden noget rå og
ubehjælpsomme, så at indskriften i det hele svarer godt til Kristusfiguren. Den begynder
ved hovedenden med et lille kors, der er hugget i samme længde og dybde som runerne
og ikke er væsenlig forskelligt fra de i den følgende del af indskriften forekommende e-runer.
Kun sammenhængen går det derfor sikkert, at dette tegn skal opfattes som kors, ikke som
rune. Med et sådant lille kors indledes ofte indskrifter fra middelalderen både på ligstene,
døbefonter og åndre kirkelige genstande. Det første ord i indskriften lyder suen, idet ue
danner en binderune. Den klare e-stav, der er hugget tværs over u-runens bistav, er mær-
kelig nok overset af Løffler. I det følgende 44 når bistaven i 4 ikke helt ind til hovedstaven.
1 F, C. Lund, Beskrivelse over Øen Thorseng, Odense 1823, s. 32 f. siger, at det ikke har været ham muligt
at finde den, og han tilfåjer: , Besynderligt er det, at ikke et eneste menneske her på Thorseng kan give mindste efter-
retning om denne så ofte omtalte sten".
14. BREGNINGE-S
67
Den første rune på kanten til venstre har formen ! og må, da s udtrykkes ved
det almindelige tegn kh, betegne z ligesom i andre sene runeindskrifter (døbefonten i Åkirkeby
kirke, den gullandske runekalender 0. s. v.), svarende til " i runehåndskriftet af skånske lov
(se ,Døbefonten i Åkirkeby kirke”, s. 40 og s. 45). I det efter ' følgende + er bistaven på
håjre side af hovedstaven mindst lige så tydelig som på venstre side, og der er ingen som
helst grund til med Løffler at læse 4. Mellem R, som er temmelig langt i den øverste del,
og HM er der en noget større afstand end ellers mellem runerne, men ingen skilletegn (sml.
dog også afstanden mellem PF+ i det følgende MP4R). I MFtR er I stærkt udfliset foroven og R
temmelig langt i den øverste del ligesom det foregående R. De følgende runer 44k er
meget tydelige; men den næste er på grund af udflisninger ved toppen mellem hoved- og
bistav bleven noget ukendelig og får let udseende af et 4 som på Løfflers tegning. Der er
dog ingen tvivl om, at der her har stået 1 af væsenlig samme form som den første rune
i indskriften på fodenden; kun er punktet her rundt, ikke langagtigt som på det sidstnævnte
sted (sml. de to P-runer i ligær og helge). Herefter følger 4 med vandret tværstreg (ikke
nedad båjet som på Løfflers tegning). Det næste ord er x+PP+, ikke 4llP+, som Løffler har
gengivet det. Tværstregen i det første + er utvivlsom, men noget udvisket særlig til håjre.
Svagt træder også bistaven i det følgende P frem.
I indskriften ved fodenden er alle runer meget klare. Den første er et 1 med en
lile top; punktet (den lille streg) mellem hoved- og bistav træder stærkt frem. Den sjætte
er et 4, til hvis bistav der på håjre side er fåjet bistaven af et kt n; tegnet er altså en
binderune for æn.
I indskriften på kanten til højre har den fjærde rune formen 4. At dette tegn er
en ændring af det sædvanlige Y, der forekommer to gange i den følgende del af indskriften,
viser sammenhængen sikkert; men det kan måske være tvivlsomt, om formen 4 her er valgt
med forsæt, eller om den kun skyldes en fejl af runeristeren, som altså af skødesløshed
har udeladt bistaven til håjre. En naturlig ujævnhed i stenen mellem hoved- og bistav er
af ganske samme art som på mange andre steder (således også i det følgende ') og ad-
skiller sig så bestemt fra de huggede punkter, at den ikke kan forveksles med et sådant,
Her står altså 4, ikke 4. Efter punkterne følger ordet Y1414R, i hvilket t-runen ikke som
på Løfflers tegning har formen T (det latinske bogstav brugt mellem runerne), men 1. Det
er kun naturlige fordybninger i stenen ved toppen af hovedstaven, som ved flygtig betragt-
ning kan give runen en vis lighed med et T, hvor tværstregen dog i så tilfælde både vilde
få en meget uregelmæssig form og være anbragt for langt nede. Tegnet har i virkeligheden
væsenlig samme form som det foregående 1 i RI414; men H1 står på det sidste sted nærmere
ved hinanden, og bistaven i 1 er derfor noget kortere. Både toppen af hovedstaven og bi-
staven træder imidlertid temmelig svagt frem, og da bistaven forneden løber sammen med
en naturlig fordybning i stenen, bliver hele runens form noget uklar. Efter det meget tyde-
lige B4 : følger F med en lille, meget klar streg mellem hoved- og bistav, ikke f som på
Løfflers tegning, derpå NA ligeledes med en tydelig, forholdsvis lang streg mellem hoved- og
bistav, anbragt temmelig håjt oppe. Af de to punkter, som på Løfflers tegning findes i
ge
68 RUNELIGSTENE
denne rune, er det nederste kun en tilfældig lille ujævnhed i stenen, der har en ganske
anden karakter og træder langt svagere frem end den ovenstående klare streg. Det næste
tegn er en binderune for 4R, hvor nederste del af bistaven i R træder svagt frem. Så følger
et sikkert b med en lille udflisning på venstre side af hovedstaven, der af Løffler urigtig
er opfattet som hugget linje, idet han her har en binderune for 4b. Efter det sidste f findes
fire punkter, åbenbart for at fylde linjen. Det samme kunde runeristeren jo i øvrigt have
opnåt ved at skrive mek fuldt ud i steden for mk.
Hele indskriften lyder altså:
t suen : sazærsuæn : ligær hæ unde : helge
diakææn : ristæ mek : mæstær : bo : gyorbæ mk:
sazærsuæn er naturligvis —sazærsun, ,Sasserso>n"; z er vel tegn for æs; æ er
indskudt i suæn ganske som i det følgende diakææn — diakæn. Allerede Bircherod har
rigtig forstået det andet ord i indskriften som 'Sadserson”. Derimod læser han det fore-
gående navn 'Esven', idet han har opfattet det lille kors ved indskriftens begyndelse som
.Tunen for e. Hertil bemærkes dog i Marmora Danica, at dette tegn snarere antyder ind-
skriftens begyndelse, og at navnet altså lyder 'Sven”. Således havde uden tvivl også P. J.
Lucoppidan i det foran (s. 64 not. 1) nævnte brev til O. Sperling forstået de to første ord,
som han med runer gengiver 4Nn+b 44L4RUN+tK, og af hvilke han oversætter det sidste
"Sadsersen'. Liljegren har sikkert ment det samme med sit + Svæn : Sacær suæn.!
hæ unde 9: hær under med r bortkastet i slutningen af bægge ord (se foran s. 44).
diakææn 'degn” — isl. djåkn, ældre svensk diakn, diækn (af lat. diaconus) betegner
næppe Helges stilling, men er vel tilnavn som oftere i ældre tid.
Den svage fortid ristæ forekommer også på Tillise-stenen (II, s. 496).
gyorpæ a: giorhæ, idet y som ofte i håndskrifter med latinske bogstaver bruges i
samme betydning som i. Det er dog usikkert, om det stungne N (RA) her er tegn for y, som
krol på Bregninge-stenens tid i almindelighed udtrykkes ved å. Skulde A her mulig betegne
w ligesom på Gæssingholm-stenen, og skulde gworpæ være en dialektform for gorhæ?
mk er naturligvis forkortet skrivemåde — mek i det foregående. Hvorfor der ikke
er skrevet mek fuldt ud, da pladsen meget godt havde tilladt det, er vanskeligt at sige.
7 P. G. Thorsen, som har den mærkeligste ævne til at hylle sine tanker i uklare udtryk for at give det ud-
seende af, at han forstår de vanskeligheder, som han i virkeligheden er ude af stand til at løse, giver et slående bevis
herpå i den korte omtale, som han har skænket denne indskrift i De danske Runemindesm. Il, 2, s. 252, Som et
karakteristisk eksempel på hans hele videnskabelige methode fortjæner disse ytringer at fremdrages, så meget mere
som de netop forsætlig er satte således på skruer, at ikke ret mange straks vil fol slige mening. Ved
første &jekast kan nemlig hans ord: ,Indskri r en gejstlig mand Suen" endogså synes
at træffe det rette. AtSuen er ,en gejstlig mand", , udsiger indskriften" jo imidlertid aldeles ikke; men Thorsen er på
følgende måde kommen til denne antagelse: på Løfflers tegning gengives det første ord urigtig 4hNt. Dette har Thorsen
ikke forstået, og han omtaler det slet ikke; derimod læser han det følgende sacersuen, hvilket han forstår som sacer
(det latinske tillægsord eller mulig forkortelse af latinsk sacerdos) Suen 9: ,en gejstlig mand Suen"!! Ved et mærke-
ligt træf er Thorsen altså her gennem forskellige urigti:
som på en us:
Suen jo virkel
å deres vir!
ften udsiger, at under stenen li
ge læsninger og en hel urigtig forståelse kommen til et resultat,
yndig eller overfladisk læser let endogså kan gåre indtryk af at være fuldkommen rigtigt, idet navnet
år i det første, af Thorsen slet ikke forståede ord, medens det ord, han læser således, betyder sån.
15. HVIDBJÆRG-STENEN 69
Som tilfældet er i andre samtidige indskrifter (på ligstene, døbefonter, røgelsekar,
klokker 0. s. v.), indføres mindesmærket altså selv talende:
»Sven Sassersån ligger her under. Helge degn ristede mig. Mester Bo gjorde mig".
Både rune- og sprogformer viser, at indskriften er forholdsvis meget ung. I skrive-
måden suæn, diakææn ser jeg en stræben efter at gengive de slæbende dialektformer.
Også bortkastelsen af r i hæ og unde røber dialekten, og det samme er i håj grad til-
fældet med formen gworpæ, hvis der skal læses således og ikke gyorpæ.
Indskriften kan efter min mening ikke sættes længere tilbage i tiden end til midten
af det 13. årh. Derimod kan den, når sprog og runer alene tages i betragtning, gærne
rykkes endnu længere ned (til hen imod århundredets slutning).
15. HVIDBJÆRG-STENEN
Hvidbjærg sogn, Hindborg herred, Viborg amt, Jylland
(undersøgt d. 22. August 1878).
DD sten havde længe siddet i den nordre side af kirkegårdsdiget i Hvidbjærg i Salling;
men da det midt i forrige århundrede blev bekendt, at det var en runesten, blev den
udtaget af diget og henlagt på kirkegården uden for våbenhuset. Her blev den 1855 tegnet
af R. H. Kruse for inspektionen for de antikvariske mindesmærker. Denne tegning, der
findes i nationalmusæets antikvarisk-topografiske arkiv, lider dog særlig for de over den
egenlige indskrift anbragte tvivlsomme tegns vedkommende af store mangler, idet kun et
eneste af dem er nøjagtig gengivet. En afbildning af stenen (ved Magnus Petersen) offenlig-
gjordes for første gang af P. G. Thorsen, De danske Runemindesm. II, 1 no. 61. Ved min
undersøgelse fandt jeg den endnu liggende på pladsen uden for våbenhuset.
Den rå, ubearbejdede granitblok af fuldstændig rullestensform består af finkornet,
rødlig granit. Håjden er indtil 2/8”, bredden indtil 2710”, tykkelsen indtil 1/5”,
På hovedfladen er der indhugget en i det hele vel bevaret og meget tydelig rune-
indskrift, som danner en lille bue, der svarer til stenens form. Runerne er i gennem-
snit 4” høje.
I den første rune B er den allerøverste del af bistaven bortfliset. Flisningen strækker
sig hen over det følgende I, hvis top er forsvunden, hvorimod den nederste del (2"/,”) endnu
er tydelig. Skånt den bevarede del af runen er noget udfliset foroven, følges den huggede
linje så bestemt, at det sikkert kan siges, at her står I, ikke + som straks efter. Meget klare
er de tre følgende runer btR; R er lidt udfliset i midten, men de huggede linjer er utvivl-
70 RUNELIGSTENE
somme og viser, at bistaven har nåt helt ind til hovedstaven. Efter R ses to store punkter.
Lige så klare er de to følgende tegn, nemlig P og derpå en binderune for åR, i hvilket
sidste bistaven ligesom i det foregående R når helt ind til hovedstaven. Stenen er efter R
meget ru og ujævn, så at det ikke med bestemthed kan siges, om der findes skilletegn efter
denne rune. Et par fordybninger lige ud for toppen og foden af R har dog ganske form
af punkter, og jeg er derfor mest tilbåjelig til at anse dem for huggede. Derimod kan de
huller og ujævnheder, der findes i stenen både foran og efter runelinjen, ikke forveksles
med huggede punkter. Efter for følger det meget tydelige ord B4, i hvilket runerne er noget
mindre end i den foregående del af indskriften (B 3/,”, 4 kun 37,” håjt).
Lidt længere nede, på den til stenens hovedflade stødende kant findes endnu to
meget tydelige runer, der er noget mindre (3!/,” og 3” høje) end runerne i den ovenstående
linje, men i øvrigt har ganske samme karakter som disse. Kun støder bistavene i B-runen
ikke sammen i hovedstaven, således som tilfældet er med de to B-runer i den længere linje;
men bægge disse former af B træffes jo jævnlig ved siden af hinanden i samme indskrift.
Der er derfor ingen som helst grund til ikke at anse dette B4 for samtidigt med den øvrige
indskrift og til ikke at antage det for hugget af samme runerister.
Ganske anderledes forholder det sig derimod med nogle tegn, som findes på den
nedad vendte flade af stenen lige over hovedindskriften. Disse tegn har nemlig en helt
anden karakter end runerne, og det er for nogles vedkommende endogså vanskeligt eller
umuligt at afgåre, om de virkelig er huggede eller kun naturlige ridser i stenen. Først ses
nederste del (1//,”) af en ret stav, hvis øverste del er helt forsvunden ved en udflisning.
Derefter følger et 3” håjt tegn, som har påfaldende lighed med et PF, i hvilket bistaven rager
lidt håjere op end hovedstaven. En fordybning i stenen, som til venstre løber sammen
med toppen af hovedstaven, kan også få påfaldende lighed med en hugget linje og give
denne del af tegnet form af et 1. Jeg er dog overbevist om, at denne linje ikke er hugget,
men at den er fremkommen på samme måde som den fure i stenen, der løber fra P hen
over den følgende huggede stav og båjer sig ned til enden af dens bistav. Denne 2%/,” håje
rune (?) læser jeg nemlig bt. Derimod anser jeg ingen af de øvrige fordybninger mellem P
og kb for huggede linjer. Efter det formodede t følger en godt 3” lang svagere ret stav,
som dog går indtryk af at være hugget. Det samme gælder to ligeledes svagt fremtrædende,
men tydelige langagtige fordybninger efter denne stav, der kan opfattes som skilletegn. Det
følgende tegn er håjst besynderligt: under to mod hinanden vendte halvbuer, der træder
meget klart og bestemt frem og sikkert er huggede, ses et tegn, der har en påfaldende
lighed med et h, i hvilket den kortere, svagt fremtrædende hovedstav når lidt op over den
særlig i nederste del klarere bistav. Hovedstaven har dog ganske samme karakter som en
fin linje, der udgår fra den ovenstående halvbues venstre ende. Herefter ses en noget
stærkere ret stav med en svagere bistav, der i forening vilde danne et '. En lille fordyb-
ning mellem hoved- og histav kan også give tegnet udseende af f. En dyb, men sikkert
ikke hugget fure i stenen løber hen over det foregående tilsyneladende h og lidt ud over
det formodede ?. I forbindelse med denne fure står en anden mindre, som ligeledes løber
15. HVIDBJÆRG-STENEN Shi!
ud over ? parallelt med dets bistav, hvorved P let får udseende af et P”. Også den stærke
fordybning ved foden af Å-runens bistav (til venstre) og en lignende under P (til håjre for
hovedstaven) anser jeg for naturlige furer i stenen. Efter ' følger nogle uregelmæssige huller
” del 4502
Hvidbjærg -stenen,
og derpå atter en klar stav med bistav til venstre så langt neden for toppen af hoved-
staven, at vi, hvis det virkelig er en rune, må læse den som 14, ikke som 1.
Jeg skal her ikke dvæle nærmere ved de ganske usikre formodninger, som jeg
kunde fremsætte angående disse tegns oprindelse og betydning. De kan imidlertid, som
792 RUNELIGSTENE
det vil fremgå af min indledning, ingenlunde kaldes enestående, og jeg har netop derfor
beskrevet dem så nåjagtig for at give et enkelt sikkert eksempel også på den art Tuner”.
Når vi altså ser bort fra denne del af indskriften, må de øvrige klare runer gen-
gives således:
hi per for (:?) bo
bo
Bider for Bé! — Bo.
»Beder for Bo! — Bo".
Hvidbjærg-stenen frembyder det eneste hidtil kendte eksempel på, at en ganske rå,
utildannet rullesten er bleven benyttet til gravsten. Nederst på den mod beskueren vendte
side af stenen har man indhugget den dødes navn (Bo), der altså for så vidt danner den
egenlige hovedindskrift. Oven over navnet er der i den buede linje, som følger stenens
form, tilfåjet ønsket: ,Beder for Bo”. Det er altså den samme formel, som vi også kender
fra andre gravstene, der enten bærer den dødes navn alene, eller dette efterfulgt af et eller
andet kristeligt ønske. Almindelig er jo netop på gullandske og andre yngre ligstene
formlen: ,Beder for N. N.s sjæl«.
Med hensyn til indskriftens tid er formen biber af vigtighed, idet bevarelsen af
viser, at vi næppe tor gå længere ned i tiden end til slutningen af det 13. årh. I biber
har vi i øvrigt det ældste kendte eksempel i Dansk på endelsen -er i bydemådens 2. person
flertal (sml. Arkiv får nordisk Filologi XVI, s. 331f.). Medens z i bider er af vigtighed for
bestemmelse af indskriftens tid, har ordene for og Bå samme form som i det nuværende
sprog; men både for og Bø (af ældre Bør, Béa) optræder tidlig i Dansk. Sprog- og runeformer
taler snarest for at henføre Hvidbjærg-stenen til tiden noget efter midten af det 13. årh.
Medens vi i Føvling-stenen har en ligsten, der i modsætning til det stårre antal
af de smukt tildannede flade runeligstene endnu har bevaret den gamle rune- og hbavtastens-
form og altså har stået oprejst på eller ved graven, giver Hvidbjærg-stenen os et eksempel
på benyttelsen af en rå rullesten med indskriften anbragt på en måde, som hverken kendes
fra de rejste runestene eller fra de flade, lagte ligstene, men som ganske naturlig har rettet
sig efter stenens ejendommelige form. I det 13. årh. optræder runeligstenene altså samtidig
i de tre former som rejste bavtastene, flade ligstene og utildannede rullestene; men medens
de to første former prydede fornemme eller ansete personers grave, må den tredje form
anses for væsenlig at have været den simplere mands mindesten. At rullestene oftere er
blevne anvendte på denne måde, kan vi, efter hvad Hvidbjærg-stenen viser, næppe drage i
| tvivl; men selvfølgelig var så lidet anselige stene som disse lettest udsatte for at forsvinde
| ved at bruges i stendiger o. s.v. Den pietet, som man dog mulig følte over for en smuk
bavtasten eller en kunstfærdig udført ligsten, kunde man naturligvis ikke vente over for den
simple rullesten. Mellem vore bevarede runeligstene frembyder den ligeledes utildannede,
uanselige lille sten i Egeslevmagle den nærmeste ydre lighed med Hvidbjærg-stenen; men
den første har dog den gamle runestensform.
16. SAL-STENEN II
(DEN STORRE SAL-STEN)
Sal sogn, Hovlbjærg herred, Viborg amt, Jylland
(undersøgt d. 25. August 1877, d. 11. Juli 1882 og d.7—8. Juli 1892).
DE sten havde længe ligget som tærskel i Sal kirkes kordér, hvorved både ind-
skriften og de billedlige fremstillinger er blevne i håj grad udslidte og utydelige,
Fra denne plads blev den udtaget 1836 og hensat i kirken. Samtidig sendte skolelærer
J, Christensen i Sal en af ham udført tegning af stenen til det oldnordiske musæum i Køben-
havn. Efter denne tegning, som på grund af runernes utydelighed var meget mangelfuld,
har Finn Magnusen gengivet indskriften i ,Runamo og Runerne«, s, 550 med et håjst
uheldigt forsøg på en tolkning.
Senere blev stenen indsat i den udvendige søndre side af kirkegårdsdiget øst for
indgangsporten. På denne plads, hvor jeg fandt den ved min undersøgelse 1877, blev den
1856 tegnet af R. H, Kruse (,Første Tillæg til Norrejyllands Mærkværdigheder” tav. m mellem
bl. 17 og bl. 18). Kruse siger: ,Af stenens form og udseende erkendte jeg straks, at den
ikke var nogen runesten, men en gravsten fra den katholske tidsalder, formodenlig henlagt
over en af stedets fordums præster", Som man kunde vente efter denne udtalelse, er så
vel indskriften som de billedlige fremstillinger gengivne aldeles forvirrede på hans tegning,
der står langt tilbage for Christensens, som dog rigtig havde set, både at tegnene var
runer, og at disse var ophåjede.
Fra Sal flyttedes stenen 1882 med kirkeejerens, etatsråd Mads Pagh Bruuns til-
ladelse og med billigelse af direktionen for de antikvariske mindesmærkers bevaring (J. J. Å.
Worsaae) til musæet i Århus, Her undersøgte jeg den på ny samme år, medens den henlå
på pladsen uden for musæet, Nu er den opstillet i dettes runestenssal, hvor jeg for sidste
gang underkastede den en omhyggelig undersøgelse i sommeren 1892 og tog nye aftryk af
de to indskriftlinjer. Hvor utydelig indskriften er, fremgår deraf, at den tavle i musæet,
som 1892 angav stenens navn og indskriftens indhold, oplyste, at den bar navnet Ingerth —
altså en forveksling med den anden, foran som no. 6 behandlede runeligsten i Sal!
10
TÅ RUNELIGSTENE
Stenen, der består af lysegrå granit med røde og sorte korn, er 3/9,” lang,
1/5," bred foroven, 1/3/,” forneden og mellem 5'/,” og 3'/,” tyk. Dens form ses af neden-
stående tværsnit, der er taget over tværarmen i korset.
Af fremstillingerne på stenen, der alle er i ophåjet arbejde, viser korset med den
tilhørende stang sig endnu fuldkommen klart og tydeligt, så at dets hele form er sikker.
Også figuren i rummet til venstre ved korsets top træder nogenlunde
tydelig frem. Den forestiller en årn med udbredte vinger, altså det sæd-
vanlige symbol for evangelisten Johannes. Derimod er figuren på
højre side overordenlig udvisket; men af dens nederste del er dog så meget bevaret, at der
ingen tvivl kan være om, at vi her har den sædvanlige fremstilling af en engel (evangelisten
Matthæus” symbol). For at forebygge misforståelse bemærker jeg, at særlig englefiguren
på Magnus Petersens afbildning hos J. B. Løffler (,Danske Gravstene fra Middelalderen”
tav. XI fig. 59), der støtter sig til den ved mine to første undersøgelser udførte tegning,
i alt for håj grad er udfyldt ved hjælp af kunstnerens fantasi og derfor ikke giver et nåj-
agtigt billede af de på stenen lævnede utydelige træk. På afbildningen hos Thorsen, De
danske Runemindesm. II, 1 no. 77 er det hele omvendt alt for ubestemt, og indskriften er
her gengivet, som om den var indhugget fordybet, ikke ophåjet. Det er da intet under, at
alle tegn på denne afbildning er opfattede ganske urigtig.
Også figurerne ved korsets fod er meget udslidte, særlig i den øverste del. Man
skelner dog åjeblikkelig to mod hinanden vendte dyr, og af dyret til venstre følges hele
formen endnu så tydelig, at det med sikkerhed kan siges at forestille en løve (Marcus
symbol). Derimod er dyret til højre næsten fuldstændig ødelagt i den øverste del; men
den nogenlunde velbevarede mellemste og nederste del går det i forbindelse med de tre
andre fremstillinger utvivlsomt, at vi her har billedet af en okse (Lucas? symbol).
Alle ornamenter og billedlige fremstillinger er som sagt i ophåjet arbejde, og det
samme gælder indskriften, som i to linjer er anbragt langs med korsets nederste arm
og den dertil fåjede stang, der når ned til dyrefremstillingerne ved foden.
Uagtet skriften i sin helhed vistnok må siges at være mere udslidt, end det er
tilfældet på noget andet af vore runemindesmærker, kan dog både bogstavernes storrelse
og hvert enkelt tegns sted endnu overalt følges ganske sikkert; men flere af tegnene er så
udviskede og derfor så ubestemte i deres hele form, at læsningen jævnlig vækker tvivl, så
at jeg til forskellige tider både ved undersøgelse af stenen selv og ved betragtning af af-
trykkene har måttet anvende mange timer på at løse de gåder, der fremstillede sig for mig.
Efterhånden lykkedes det mig dog ikke blot at læse så mange ord, at indskriftens sprog
og indhold var fuldt klare, men også at fastslå formen og betydningen af alle dens tegn.
Dette resultat havde jeg fra først af ingenlunde turdet vente lige over for en indskrift, hvis
utydelighed er så stor, at man endogså længe har været i tvivl om, hvorvidt den indeholdt
runer eller latinske bogstaver, og hvorvidt skrifttegnene var ophåjede eller fordybede. I De
danske Runemindesm. II, 2, s. 182 nåjes Thorsen derfor med følgende udtalelse: ,,Ved den
store Sal-runesten kan man kun komme så vidt, at indskriften kan siges at være med
16. SAL-STENEN II 75
runer, skånt der er en temmelig lang linje langs med hver side af korsfiguren, — ål gisning
om noget læseligt navn derpå, eller andet, er således utilstedelig%.
At de i indskriften brugte tegn udelukkende er runer, er, således som det vil
fremgå af det følgende, hævet over al tvivl; kun i et enkelt tegn har bistaven på grund af
slid og udflisning fået en form, der giver den stor lighed med et latinsk bogstav.
Afod
Sal-stenen II,
Af alle tegn i indskriften træder intet så klart frem som stjærnen med de seks
stråler i linjen til håjre. Skønt de to stråler på venstre side næsten er forsvundne, har
de dog efterladt meget tydelige spor, og hele den øvrige del af tegnet står endnu så skarp
og klar, at der ingen tvivl kan være om dets form. Strålerne adskiller sig så bestemt fra
bogstavernes linjer, at det ikke kan tilstedes her at læse et %, hvad der jo ellers vilde ligge
10=
76 RUNELIGSTENE
nær, og således som også Christensen har forstået dette tegn. Straks ved min første under-
søgelse 1877 opfattede jeg derfor stjærnen som et slags skilletegn, foran hvilket jeg tænkte
mig enten den dødes navn eller et kristeligt ønske, medens jeg antog, at en ny selvstændig
sætning (den egenlige indskrift) begyndte efter stjærnen. Det stod også den gang klart for
mig, at indskriftens to linjer bægge løb fra venstre til håjre (fra toppen nedad), og at den
begyndte med linjen til håjre; men af alle tegnene var det mig ikke muligt med sikkerhed
at bestemme andre end de fem runer hMH1hWN hen imod slutningen af den første linje, hvad
der jo hverken gav mig oplysning om indskriftens sprog eller indhold. En yderligere vanske-
lighed ved læsningen opstår derved, at der, når vi ser bort fra den nævnte stjærne og fra
et lille kors efter det andet tegn i anden linje, hvis betydning dog først langt senere blev
mig klar, ikke bruges skilletegn mellem de enkelte ord.
Ved hjælp af de fortrinlige aftryk, som det under de allerheldigste forhold var
lykkedes mig at tage af stenen ved undersøgelsen 1877, og ved den fornyede undersøgelse
1882 blev jeg dog i stand til efterhånden med sikkerhed at læse den stårste del af ind-
skriften. Nogle tvivl vedrørende et par tegn i dens begyndelse blev fuldstændig løste ved
min sidste undersøgelse af mindesmærket 1892. Derimod voldte nogle af tegnene i be-
gyndelsen af anden linje mig stadig store vanskeligheder,
Angående de enkelte tegn, hvis håjde i begyndelsen af indskriften foran stjærnen
er 21/,%, senere i gennemsnit 2!/,”, bemærkes:
Får undersøgelsen 1892 havde jeg nedskrevet følgende om indskriftens begyndelse:
»Linjen til håjre har begyndt med to temmelig brede tegn, der dog er så udviskede, at jeg
ikke med fuld sikkerhed kan bestemme deres betydning. De lævnede spor synes mig snarest
at tale for BM; men jeg tår ikke nægte muligheden af andre læsninger, særlig af det andet
tegn, som måske snarere er f<. Undersøgelsen 1892 satte det uden for al tvivl, at disse
to runer kun kan læses BP. Af B fulgte jeg tydelig hele formen både på stenen og på det
nye aftryk, og fo stod også ganske klart i den øverste del. Det tredje tegn er et forholdsvis
tydeligt 1. Af det fjærde ses meget klart et stårre stykke af en ret stav, der ikke når så
langt ned som de foregående og følgende runer; fra dens nederste del synes en stav at
løbe opad hen til den følgende rune, fra hvilken den dog er bestemt skilt. Jeg kan dog
ikke sikkert afgåre, om den tilsyneladende bistav virkelig er hugget, eller kun skyldes en
ujævnhed i stenen, og er derfor i tvivl, om her skal læses ", hvad jeg anser for sandsynligst,
eller blot '. Den følgende rune får på grund af den nævnte stav eller ujævnhed ved flygtig
betragtning en påfaldende lighed med 4, og en lille tilfældig ujævnhed på håjre side kan
endogså forlede til at læse +; men den tilsyneladende bistav på venstre og håjre side når
ikke ind til hovedstaven og hører åbenbart ikke til runen, så at her utvivlsomt kun står I.
Afstanden mellem I og det foregående tegn taler bestemt for, at dette har haft formen ",
ikke '. Det sjætte tegn får let udseende af If, men er sikkert b, i hvilket nederste del af
bistaven er meget udslidt. Den syvende rune er en i øverste og nederste del temmelig ud-
slidt ret stav med en tydelig udvidelse på midten, som går den til t. Herefter følger den
foran omtalte, meget klare stjærne.
16. SAL-STENEN II sk
De syv runer foran stjærnen må følgelig læses BMYbt (næppe BM'Ibt) plazibe, hvor
latinsk c i forbindelsen ci altså er gengivet ved den rune, som ellers betegner z, hvad vi
også træffer andetsteds (se ,Døbefonten i Åkirkeby kirke", s. 45), og latinsk d efter selvlyd
ved P som oftere.
Umiddelbart efter stjærnen følges en tydelig hovedstav med noget svagere, men
sikre spor af bistave til håjre, som går læsningen B utvivlsom. Det næste tegn har ved
første &jekast et temmelig forvirret udseende, der kan friste til forskellige læsninger; men
ved nærmere undersøgelse finder man en binderune 1, i hvilken øverste del af N-runens
bistav er stærkt udslidt. Allerede får undersøgelsen 1892 havde jeg læst runerne lige efter
stjærnen som BA; den nye undersøgelse satte denne læsning uden for al tvivl. Fuldkommen
sikkert er det følgende hk, og også de to næste runer (t1) må kaldes forholdsvis meget klare,
hvad der ligeledes gælder de to herefter følgende 4N. Betydningen af disse fem runer fandt
jeg, som foran bemærket, også allerede ved min første undersøgelse. Først 1882 blev der-
imod betydningen af de to tegn lige efter stjærnen mig klar, og samtidig viste det sig, at
også runen efter N var fuldkommen sikker og kun tilstedede læsningen B. Efter B
ses endnu et temmelig tydeligt tegn, der ikke tillader anden læsning end 1.
For fuldkommen sikre anser jeg altså alle de i denne linje efter stjærnen følgende
runer BANHIUNB1I. Det er således utvivlsomt, at vi her har de latinske ord pauset sub, ,han
(hun) hvile under" — altså en fra andre gravindskrifter velkendt formel. Hermed passer jo
også fortræffelig ordet placide, ,i ro, i fred", foran stjærnen. Derimod må den efter sub
følgende t-rune naturligvis henføres til den næste linje.
Denne begynder med et tegn, hvis lævnede øverste del har formen '; da nederste
del er bortslået, har her oprindelig stået t. Derefter følger en velbevaret ret stav med tydelig
bistav på venstre side, så langt nede på hovedstaven, at der kun kan læses 4, ikke 1. Her-
efter ses et tegn, der nærmest ligner et latinsk L, som er stærkt udfliset i den nederste del,
og som midt på hovedstaven har en udvidelse, der synes at tale for, at runeristeren har
forsynet den med et punkt og således har tænkt på t-runen. Dette tegn, der altså omtrent
kan gengives som tk, ledede mig længe på vildspor med hensyn til læsningen, og det var
næppe lykkedes mig at løse vanskelighederne, hvis ikke min ven og kollega professor Gertz
med vanlig skarpsindighed havde påvist, at det eneste ord, som vilde passe her i det heksa-
meter, hvori indskriften efter min læsning måtte være affattet, var terra, og. at vi i de be-
varede linjer vistnok havde lævninger af dette ord. En fornyet undersøgelse af indskriften
overbeviste mig om, at denne formodning var fuldstændig rigtig. Efter 1 i slutningen af
første linje og ” (o: 4) i begyndelsen af anden linje følger tilsyneladende to tegn, af hvilke
det første sikkert er 1 og det andet som ovenfor bemærket nærmest ser ud som teo pE
rindelig har disse to tegn imidlertid dannet binderunen , idet den stærkt udflisede
nederste del af det tilsyneladende latinske L og punktet midt i hovedstaven er lævninger af
R-runens bistav. Den øverste del af denne bistav, som har forbundet R med det foregående
4, er næsten forsvunden, men følges dog endnu i tydelige spor. Jeg nærer således ikke
mindste tvivl om, at det sidste tegn i første linje sammen med de to første tegn i anden
78 RUNELIGSTENE
linje har dannet ordet 112, der må læses tera 9: terra, idet den dobbelte medlyd som sæd-
vanlig i runeskriften udtrykkes ved et enkelt tegn. At R her er brugt som binderune for
ra, ikke som i reglen for ar, stemmer ganske med, at 4 på. portalen i Funder kirke har
betydningen la, ikke al (sml. ligeledes binderunen for ang på Føvling-stenen).
Læsningen tera løste også de tvivl, som jeg længe havde næret med hensyn til
betydningen af det tredje tegn i anden linje, der følger umiddelbart efter binderunen. Dette
meget ødelagte tegn er åbenbart lævning af et lille kors, der har haft formen +, men af
hvilket kun den nederste arm og stårste delen af armen til håjre er bevaret; derimod er
den øverste arm og armen til venstre så godt som helt forsvundne, ligesom det er tilfældet
med den venstre side af stjærnen i første linje.
Efter korset ses en ualmindelig tyk hovedstav med en stor klump på midten, der
til håjre strækker sig et godt stykke uden for hovedstaven. Formen af denne stærkt udflisede
rune taler bestemt for, at der her har stået et i. Af det følgende (femte) tegn er nederste
del helt bortfliset; men dets øverste del (hele bistaven og halvdelen af hovedstaven) er så
fuldstændig bevaret, at der ikke kan være tvivl om læsningen 1 eller 1 med hovedstaven
ragende et stykke op over bistaven. Af det sjætte tegn viser storste delen af hovedstaven
og den øverste runde del af bistaven sig endnu så tydelig, at udfyldningen til R må kaldes
fuldkommen sikker. Herefter følger et især i nederste del stærkt udslidt tegn, hvis øverste
del løber sammen i en stor klump, hvori jeg endnu tydelig skelner bægge bistave i et P.
Her har ikke stået ', som jeg fra først af også havde tænkt på. Det ottende tegn går et
temmelig forvirret indtryk og kan ved første &jekast let få udseende af at være lævning af
et R, i hvilket øverste og nederste del af bistaven er bortfliset; men en nåjere undersøgelse
viser, at de bevarede temmelig klare linjer sikkert er lævninger af et k, hvis øverste bistav
næsten er helt forsvunden. Herefter følger et fuldstændig regelmæssigt og i det hele vel-
bevaret h. Den næste stav er temmelig udfliset, men følges dog i sin helhed, og en tydelig
udvidelse på midten viser, at vi her har et t. De fem følgende tegn (det ellevte til det
femtende) er overordenlig udslidte, og jeg nærede længe intet håb om med sikkerhed at læse
noget af dem; men da jeg en dag i meget heldig belysning undersøgte aftrykket, viste det
fjortende og femtende tegn sig tydelig for mig som 1N, og nogen tid efter stod betydningen
af alle tegn i linjens slutning fra 4 mig klar, idet jeg kunde følge alle træk i sepultu. Hermed
var tillige betydningen af det sidste tegn, der har efterladt meget sikre spor, men i sin helhed
går et håjst forvirret indtryk, givet, idet der kun kan stå 4. Hvad der fra først af vanskelig-
gjorde læsningen af denne rune, var, at staven til venstre næsten 'er helt udvisket, og at midt-
staven syntes forlænget til håjre, så at hele tegnet fik en vis lighed med et temmelig uregel-
mæssigt +. Den tilsyneladende bistav til håjre hører dog slet ikke med til runen, men er
den venstre tværarm i et kors, der står ved indskriftens slutning, og hvis hovedstav når op
over runerne. Læsningen sepultus med efterfølgende kors bekræftedes fuldstændig ved
undersøgelsen 1892 og de nye aftryk. Af B er hovedstaven og tydelige lævningér af bægge
bistave bevarede, ganske som i pauset i første linje. N og f følges næsten i deres hele
form. Derimod viste det følgende 1, som det dog ved hjælp af de ældre aftryk var lykkedes
16. SAL-STENEN II 79
mig at læse får nogen af de foregående runer, sig kun rigtig klart i nederste del af hoved-
staven. Jeg formoder derfor, at denne rune er bleven en smule beskadiget ved stenens
flytning fra Sal til Århus. Det sidste N kan endnu følges i sin hele form, skånt hovedstaven
træder meget svagt frem.
Hele indskriften gengiver jeg da således:
(1)
BMA YIbt + BAH41UN BT
1
AR + PARPENIBAMNU +
plazibe + pauset Ssubkt
sg i
era + narfo sepultus +
Sammenhængen sætter det jo uden for al tvivl, at det femte tegn i anden linje
(det andet efter korset) kun kan være 4, ikke 1, hvad også sammenligningen med de to
I-runer i første linje, i hvilke bistaven når lige op til toppen af hovedstaven, i sig selv
går sandsynligt. Narfo er den regelrette latiniserede form af det nordiske Narfi, Narve, der
var et almindeligt navn i middelalderen, som kendes både fra Island, Norge, hvor det endnu
bruges, Sverig og Danmark.
Med sædvanlig latinsk retskrivning lyder indskriften altså:
Placide pauset sub terra Narfo sepultus.
»I fred hvile Narve i sin grav under jorden”.
Ligesom indskriften på Føvling-stenen er Sal-stenens indskrift altså affattet i et
regelmæssigt heksameter, når undtages, at de to første stavelser i placide urigtig må ud-
tales som lange. Vi tår dog næppe antage, at indskriftens forfatter har begået denne fejl.
Han har uden tvivl foran placide skrevet hie, som netop hører hjemme i de almindelige
gravskriftformler, og hvorved hele verset vilde blive fuldstændig nøjagtigt. Af dette xlf, som
også kunde skrives I? (således netop på Føvling-stenen), findes der dog intet som helst spor
på stenen. Har runeristeren da udeladt det af hensyn til pladsen eller af skødesløshed?
eller har han ment, at det B, hvormed indskriften begynder, skal opfattes som binderune
for IYB, hvad der ikke tår kaldes umuligt. I hvert fald har indskriften sikkert skullet be-
gynde med Hic placide, ikke med Placide: ,I fred hvile Narve i sin grav her under jorden".
Efter sin hele karakter må Sal-stenen henføres til sidste halvdel af det 13. årh.
og nærmere til slutningen end til begyndelsen af dette tidsrum.
17. BÅRSE-STENEN
Bårse sogn, Bårse herred, Præstø amt, Sælland
(i nationalmusæet; undersøgt i Oktober 1877 og oftere).
DE lille runestensbrudstykke fandtes 1822 af pastor Hensemann i Bårse i et sten-
gærde, som han havde ladet opsætte af stene, der var tagne fra en nedlagt gammel
vej i byen. Så snart hr, Hensemann opdagede runerne på stenen, lod han den udtage af
gærdet og anstillede nåjagtige undersøgelser for mulig at komme på spor efter de manglende
stykker af stenen, hvad der dog ikke lykkedes. Samtidig tilstillede han kommissjonen for
oldsagers opbevaring meddelelse om sit fund, og efter dennes anmodning sendte han kort
tid efter stenen til København, hvor den blev opstillet i en niche i opgangen til Rundetårn.
Herfra flyttedes den 1867 til runehallen i det oldnordiske musæum.
Brudstykket, der består af mørkegrå granit, er 1/6” håjt og godt 1/7” bredt. Den
ubeskadigede del af stenen er indtil 9” tyk.
Af runeindskriften er kun de tre meget tydelige runer bth bevarede, af hvilke b er
4/,", + 32/," og HM 31/9" højt. Alle tre runer har usædvanlig brede og dybe linjer, I h er
øverste del af den mellemste stav og af staven til håjre bortslået, så at forbindelsen mellem
disse to stave er ødelagt.
Midt under bih findes et stærkt fremtrædende, 5” håjt tegn af form som et latinsk
P med en stor, 4% lang tværstav neden for bistaven. Tegnet har samme dybde og bredde
som runerne. Ud for toppen af dette tegn ses desuden under det ovenfor stående h to
stårre huller, af hvilke det øverste, der træder svagest frem, dog er meget uregelmæssigt
og urent i kanterne, så at det uden tvivl er fremkommet ved udflisning, medens det nederste,
der har form af et langagtigt punkt eller en lille skråtliggende streg, sikkert er hugget og
vistnok er et slags skilletegn efter P. Et lignende, der dog er helt bortfliset ligesom den
øverste del af h-runens håjre stav, må da vel antages at have stået ud for tegnets nederste del.
Det nævnte tegn blev straks ved stenens fremkomst anset for et af de bekendte
monogrammer for Kristus (Antiqvariske Annaler IV, s. 233). Derimod har Stephens for-
klaret det som en binderune for +P, der efter ham skal betyde hw og være en forkortelse
for H. . . (runeristerens navn) wrait (,Runehallen i det danske oldnordiske Museum”,
17. BÅRSE-STENEN 81
Kbh. 1868, s. 12; Old-northern Runic Monuments II, s. 862 f.). Denne forklaring, som Stephens
støtter ved henvisning til Vordingborg-stenen, på hvilken han ligeledes har trot at finde en
binderune for hw (se De danske runemindesm. II, s. 410), må naturligvis forkastes; men
det tår heller ikke bestemt påstås, at tegnet virkelig er Kristi monogram, da det til tegnet
svarende monogram, der opkom i det 4. årh., almindelig antages at være gået af brug alle-
rede i det 5. årh. sammen med det ældre P (L. Muller i Oversigt over det kgl. Danske Vidensk.
Selsk. Forhandl. 1866, s. 256 f.). I England forekommer det sidstnævnte monogram dog endnu
ved år 700 (J. Romilly Allen, Early Christian Symbolism in Great Britain and Ireland, London
1887, s. 93 f.), og der er i og for sig intet til hinder for, at de bægge langt senere af og til
kan være brugte i Norden.
p 6 —— Ifod
1/6.
Bårse-stenen.
Betydningen af de lævnede tegn på Bårse-stenen må dog betegnes som ganske
usikker, og det er heller ikke muligt at afgåre, om det bevarede stykke af stenen har hørt
til dens øverste eller nederste del. Derimod viser indskriftens hele karakter, at den må
være meget ung, hvad der også bekræftes ikke blot af det stungne t, men især af tegnet .P,
som vi genfinder på den herefter behandlede ligsten i Torsager, efterfulgt af et par skille-
tegn, der har nåjagtig samme form som den lille streg ud for toppen af tegnet på Bårse-
stenen, hvad der yderligere taler for også på denne sten at opfatte stregen som et skille-
tegn, der har svaret til et andet lignende, som er ødelagt ved stenens kløvning. Man fristes
til at antage, at der på Bårse-stenen ligesom på Torsager-stenen har fulgt endnu ét, til
den sidstes + svarende tegn efter skilletegnene. Jeg henstiller derfor som en mulighed, at
brudstykket fra Bårse er en del af en ligsten, der har haft de samme tegn som Torsager-
stenen og oven over dem mindst én linje med runer.
18. TORSAGER-STENEN
Torsager sogn, Øster Lisbjærg herred, Randers amt, Jylland
(undersøgt d. 25. August 1878 og d. 13. Juli 1882).
DD smukke gamle ligsten lå tidligere i indgangen til våbenhuset i Torsager kirke,
hvorfor særlig korsets stang og de fine tegn i korset er temmelig udslidte. Ved kirkens
restauration 1878 blev den indmuret udvendig i den nordvestlige side af rundbygningen. På
to steder (noget oven for midten og forneden) er den, som afbildningen viser, brudt over;
men de tre stykker er atter meget godt sammenfåjede med cement.
Stenen består af grå granit med store røde pletter. Dens længde er på håjre side
671/,", på venstre 5/11”. Denne uregelmæssighed giver den en lidt skrå retning, der
især er idjnefaldende ved toppen, men som dog træder for stærkt frem på afbildningen hos
J. B. Løffler, ,Danske Gravstene fra Middelalderen” tav. III fig. 16. Bredden er ved toppen
1107/20vedsfo dense
På forsiden er indhugget et kors af velkendt form, hvis stang hviler på en trappe-
formet forhåjning (sml. korset på Vester Velling-stenen foran s.17). Det egenlige kors er
1/6” håjt og 1/5”/," bredt. Hver af de tre øverste arme, er 7'/,” på det bredeste, men
den nederste kun 6'/,”.
I korset er der lige over den nederste arm anbragt to tegn, som man har anset
for runer og læst på forskellig måde. Tegnene, der er 3” høje, er temmelig svagt indridsede
og noget udslidte; men deres hele form kan endnu tydelig følges både på stenen og af-
trykkene. Det første har form af et foroven temmelig bredt og noget fladtrykt latinsk P
med en lille tværstreg over hovedstaven neden for bistaven. Herefter ses to punkter af
form som to små skråtliggende streger og derpå en ret stav med en lille tværstreg på
midten omtrent som på det første tegns hovedstav, men noget mindre. På Løfflers af-
bildning gengives det sidste tegn urigtig som 4, idet det øverste af de foregående punkter
er forbundet med toppen af den følgende stav; men af en forbindelseslinje findes intet
spor, og punktet kunde, hvis det tænktes forlænget, umulig træffe den følgende stavs top.
Medens Løffler altså har opfattet det øverste punkt som en del af det følgende tegn, har
LØ dir MP. del «sc Å
Så Er Fad.
1/8.
Torsager-stenen,
mw
84 RUNELIGSTENE
han helt overset det nederste lige så klare punkt. Der kan nemlig ingen tvivl være om,
at indskriften må gengives
By
Det sidste tegn kan selvfølgelig være runen t, i hvilken en lille vandret tværstreg
er trådt i steden for punktet, således som det er almindeligt på runeskriftens yngste trin
(sml. indskrifterne på ligstenene i Bregninge og Hvidbjærg). I det første tegn vil man der-
imod hverken kunne finde en enkelt rune eller en binderune. Nøjagtig det samme tegn —
kun langt stårre og kraftigere og med tværstaven betydelig længere — møder vi på rune-
stensbrudstykket fra Bårse, og det forekommer mig overvejende sandsynligt, at vi bægge
steder har et af de bekendte monogrammer af Kristi navn, skånt der ikke kan føres et af-
gårende bevis herfor, således som jeg har fremhævet foran under behandlingen af Bårse-
stenen (s. 81). Om der er nogen forbindelse mellem tegnene på stenene fra Bårse og Tors-
ager og tegnet $ på en bavtasten i Øster Marie på Bornholm, som jeg har optaget mellem
de bornholmske runestene (Øster Marie-stenen V), lader jeg derfor også henstå. Tegnet
på den bornholmske sten er snarest et bomærke; men således kan tegnene på de to
andre stene sikkert ikke opfattes.
Da betydningen af det første tegn på Torsager-stenen altså er så usikker, tror jeg,
at der heller ikke om det andet tår siges mere, end at det kan være en rune, nemlig det
stungne I i den yngste form med en lille vandret streg tværs over hovedstaven i steden for
et punkt i denne. Hvor varsom man må være med at tillægge sådanne enestående tegn en
bestemt betydning, viser en anden gammel, med Torsager-stenen omtrent samtidig ligsten,
på hvilken man ligeledes har trot at finde runer, og som jeg derfor også optager her for
sammenligningens skyld, nemlig stenen i Nimtofte.
19. NIMTOFTE-STENEN
Nimtofte sogn, Nårre herred, Randers amt, Jylland
(undersøgt d. 25. August 1878).
HH sten ligger som dårtrin uden for indgangen til Nimtofte kirke, således at et
stårre stykke af dens øverste og nederste del er skjult af våbenhusets mur, som det
fremgår af afbildningen. På denne plads er den naturligvis udsat for stadigt slid.
Stenen, der består af finkornet, rødlig granit, er 5/7" lang, godt 2' bred foroven
og omtr. 1/9” forneden (hverken ved toppen eller foden kan bredden angives ganske nåj-
agtig). I øvrigt minder Nimtofte-stenen i håj grad om stenen i Torsager, idet den bærer et
19. NIMTOFTE-STENEN
Nimtofte-stenen.
85
86 RUNELIGSTENE
kors af ganske samme form som denne. På Nimtofte-stenen er korsstangen, der kun er
omtrent halv så lang som stangen på Torsager-stenen, dog endnu mere udslidt end på denne.
Medens Torsager-stenen i selve korset har to tegn af uvis betydning, er der på
Nimtofte-stenen anbragt nogle tegn uden for korset, nemlig tre til venstre for og i flugt
med den øverste linje i korsets øverste arm og to i buen, som forbinder den øverste arm
med armen til håjre. De tre førstnævnte tegn, der er 2'/,” håje, har formen | II med tem-
melig stor afstand (2//,”) mellem det første og andet tegns hovedstave. De to sidstnævnte
tegn er 21/,” håje og har formen Cl. At L har samme form som det tegn, der i den yngste
runeskrift bruges i betydning z, må vistnok anses for rent tilfældigt, ligesom at de to her-
efter følgende tegn stemmer med I-runen. Da € nemlig på Nimtofte-stenens tid ikke har noget
med runeskriften at gøre, tror jeg, at det hele snarere skal forestille latinske bogstaver, hvis
betydning det dog næppe nogen sinde vil lykkes at udfinde. At der på de dele af stenen,
som nu er skjulte, skulde findes skrifttegn, som mulig kunde lede til forståelse af de fem
synlige tegn, må vistnok betegnes som håjst usandsynligt; men med sikkerhed lader det sig
naturligvis ikke afgåre, for end stenen en gang bliver udtaget fra den nuværende uheldige
plads, hvad der under alle omstændigheder burde ske snarest muligt.
Jeg forudser, at en eller anden kunde fristes til at udtale den formodning, at
Nimtofte-stenen fra først af kun har båret et kors, og at de fem tegn er indhuggede i langt
senere tid. Skønt det næppe vil være muligt ligefrem at modbevise en sådan antagelse,
som jo i øvrigt ikke vilde hjælpe til bedre forståelse af tegnenes betydning, forekommer
den mig ganske usandsynlig. Alle fem tegn stemmer nemlig nåje med linjerne i korset og
er indhuggede på samme måde som disse. Også den karakter, som tegnene har fået ved
den senere udflisning, svarer fuldkommen til den, som korset fremviser. Der er således
ikke nogen som helst rimelig grund til ikke at anse kors og tegn for samtidige.
Hverken Torsager- eller Nimtofte-stenen bærer efter min mening virkelige runer,
men tegn, hvis betydning er ganske usikker, og af hvilke flere tilfældig har stårre eller
mindre lighed med runer. Bægge stene tilhører i øvrigt samme tid som vore runeligstene,
idet de må henføres til begyndelsen af det 13. årh. (1200—1220).
VII
MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
A. KIRKELIGE GENSTANDE MED RUNER
amtidig med runeligstenene (fra omkring midten af det 12. til hen imod slutningen af det
13. årh.) møder vi en del runemindesmærker af forskellig art, som på en eller anden
måde er knyttede til kirkerne. Hertil hører døbefonter, røgelsekar, klokker, relikviegæmmer
0. s.v. og et ikke ringe antal i eller ved kirkerne anbragte stene, af hvilke nogle har be-
varet navnet på kirkens bygherre eller bygmester eller på den helgen, til hvem den var
indviet, medens andre, der ofte kun synes at skyldes et stenhuggerlune, har været indsatte
på forskellige steder i kirkerne til pryd, til belæring for menigheden, eller af andre grunde —
undertiden er deres egenlige bestemmelse uklar.
Ligesom runeligstenene samler også disse mindesmærker sig med et rundt tal
omkring år 1200. Kun et enkelt (den skånske sten fra Lund) er betydelig ældre, idet det
må henføres til midten af det 11. årh.
Som det er tilfældet med runeligstenene, skriver også den stårste del af disse
mindesmærker sig fra Jylland. Når vi ser bort fra de for Fyn ejendommelige, af en fynsk
mester støbte røgelsekar med runer, af hvilke ikke færre end 10 er bevarede, hører nemlig
af de øvrige for tiden kendte 14 kirkelige genstande med runer de 8 hjemme i Jylland
(deraf en i Sønderjylland), medens der fra Sælland kun kendes en enkelt, hvad der lige-
ledes gælder Låland. I Skåne findes derimod fire døbefonter med runer, der imidlertid
alle er udførte af samme mester.
Af de 20 stene med runeindskrift, der på forskellig måde er knyttede til kirker,
skriver 12 sig fra Jylland, medens kun fire hører hjemme på Sælland (derimellem tre
teglstene med indskrifter, hvis betydning er tvivlsom eller ganske usikker), en på Fyn, en
på Bornholm og to i Skåne, af hvilke den ene (Åsum-stenen) som et mærkeligt historisk
mindesmærke er optaget i første bind af dette værk.
Først behandler jeg de egenlige kirkelige genstande med runer (forskellige døbe-
fonter og røgelsekar, en klokke, en relikvieæske, en kirkekiste og et jærnbeslag på en dår),
dernæst de indskrifter af meget forskellig art, der er anbragte på stene, som har været
opstillede ved eller indmurede i kirker.
a. DØBEFONTER
1. DØBEFONTEN I SKYUM
Skyum sogn, Hassing herred, Tisted amt, Jylland
(undersøgt d. 18. August 1878).
DD særdeles vel bevarede døbefont af mørkegrå granit med røde korn, som for første
gang er omtalt og afbildet i min afhandling ,Døbefonten i Akirkeby kirke", Kbh. 1887,
s. 14 f. med tilhørende tavle, er 2/11'/,” høj og 2'42/," i ydre tværmål foroven.
At fonten på sin øverste rand bærer et par runer, blev først almindelig bekendt
i året 1877 ved de af C. Engelhardt foretagne undersøgelsesrejser; den nævnes dog ikke af
P. G. Thorsen i De danske Runemindesm. II mellem runemindesmærkerne i Jylland. Ind-
skriften består af de tre meget tydelige tegn PIR med et kors foran. Af flere runer findes der
intet som helst spor, og kir med korset foran må altså antages at indeholde begyndelses-
bogstaverne af en eller anden formular (på Dansk eller vel snarere på Latin), eller at være
forkortelse af et enkelt ord. Man kunde jo f. eks. tænke på K(ristum) if(nvocate) r(egem),
næppe K(ristus) I(udæorum) r(ex); men der er selvfølgelig mange andre muligheder. Helt
usandsynligt forekommer det mig, hvad man måske kunde falde på, i kir at søge en for-
kortelse af ordet 'kirke” og at antage, at disse tre runer i forbindelse med det foranstillede
kors skulde betegne 'viet, helliget til kirken" (om fonten).
Runerne er omtrent 2'/,” håje, det foran stående kors en smule lavere (2'/,”),
men hugget i samme dybde og bredde som runerne. Lidt svagere træder de to andre kors,
der er anbragte på randen, frem. Ligesom runerne dannes disse kors af ganske simple
linjer, hvorimod korset på fodstykkets øverste del lige under korset foran indskriften er lidt
pynteligere og bredere i linjerne, svarende til korsene på fonten i Brøndum og andetsteds.
2. DØBEFONTEN I BRØNDUM
Brøndum sogn, Skads herred, Ribe amt, Jylland
(undersøgt d. 28. August 1878).
DE smukke, velbevarede font af grå granit, af hvilken jeg tidligere har meddelt en
afbildning i ,Døbefonten i Akirkeby kirke” på den til s. 14f. hørende tavle, er 27107,”
håj og 2/3/," i ydre, tværmål foroven, altså lidt mindre end fonten i Skyum. Ligesom
denne bærer den på sin øverste rand nogle få runer, som man tidligere har læst sakra,
hvilket man har forstået som latinsk sacra og oversat ,helligdom” eller — med underfor-
ståelse af aqua — opfattet som betegnelse for dåbsvandet (O. Nielsen, Historiske Efterret-
ninger om Skadst Herred, Kbh. 1862, s. 232; J. P. Trap, Statistisk-topographisk Beskrivelse
af Kongeriget Danmark VI”, 1879, s. 484; P. G. Thorsen, De danske Runemindesm. II, 2,
s. 49). Som jeg har påvist i ,Døbefonten i Åkirkeby kirke”, s. 15 not., viser et blik på
tegnene dog, at fonten slet ikke bærer denne håjst mærkelige, for ikke at sige umulige ind-
skrift, idet læsningen sakra er lige så urigtig som de forklaringer, man har givet deraf.
Den forudsætter nemlig, ikke blot at R er vendt til den modsatte side af de andre runer,
, at det uregelmæssige tegn mellem 4 og den rune, som man har opfattet som fF,
er en a-rune, skånt det er helt forskelligt fra den sidste rune, som man ligeledes har læst
som a. Hvis det nævnte tegn er en rune, kan det naturligvis kun være et t n (svarende
til + a). At det må have en ganske anden betydning end de fire utvivilsomme runer, fremgår
dog ikke blot deraf, at det ved sin uregelmæssige form afviger betydelig fra dem, men også
og især deraf, at det mangler det lille kors, der findes ved runerne. Formen af den mellem
dette tegn og R stående rune taler også bestemt imod at opfatte den som F, idet bistaven
i så fald utvivlsomt vilde have været længere og mere rundet. Ligeledes vilde + på fontens
tid være håjst påfaldende som tegn for a.
I forbindelse med R-runen viser korsets stilling jo tydelig, at det som sædvanlig er
anbragt foran runerne, og det uregelmæssige tegn uden kors tjæner sikkert kun til at an-
tyde indskriftens begyndelse og slutning. Den eneste naturlige og methodiske læsning, der
også støttes ved afstanden mellem de fire utvivilsomme runer, er altså:
det er runetegnene for 8S, æ, T og a.
MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
Døbefonten i Skyum.
Døbefonten i Brøndum.
2. DØBEFONTEN I BRØNDUM. 93
Af de fire runer er 4 og 1 næppe 2” håje, + 2” (bistaven 27/,” lang), R 21/,”,
Også stårrelsen af korsene foran runerne er noget forskellig, idet det stårste (foran 1) er
2Thojtiudet mindste” (foran) 4/9
Det må vel anses for utvivlsomt, at hver rune er begyndelsesbogstav til et ord,
og at det hele indeholder en sætning, der hentyder til dåbens betydning; men om denne
SEE
Døbefonten i Hanbjærg. Døbefonten i Hoptrup.
sætning har været udtrykt på Dansk eller på Latin, vil naturligvis aldrig kunne afgøres.
Blandt de mange muligheder, som efterhånden har fremstillet sig for mig, anfører jeg den
danske sætning: syndæ ær rénsæn allræ, ,det (vandet i fonlen) er renselse for alle synder”
(på lignende måde kaldes dåbsvandet i Barlaams ok Josaphats saga reinsanar vatn), og den
latinske: sanctificationis æd (a: et som f. eks. på klokken fra Hæstrup) regenerationis (recon-
etliationis) aqua (om dåbsvandet), ,helliggårelsens og genfødelsens (forsoningens) vand" (sml.
aqua sanctificationis et reconciliationis hos Du Cange under aqua og udtrykket /avacrum re-
generationis, ,genfødelsens bad", i Paulus” brev til Titus II, 5).
3. DØBEFONTEN I HANBJÆRG
Hanbjærg sogn, Hjærm herred, Ringkøbing amt, Jylland
(undersøgt d. 26. August 1878).
BE de to foran beskrevne fonter er også den gamle font af lysegrå, rødlig granit i
Hanbjærg kirke særdeles vel bevaret. Den er 2/8"/,” håj og 276” i ydre tværmål for-
oven, altså lidt lavere end fonterne i Skyum og Brøndum, men lidt stårre i tværmål. Så
vidt jeg ved, omtales denne font første gang af R. H. Kruse i ,Nårrejyllands Mærkværdig-
heder" II, s. 54, hvor også en ret nøjagtig tegning af den er indsat som no. 25.
Midt på kummen findes fire små (1/,” høje), men meget tydelige runer IM, der
naturligvis ligesom runerne på fonterne i Skyum og Brøndum indeholder forkortelser. I mod-
sætning til tegnene på disse fonter er runerne på Hanbjærg-fonten ophåjede, hvad der
ligeledes gælder de tre på fod hvilende kors, der er anbragte på kummen, og som sikkert
har samme betydning som de små kors, der på de to andre fonter findes umiddelbart foran
runerne. Korset foran indskriften er fra enden af foden til toppen 7%,” håjt, tværarmen
3/,” lang. I indskriften er afstanden mellem det sidste | og det foregående P lidt stårre end
mellem de tre første runer (Ik), hvad der kunde synes tilfældigt, hvis det samme ikke lige-
ledes var tilfældet med det sidste I på den herefter følgende font i Hoptrup kirke. Under
denne vil vi derfor også omtale indskriften på Hanbjærg-fonten.
4, DØBEFONTEN I HOPTRUP
Hoptrup sogn, Haderslev herred, Haderslev amt, Sønderjylland
(undersøgt d. 25. August 1900).
DD velbevarede gamle døbefont af lysegrå granit i Hoptrup kirke (en mil syd for
Haderslev) er omtrent 3” håj og 2/6” i ydre tværmål foroven, altså en del håjere
end fonten i Hanbjærg, hvorimod kummen har nåjagtig samme tværmål som på denne
I hvert af fodstykkets fire hjårner er der udhugget et fremspringende, skægløst
Ju
hoved, og i dets ene felt står i ophåjet arbejde under en bue de tre (2"/, til 3” høje) runer |YI.
4. DØBEFONTEN I HOPTRUP 95
Runerne, der opdagedes af musæumsassistent dr. M. Mackeprang ved et besøg i Hoptrup kirke
i sommeren 1900, men ikke er bemærkede af R. Haupt (Die Bau- und Kunstdenkmiåler der
Provinz Schleswig-Holstein, I, Kiel 1887, s. 366), er meget brede i linjerne og temmelig plumpe,
og afstanden mellem den anden og tredje rune er stårre end mellem de to første. At dette
ikke skyldes en tilfældighed, synes at fremgå deraf, at af de fire runer på Hanbjærg-fonten,
der ligesom runerne på Hoptrup-fonten er ophåjede, de to sidste står i stårre afstand fra
hinanden end de tre første. Da | er det sidste tegn i indskrifterne på bægge fonter, ligger
det nær at formode, at denne rune i bægge tilfælde forsætlig er skilt fra de foregående
tegn. Ligesom på Skyum- og Brøndum-fonten indeholder runerne på Hanbjærg- og Hoptrup-
fonten sikkert forkortede danske eller latinske ord. Som jeg har udtalt i min afhandling
»Sønderjyllands Runemindesmærker" i ,Haandbog i det nordslesvigske Spårgsmaals Hi-
storie", Kbh. 1901, s. 56, hvor den her meddelte afbildning af Hoptrup-fonten også er gen-
givet i halv storrelse, kunde Hanbjærg-fontens INM! jo f. eks. — i lighed med hvad jeg
foran har formodet om betydningen af Skyum-fontens PIR — betegne I(esus) s(a)l(vator)
i(nvocantium), I(esum) s(a)l(vatorem) ifnvocate) eller lign., og Hoptrup-fontens IYI kunde på
samme måde udtrykke /(esu)m i(nvocate). Da de tre første runer på Hanbjærg-fonten og
de to første på Hoptrup-fonten ifølge denne tolkning hører nåje sammen, giver den os til-
ige en rimelig grund til, at der på bægge fonter er en noget stårre afstand mellem det
sidste | og de foregående tegn. Alligevel er jeg nu mere tilbøjelig til at antage, at hver
rune på disse to fonter ligesom på fonterne i Skyum og Brøndum indeholder begyndelses-
bogstavet til et selvstændigt ord, og jeg formoder derfor, at Hanbjærg-fontens I4MI snarere
betegner f. eks. I(esus) s(alvator) l(ibera) i(nvocantes) og Hoptrup-fontens IY I på lignende måde
I(esus) m(iserere) if(nvocantium). Men jeg behøver sikkert ikke at fremhæve, at der kan
ænkes mange andre udfyldninger. Således kan i indskriften på Hanbjærg-fonten I4 natur-
igvis lige så godt være forkortelse af I/esu)s alene som af I(esus) s(alvator). For ganske
usandsynligt anser jeg det derimod i Hoptrup-fontens IYI at søge den kendte forkortelse
or Jesus, Maria, Ioseph.
5. DØBEFONTEN I SELDE
Selde sogn, Nårre herred i Salling, Viborg amt, Jylland
(undersøgt d. 20. August 1878).
ME: smukke, særdeles vel bevarede døbefont af lysegrå granit i Selde kirke i Salling
bar en runeindskrift, blev først almindelig bekendt i året 1861, da skolelærer og kirke-
sanger H. C. Strandgaard i Selde meddelte det kgl. nordiske oldskriftselskab, at han på
fontens fod havde opdaget en række runer, som tidligere havde været helt skjulte af kalk.
Efter tegninger af fonten og et gnidebillede af indskriften, som han samtidig sendte selskabet,
blev en afbildning af fodstykket med en tolkning af indskriften ,efter arkivar Jon Sigurds-
sons gisning” offenliggjort i Antiquarisk Tidsskrift 1861—63, s.6f.". Gengivelsen af ind-
skriften indeholder imidlertid flere væsenlige fejl, og Jon Sigurdssons læsning og tolkning må
i det hele betegnes som urigtig og vilkårlig. En ny og i det væsenlige nåjagtig afbildning
ved Magnus Petersen offenliggjordes af P. G. Thorsen, De danske Runemindesm. I, 1 no. 62.
Derimod lader afbildningen i ,Kirkerne i Nørre Herred i Salling (Sallinglands Kirker, Anden
Afdeling)" ved H. Storck og V. Koch, Kbh. 1893, tav. 26 (sml. s. 15) meget tilbage at ønske
i gengivelsen af runerne.
Fonten er omtr. 3” håj og 2/7" i ydre tværmål foroven. På det firkantede fodstykke
er der øverst i hvert hjårne udhugget et fremspringende, skægløst hoved (sml. Hoptrup-
fonten), og siderne er prydede med forskellige ornamenter i ophåjet arbejde. De to bærer
et enkelt stårre blad- eller blomsterornament, den tredje to mindre med en stjærneformet
figur med 14 flige (en stjærneformet blomst?) i midten. På den fjærde findes runeindskriften,
over hvilken en smuk rundbue hvælver sig.
Indskriften er anbragt i en linje nederst på fodstykkets ene side og når både til
venstre og håjre lige ud til kanten. Linjens hele længde er 1/4'/,”. De fine, smukt og
skarpt indristede runer har under buen en håjde af godt 3”, uden for buen af 3'/,”. De
står alle overordenlig tydelig, og intet tegn kan efter min mening give anledning til mindste
tvivl; men da læsningen alligevel frembyder store vanskeligheder, giver jeg i det følgende
en nåjagtig beskrivelse af de enkelte tegn.
1 Når det her angives, at fodstykket er fremstillet i 1/5 stårrelse, er dette fejl for 1/40.
5. DØBEFONTEN I SELDE, 97
Lige foran den egenlige indskrift findes et lille simpelt kors, hvis linjer er huggede
i samme dybde og bredde som runerne. Tværarmen når til venstre lige ud til stenens
kant, til håjre løber den sammen med det kraftige punkt, der er anbragt midt på den
6 i bod
q £ fr 2fod
Døbefonten i Selde.
følgende runes hovedstav. Denne rune har ganske form af et f, hvis hovedstav dog rager
omtrent '/,” op over bistaven. At det klare, regelmæssige punkt på hovedstaven skyldes
runeristeren, er utvivlsomt. Derimod er et svagt lille hul mellem hoved- og bistaven af
13
MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
98
samme art som lignende småhuller mangfoldige andre steder i stenen og kan ikke for-
veksles med et hugget punkt, skånt det er sket på afbildningen i Antiquarisk Tidsskrift,
hvor punktet midt på hovedstaven derimod er overset. Ligesom i " rager også i det følgende
N hovedstaven et godt stykke op over bistaven; dens øverste del træder dog temmelig svagt
frem, men følges tydelig, særlig på aftrykket, i samme håjde som hovedstaven i '. Et par
stårre huller mellem h-runens hoved- og bistav har samme karakter som hullerne mellem
toppene af de to følgende runer bh og lader sig ikke forveksle med huggede punkter, således
som det er sket hos Thorsen (De danske Runernindesm. II, 1 no. 62 og teksten II, 2, s. 169).
Runerne under rundbuen når alle op lige til stenens kant. Med hensyn til de fire
første PlIP bemærker jeg kun, at P-runens forholdsvis lange bistav ikke hænger helt sammen
med hovedstaven. Mellem hovedstaven og den øverste bistav i P findes nogle ved udflis-
ning fremkomne småhuller. Efter P står et tydeligt, stærkt fremtrædende punkt. Herefter
følger fF med et meget regelmæssigt punkt mellem hoved- og bistaven. Skånt dette punkt
er mindre end punktet efter det foregående P, træder det næsten lige så stærkt frem som
dette. Den næste rune er et R, i hvilket hovedstaven rager et lille stykke op over bistaven.
Midt på hovedstaven er der lige under toppen af bistavens nederste linje anbragt et tyde-
ligt, stærkt fremtrædende punkt (af ganske samme form og stårrelse som punktet efter P).
De to følgende runer H giver ikke anledning til tvivl; et par uregelmæssige småhuller ved
toppen af I både på venstre og håjre side har ganske udflisningernes karakter og kan ikke
forveksles med huggede punkter, skånt hullet øverst på håjre side kan få en vis lighed
dermed. Derimod findes et klart og stærkt fremtrædende hugget punkt af samme art som
i den foregående del af indskriften efter det følgende tegn, der danner en binderune for P
og F eller k og P. Herefter ses et R, i hvilket bistavens nederste del i sin form afviger
noget fra det foregående R. Desuden er bistavens nederste del tydelig skilt fra den øverste.
Jeg antager, at dette kan være gjort forsætlig for at betegne, at R her tillige indeholder et h.
Et punkt er anbragt midt på runens hovedstav nåjagtig som i det foregående R; men det
er ikke hugget slet så dybt og træder derfor en smule svagere frem. Den følgende rune er
et F, i hvilket bistaven hænger lidt løs på hovedstaven, idet den til venstre løber et lille
stykke ud over denne, åbenbart for at nå helt ind til rundbuens kant. Mulig skal denne
noget ejendommelige stilling af bistaven dog tillige antyde, at runen skal læses som binde-
rune for I? (eller M). De to- sidste stave i linjen står frit af buen og har derfor samme håjde
som de to hovedstave i begyndelsen af indskriften.
Angående de to sidste tegn bemærkes følgende: det første har på venstre side to
bistave, der kunde danne et 4. Dog er den øverste af disse stave betydelig længere end
den nederste, idet den løber helt ind i hovedstaven af det foregående f. Om forskellen i
stavenes stårrelse er tilfældig eller forsætlig, lader sig vanskelig afgore. I sidste tilfælde
kunde man antage, at den øverste lange stav skulde læses dobbelt, så at runeristeren først
havde brugt den som tegn for 4 a og dernæst sammen med den nederste kortere stav som
tegn for 40. De to stave på håjre side er jo tydelig bistavene til et P. Et lille svagt frem-
trædende hul mellem hovedstaven og den øverste bistav har nåjagtig samme karakter som
5. DØBEFONTEN I SELDE 99
det foran omtalte lille hul mellem hoved- og bistaven i det første ' og kan lige så lidt
som dette opfattes som et hugget punkt. Den sidste stav i linjen har på venstre side en
bistav, der ved første &jekast synes at måtte opfattes som staven i et 1a. Dog er staven
anbragt så højt oppe, at betydningen a straks må henstilles som tvivlsom. Neden for denne
bistav er på hovedstaven anbragt et klart og sikkert punkt, .der ikke kan give anledning
til nogen som helst tvivl, skånt det ikke er fuldt så dybt hugget eller så stort som de fore-
gående punkter; det svarer nærmest til punktet i f. Endelig ses neden for punktet midt
på hovedstaven en klar bistav til håjre, der løber helt ud til kanten og tydelig er bistaven
til et kn. Lige over denne binderune findes endnu en meget klar rune, der nødvendig
synes at måtte læses It, ikke 1a, skånt hovedstaven rager et lille stykke op over bistaven;
men dette gælder jo også flere af runerne i det foregående. Hvis runeristeren havde ment
et4a, vilde han sikkert have anbragt bistaven et godt stykke længere nede på hovedstaven.
Efter således at have gjort rede for de enkelte tegn i indskriften vender vi os til
deres læsning.
At de seks runer i begyndelsen af indskriften foran det første punkt skal læses
sammen som ét ord. (guplif), anser jeg for utvivlsomt. Jon Sigurdsson, der læser den første
rune F i steden for %, gengiver også ordet som Guplif, hvilket han forstår som et mands-
navn — isl. Gudleifr, hvad P. G. Thorsen anser for sikkert (De danske Runemindesm. II, 2,
s. 169). Den eneste betænkelighed, der kan rejses mod læsningen guplif, er formen af
g-runen, idet punktet er anbragt midt på hovedstaven, medens vi lige efter finder det sæd-
vanlige F. Det er dog ikke enestående, at g i samme indskrift skrives både Y og P; dette
er således også tilfældet på Øster Brønderslev-stenen. Hvis + og P på Selde-fonten skulde
have forskellig betydning, kunde det første (Y) opfattes som binderune for tf eller Ft, og
herfor kunde den omstændighed tale, at hovedstaven i ' rager et godt stykke op over bi-
staven. Dette er dog også tilfældet med det følgende h, som da snarest ligeledes måtte op-
fattes som binderune for IN; men hverken læsningen ek (i)uplif eller andre kombinationer,
som jeg har kunnet tænke mig, giver, så vidt jeg kan se, nogen mening. I hovedstavenes
forlængelse ud over bistavene i " og h ligger der derfor næppe en dybere betydning, især
da det samme gentager sig flere gange i det følgende (se både de to R-runer og navnlig
det sidste 1). Medens jeg altså ingen tvivl nærer om læsningen guplif, vover jeg ikke at
afgåre, om dette ord med Jén Sigurdsson skal opfattes som et — ellers næppe i Dansk
og Svensk forekommende — mandsnavn, der i al fald ikke vilde svare til isl. Gudlerfr",
men vilde forudsætte et ældre Gudlæfn (sml. omvendt dansk Ærtlæifr på Ronninge-stenen og
isl. Eil/fr), eller om det ikke snarere er et fællesnavn 'gudliv”, livet i gud”. Kun betydningen
af den følgende del af indskriften vil kunne afgåre dette sporsmål; men vi står her des
værre over for så store vanskeligheder, at en sikker løsning næppe er mulig.
De følgende fem runer til det næste punkt gengives på afbildningen i Antiquarisk
Tidsskrift PRKIPF, hvilket Jon Sigurdsson læser greifi, 'greve”. Dette er dog vistnok trykfejl
1 Et hertil svarende Gudhlef forekommer oftere i Svensk (M. F. Lundgren, Personnamn från medeltiden, s. 74).
(152
Ezz&€&CCCCCCCCCCCCCCC«…&$$««m«»«««««««« m.m. === ===.
100 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
for greife, idet han altså har taget bægge de tydelige b-runer i betydning t. Da det klare
punkt i R-staven desuden er helt overset eller forsætlig udeladt uden nogen bemærkning, må
læsningen af disse runer naturligvis stemples som ganske urigtig. R med punktet i hoved-
staven er en binderune enten for fR eller for Rt, og da de to b-er kun kan være tegn for
n, må runerne altså gengives enten gernifn eller grenifn.
I slutningen af indskriften findes ingen skilletegn, men flere binderuner, hvis op-
løsning er tvivlsom og derfor i håj grad vanskeliggår læsningen. Først står et R med punk-
teret hovedstav, der altså ligesom foran må betegne enten er eller re; men den her brugte
R-form kan desuden, således som jeg tidligere har fremhævet, indeholde et h. Efter dette
tegn, der altså kan opløses til 4R, Rf eller tRÅ, følger et f, hvis bistav måske forsætlig løber
lidt ud over hovedstaven til venstre, til tegn på, at runen skal læses IP eller MN. Selv om
P-formen her er rent tilfældig, vil læsningen II eller M, såfremt sammenhængen skulde kræve
det, naturligvis være lige så berettiget som f' alene, da enhver runes hovedstav kan inde-
holde et I. I den efter If følgende binderune har den øverste stav på venstre side en så
påfaldende længde i sammenligning med den nederste, at det som foran bemærket mulig
er tilsigtet af runeristeren, idet han derved har villet betegne, at disse bistave ikke blot
indeholder et 40, men både 41a og 40.
Hvorledes den sidste binderune skal opløses, er også tvivlsomt. Som allerede frem-
hævet kan bistaven til venstre naturligvis opfattes som tegn for 4; men staven vilde rig-
tignok i så fald være anbragt påfaldende håjt oppe på hovedstaven i sammenligning med
b-staven på håjre side. Jeg nærer derfor ingen tvivl om, at der menes 1t, og heri bestyrkes
jeg ved det ovenfor skrevne tegn, der åbenhart er et 1t, i hvilket hovedstaven ligesom i
flere af de andre runer rager lidt op over bistaven, ikke et 1a. At 1 her er skrevet over
binderunen, er uden tvivl sket for tydeligheds skyld for at tilkendegive, at den indeholder
et 1, idet dens 1 er tegn for Mt te, ikke for det sædvanlige stungne 1 2: d. Den klare lille
stav på håjre side er selvfølgelig tegn for bt. Jon Sigurdsson, på hvis afbildning punkterne
mangler både i R og i den sidste binderune, læser denne del af indskriften rit (reit) å fat;
han tager altså ' i betydning 1 og læser rt som rit, hvilket sidste er. fuldt berettiget. Da
der står punkt i R, vilde han jo endogså kunne få den nøjagtige form ret. Men dels er
det vilkårligt uden videre at tage I som fejl for 1 (skånt denne fejl af og til forekommer i
senere tid), og dels tår det anses for sikkert, at ordet r/ta på døbefontens tid for længst
har været uddød i Danmark og erstattet af rista (rista). Den efter T' følgende rune opløser
han 4åP. Den sidste rune, i hvilken han udelader både punktet og bistaven til håjre (denne
sidste findes dog på afbildningen), læser han 4, og derpå tager han det ovenfor stående 1,
altså 4P41, hvilket han gengiver å fat. Uagtet alle de indvendinger, der må gores herimod
ikke blot på grund af læsningens hele vilkårlighed, men også fra ordenes og formernes
side (rit, fat om (døbefonten, o i betydning å), følger Thorsen dog ganske i dette spor (De
danske Runemindesm. II, 2, s. 169f.); men da den sidste binderune er rigtig gengivet på
hans afbildning, læser han fate for fat, hvortil han fåjer den for ham karakteristiske be-
mærkning: ,Men dog kan det ikke vides, hvad der menes med den sidst i indskriften satte
EK NNE
5. DØBEFONTEN I SELDE 101
s
lille tværstav" a: staven for n-runen. Denne stav er jo imidlertid tilstrækkelig til at vise
uholdbarheden af hele den foreslåede læsning og tolkning.
At de to sidste binderuner og det ovenfor stående 1 ikke med Jon Sigurdsson (og
Thorsen) kan opløses o fat (fate) i betydning 'på fadet (fonten), er altså klart (k for å til-
hører jo en langt ældre tid, da dette ord endnu havde sin nasale udtale, og fat må vel
kaldes en på indskriftens tid umulig benævnelse for fonten”). Derimod mener jeg i hen-
hold til det foran udviklede, at de efter f' følgende tegn kan opløses enten [PAP i fonten
i fonten”, eller APAFN å fonte, på fonten”. I første tilfælde ligger | tillige i P-runens hoved-
stav; i andet tilfælde læser jeg den øverste bistav til venstre først som a og dernæst sammen
med den nederste som 4. At det sidste tegn virkelig er en binderune for ft, og at k skal
læses først, synes mig sikkert at fremgå deraf, at K-runens bistav er anbragt midt på
hovedstaven. Hvis staven til venstre var tegn for 4, var den uden tvivl anbragt på samme
sted af hovedstaven (lige så langt nede) som n-staven. Dog vilde en misforståelse let være
mulig, eftersom 4 var det almindelige tegn for d, ikke for 1f te. For at forebygge denne
misforståelse er 1-runen derfor som foran bemærket anbragt over binderunen.
Indskriftens sidste del efter det andet punkt lader sig dog også opløse således: IR
RE
Af er lå i fonte, 'som lå i fonten”. Hvilken læsning der er den rette afhænger af,
M
hvorledes den efter guplif følgende del af indskriften skal forstås.
Medens det således vel tår anses for så godt som sikkert, at det første ord i ind-
skriften er guplif og det sidste fonte, frembyder læsningen og tolkningen af den øvrige
del flere muligheder, mellem hvilke jeg ikke vover at træffe et bestemt valg. Kun til nærmere
overvejelse henstiller jeg derfor følgende forslag, over for hvilke jeg selv nærer betænkelig-
heder af forskellig art.
Indskriften kan læses:
NS SVÆR
FADE ES ER HS RAN ESS ERE DELE ERE TE
Gudlif glærdåe]. Réni finn, er lå £ fonte.
2: ,Gudliv gjorde (fonten). Find den renhed (renselse for synd), som lå i fonten
(i dåbsvandet under dåbshandlingen)”.
Jeg er dog meget .betænkelig ved at antage tilværelsen af ordet rénz (svarende til
et næppe forekommende åreini i oldsproget), renhed, renselse for synden”, på denne tid.
Men indskriften kan også i henhold til de foregående bemærkninger læses således:
EN ER GENDE S
YNDNIP - PRYKI PIKR 2 4R KIF T PALTS
I finr læses altså det følgende R sammen med binderunen for Pik (fn), og punktet
er vel netop sat efter fn for at betegne, at ØR atter skal læses som bestanddel af det følg-
ende ord er, der er udtrykt ved den på hovedstaven punkterede R-rune. Da R imidlertid
tillige indeslutter Åh, der hører til det følgende ord (hl), er der intet skilletegn anbragt efter R.
At der heller ikke står skilletegn efter uil, kan enten være begrundet i pladsen, eller viser "
102 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
måske, at runeristeren har taget I-runen foran fonte ikke fra hovedstaven i P-runen, men
fra hovedstaven i P-runen, som han altså to gange bruger som | (IN).
Herefter vilde indskriften lyde:
Gudltf-gréni finnr, er will, & fonte,
hvor gréni er genstandsform flertal (— oldnord. greinir; sml. nådi foran s. 47) af ordet græn
(oldnord. grein); gudléf-gréni forstår jeg som ,de forskellige egenskaber ved eller ytrings-
former af livet i gud". I første led ventede vi måske snarere formen gudlifs-; men gudldf-
støder dog næppe i sammensætningen med gréni. Betydningen af indskriften vilde altså være:
»De forskellige egenskaber ved livet i gud (i frelseren, idet gud som ofte har betydningen
Kristus) finder den, der vil (enhver troende), i fonten (i dåben)”.
Det følger af sig selv, at det sidste forslag også kunde forbindes med det første,
og at man altså kunde få: ,Gudliv gjorde (denne font). Renhed (renselse for synd) finder
den, der vil (enhver troende), i fonten (i dåben)”.
6. DØBEFONTEN I BÅRSE
Bårse sogn, Bårse herred, Præstø amt, Sælland
(undersøgt d. 28. September 1901).
ve i kirken i Bårse (midt imellem Lundby og Præstø, tre fjærdingvej øst for Lundby
station) fandtes en gammel granitfont med en mærkelig indskrift med latinske bog-
staver og runer, blev først almindelig bekendt 1843 gennem en af en tegning ledsaget med-
delelse fra magister K. F. Wiborg til oldskriftselskabet (Det kgl. nordiske Oldskrift-Selskabs
Aarsberetning 1843 i Antiquarisk Tidsskrift 1843—45, s. 50). Senere offenliggjorde Wiborg
en nåjagtig beskrivelse af fonten og et forsøg på at tolke indskriften i Annaler for nordisk
Oldkyndighed og Historie 1846, s. 283—88, hvortil Finn Magnusen knyttede nogle ,Tillægs-
bemærkninger" s. 289—95. Wiborgs og Finn Magnusens afhandlinger ledsagedes af en i
det hele taget særdeles nøjagtig afbildning af fonten efter en tegning af kunstmaler Zeuthen
(tav. 2). Denne afbildning er senere atter gengivet af G. Stephens i Old-northern Runic
Monuments II, s. 655. En ny afbildning af indskriften, der dog i nåjagtighed står langt til-
bage for Zeuthens, meddelte P. G. Thorsen i De danske Runermindesm. Il, 1, tillæg til no. 88.
Da Zeuthens tegning blev udført, var kun det lille stykke af fontens fod, der på
min afbildning er punkteret, dækket af gulvet. Senere er dette løftet endnu håjere op, så
at et betydeligt stykke af foden nu er helt skjult; denne del er på min afbildning holdt il
6. DØBEFONTEN I BÅRSE 103
en lettere skravering. Derimod er den del af foden, der står under gulvet, men dog er
synlig, antydet ved de linjer, der viser gulvets håjde i forhold til fonten.
M.Pdelssc.
9 El 6 ig fod
Døbefonten i Bårse.
Fonten består af grovkornet, grå granit; dens synlige del er 2/3” høj, hvoraf de
5” står under gulvet. Da efter Zeuthens tegning 10” dækkedes af gulvet, bliver hele håjden
3/1”, Kummens ydre tværmål er foroven 2 2!/,”,
104 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
Ved syv såjler, der er forbundne ved tvedelte og på et enkel sted ved en tredelt
rundbue, deles, kummen i syv felter, af hvilke de seks (under de tved elte buer, der løber
sammen i en spids midt over feltet) er 10” brede, det syvende (under den tredelte bue)
1/6”, I det sidstnævnte felt er der anbragt to ornamenter, i hvert af de tre til håjre for
dette et enkelt ornament, hvorimod de tre til venstre derfor udfyldes af en indskrift i tre
linjer. I feltet til venstre for indskriftens begyndelse findes et ornameri af egeblade; de tre
andre felter indeholder stiliserede planteornamenter. Imellem den linje, hvorpå såjlerne
hviler, og den dermed parallelle linje nedenunder er der på et enkel sted hugget fire og
i en lille afstand derfra to små siksaklinjer. Det har åbenbart været stenhuggerens hensigt
at fylde hele det tomme rum med et af sådanne linjer dannet ornament; men han har
atter opgivet dette. Alle ornamenter er ligesom indskriften indhuggede fordybede med tem-
melig fine linjer; i flere af de latinske bogstaver i første linje og i så godt som alle bog-
staverne i anden linje er linjerne dog bredere end i ornamenterne og i runerne i tredje linje.
Indskriften er i det hele taget overordenlig tydelig, og intet tegn kan give an-
ledning til tvivl. I de to første linjer møder vi de velbekendte latinske uncialbogstaver, i
den tredje runer. Som ofte i indskrifter fra denne tid fremviser flere af de latinske bog-
staver temmelig afvigende former.
Foran den første indskriftlinje findes et lille kors af omtrent samme form som på
flere andre samtidige døbefonter. I' ordet BonDo er D betydelig lavere end de øvrige bog-
staver, men forholdsvis bredt. Både i dette og det følgende ord har 0-tegnene væsenlig
samme form (ovalformet). I FRiso er den øverste bistav i F temmelig stærkt nedad krummet.
I ender foroven og forneden i en lille trekantet udvidelse, som også bruges i flere af de
følgende bogstaver og øverst til højre i det foregående n, medens der på de andre steder i
dette bogstav findes en lille vandret streg som i det følgende m og oftere. I me er « be-
tydelig kortere end M (svarende til D i Bondo). I FeciT er bistavene i F lukkede til håjre ved
en streg, der strækker sig et godt stykke neden for den nederste bistav; « er som på alle
andre steder lukket, men mangler midtstregen, hvad der ligeledes er tilfældet i det samme
ord i anden linje (på de fem andre steder bruges derimod det sædvanlige €). Derimod er
det følgende « på bægge steder åbent i midten. 1 har en meget uregelmæssig form, idet
det er forsynet med en lang, vandret stav (trekantet udvidelse) foroven til håjre; det er
betydelig kortere end det følgende T.
Det første ord i anden linje er escervs, i hvilket bægge s-er er lukkede til håjre
og det første næsten også til venstre, så at det får en vis lighed med et 8; & er stort og
bredt, men forholdsvis fint i stregerne. I Rørh er ø næsten rundt i sammenligning med
o-formerne i første linje; både foroven og forneden har det en lille åbning, og den fine,
men meget klare midtstav dannes af tre tydelig adskilte linjer. Til højre for den nederste
del af T findes et temmelig stort punkt, der åbenbart er hugget, hvad også afstanden mellem
T og det følgende bogstav viser. Et tilsvarende, tidligere overset, men lige så utvivlsomt
punkt. er anbragt lige i rammestregen ud for toppen af T. Disse punkter er naturligvis an-
bragte urigtig efter T i steden for efter det følgende n, som hører sammen med Rørt. I me
6. DØBEFONTEN I BÅRSE 105
har m en noget ejendommelig form, der afviger stærkt fra det ovenfor stående m i samme
ord i første linje. De to punkter efter « (det øverste temmelig håjt oppe) er meget klare.
I det følgende Frecir har F meget små bistave, I dannes af en simpel ret linje uden nogen
udvidelse ved toppen eller foden, og T kunde lige så godt være tegn for 1. De to punkter
efter dette ord er ligesom de foregående meget tydelige. I anden linje adskilles ordene
altså regelmæssig ved to punkter, som dog ikke bruges efter det første ord, da det alene
fylder hele første felt. Derimod findes ingen punkter i første linje mellem ordene FRiso me.
I FierR1 er bægge bistave i F stærkt nedad båjede og ender i en klump (trekant). Som man
vil se, afviger de fire F-former i indskriften altså temmelig betydelig fra hverandre. Det
sidste meget korte 1 har en lille udvidelse på midten, der dog måske skyldes tilfældig ud-
flisning, og rager noget håjere op i linjen end de øvrige bogstaver, idet rammestregen ved
toppen af bogstaverne ender over det foregående R.
Lige så klare som de latinske bogstaver i de to første linjer er de 2” håje runer
i den tredje linje. De er gennemgående meget pyntelige og regelmæssige og som foran be-
mærket finere i linjerne end de fleste latinske bogstaver. I P når den nederste bistav ikke
helt op til rammestregen; i h rager hovedstaven med en temmelig stor top op over bistaven;
den øverste af de korte bistave i k udgår næsten fra toppen af hovedstaven; R løber med
toppen et lille stykke op over rammestregen; i P når bistaven ikke helt ud til rammestregen
(sml. ?”), og i % står bistavene forholdsvis håjt oppe på hovedstaven.
Den første rune i det næste felt er et klart $, hvis hovedstav ikke når helt op til
rammestregen; men runeristeren har først begyndt at hugge f, og den lille stav til håjre
oven over bistaven i ber altså urigtig. På afbildningen hos Thorsen har denne rune fået
en meget uheldig form, idet den gengives som et klart ' med en lille b-stav neden for bi-
staven. I 1 står bistaven usædvanlig håjt oppe på hovedstaven (sml. k og %) og er tem-
melig vandret. De sidste fem runer i dette felt er meget regelmæssige; kun i B strækker
hovedstaven sig lidt neden for bistaven, medens den i f omvendt rager lidt op over denne.
I det sidste felt findes kun fire runer, der alle er meget klare. I å er bistavenes
form lidt mere uregelmæssig end i det næstsidste tegn. Med urette har man rejst tvivl om
formen af det andet tegn, der er et meget bestemt 7, således som det også oprindelig var
gengivet både af Wiborg og af Zeuthen. Formen 7 på den foran nævnte afbildning i An-
naler for nord. Oldk. og Hist. 1846 skyldes en urigtig formodning af Finn Magnusen. En
lille udflisning ved toppen til venstre giver ikke mindste anledning til også her at finde en
hugget linje. Thorsens .afbildning har kun f. På grund af den gode plads i dette felt er
der en forholdsvis stor afstand mellem de to sidste tegn.
Den latinske indskrift lyder altså med udeladelse af skilletegnene i anden linje:
+ Bondo Friso me fecit.
Esgervs røth me fecit fieri.
Bondo er det sædvanlige danske Bondi, og Friso er en i latinske skrifter ofte
forekommende form for ,en Friser". Jeg forstår det her som tilnavn til Bondo; det be-
14
106 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
tegner måske, at hans slægt (mulig hans fader) stammede fra Frisland, næppe at han selv
havde hjemme der. Tidlig forekommer både Frise (Frese) og især Fris — i latinsk form
Friso og Frisius — meget almindelig som efternavn, og at Bårse-fontens Bondo Friso er
bleven kaldt med bægge disse navne, viser to andre fonter i sællandske kirker ikke langt
fra Bårse, der ligeledes er udførte af ham og bærer hans navn, nemlig fonterne i Lundby
og i Kastrup, bægge i det til Bårse herred grænsende Hammer herred i Præstø amt. Ind-
skriften på den første lyder nemlig Bondo Fris me fecit, hvorimod det på den anden hedder
ligesom på Bårse-fonten Bondo Friso me fecit.
røth (=isl. raudr) bruges jævnlig i Nordisk som tilnavn. Samme tilnavn (på Dansk
røb, på Latin ruffus) havde også den ,mester Jakob", som støbte de nedenfor nærmere
omtalte røgelsekar med runeindskrift, der tidligere fandtes i forskellige kirker navnlig på
Fyn. På Bårse-fonten er altså den danske form af tilnavnet bevaret i den latinske indskrift,
medens de andre navne optræder i latinsk form.
I øvrigt kendes hverken , Bonde Fris(e)", som efter indskriften lavede fonten, eller
»Esge(r) rød", som lod den lave, og det vil sikkert være ganske ørkesløst at søge efter
kendte personer i begyndelsen af det 13. årh., på hvem disse navne kunde passe.
Fonten selv indføres altså talende, idet den meddeler navnet både på mesteren
og på den, der lod den udføre og altså skænkede den til kirken. Mesterens navn fore-
kommer almindelig på fonter (se f. eks. de herefter følgende fonter fra Skåne), røgelsekar,
klokker o. s. v. fra denne tid, hvor vi ofte møder formlen ,N. N. gjorde mig”. Derimod er det
sjældnere, at også den, der lod mindesmærket udføre eller skænkede det til kirken, nævnes
på dette (sml. nedenfor røgelsekarret fra Ollerup).
Under den egenlige indskrift med latinske bogstaver og — når undtages ordet
røth — på Latin finder vi runealfabetet i den gamle rækkefølge, men naturligvis i
dets yngste form med ft og 14 for n og a, Y for m og dette tegn på den nyere plads
efter M. Det følger af sig selv, at k altså har betydningen o; uden tvivl står også å i den
yngre betydning y. For t bruges dog den ældre form T, ikke 1, hvad vi også kender fra
andre meget unge indskrifter. Hvad der imidlertid giver fuborken på Bårse-fonten en særlig
betydning er, at der her efter de 16 gamle runer er tilfåjet de tre nye tegn Åb, der som be-
kendt brugtes i kalendere for i forbindelse med de 16 gamle tegn at udtrykke de 19 gyldental
(sml. Liljegren, Run-Låra s. 197 ff., Run-Urkunder s. 266 ff.; Die runenschrift s. 180 f.). Rune-
alfabetet i denne form møder vi for første gang på Bårse-fonten, og det kendes ikke fra
andre mindesmærker i sten, på hvilke vi ellers flere gange finder runerækken med de
16 tegn i den gamle orden og i samme form som på Bårse-fonten (sml. nedenfor stenene
fra Mønsted og Åstrup).
RUG
7—10. DØBEFONTERNE I SØDER VIDDINGE, ORTOFTA,
SALLERUP OG HOR
Såder Viddinge og Ortofta sogne, Harjagers herred; Sallerup sogn, Oxie herred; Hår sogn,
Frosta herred, Skåne
(undersøgte d. 12. August 1876 og d. 15.—18. August 1882).
DD) fire smukke og i det hele særdeles vel bevarede sandstensfonter frembyder stor
lighed med hinanden, idet skålene på dem alle væsenlig er ens. På fonterne i Sal-
lerup og Hår har også fødderne omtrent samme udseende, men afviger fra dem i Såder
Viddinge og Ortofta, der er prydede med de velkendte fantastiske dyre- og menneskefigurer.
I øvrigt er foden på Såder Viddinge-fonten rund, men på de tre andre firkantet.
Fonten i Ortofta er en del mindre end de tre andre, idet den kun er 2/47/,” håj
og 2/91/,4% i ydre tværmål foroven. Derimod er fonten i Såder Viddinge godt 3” håj og
omtr. 2/6” i tværmål, fonten i Sallerup 2/11” håj og 2/7” i tværmål, fonten i Hår 2/9” håj
og 2/7"/," i tværmål.
Mellem de blade, drueklaser o. s.v., der fremstilles i slyngningerne på skålene,
ses på fonterne i Såder Viddinge og Hår et hoved med skæg og spids hue. Det er sand-
synligvis mesterens eget billede. Også hans navn (marten >: Marténn) er bevaret i den
enslydende indskrift, der findes på alle fire fonter:
marten mik giarpbe.
Marténn mik giarde.
»Martin gjorde mig".
Vi lægger i disse indskrifter mærke til formen giarbe, medens Åsum-stenen har
gerbo og skånske lov giorpe (se I, s. 166). Forholdet mellem de nævnte tre former er
endnu noget uklart.
Ligesom på Bårse-fonten finder vi altså på de fire skånske fonter formlen ,N. N.
gjorde mig” (sml. foran s. 106).
Indskriften er på fonten i Sallerup anbragt på kummens øverste udvendige kant,
men på de tre andre på dens øverste rand. Af hensyn til pladsen er runerne på Sallerup-
14%
108 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
fonten noget mindre (13/,” høje) og finere end på de tre andre, hvor de er mellem 1%/,”
og 17/5" håje. I øvrigt afviger indskrifterne kun deri, at fonterne fra Såder Viddinge og Sal-
lerup bruger tre, de to andre derimod to punkter efter hvert ord (kun Ortofta-fonten har
oa [A vi VS)
1/8.
Døbefonten i Såder Viddinge.
ingen punkter efter det sidste ord). Alle fire indskrifter har ved begyndelsen og slutningen
et lille kors, der i form ganske stemmer med de kors, vi kender fra andre fonter.
På Ortofta-fonten er flere af runerne lidt udflisede, uden at nogen dog kan give
anledning til tvivl. På de tre andre fonter står de alle meget klare og skarpe, hvad der
ikke mindst gælder de smukke, fine runer på Sallerup-fonten, hvor kun det øverste skille-
tegn efter giarbe er noget ødelagt ved en lille udflisning. Ved min undersøgelse var ind-
Em
7—10. DØBEFONTERNE I SODER VIDDINGE, ORTOFTA, SALLERUP OG HOR 109
skriften på denne font imidlertid: næsten ukendelig på grund af oliefarven og kalken, hvor-
med den tidligere havde været overstrøgen, og som endnu i stor mængde fandtes i runerne,
Først efter at dette overtræk var omhyggelig fjærnet, trådte de smukke runer meget tydelig
frem. Det samme var, om end i mindre grad, tilfældet med indskriften på fonten i Hår.
2 6 Å dl
Døbefonten i Ortofta.
I t-runerne er punkterne på fonterne i Såder Viddinge, Ortofta og Hår særlig i ordet
marten meget store og næsten firkantede, på Sallerup-fonten finere og ovale.
I ,Additamenta ad Monumenta Danica" s. 9 meddelte Ole Worm en meget uheldig
gengivelse af Sallerup-fonten, hvor indskriften dog, når vi ser bort fra de urigtige former
af flere runer og af skilletegnene, af hvilke det sidste mangler ligesom det lille kors ved
begyndelsen og slutningen af indskriften, er læst rigtig med undtagelse af, at punktet i de
to t-runer er overset. Af runefonter, der gjaldt for danske, kendte man 1827 endnu kun
140 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
denne skånske font og fonten i Åkirkeby på Bornholm (Antiqvariske Annaler IV, s. 140).
Den sidste skriver sig imidlertid, således som jeg udførlig har påvist i ,Døbefonten i
Åkirkeby kirke", Kbh. 1887, oprindelig fra Gulland og optages derfor ikke her mellem de
danske runemindesmærker, men vil blive omtalt i indledningen til dette værk i et særligt
kapitel, hvori jeg behandler ,Fremmede runemindesmærker i Danmark”. I Run-Urkunder
no. 1974 gengiver Liljegren indskriften på Sallerup-fonten efter Worm, og han tilfåjer: ,Enligt
Døbefonten i Sallerup.
en uppgift, hvars verklighet jag ej varit i tillfålle granska, skulle dylika funnits vid Hår i
Frosta hårad, samt Såderviddinge, Ortofta och Lilla Harrie i Harjagers hårad”. Fonten i
Lilla Harrie har dog ingen indskrift, men er nær beslægtet med mester Martins fire rune-
fonter og kan derfor også være forfærdiget af ham. G. G. Brunius beskriver i ,Skånes Konst-
historia får Medeltiden«, Lund 1850, s. 495 ff. alle fire skånske runefonter og gengiver på
tav. XII no. 1 fonten i Hår, men i så lille målestok, at man kun får et utydeligt billede af
fremstillingerne, og indskriften viser sig slet ikke på afbildningen. I indskriften er i øvrigt
ikke blot punkterne i t-runerne oversete ligesom hos Worm, men også i F, idet der på alle
fire fonter læses martin og kiarthi for marten og giarhbe. I min ovenfor nævnte af-
7—10. DØBEFONTERNE I SODER VIDDINGE, ORTOFTA, SALLERUP OG HOR 114
handling om ,Døbefonten i Åkirkeby kirke", s. 14 har jeg kort omtalt alle fire fonter og på
de tilhørende tavler meddelt de også her gengivne afbildninger af fonterne i Såder Viddinge
og Sallerup.
Mm
Rg A Ø g 2få
rs
|
ig
1/8.
Døbefonten i Hor.
De foran beskrevne ti døbefonter er de eneste fonter med runeindskrift, der for
tiden kendes fra de nuværende og tidligere danske provinser. Alle ti findes endnu i de
kirker, som de må antages oprindelig at have tilhørt, og de er vistnok alle væsenlig sam-
tidige med kirkerne. Af de seks granitfonter må de fire første henføres til det 12. årh.,
fonterne i Skyum og Brøndum nærmest til dets midte, fonterne i Hanbjærg og Hoptrup
til dets slutning. Fonten i Selde kan med et rundt tal sættes netop til år 1200, og fonten
i Bårse må uden tvivl rykkes lidt ned i det 13. årh. Til dette århundredes første halvdel,
nærmest dets midte, hører de fire skånske sandstensfonter, der alle er udførte af samme
mester og følgelig må anses for samtidige.
b. RØGELSEKAR
dl en afhandling af rektor Bircherod i Odense fra 1701 (trykt i Dånische Biblio-
thec, IV. Stiick, 1743), som jeg tidligere har haft lejlighed til at nævne i dette værk (se II,
s. 352 og 498 og foran s. 64), henlededes opmærksomheden for første gang på forskellige
røgelsekar i fynske kirker, særlig i egnen om Fåborg og Svendborg, på hvilke mesterens
navn var indridset med runer (s. 409 f.).
Samtidig med Bircherod havde også sognepræsten til Landet og Bregninge på
Tåsinge P.J. Lucoppidan omtalt disse kar og gengivet indskrifterne på et par, som Birche-
rod ikke synes at have kendt. I det foran (s. 64 not. 1) nævnte brev til O. Sperling fra
97. Marts 1702 fremhæver han ,foruden dem, som han tidligere har anført« — altså i et
ældre brev til Sperling —, røgelsekarret i kirken i Bøstrup på Langeland og et kar, som
han nylig havde set i kirken i Svinninge på Fyn.
Af disse røgelsekar med runeindskrift er der i nationalmusæet efterhånden samlet
otte, af hvilke de seks med sikkerhed, et syvende med stor sandsynlighed vides oprindelig
at have tilhørt kirker på Fyn, det ottende en kirke på Langeland. Et niende, som ligeledes
oprindelig har haft plads i en kirke på Fyn, er i privat eje. Alle disse ni kar er ifølge
indskrifterne lavede af Jakob rød, og også det tiende nedenfor omtalte røgelsekar med
runer fra en fynsk kirke skyldes uden tvivl den samme mester, skånt det ikke bærer hans
navn. Alle ti kar er støbte af metal (messing eller bronze) og har væsenlig samme form.
Låget er en del stårre end selve karret, og bægge i forening danner omtrent en kugle, når
undtages, at karret hviler på en fod, og at låget ender i en lille afskåren kegle, der bærer
en knap med en ring i. Hele håjden fra foden til enden af knappen er i gennemsnit 8”.
Øverst på karret og nederst på låget er der anbragt tre til hinanden svarende øskener,
gennem hvilke tre tynde jærnstænger kan skydes op og ned. Disse» stænger har forneden
en udvidelse, som hindrer dem i at glide gennem øskenen, og foroven et &je, hvori der
jævnlig er anbragt en mindre stang eller undtagelsesvis nogle små båjler. Det hele hænger
i en ring, hvori man kan holde og svinge karret. Den måde, hvorpå ringen og stængerne
er forbundne, er som oftest yderst simpel, idet ringen ligefrem er stukken ind i 6jnene på
stængerne. Sjældnere er der til ringen fåjet et metalstykke, hvori stængerne hænger, og
1. RØGELSEKARRET FRA HESSELAGER 113
som giver det hele et pynteligere udseende, således som det er tilfældet med det første af
de nedenfor beskrevne kar.
Kun et af karrene bærer en længere indskrift med runer i fire linjer, der alle
løber rundt om hele karret; på de seks består indskriften af en enkelt linje, der ligeledes
løber rundt om karret, medens indskrifterne på de tre andre ikke fylder en hel linje.
Af disse ti kar, der vil blive nærmere omtalte i det følgende, anføres de syv hos
Liljegren, Run-Urkunder no. 1957—63, hvor indskrifterne dog gengives med flere, til dels
betydelige fejl. Det sammesteds som no. 1956 anførte kar fra Svinninge kirke på Fyn, der
kendes fra P.J. Lucoppidans ovenfor nævnte brev til O. Sperling og fra Pontoppidans Mar-
mora Danica I, s. 238, har længe været forsvundet, og det som no. 1964 optagne kar fra
Bregninge kirke på Tåsinge med indskriften ,Mester Bo gjorde mig” er indkommet ved en
misforståelse, der er fremkaldt ved sammenblanding med slutningen af indskriften på den
sammesteds bevarede runeligsten (se foran s. 64 ff.).
1. RØGELSEKARRET FRA HESSELAGER
Hesselager sogn, Gudme herred, Svendborg amt, Fyn
(i nationalmusæet; undersøgt i April og Oktober 1901 og oftere).
— en indberetning fra pastor Vitus Bering i Hesselager af 16. Juli 1809 til kommis-
sjonen for oldsagers opbevaring kendtes der i Hesselager sogn ingen andre oldsager
end et røgelsekar med runer, af hvilke han samtidig meddelte en meget mangelfuld afskrift.
Efter kommissjonens anmodning blev karret (no. 1959 hos Liljegren med bemærkning ,,0an-
gifvet stille") det følgende år indsendt til musæet i København (sml. Collegial-Tidende for
Danmark og Norge, Kbh. 1810, s. 771).
Ligesom på de andre røgelsekar, hvor indskriften består af en enkelt linje, "er
denne anbragt øverst på foden mellem rammestreger. Runerne er i gennemsnit Maule:
Efter det simple kors, hvormed indskriften indledes på dette ligesom på de fleste af de
følgende kar, og i hvilket armen er stillet temmelig skråt på den lodrette stav, følger ordet
mæstær, hvor bistaven i det første + er betydelig længere på venstre end på håjre side
af hovedstaven, hvad der oftere er tilfældet i disse indskrifter; tær (14R) danner en binderune.
Herefter står to fine, men sikre punkter og derpå iakop med op (4B) skrevne sammen;
B-runen er rund i den øverste, men kantet i den nederste del. De fire små fordybninger
efter dette ord synes alle at være virkelige punkter. Det næste ord lyder ryp, efterfulgt
af to punkter, der af hensyn til pladsen er stillede temmelig skråt for hinanden; ybp danner
15
114 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
en binderune, og det fortjæner at fremhæves, at MA, ikke Å bruges som tegn for y. Meget
klare er de følgende runer af (iP binderune) sinnæb; men. efter B, der er kantet både i
M.P. dels ch
9 32 2 4 Zone
Røgelsekarret fra Hesselager,
øverste og nederste del, følger et tegn, hvis betydning kan synes noget usikker. At den
første del er et N kan dog ikke betvivles; men til dette N er der fåjet bistaven af en rune,
som ifølge sin form snarest synes at måtte læses som et nyt N, således som det gengives
1. RØGELSEKARRET FRA HESSELAGER 115
af Liljegren (af Sinnebuu). Af de tre punkter, som Liljegren har herefter, findes der-
imod intet som helst spor i indskriften, hvor %R, efterfulgt af tre fine punkter, slutter sig
umiddelbart til det foregående tegn. Efter punkterne står ff og derpå en af + og R dannet
binderune. Endelig følger de tydelige ord mik : gesus krist. Mellem mik og det foregående
ord findes kun et enkelt, temmelig svagt fremtrædende, men umiskendeligt skilletegn håjt
oppe (oven for bistaven i +); men af et tilsvarende punkt forneden, hvortil der havde været
meget god plads, ses intet som helst spor.
Indskriften lyder altså:
+ mæstær : iakop Eg ryp : åf sinnæbuxhr : gøræ - mik : gesus krist
Vi finder her ikke blot navnet på mesteren, men også på det sted, hvorfra han
var, eller hvor han bode. Dette sted har i indskriften formen sinnæbuxhr. Jeg slutter
heraf, at den tvivlsomme stav, der er sammenslynget med N, skal forestille bistaven af et R,
og at det sidste R i sinnæburhr i virkeligheden er urigtig tilfåjet, idet hele formen må være
fremkommen ved fejlagtig gengivelse af s[ujin(n)æburh ao: -burgh med % som sædvanlig
på denne tid brugt i betydning gh. Har det mulig forekommet runeristeren, at det sammen-
slyngede NR var så utydeligt i sidste del, at han af den grund atter har gentaget R efter %, så
at ordet skal læses sinnæbuhr? Hvad enten vi imidlertid læser sinnæburhr eller -buhr,
menes hermed åbenbart Swinæburgh, det nuværende Svendborg, som tidligere fra det 13. til
langt ind i det 16. årh. skreves Swinehurgh, -borgh, medens vi fra slutningen af det 15. årh.
også finder Sweneborgh, Suenneborgh, Suenborgh, hvoraf det senere Svendborg er opstået (se
J.L. Rohmann, Om Svendborg får Udgangen af det 14de Aarhundrede i »Blandinger fra Sorøe",
Ydet Hæfte, Slagelse 1832, s. 11ff.; Dokumenter vedkommende Svendborg i ,Aktstykker til Op-
lysning især af Danmarks indre Forhold i ældre Tid", Odense 1841, s. 86 ff.; O. Nielsen i
»Blandinger, udgivne af Universitets-Jubilæets danske Samfund" I, s. 342 ff.). Røgelsekarrets
sinnæ- for suinæ- synes mig sikkert at vise, at den forskrift, hvorefter runeristeren ind-
ridsede indskriften, har været skreven med latinske bogstaver, og at han har læst dens
suinæ- som sinnæ-.
Mesterens navn skrives her iakop ryp. Det sidste er en usædvanlig skrivemåde
or røb, som bruges på flere af de andre kar, svarende til de latinske indskrifters ruffus.
Som tilnavn forekommer røt: også på Bårse-fonten (se foran s. 106).
gøræ, i steden for hvilket Liljegren urigtig læser gørar, kan naturligvis være for-
kortet skrivemåde for gørhæ, som vi finder i indskriften på karret fra Ulbølle; man kunde
jo endogså formode, at runeristeren havde brugt den øverste del af bistaven i R også for b,
så at tegnet skal opfattes som en binderune ikke for Rt, men for Rbt. Formen af den
øverste del af bistaven i R kunde måske synes at tale herfor. Jeg er dog mest tilbåjelig
il at antage, at gøræ betegner den virkelige udtale, og at vii denne form har det ældste
eksempel på bortkastelsen af då i fortidsformen gørdæ.
gesus er en almindelig skrivemåde på denne tid ved siden af iesus, idet Ft ge
altså ligesom If ie bruges som betegnelse for je. Endnu hyppigere end påkaldelsen af Jesus
15%
116 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
Krist(us), der også forekommer på røgelsekarret fra Kullerup, eller ,gudf, der står på karrene
fra Ulbølle og Fåborg, er i øvrigt i samtidige indskrifter anråbelsen af jomfru Maria, således
på det forsvundne røgelsekar fra Svinninge, der ender med ordene aufe! : maria : gra, i
altså begyndelsen af den bekendte formel, som vi finder fuldstændig på karret fra Ulbølle;
på karret, som uden tvivl har tilhørt Ollerup kirke, ender indskriften med mariia alene.
Røgelsekarret fra Hesselager bruger altså ligesom de følgende kar formlen ,N. N.
gjorde mig". I modsætning til disse anfører det dog ikke blot mesterens navn, men også
navnet på den by, hvor han bode (Svendborg), hvad der er grunden til, at jeg har stillet
dette kar som no. 1.
At ,mester Jåkob rød" var ,fra Svendborg" eller i hvert fald havde sit
værksted der, forklarer jo tilstrækkelig, at hans røgelsekar særlig fik plads i kirkerne på
Fyn i det nuværende Svendborg amt.
2, RØGELSEKARRET FRA ULBØLLE
Ulbølle sogn, Salling herred, Svendborg amt, Fyn
(i nationalmusæet; undersøgt i April og Oktober 1901 og oftere).
) Barnes fra Ulbølle kirke (no. 1961 hos Liljegren) tildrog sig allerede i begyndelsen
af forrige århundrede oldforskernes opmærksomhed, idet R. Nyerup meddelte kaptajn
Abrahamson en afskrift af de fire linjer, hvori indskriften er fordelt.
Karret ejedes den gang af en privatmand på Fyn, der havde købt det på auktion
efter konsistorialråd Schurmann. Men at det tidligere havde tilhørt Ulbølle kirke, fremgår
med sikkerhed af en optegnelse af Sandvig, som Nyerup samtidig havde fundet og meddelt
Abrahamson, og som blandt andet indeholdt en afskrift af runerne med angivelse af mindes-
mærkets sted: ,Salling Herred, Ulbølle Sogn, paa et Røgelsekar". Det er da klart, at det er
dette ,Røgelse-Kar med Rune-Bogstaver", som anføres i Danske Atlas VI (1774), s. 734 f.
not. h under Ulbølle sogn. Ved Nyerups ivrige bestræbelser lykkedes det også at få karret
udlånt til København, så at Abrahamson kunde underkaste indskriften en omhyggelig under-
søgelse. Som resultat heraf fremkom afhandlingen ,En Runeskrivt paa et gammelt Røgelse-
kar, beskreven og undersøgt af Abrahamson” i ,Skandinavisk Museum+ 1803 II, 2, s. 35 ff.
I året 1826 kom karret endelig til det oldnordiske musæum med en samling old-
sager, der havde tilhørt afdøde justitsråd Lindegaard til Lykkesholm på Fyn, og som hans
enke og arvinger havde skænket musæet (Antiqvariske Annaler IV, s. 561 ff. no. MDLXXII).
1 Således Lucoppidan, hvorimod Marmora Dan. har 4NPt med stunget P 9: v, hvad der måske er rigtigt.
2. RØGELSEKARRET FRA ULBØLLE 117
Des værre har både kar og låg på et enkelt sted lidt betydelig skade ved for-
brænding, og man har på en meget plump måde søgt at bøde på skaden. Over det gennem-
VÆRD
5 Y VW <D
Q SAGS
Røgelsekarret fra Ulbølle,
brændte sted på låget er der nemlig lagt et stykke messingblik, der fastholdes med grove
nagler, og på det tilsvarende sted i selve karret, der ikke er fuldstændig gennembrændt,
men meget tyndt, er der indvendig loddet et stykke blik over det gamle messing. Ved denne
vig MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
udbedring og den samtidig dermed foretagne udbankning er runerne på dette sted i de to
første linjer så at sige fuldstændig ødelagte, og den uheldige restaurator har søgt at høde
derpå ved at ridse nogle ganske meningsløse tegn på de ældres plads, hvad der kun tjæner
til i håj grad at forvirre opfattelsen af disse.
Angående læsningen i det enkelte bemærker jeg følgende:
Ved fem linjer er karret delt i fem, '/,” brede bælter, af hvilke de fire øverste er
fyldte med runer, det femte prydet med et af siksaklinjer dannet ornament.
Som det lille kors lige til håjre for den ene øsken og sammenhængen viser, be-
gynder første linje med de tre klare, ubeskadigede runer Yth, hvor bistaven i + som i reglen
i den følgende del af indskriften og som på karret fra Hesselager er meget længere på
venstre end på håjre side af hovedstaven. Herefter ses endnu tydelig største delen af bi-
staven og en del af hovedstaven i 1 samt den yderste venstre ende af en skråstav, der
sammen med 1 har dannet en binderune for 14. De følgende tegn er næsten helt ødelagte
og gjorte ukendelige ved forsøg på opfriskning lige til den øverste del af den rette stav
og de to tværstave på dens håjre side foran den anden øsken. Der er imidlertid efter de
lævnede svage spor ingen tvivl om, at der her har stået + VINTER : 14PAB : Rf, således at
UR i mæstær har været sammenskrevne til en binderune ganske som i dette ord på
røgelsekarrene fra Hesselager og Heden og i ordet magistær på karret fra Fåborg. I iakop
har AP ligeledes dannet en binderune som i iakobus på karrene fra Fåborg og Lunde. Af
de ødelagte tegn er det med 14 sammenslyngede R helt forvansket; men af de følgende
punkter spores endnu det øverste, og derefter følges tydelig HH, hvorimod den med 4 sam-
menslyngede Y-stav så vel som de herefter følgende 4B : R er helt forstyrrede ved opfrisk-
ningen. Skrivemåden røp (for ryb på karret fra Hesselager) finder vi ligeledes på karrene
fra Heden og Hundstrup, og dette er jo den sædvanlige skrivemåde, der også stemmer
med Bårse-fontens røth. I modsætning til denne efter min mening fuldstændig sikre læs-
ning har Abrahamson, ledet på vildspor af de ved den senere restauration indkraådsede tegn,
formodet, at indskriften begyndte med ordene ,Mes(ter Armafo)dt. Dog anser han selv
denne læsning for lidet sandsynlig.
Tegnene efter øskenen er alle meget tydelige og velbevarede. Efter b:, der hører
sammen med det foregående [r]ø, følger gørhæ med to punkter efter, der ligesom punkterne
efter b og efter R hen imod linjens slutning uden tvingende grund er stillede meget skråt
for hinanden. I mik er der i steden for P først urigtig ridset b. I han danner an (med
en forholdsvis lille a- og en stor n-stav) en binderune, der i øvrigt har ganske samme
form som på Øster Brønderslev-stenen. Af hensyn til k-staven står de følgende punkter
meget skråt for hinanden, og det nederste løber næsten sammen med rammestregen. Den
næste rune er et F, hvis bistav når helt ned til foden af hovedstaven; for så vidt svarer
denne rune i form altså nåje til det følgende P, der ganske stemmer med P i sidste linje.
Anden linje indledes ligesom den første med et kors, i hvilket hovedstaven dog
når helt ud til rammestregerne, og tværstaven er betydelig kortere end i første linje. I be-
gyndelsen af linjen er i øvrigt de to første tegn (k og binderunen for æl eller læ) med de
=: ES EnG
«GCC
2, RØGELSEKARRET FRA ULBØLLE 119
to punkter efter, de tre næste runer RIf med det enkelte punkt efter og det følgende F alle
klare og sikre; men herefter følger en række ødelagte og opfriskede tegn lige til R med
punktet efter under den lævnede del af £ foran den anden øsken i første linje. Hvad der
har stået her, kan kun udfindes ved formodning. De tre runer nærmest efter f', der synes
at måtte læses tlf, og de to lige foran R, der har formen 1Y (en rune, som ikke forekommer
i det yngste runealfabet, men som stemmer med en af de k-former, der bruges i ind-
skrifterne med den længere runerække), er alle fremkomne ved opfriskning af de spor, som
de oprindelige tegn havde efterladt. Hele den følgende del af indskriften kan ingen som
helst tvivl vække med hensyn til formen af de enkelte tegn. Foreløbig bemærker jeg kun:
i mærufæ i anden linje ender hovedstaven i det første + ved en skødesløshed af rune-
risteren et godt stykke oven for rammestregen; det sidste tegn i ordet kan naturligvis lige
så godt være binderune for æt som for tæ (sml. æl eller læ i linjens begyndelse).
I det tredje ord i tredje linje er punktet i ' åbenbart glemt, og i det følgende +
er bistavene på venstre side af hovedstaven næsten helt ødelagte.
I fjærde linje danner YP en binderune, hvorfor den håjre bistav i Y er meget kort.
Midt i samme linje er der først skrevet et R, som af runeristeren selv er rettet til B, ligesom
han i første linje har rettet P til P.
Lige efter runerne gengiver jeg da hele indskriften således:
— PEN NEM i
+ mæstæf[r] ;; ia[kop : r]øb : gørbæ : mik : han : gifær : mik : bæn
læ æt
Helnæs huser kø mær ute sulten pesh
. PESTEN . STED
bæn : mik : kørbæ : aue . mariagrasia : plena : domn : tkum
bentik : tatu : in : mleri : ibus : ebmyæfilnhi
Medens stårste delen af denne indskrift, nemlig hele første linje og slutningen fra
ordet gup i anden linje til og med m(u)l(i)eri[i]bus i fjærde linje, er overordenlig klar,
indeholder anden linje store og måske uløselige vanskeligheder, Også betydningen af de
ti sidste runer i fjærde linje er ganske usikker,
At runeristeren ikke har udført sit arbejde med særlig omhu, viser hans rettelser
af P og R i første og fjærde linje til ” og B. Han har ligeledes -glemt punktet i P i PÆRPt i
tredje og vel også i 1 i BiHIP i fjærde linje. Endvidere har han urigtig sidst i anden linje
skrevet hikkb sihnn for hik sihne. Og hans hehandling af de latinske ord i englens hilsen
til Maria, der jævnlig skrives forkortede (domn, ikum, bentik, mleri), men som i øvrigt
ikke kan give anledning til tvivl eller misforståelse, viser tydelig, at han ikke har været stiv
i Latinen: ikke blot skriver han mariagrasia i ét ord med 4f som binderune, uagtet 4 ender
det ene, og f begynder det næste ord; men han adskiller ved punkter ben(e)tik : ta og
skriver den sidste stavelse sammen med tu; ligeledes skiller han m(u)l(i)eri : ibus og
skriver det sidste I to gange. Også på kirkeklokken fra Hæstrup står der mulier : ibus.
Klar er altså hele første linje (,Mester Jakob rød gjorde mig; han giver mig til
den”) og indskriftens slutning fra de to sidste ord i anden linje til runerne efter ibus
120 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
(,Gud signe den, der gjorde mig. Ave Maria, gratia plena : Dominus tecum; benedicta tu in
mulieribus«).. Derimod volder hele den øvrige del af anden linje, som foran bemærket, de
største vanskeligheder. Abrahamsons forsøg på at løse gåden er i sin helhed faldet håjst
uheldigt ud, og det lider af så mange fejl og vilkårligheder, at jeg her ikke skal dvæle
nærmere derved. I det tredje sidste ord i linjen, siul, finder han dog ordet ,sjælf, og i en
note (s. 46) bemærker han, at merud, som han læser i steden for mærutæ, mulig er et
egennavn, svarende til Merde eller Mærædhe, som findes i gamle dokumenter. Endelig an-
tager han hel, som han læser i linjens begyndelse, for forkortning af ordet »hellig”. I det
forsøg på en tolkning, som jeg med stor tvivl fremsætter i det følgende, slutter jeg mig til
den nævnte opfattelse af disse tre ord.
Efter at indskriften har meddelt, at røgelsekarret er lavet af ,mester Jakob rød",
siger den, at han skænker det som gave til en i det følgende nævnt person eller til et nær-
mere angivet sted, hvor det i fremtiden skulde bruges. At de to læselige ord først i anden
linje (hæl og rik) er skrevne forkortede ligesom flere ord i den latinske del af indskriften,
og at det samme er tilfældet med det første læselige ord efter de forstyrrede runer (kær),
kan næppe være tvivlsomt. Men herefter følger +Nh : RY. Jeg formoder, at disse ord, der,
når de læses lige efter runerne, synes ganske meningsløse, skal betyde %Nø : PRÆ, idet rune-
risteren med den skødesløshed, hvorpå han har givet mange beviser, har skrevet P for P
og desuden har ombyttet PR. Han har naturligvis haft en forskrift, som måske ikke overalt
har været fuldkommen tydelig eller nøjagtig, hvorefter han har indridset runerne. Hele
sætningen foreslår jeg da at læse: han gifær mik pæn hæl(gæ) rik(æ) k[rist fyJr
kær(æ) husfrø mærutæ siul, ,han giver mig til den hellige mægtige Kristus (skænker
mig til Kristkirken) for (til frelse for) den (sin) kære hustru Mærutes (Mærtes) sjæl". At
det ødelagte sted i indskriften netop kan udfyldes kfrist : fy]r, er utvivlsomt. Derimod
vækker skrivemåden siul for ,sjælf på denne tid naturligvis betænkelighed; men netop
dette ord skrives jo fra gammel tid på mange forskellige måder, og brugen af N for 4, som
vi snarere ventede (sml. Tillise-stenen), er vel i og for sig ikke mærkeligere, end at mester
Jakobs tilnavn på røgelsekarrene både skrives ryp og røbp.
Betydningen af de ti sidste runer i indskriften er det selvfølgelig umuligt at be-
stemme med sikkerhed. De kan jo indeholde forkortede ord, og da der til englens hilsen
til Maria jævnlig fåjes Elisabeths ord: et benedictus fructus ventris tui, ligger det måske nær
ved første &jekast at formode, at de to runer !B netop er en forkortelse af e(t) b(enedictus).
De følgende runer lader sig dog slet ikke forene hermed. Snarere kunde man derfor an-
tage, at de tre runer fBY ved en tilknytning til Elisabeths ord skulde betyde ,et benedicta
Mærutæ". Også dette er dog i håjeste grad tvivlsomt. Langt sandsynligere finder jeg det,
at disse runer slet ikke har nogen virkelig sproglig betydning, men at de på må og få er
tilføjede efter den egenlige indskrift blot for at fylde det tomme rum.
3. RØGELSEKARRET FRA HEDEN
Heden sogn, Salling herred, Svendborg amt, Fyn
(i nationalmusæet; undersøgt i April og Oktober 1901 og oftere).
DE røgelsekar (hos Liljegren no. 1962 med bemærkning ,,Qangifvet stålle”), der siden
1810 har været i nationalmusæets eje, omtales udførlig i det femte stykke (bl. 17—18)
af ,Professor N. v. Havens Optegnelser om fyenske Antiquiteter« (håndskrift fra sidste halvdel
af det 18. årh. i det antikvarisk-topografiske arkiv; se II, s. 355 ff.), hvor der tillige med-
deles meget omhyggelige afbildninger af karrets to halvdele (for- og bagside).
Ifølge en indberetning fra pastor Pingel i Nårre Søby af 28. Juli 1809 til kommis-
sjonen for oldsagers opbevaring fandtes karret den gang i Søby kirke (Åsum herred, Odense
amt), medens der i annekskirken i Heden var et kar uden indskrift. Bægge kar, der således
uden tvivl en gang er blevne ombyttede, indsendtes det følgende år til musæet i Køben-
havn; her er karret med runeindskriften, der oprindelig har tilhørt Heden kirke, mærket
med navnet Nårre Søby efter den kirke, hvor det sidst havde plads.
Som på de to foran omtalte røgelsekar er der ved indskriftens begyndelse anbragt
et kors, i hvilket armen er betydelig længere på håjre end på venstre side. Herefter følger de
to klare ord mæstær røb, imellem hvilke der ikke findes skilletegn. I Y løber hovedstaven
forneden gennem bægge rammestreger. I røb er bistaven i P på grund af øskenen anbragt
langt nede på hovedstaven (hos Liljegren gengives denne rune derfor urigtig som b). Efter
et nyt kors, som af hensyn til øskenen er meget lavt, følger en indskrift på Latin, der be-
gynder med de meget tydelige ord kraåas dåbor toto die, mellem hvilke der ikke bruges
skilletegn; dog kan øskenen foran die tjæne som skilletegn mellem dette og det foregående
ord. Derimod findes to kraftige punkter efter die. Herefter står de to klare runer hl og
derpå et "', som er stærkt beskadiget, særlig lige over det sted, hvor bistaven træffer hoved-
staven; dog viser bægge stave sig endnu fuldkommen tydelig i deres hele form. Derimod
er de to følgende tegn for en stor del ødelagte. Metallet har nemlig på dette sted lidt
skade ved ophedningen, og for at bøde herpå er der loddet et lille stykke blik indvendig
på karret. Af runen lige efter ' er hele hovedstaven dog i alt væsenligt bevaret; men hvor
bistaven har ligget, findes der en ved lodningen og den samtidige udbankning fremkommen
16
1929 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
lang dyb fure i metallet, hvori stavens form imidlertid endnu er kendelig. Her har utvivl-
somt stået et h, hvis hovedstav har raget et lille stykke op over bistaven. Herefter ses
kun øverste del af en ret stav med et hul på enden, der ligesom furen over h-runens bi-
stav og ligesom det nederste af de to følgende huller tydelig skyldes den ved karrets ud-
bedring foretagne udbankning. Det øverste mindre og regelmæssige hul er derimod det
øverste af de to oprindelige skilletegn efter ordet. Af det nederste, der er forstyrret ved
udbankningen, spores endnu et par tydelige lævninger nede ved rammestregen.
Efter punkterne følger et meget klart f, der dog ligesom det foregående F er en
del beskadiget lige over det sted, hvor bistaven støder sammen med hovedstaven. Denne
sidste bærer på venstre side en fuldkommen klar, men lidt svagere fremtrædende bistav,
der sammen med f danner en binderune for 4f. Her står sikkert ago, efterfulgt af to
punkter. Således har også v. Haven rigtig læst dette ord; men han antager med urette, at
der ikke har stået nogen rune mellem ago og det foregående sik. Af Liljegren gengives
dette sted således: sik..:go:. Han har altså rigtig set, at der har fulgt to runer efter
sik; men han har overset bistaven på F-runen. Det sidste ord kotidie er ved øskenen
skilt i to dele.
Indskriften lyder altså:
+ mæstær røb + kras dabor toto die: sik(u)x : ago Skotidies
At den første af de to ødelagte runer efter sik ifølge de lævnede tydelige spor
har været et h, har vi ovenfor påvist. Lige så sikkert viser sammenhængen, at den rune,
der har fulgt efter h, kun kan have været et t (med en lille tværstav over hovedstaven
som på de andre steder i indskriften), hvad der også passer både med pladsen og med
den bevarede øverste del af staven. Her har altså stået sikue a: sikkue, idet den dob-
belte medlyd som sædvanlig i runeskriften udtrykkes ved et enkelt tegn; sikue må nemlig
være det ord, der med sædvanlig latinsk retskrivning lyder sicque. Både latinsk c og g
skrives jo regelmæssig med PF (således altid i runehåndskriftet af skånske lov), og at der
kun bruges et enkelt ', kan ikke vække forundring, da det lå nær at opfatte sicque som ét
ord; men selv i klare sammensætninger, hvor det ene led ender, og det andet begynder
med samme medlyd, finder vi som bekendt fra de ældste tider skrivemåden med enkelt
medlyd (sml. Die runenschrift s. 333 $ 17).
Der er altså ingen tvivl om indskriftens læsning. Men hvilken betydning har de
i sig selv klare og letforståelige ord i den latinske sætning, der følger efter mesterens navn:
Cras dabor toto die, sicque ago q(u)otidie, ,I morgen skal jeg gives hele dagen, og således
går jeg hver dag"? v. Haven forklarer indskriften således: ,Mæster Rød (det er Mandens
navn”). I morgen (siger ildpotten) skal jeg staae og røge den heele dag: og saa gjør jeg
1 Det er tvivlsomt, om ordene mæstær røbp danner indskriftens begyndelse (i overensstemmelse med indskrift-
erne på de andre røgelsekar) eller dens slutning. At de er indridsede sidst, synes det foregående die mig at vise,
? Herved mener han, som det fremgår af hans følgende bemærkninger, navnet på den, der har indridset runerne,
ikke på den, der har støbt karret.
zCSCQCQCQCQC&C&CCCCCCC&&&&&&&&&&X&&&&C&&&&x…x………$…C…$Q$"—m—mmrmmmseemmme
3, RØGELSEKARRET FRA HEDEN 193
hver dag”, og han tilfåjer: ,dabor er vel efter ordet: ,jeg skal gives", men ,skal staae
og røge" det forklarer meeningen bedre”. Skånt dabor umulig kan have den betydning, som
v. Haven tillægger det — snarere ventede man i så fald dabo, ,jeg skal give, yde” —, har
Røgelsekarret fra Heden.
han dog vistnok rigtig gættet indskriftens mening. Jeg har tænkt mig, at dabor skyldes
en ikke ualmindelig fejl af indskriftens forfatter, som i steden for ' skrev 1. Sammenblanding
af disse to runer, der minder om den i ældre runeindskrifter ret hyppige forveksling af +
og +, forekommer ikke sjælden i senere tid: i indskriften på Flatdal-stenen fra Telemarken,
16+
194 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
af hvilken jeg har meddelt en afbildning i ,Døbefonten i Åkirkeby kirke", s. 54, skrives tre
gange P for 1 og en gang omvendt 1 for If, medens bægge tegn ellers bruges i deres sæd-
vanlige betydning. I runehåndskriftet af skånske lov står på samme måde APNkP for 41NkP IV, 9
og Bår for B41 XIV, 4, I lighed hermed formoder jeg, at der i forskriften, som har fore-
ligget for den, der indridsede runerne på røgelsekarret fra Heden, har stået HBåR for MBAR.
For at få et velbekendt ord i steden for det meningsløse tabor har runeristeren da for-
synet 1 med den lille tværstav, som gjorde det til tegn for d. Indskriften skal følgelig lyde:
Cras labor toto die, sicque ago g(u)otidie, ,I morgen (er der, vil der blive) arbejde hele dagen,
og således går jeg (vil jeg fremdeles komme til at gåre) hver dag”. I disse ord udtaler
karret altså, hvad det skal udrette, når det den følgende dag tages i brug efter at være
kommet i kirkens eje: det skal da arbejde (udsende røgelse) hele den dag, og således skal
det fremdeles gåre dag for dag.
Skånt indskriften altså i enhver henseende vilde give god mening ved den af mig
foreslåede læsemåde, anser jeg det dog for meget tvivlsomt, om mit /abor for dabor virkelig
har truffet det rette. Håjst tiltalende finder jeg nemlig en anden formodning, som jeg
skylder professor Gertz. Han mener, at der i steden for dabor skal læses dapor. Af latinsk
daps, »(retter ved) et fint måltid, festmåltid", dannede man i den senere Latinitet de to
udsagnsord dapeére, der i glossarierne forklares ,leve håjt, gøre sig til gode med fin mad",
og dapare, der forklares — edere, manducare. Ved siden af dapare har man uden tvivl også
haft formen dapari, ligesom man har epulare — epulari, fluctuare — fluctuari 0. s. v. Ind-
skriftens dapor har altså væsenlig samme betydning som epulor, ,jeg nyder et festmåltid",
hvad der jo passer fortræffelig i sammenhængen: ,I morgen (på min indvielsesdag) nyder
jeg festmåltid (fortærer jeg den kostelige røgelse) hele dagen, og således går jeg (fremdeles)
hver dag”. Da indskrifterne på røgelsekarrene nåjagtig adskiller Bb og Bp, må man vel
antage, at runeristeren forsætlig har udeladt punkterne i B, hvorved han fik det velbekendte
dabor i steden for det sjældne og ham måske ubekendte dapor.
Skade kun, at formen dapor ellers ikke lader sig påvise; ti unægtelig bliver ind-
skriften både indholdsrigere og morsommere ved Gertz” dapor end ved mit /abor. Dog er
dette selvfølgelig ikke tilstrækkeligt til at afgåre, hvilken læsemåde dér har truffet det rette,
og da bægge ord har samme kvantitet, passer de lige godt i det vers, hvori indskriften er
affattet, og som består af to katalektiske trochæiske dimetre, der rimer med hinanden:
dapor
Cras labor toto die,
stegue ago gq(u)otidie.
Medens de latinske gravindskrifter i metrisk form på runeligstenene regelmæssig
er affattede i heksametre, således som det f. eks. fremgår af indskrifterne på Føvling-stenen
og på Sal-stenen II, har forfatteren af indskriften på røgelsekarret fra Heden altså benyttet
et af de fra Horats kendte trochæiske versemål.
4, RØGELSEKARRET FRA OLLERUP (?)
Ollerup sogn, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn
(i nationalmusæet; undersøgt i April og Oktober 1901 og oftere).
ID af de røgelsekar med runeindskrift, som længst har været i nationalmusæets eje, er
Liljegrens no. 1960, af hvilket en smuk afbildning ved Magnus Petersen findes hos
Stephens, Old-northern Runic Monuments Il, s. 664. Det vides ikke, når eller af hvem dette
kar er indsendt til musæet, og heller ikke angives det nogetsteds, fra hvilken kirke det er
kommet; men da Bircherod i sin foran (s. 112) nævnte afhandling mellem de kirker, i hvilke
han havde fundet røgelsekar, som var støbte af mester Jacobus ruffus, opregner kirkerne i
Fåborg, Ollerup, Stenstrup, Lunde og Heden, og da karrene fra de fire af disse kirker findes
i nationalmusæet, som desuden ejer tre andre af mester Jakobs røgelsekar, hvis oprindelige
plads ligeledes kendes (Hesselager, Ulbølle og Bøstrup), anser jeg det for i højeste grad
sandsynligt, for ikke at sige sikkert, at det eneste af de i musæet bevarede kar, om hvis
sted der mangler oplysning, er det, som Bircherod havde fundet i Ollerup kirke.
Den meget tydelige indskrift på det smukke, særdeles vel bevarede kar lyder:
+ magistær : iakobus : me fecit:toke : køptæ mik : mariia
I modsætning til indskrifterne på de foran omtalte røgelsekar forekommer der ingen
binderuner i indskriften på karret fra Ollerup. I iakobus findes i nederste del af B-runen
en lille tilfældig fordybning mellem hovedstaven og bistavene. Den lille streg i t-runerne i
me, fecit og toke har samme hældende form som staven i t-runerne, men er meget
kortere. I fecit udtrykkes latinsk e i forbindelsen ci ved runen Ll, der i den yngste rune-
skrift regelmæssig bruges som tegn for z (sml. foran s. 67 og s. 77). Det samme er tilfældet
på de andre røgelsekar, der har dette ord.
mariia skrives her med dobbelt I for at betegne det lange i, hvad vi også ellers,
skånt sjælden, finder eksempler på i runeindskrifterne. Derimod går det naturligvis ikke an
med Stephens på det ovenfor anførte sted s. 665 at læse mariia som to ord marii a
med betydningen ,Maria ejer". Formen Mari for Maria, som efter min formodning fore-
kommer på Gæssingholm-stenen (foran s. 46), vilde sikkert ikke være skrevet med dobbelt I,
126 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
og der kan næppe være tvivl om, at runeristeren, hvis mariia skulde forstås som to ord,
ligesom i den foregående del af indskriften havde brugt skilletegn mellem de to ord og
desuden havde tilfåjet mik efter a. Selv om mik kunde tænkes udeladt af hensyn til
pladsen, gælder dette ikke skilletegnet mellem mari(i)a, som der netop havde været særlig
MP delsæck
Røgelsekarret fra Ollerup (?).
grund til at bruge her for at undgå misforståelse. Stephens” læsning og tolkning skyldes
også kun hans urigtige antagelse, at formlen ,,N. N. ejer (mig)” forekommer på en mængde
genstande både med de ældre og yngre runer.
Indskriften, hvis første sætning er på Latin, medens den anden er på Dansk, med-
deler altså ikke blot som sædvanlig, at Jakob (rød) lavede karret, men tillige, at Toke købte
5. RØGELSEKARRET FRA FÅBORG 127
det og følgelig skænkede det til kirken, hvorpå der tilfåjes Maréa, ligesom karret fra Ulbølle
har aue maria o. s.v., det forsvundne kar fra Svinninge ifølge Lucoppidans foran (s. 112
og s. 116) nævnte meddelelse til 0. Sperling og Marmora Danica I (1739), s. 238 begyndelsen
af samme formel aufe (auve?) maria gra og karrene fra Hesselager og Kullerup gesus
krist. Af ordet Maria på karrene fra Ollerup, Svinninge og Ulbølle eller af Jesus Krist på
karrene fra Hesselager og Kullerup tår vi dog ikke slutte, at de tre førstnævnte kirker var
indviede til jomfru Maria og de to sidste til Kristus, skånt det er meget muligt.
5. RØGELSEKARRET FRA FÅBORG
Fåborg, Svendborg amt, Fyn
(i nationalmusæet; undersøgt i April og Oktober 1901 og oftere).
De røgelsekar (hos Liljegren no. 1958) nævnes i Danske Atlas VI (1774), s. 792 som
tilhørende Fåborg kirke. I begyndelsen af forrige århundrede kom det i kancelliråd
Tholstrups eje i Fåborg, af hvem det 1811 skænkedes til musæet.
Karret bærer en indskrift, som i det hele må kaldes meget tydelig, skånt enkelte
linjer nu træder temmelig svagt frem. Ved en senere meget plumpt udført reparation for
at indsætte en ny øsken er der mellem ordene fabær og fecip boret tre huller helt igennem
karret, af hvilke dog kun det mellemste, hvor den ældre øsken havde plads, er benyttet,
idet den nye øsken er anbragt her. De to andre huller, der er frie, har ødelagt de to
runer Yt mellem fabær og fecip, således at af Y kun øverste del med bistavene er lævnet
og af + kun øverste og nederste del af hovedstaven, medens punktet på midten er for-
svundet. Sammenhængen og de lævnede dele af runerne sætter det jo uden for al tvivl,
at her har stået Yt.
198 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
Angående de enkelte tegn bemærkes i øvrigt:
I mågistær er øverste del af bistaven i P helt forsvunden og punktet mellem
hoved- og bistaven svagt, men tydeligt; i binderunen for tær er bistaven i 1 ligeledes svag,
men følges dog endnu i sin hele længde. Herefter findes tre svagt fremtrædende punkter.
I iakobus er den med ? forbundne a-stav svag, men tydelig. Herefter står tre punkter med
flere naturlige fordybninger imellem og til håjre for de to nederste. I ruffus er formen af
de to P-runer temmelig afvigende. De tre punkter herefter er meget tydelige. Efter gup,
i hvilket u-runens hovedstav rager et stykke op over bistaven, står kun to punkter af
hensyn til pladsen (bistaven i b).
Indskriften, der ligesom den følgende meget lignende på røgelsekarret fra Lunde
ikke indledes med et kors, lyder da:
magistær :iakobus : ruffus : fabær - m(e) fecip: gup : si
Skønt magistær, svarende til det danske mæstær i andre indskrifter, alene ud-
trykker det samme som ordet smidr, smid i ældre tid, bruger denne og den følgende ind-
skrift dog om mesteren ikke blot betegnelsen magister, men også faber, hvilket sidste
nærmest oversætter det gamle danske smid: ,(Kobber)smed mester Jakob rød".
fecib skrives her ligesom på røgelsekarret fra Bøstrup og andetsteds med P, medens
indskrifterne på karrene fra Ollerup og Lunde bruger det almindelige 1.
Slutningen af indskriften gup : si er naturligvis forkortelse for gup : si(hne) eller
fuldstændig — som der står på karret fra Ulbølle — gup si(hne pæn mik gørpæ). At
den første sætning er på Latin, den sidste på Dansk, stemmer med indskriften på karret
fra Ollerup, hvor blandingen af Latin og Dansk er endnu mere påfaldende end her. Også
på andre røgelsekar finder vi dansk og latinsk sprog mellem hinanden: karret fra Heden
har det danske mæstær røp foran eller efter den latinske indskrift, medens indskriften på
karret fra Hundstrup kun består af de to ord magistær røp (sml. nedenfor s. 133). At
karret fra Ulbølle sammen med den danske indskrift har englens hilsen til Maria på Latin,
kender vi jo også fra andre samtidige indskrifter.
6. RØGELSEKARRET FRA LUNDE
Lunde sogn, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn
(i nationalmusæet ; undersøgt i April og Oktober 1901 og oftere).
OQ dette røgelsekar, hvis indskrift Bircherod i sin foran (s. 112) nævnte afhandling gen-
giver således: Magister Jacobus Ruffus Faber Me fecit, sendte kapellanen for Sten-
strup og Lunde menigheder, pastor N. Olivarius, d. 20. Juli 1808 en meddelelse (i national-
musæets antikvarisk -topografiske arkiv) til kommissjonen for oldsagers opbevaring, hvoraf
det fremgik, at karret endnu den gang fandtes i Lunde kirke. Året efter indsendtes det til det
oldnordiske musæum som gave fra gehejmerådinde Bille-Brahe til Egeskov, der ejede kirken.
Den overordenlig tydelige indskrift, som allerede pastor Olivarius i den nævnte
indberetning havde gengivet ret nåjagtig, stemmer nåje med indskriften på karret fra Fåborg
kirke og lyder:
; magis : tær: iakobus : ruffus : fabær : me fecit :
Skilletegnene dannes ligesom på røgelsekarret fra Fåborg kirke af tre og på et
enkelt sted af to punkter, men anvendes noget hyppigere end på dette, idet de også står
foran det første Y, hvor der findes to punkter, medens der på de andre steder bruges tre.
Selv i ordet magistær er tær ved tre punkter skilt fra ordets første del (ganske som der
i indskriften på såjlefoden fra Børglum i ordet mester står skilletegn mellem mes og ter),
og tre punkter står også efter øskenen foran fabær og foran øskenen efter fecit. Kun
mellem me fecit udelades skilletegnene som sædvanlig.
7. RØGELSEKARRET FRA BØSTRUP
Bøstrup sogn, Nårre herred på Langeland, Svendborg amt, Fyn
(i nationalmusæet; undersøgt i April og Oktober 1901 og oftere).
DD kar, der er en del beskadiget, fandtes tidligere i Bøstrup kirke på Langeland og
skænkedes 1842 til det oldnordiske musæum af grev Ahlefeldt-Laurvigen. Musæet kom
derved i besiddelse af det ottende af de af Jakob rød støbte røgelsekar med runer.
Karret, der var ukendt for Liljegren, omtales første gang i det foran (s. 112) nævnte
brev fra P. J. Lucoppidan til 0. Sperling, hvor indskriften gengives — ret nåjagtig — med
runer. Det er tidligere afbildet hos J. J. A. Worsaae, Nordiske Oldsager i det kgl. Museum
i Kjøbenhavn, Kbh. 1859, s. 149 no. 541, og indskriften gengives af Stephens, Old-northern
Runic Monuments Il, s. 665.
Som på de fleste andre røgelsekar har indskriften på karret fra Bøstrup været
indledet med et kors, der dog er ødelagt ved et brud i metallet, så at kun de yderste
ender af tværarmen endnu er bevarede i temmelig svage, men tydelige spor. Ved et andet
brud er stårste delen af hovedstaven i 4 og hele det følgende ?' samt øverste del af hoved-
staven og øverste bistav i 4 i ordet IP4BNN forsvundne. De to Y-former er noget usæd-
vanlige, idet staven til venstre når helt eller næsten helt ned til rammestregen, hvorimod
den anden stav er anbragt håjere oppe på hovedstaven. Denne Y-form stemmer for så
vidt med de tre P-runer i indskriften, som vi også kender fra karret fra Ulbølle og til dels
EEG NERE
8. RØGELSEKARRET FRA HUNDSTRUP 131
i ordet ruffus fra karret fra Lunde. s-runen har to gange formen nN, én gang h, der alene
bruges på de foran beskrevne kar. Enkelte af runestavene løber ligesom på flere af de andre
kar gennem den øverste eller nederste rammestreg ud til de dermed parallelle linjer. Også
i det efter korset følgende tegn X løber de to streger gennem den nederste rammestreg. I ind-
skriften forekommer der ingen binderuner, ligesom det er tilfældet på karret fra Ollerup.
Indskriften lyder:
(+) magistær : ia[k](o)bus : ruffus : me fecip :X
Som foran omtalt skrives ordet fecib her med P ligesom på karret fra Fåborg.
Ved sine runeformer og sin hele udførelse går Bøstrup-karrets indskrift indtryk
af at være udført af en anden runerister end indskrifterne på de tidligere omtalte kar. Af
disse synes dog kun runerne på karrene fra Fåborg og Lunde uagtet den forskellige skrive-
måde af ordet fecit mig med sandsynlighed at kunne henføres til samme mand.
Tegnet X ved slutningen af indskriften betegner uden tvivl Kristus, og samme
betydning har vel også ordet gup på karret fra Fåborg.
8, RØGELSEKARRET FRA HUNDSTRUP
Hundstrup sogn, Salling herred, Svendborg amt, Fyn
(undersøgt i November 1902).
KE Havens foran (s. 121) nævnte beskrivelse af røgelsekarret i Heden kirke omtales også
et lignende kar i Hundstrup kirke. v, Haven, der urigtig antager, at Jakob rød er navnet
på runeristeren, ikke på kobbersmeden (se foran s. 122), undrer sig over, at han ikke overalt
har kaldt sig med samme navn, og som eksempler på de forskellige navneformer anfører
han: ,Paa en af samme slags ildpotter kaldes han Jacobus Ruffus. Paa en anden i Hund-
strup kirke Magister Rød, paa denne aftegnede potte Mester Rød”.
Ved de undersøgelser, jeg anstillede for om muligt at komme på spor efter røgelse-
karret fra Hundstrup, viste det sig, at det for længere tid siden var blevet ført fra kirken
i Hundstrup, der hører under baroniet Lehn, til afdøde lensbaron udenrigsminister Rosen-
&rn-Lehns samling på Orebygård (under baroniet Guldborgland) på Låland. Ved velvillig
imødekommenhed fra den nuværende besidder af Guldborgland, lensbaron kammerherre
Rosenérn-Lehn, blev karret efter anmodning af direktør W. Mollerup i November 1902 sendt
til nationalmusæet, for at jeg der kunde underkaste det en nærmere undersøgelse.
17=
132 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
Karret er i det hele taget meget vel bevaret. Kun foden er lidt beskadiget, den
øverste knap på låget mangler, og den ene øsken på den nederste del er brudt itu. Skaden
på dette sted er som sædvanlig udbedret meget plumpt.
M.P delsesc.
Røgelsekarret fra Hundstrup.
I formen af de på karrets nederste del anbragte, temmelig råt udførte ornamenter
adskiller dette kar sig en del fra de tidligere omtalte. Indskriften danner heller ikke som
på disse en hel linje, der løber omkring karret; men den består kun af to ord, der er for-
8. RØGELSEKARRET FRA HUNDSTRUP 133
delte i to linjer lige under hinanden. De ret skødesløst indridsede runer er for stårste
delen meget tydelige.
Det første ord er YAFIMNFR. Lige under bistaven i 41 findes mellem den og hoved-
staven et ved støbningen fremkommet tilfældigt hul i metallet af ganske samme art som
på flere andre steder; det adskiller sig bestemt fra de indridsede linjer, skånt det ved første
&jekast let kan få udseende af at høre til runen og at være anbragt med forsæt. Punktet
i P dannes af en temmelig lang streg. I den sidste rune i ordet (R) er hovedstaven næsten
fuldstændig forsvunden ved slid oven for og et lille stykke neden for det sted, hvor den
støder sammen med bistaven. Også hovedstaven i det foregående 1 er noget udslidt på
det tilsvarende sted. Af R-runen er imidlertid ikke blot den nævnte del af hovedstaven,
men også en derpå anbragt bistav for +-runen udslidt. Svage spor findes dog endnu af
denne stav i dens hele længde, som viser, at her oprindelig har stået en binderune for ær
som på flere af de andre kar, og at ordet altså må læses magistær (ikke magistr).
Meget klart står det nedenunder anbragte Réb.
Hele indskriften lyder altså magis ær røb, idet det danske røp her er føjet til
det latinske magistær, ganske som vi på døbefonten i Bårse finder det latinske Esgerus
forbundet med det danske røt4. Omvendt havde det forsvundne røgelsekar i Svinninge kirke
ifølge P. J. Lucoppidans foran (s. 112) omtalte meddelelse til O. Sperling og Pontoppidans
Marmora Danica I, s. 238 navnet i formen Y1414R : IHPABNU : RAPPNH, altså navnet i den la-
tinske form forbundet med det danske mæstær. Hvis vi tår slutte fra de nu kendte kar,
har de dog i reglen enten haft navnet i dansk form forbundet med mæstær, eller i la-
tinsk form forbundet med magistær.
9. RØGELSEKARRET FRA STENSTRUP
Stenstrup sogn, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn
(i nationalmusæet; undersøgt i April og Oktober 1901 og oftere).
I sin indberetning om røgelsekarret i Lunde kirke (foran s. 129) omtalte pastor Olivarius
også karret i Stenstrup (no. 1963 hos Liljegren), hvis to halvdele (for- og bagside) han
har forsøgt at afbilde. Sammen med karret fra Lunde kirke indsendtes også karret fra Sten-
strup til det oldnordiske musæum 1809 som gave fra kirkeejeren, proprietær Clausen til
Krogenlund.
Medens de foran beskrevne otte røgelsekar i det hele må kaldes mere eller mindre
velbevarede, er karret fra Stenstrup kirke i håj grad ødelagt, hvad der er så meget mere
at beklage, som det har en form af mesterens tilnavn, der ellers ikke forekommer, ligesom
hele indskriftformlen afviger fra dem, der kendes fra de andre røgelsekar, idet den be-
gynder med ordet mik.
I den foran (s. 112) nævnte afhandling udtaler Bircherod sig således om indskriften:
»Thuribuli Stenstrupiensis Inscriptio Danica hæc est:
Mick Jakob Rolut gorte.”
Han sammenligner derpå indskriften med den latinske indskrift på røgelsekarret i anneks-
kirken i Lunde, som han gengiver med latinske bogstaver (se foran s. 129), og tilfåjer:
»Ubi notandum, quod Ruffus latine, id Bolut, quasi Rod lyddet, Danice exprimi« (s. 410).
Af Bircherods gengivelse synes det at fremgå, at i hvert fald den del af karret,
hvorpå indskriften stød, har været fuldstændig i hans tid, medens hele ordet gorte (9: gorhæ
9. RØGELSEKARRET FRA STENSTRUP 135
eller gørpæ) nu mangler. Med Bircherods udtalelse stemmer en notits af Sandvig, som i
Nyerups afskrift (i nationalmusæets antikvarisk-topografiske arkiv sammen med indberet-
ningen fra Olivarius) lyder således: ,Blandt Sandvigs papirer (sml. foran s. 116) findes
også disse to røgelsekar (3: karrene fra Lunde og Stenstrup) ommeldte og skriften på det
sidste således: YIP IHP4B RAMM PARTI oa: mig Jakop Rolut gorte".
Indskriften på dette kar har altså ikke fyldt hele linjen, som det er tilfældet på
de øvrige foran beskrevne kar med undtagelse af karret fra Hundstrup. Dette fremgår også
med sikkerhed af det brudstykke, som endnu er bevaret af karret (sml. nedenfor). Hvad der
nu kan læses på dette stykke er følgende:
Først ses ordet mik med det nederste af to punkter foran (det øverste mangler).
En lille fordybning mellem. hoved- og bistaven i ? er ikke ristet. Herefter følger to punkter
og derpå det tydelige 14F4B, i hvilket + er utvivlsomt, medens de andre kar har 4 i navnet.
Ligesom i det foregående ?F findes der også i ? i iækop en lille tilfældig fordybning mellem
hoved- og bistaven. Herefter mangler et stort stykke af karret mellem de to øskener, på
hvilket der efter de få bevarede lævninger af ornamenterne nærmest ved øskenerne at
dåmme ikke har stået nogen rune. Derimod finder vi efter den anden øsken atter runerne
RAPM1, af hvilke dog kun de fire første er fuldstændige, medens af 1 kun enden af bistaven
er bevaret; men at Bircherods rolut og Sandvigs hermed stemmende Rå4MM,, der uden tvivl
skyldes en afskrift af Bircherod med runer, i al fald i det væsenlige er rigtigt, må efter den
del af ordet, som endnu er lævnet, anses for sikkert. Herefter følges endnu den nederste
rammestreg et godt stykke; men af runer ses kun et par svage og usikre spor. Dog lyder
Bircherods gorte, der stemmer med Sandvigs PåR1t, i sig selv meget sandsynligt; men
formen er naturligvis urigtig gengivet i afskriften. Det ligger jo nær at formode, at karret
i steden for PåR14 har haft PåRbt eller PÆRb+ (af hensyn til pladsen med åR eller R som
binderune). Langt sandsynligere finder jeg det dog, at her har stået PåRt eller PÆRt, hvad
pladsen netop vilde tillade. Hvis t-runens top har været noget uklar eller lidt beskadiget,
kunde den af Bircherod let opfattes som binderune for 14 og af ham gengives urigtig som
1t. I goræ eller gøræ finder jeg da ligesom på karret fra Hesselager en med den virkelige
udtale stemmende form (foran s. 115).
Hele indskriften har altså — efter den bevarede del at domme og i væsenlig
overensstemmelse med Bircherods gengivelse — lydt:
[] mik :iækop — rolut [: goræ ell. gøræ]
og de fire ord har været fordelte således i linjen, at der var et stårre, med linjeornamenter
udfyldt mellemrum mellem de to første og de to sidste.
Usikkert er det imidlertid, hvorledes formen rolut, svarende til de andre ind-
skrifters røb (ryp) og ruffus, skal forklares. Bircherod forstår det som 'rødlyddet, Tød-
farvet”, hvad der dog vækker betænkelighed på grund af skrivemåden, skånt udsagnsordet
lydæ (lødæ), farve”, tidligere var almindeligt i Dansk, hvor vi også finder rødlyd(d)et eller
-lyd, rødfarvet', o. s. v. I ældre Dansk ('"Harpestræng”) forekommer /yt no. farve” — oldnord.
136 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
litr og lytæth to. farvet" — oldnord. litadr. Ved siden af /itadr har oldsproget imidlertid også
tillægsordet /itr, der på Dansk regelmæssig vilde blive /yt, lyd, lød. Det er uden tvivl dette
litr, der også forekommer i ældre Svensk (/ter), som vi finder i gammeldansk -lyd og i
sidste stavelse i rolut (- oldnord. rawdlitr), hvor N da må antages at have betydningen y,
altså at være skrevet for NA, ligesom 4 i ro- har betydningen ø og altså er: brugt for det
sædvanlige £. Ordet har da i virkeligheden lydt ré(d)/yt. I overensstemmelse hermed kunde
der også være skrevet PåRt i betydning gøræ, og gøræ for gørdæ vilde jo stemme godt med
vø- for rød-. Også + for 4 i HAB er påfaldende, da + næppe kan antages at være brugt i be-
tydning 4, med mindre det skyldes en ligefrem fejl af runeristeren. Af og til finder vi dog
også i den skrevne litteratur Jækop for det sædvanlige Jakop, således Lange Jechop og Jechop
Nielsson i Roskilde bisps jordebog omtr. 1380 (SØD VII, s. 108).
Alle de her omhandlede ni røgelsekar skyldes ifølge indskrifterne den samme
mester og er altså væsenlig samtidige. Sprog og runeformer viser, at de må henføres til
sidste halvdel af det 13. årh., nærmest dets slutning.
Det tår jo anses for sikkert, at langt flere af de fynske kirker end de foran nævnte
ni i Svendborg amt har ejet røgelsekar, der var forfærdigede af Jakob rød og mærkede
med hans navn i runer", Et sikkert bevis herpå er det forsvundne kar fra Svinninge
kirke (Svinninge sogn, Gudme herred — i ældre tid anneks til Ørbæk sogn, Vinding herred —,
Svendborg amt), der kendes af ældre beskrivelser (se foran s. 112f. og s. 133).
Som man kunde vente, var det dog ikke blot kirkerne på Fyn, der brugte mester
Jakob røds røgelsekar. De er sikkert også blevne benyttede i forskellige kirker i andre
egne af landet, og enkelte af dem fandt endogså vej uden for landet. Dette fremgår af ind-
skriften på et kar ,i en kirke i det sydlige Norge". Denne indskrift, som Liljegren anfører
under no. 1955 efter tegning af M. F. Arendt i P. Thams samling af runeindskrifter, lyder
efter ham: Magister Jakobus mor.. ..us ibit:. Ifølge N. Nicolaysen, Norske Forn-
levninger, Krist, 1862—66, s. 187 og s. 767 tilhørte dette røgelsekar, som nu findes i old-
sagsamlingen i Kristiania, tidligere Tjømø kirke i Jarlsberg og Larviks amt, og indskriften
må læses: magistær iakobus m. ruffus fa[bær m]e fecit gup. Når undtages det efter
iakobus følgende m, der synes at være det første bogstav af ordet me, som runeristeren
her urigtig begyndte at indridse, stemmer indskriften altså nåje med indskriften på karret
fra Fåborg kirke. At karret fra Tjømø er lavet af mester Jakob rød i Svendborg, er na-
turligvis hævet over enhver tvivl.
1 Det er en selvfølge, at også mange af de røgelsekar, der ikke bærer runeindskrift, kan skyldes Jakob rød.
10. RØGELSEKARRET FRA KULLERUP
Kullerup sogn, Vinding herred, Svendborg amt, Fyn
(i nationalmusæet; undersøgt i Januar 1902).
SÅR røgelsekar med runeindskrift, hvormed mange kirker særlig på Fyn i egnen om
Svendborg og Fåborg blev forsynede i sidste halvdel af det 13. årh., ikke alle var ud-
gåede fra mester Jakob røds værksted i Svendborg, kunde man måske fristes til at slutte
af et røgelsekar, som indtil den nyeste tid bevaredes i Kullerup kirke (tre fjærdingvej øst
for Nyborg), hvorfra det i Januar 1902 indsendtes til nationalmusæet.
At der i denne kirke fandtes et tidligere upåagtet røgelsekar med runer, var mig
bekendt af en meddelelse fra min afdøde ven professor C. Engelhardt, og det bekræftedes
ved de undersøgelser, som direktøren for nationalmusæets anden afdeling, senere afdøde
dr. Henry Petersen, efter min anmodning lod anstille i den anledning. Karret henstod dog
fremdeles i Kullerup kirke til Januar 1902, da kirkens ejer, etatsråd Langkilde til Julskov,
efter anmodning af musæets nuværende direktør, dr. W. Mollerup, med stårste imødekom-
menhed indsendte det til musæet, for at jeg kunde underkaste det en nærmere undersøgelse.
Forhåbentlig vil det for fremtiden få plads mellem de øvrige røgelsekar i musæet.
Som afbildningen viser, har dette kar især i den nederste del en noget forskellig
karakter fra største delen af de foran beskrevne ni kar, der bærer Jakob røds navn. I de
temmelig plumpt udførte, i øvrigt velbevarede romanske ornamenter minder det dog i håj
grad om karret fra Hundstrup, der ligesom karret fra Kullerup adskiller sig noget fra Jakob
røds andre kar. Røgelsekarrene fra Hundstrup og Kullerup synes mig imidlertid bestemt
at være udgåede fra samme værksted, og da det første efter indskriften skyldes Jakob rød,
må det andet også henføres til ham. At karret fra Kullerup ikke bærer mesterens navn,
kan naturligvis ikke bruges som gyldigt bevis herimod.
Den korte indskrift er anbragt i halvcirklerne under siksakornamentet, idet der i
den ene halvcirkel er indridset et forholdsvis stort kors og i hver af de følgende en af
runerne PINNN PRI. I halvcirklen mellem gesus og det følgende kr findes et par streger,
af hvilke den første er temmelig stor og kraftig. De har mulig skullet tjæne som skille-
tegn mellem ordene.
18
138 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
Både korset og hele ordet gesus så vel som det følgende ', der med hovedstaven
løber igennem halvcirklen, er meget klare; derimod træder R lidt svagere frem i den nederste
LW. dir: MP. delse chu,4
Røgelsekarret fra Kullerup.
del. Det sidste 1 står atter ret skarpt. Herefter findes ingen flere runer. Jeg bemærker
dog, at den midterste del af halvcirklen lige foran korset ved skødesløs indridsning har
fået en temmelig uregelmæssig form, som tilfældig giver den en vis lighed med runen n.
10. RØGELSEKARRET FRA KULLERUP 139
PRI skrives altså her forkortet for kr[is]t, som vi finder helt udskrevet på røgelse-
karret fra Hesselager, hvor der også ligesom her skrives gesus. Derimod har s-runen på
karret fra Hesselager formen h, medens der på karret fra Kullerup skrives n, som vi lige-
ledes finder på karret fra Bøstrup sammen med h. Også mange andre både ældre og yngre
indskrifter viser, at den samme runerister jævnlig har brugt bægge disse s-former imellem
hinanden. Hesselager-karrets h og Kullerup-karrets N kan derfor ikke bruges som bevis for,
at de to indskrifter skyldes to forskellige runeristere. Derimod sætter karakteren af bægge
indskrifter det ved første &jekast uden for al tvivl, at indskriften på karret fra Kullerup med
de ret ubehjælpsomme runeformer er udført af en anden hånd end indskriften med de langt
mere regelmæssige og pyntelige runer på karret fra Hesselager. En sammenligning mellem
runeformerne i indskrifterne på de foran behandlede ti røgelsekar går det i det hele taget
sandsynligt, at alle indskrifterne er udførte af forskellige personer, måske med undtagelse
af indskrifterne på de to nær beslægtede kar fra Fåborg og Lunde, der som allerede foran
bemærket synes at skyldes samme runerister.
At den forskrift, efter hvilken runerne på karret fra Hesselager blev indridsede,
har været skreven med latinske bogstaver, tror jeg sikkert at have eftervist. Med hensyn
til de øvrige indskrifter må det derimod henstilles som tvivlsomt, om forskrifterne har haft
latinske bogstaver eller runer. Det sidste måtte dog vel siges at gælde om indskriften på
karret fra Heden, hvis min formodning /abor for indskriftens dabor har truffet det rette;
men dette er jo håjst usikkert, og Gertz” dapor synes lige så godt at tilstede en forskrift
med latinske bogstaver som med runer.
18%
c. ANDRE GENSTANDE
1. KIRKEKLOKKEN FRA HÆSTRUP
Hæstrup sogn, Børglum herred, Hjårring amt, Jylland
(i nationalmusæet; undersøgt i November og December 1902 og oftere).
P' de rejser, som arkitekt F. Uldall i de senere år har foretaget for at undersøge vore
kirkeklokker, opdagede han i Maj 1900 i Hæstrup kirke (tre fjærdingvej syd for Hjår-
ring) den eneste for tiden kendte klokke med runeindskrift i Danmark, hvorom han straks
sendte en meddelelse til nationalmusæet.
Klokken hang den gang i klokkestablen ved kirkens vestlige gavl. Straks efter op-
dagelsen satte direktøren for nationalmusæets anden afdeling, dr. W. Mollerup, sig i be-
vægelse for at erhverve det interessante mindesmærke, hvad der også lykkedes ham, så at
klokken i November 1909 blev oversendt til musæet.
Klokken, der er 1/7'/," håj (med kronen 2'"/,”) og 1'7!/," i tværmål forneden
(altså nøjagtig samme stårrelse som håjden), er i det hele særdeles vel bevaret. Kun i
kronen mangler en enkelt båjle, som på afbildningen er punkteret. Lige over slagringen,
hvis hele omkreds allernederst er 5'%/,”, findes en lang indskrift med runer, som i det
hele er meget tydelige, og hvis forståelse ikke på noget sted volder vanskelighed. Indskriften
løber i en enkelt, af to rammestreger indesluttet linje omkring hele klokken, og lige over
denne linje findes en kortere, i hvilken runerne står frit. Runebåndet er 310” i omkreds,
den kortere linje 1” lang. Runerne, der er ophåjede, har i den lange linje en håjde af 1”
(med rammestregerne godt 1'/,”); de fritstående runer i den øverste linje er mellem 1'/,”
0218/88" hje!
Hovedindskriften begynder til venstre for det lille kors i den lange linje og inde-
holder på Latin englens hilsen til Maria, hvortil der som oftere fåjes Elisabeths ord. Som
sædvanlig i indskrifterne, der går fra håjre til venstre, er runerne stillede omvendte.
I støbeformen har de altså stået retvendte, og indskriften har her haft retningen fra
venstre til højre.
1. KIRKEKLOKKEN FRA HÆSTRUP 141
Lige efter runerne lyder indskriften med de omvendte runer i det lange bånd, der
løber om hele klokken:
BÆGER . .
+ ake maria : kpazia plena : tominus : tikum beneeediktau : in : mulier:
==
ibus : æbp : bnediktus : fruktus
Hertil slutter sig ordene i den kortere linje ovenover, der ligeledes går fra håjre
til venstre:
fentrikisesrukærskil
Endelig findes til håjre for det lille kors, hvormed indskriften i den lange linje
indledes, ti runer, der er stillede på hovedet og i modsætning til den øvrige del af ind-
skriften må læses fra venstre til højre, nemlig
let marEke
På hver side af korset står altså ordene ave Maria; men medens de på venstre
side efterfølges af hele den øvrige del af sætningen, endogså med tilfåjelse af Elisabeths
ord, står på håjre side af korset kun de to første ord ave Maria og de to første bogstaver
af ordet gratia. Efter den første lange sætning følger endelig sidst i øverste linje ordet
iskil, der naturligvis er det velbekendte navn Eskill, altså, som det ofte er tilfældet, den
danske form af navnet i den latinske indskrift.
Som man straks vil bemærke, findes der i den latinske indskrift enkelte fejl, som
dels skyldes ligefrem skødesløshed, dels vedkommende runemesters ukyndighed i Latinen.
Det første ord skrives ake for afe, idet den ene (øverste) P-stav er glemt". Til
højre for korset skrives derimod rigtig afe. Skrivemåden med P for det sædvanlige N fore-
kommer også ellers, således på en klokke i Småland (Liljegren no. 1991); undtagelsesvis
findes bægge skrivemåder (med N og P eller P) forenede (således på røgelsekarret fra Svin-
ninge; se foran s. 116). Medens P i afe ikke vækker anstød, er brugen af denne rune her
i indskriften i begyndelsen af ordet fentrikis i øverste linje i steden for N usædvanlig
(sml. nedenfor).
I kpazia er B fejl for R. Runen ! (med den lille udvidelse forneden), der på rune-
skriftens seneste trin almindelig er tegn for 2, bruges her som oftere i forbindelse med et
følgende | for at udtrykke latinsk ti i ordet gratia, hvor t altså har været udtalt som is
(sml. Døbefonten i Åkirkeby kirke, s. 45). I f i ordets begyndelse er punktet måske udeladt
ved forglemmelse; dog skrives der også til højre for korset FR. Hverken mellem ake maria
eller kpazia plena findes skilletegn. Derimod bruges to punkter efter maria og efter
plena. Også til håjre for korset skrives afe maria : kr. I den følgende del af indskriften
bruges i reglen to kraftige punkter for at adskille ordene.
I tominus skrives 1, ikke 1, i betydning d. Derimod bruges 1% to gange i det
følgende i ordet henedictus. Det skyldes derfor snarest skødesløshed, at punktet udelades
1 Af typografiske grunde gengives runerne her og i det følgende i den form, som de har, når de går fra
venstre til højre, altså således, som de har været indridsede i støbeformen.
149 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
på det førstnævnte sted. Således må i hvert fald skrivemåden tikum for tekum forklares,
da det stungne | ellers gennemføres regelmæssig i den latinske indskrift. Det beror vel
også snarest på en skødesløshed, at det danske ord sidst i indskriften skrives INPIP for
thtin. Efter tikum findes ikke skilletegn. De to følgende ord er stærkt forvanskede, idet
der i steden for benedikta tu er skrevet beneeediklau, hvor de tre efter hinanden
følgende t-runer, af hvilke den første er stærkt svejet i den nederste del, altså skrives
dd ERR se eN
Gene TEN 12 4 8 B-tomm.
Kirkeklokken fra Hæstrup.
urigtig i steden for et enkelt t. Grunden til fejlen er vanskelig at påvise; den synes ikke
at kunne forklares af runeristerens ubekendtskab med det latinske sprog. Mulig er den
fremkommen derved, at han urigtig har skrevet det foregående Ht to gange og da tillige
på det andet sted har gengivet + som t (disse to runer kan i indskriften næsten få samme
form; sml. tk i ordet fentrikis). Efter 41 følger en rune, der er dannet ved sammenskrivning
af ? og 1 (sml. binderunen for tk i ordet ikum 9: tekum på røgelsekarret fra Ulbølle); men
medens 1-staven er meget tydelig, viser Y-staven sig temmelig svagt; den er dog umiskendelig
i sin hele længde, og også afstanden fra det følgende 4 viser klart, at den foregående rette
stav har en bistav til højre (som runerne er vendte på klokken: til venstre). Sammenhængen
går det jo klart, at beneeediktau skal læses benedikta tu, idet 1 i tu er udeladt (glemt);
1. KIRKEKLOKKEN FRA HÆSTRUP 143
mulig har forskriften her haft en binderune for tu (NMN), som vi netop finder i det samme
ord på røgelsekarret fra Ulbølle.
I ordet mulieribus er der urigtig anbragt skilletegn mellem mulier og ibus
ganske som på røgelsekarret fra Ulbølle, hvor den første del af ordet dog skrives mleri.
Ved en fejl i støbningen er bægge punkter blevne noget uklare på klokken ligesom det
nederste punkt efter det følgende h. Skilletegn mellem forskellige stavelser i et latinsk ord
forekommer også af og til i andre indskrifter (sml. magis : tær på røgelsekarret fra Lunde;
se foran s. 129).
Det følgende ord dannes af en binderune for 4b æb a: æd. Dette er en på denne
tid ikke usædvanlig skrivemåde for latinsk et (se f. eks. Liljegren no. 1989 og sml. kubap på
Føvling-stenen, fecip ved siden af fecit o. s. v.).
I bnediktus er det første t udeladt (forsætlig eller ved forglemmelse?), medens
det skrives på det foregående sted, hvor ordet i øvrigt som foran omtalt er forvansket på
anden måde.
Formen fentrikis er naturligvis en ved ukyndighed i Latinen fremkaldt fejl for
fentris — ventris, idet P her er brugt i ordets begyndelse med den betydning, som det regel-
mæssig havde i efterlyd (sml. også afe). Både i fentri[ki]s og afe er P nemlig tegn for
lyden v (ikke w). I sen runeskrift bruges undertiden det punkterede P (P) i denne betydning
(sml. Døbefonten i Åkirkeby kirke, s. 67 f.). Et lille hul ud for toppen af ”-runens hovedstav
skyldes en fejl i støbningen ligesom et lignende hul over bistaven i det sidste ' i denne linje.
Angående de i indskriften brugte runetegn bemærkes i almindelighed, at de gennem-
gående er smukt og regelmæssig formede. Det er naturligvis runealfabetet i den yngste,
velkendte skikkelse, vi møder. De stungne runer gennemføres temmelig regelmæssig: t bruges
overalt undtagen i tikum og i navnet iskil; 1 forekommer to gange i ordet benedietus, hvor-
imod 1 skrives i dominus; B findes i plena (og urigtig for R i kpazia — gratia). Derimod skrives
to gange F for P i ordet gratia. Jeg er mest tilbåjelig til at tro, at punkternes udeladelse
på alle de nævnte steder skyldes skødesløshed; men noget sikkert bevis herfor lader sig
ikke føre, da vi også i andre samtidige indskrifter jævnlig finder vaklen i brugen af de
stungne og ikke stungne runer.
I R-runerne når bistavene kun i det to gange forekommende maria helt ind til
hovedstaven. For a-runen bruges regelmæssig formen 4, ligesom n-runen overalt skrives b;
kun i det første ake (3: afe) når a-runens bistav helt ned til rammestregen (4). I o-runen
(i tominus) udgår den øverste bistav fra toppen af hovedstaven, hvad vi også af og til
træffer i andre samtidige indskrifter, og runen har bistavene på håjre side af hovedstaven
(i støbeformen altså omvendt 1). I b, der kun forekommer én gang, når bistaven ligeledes
helt op til toppen af hovedstaven, medens der er en lille afstand mellem dem ved foden.
Samme form af b møder vi også andetsteds både i ældre og yngre indskrifter. Om formen
og betydningen af runen ' er der talt foran.
144 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
Den samme indskrift som på klokken fra Hæstrup forekommer også på andre kirke-
klokker fra denne tid. En klokke fra Småland (Liljegren no. 1989) har ligeledes englens
hilsen til Maria og Elisabeths ord, medens andre kun har begyndelsesordene (aue maria
eller aue maria grazia (plena) — se f. eks. Liljegren no. 1980, 1987—88, 1991 og 1985).
Også andre kirkelige genstande bærer denne indskrift enten fuldstændig eller forkortet på for-
skellig måde (sml. røgelsekarret fra Ulbølle foran s. 119 og Søborg-stenen I, der vil blive
nærmere omtalt i det følgende). Da indskriften på Hæstrup-klokken to gange har ordene
ave Maria, er det muligt, at klokken selv har båret navnet ,Mariaf, hvad der var almindeligt
den gang. Medens dette dog ikke lader sig afgoåre med sikkerhed, synes der ikke at kunne
være mindste tvivl om, at det iskil, hvormed indskriften ender, er navnet på klokke-
støberen, ligesom vi på ligstene, døbefonter, røgelsekar 0. s. v. jævnlig finder mesterens
navn, i reglen efterfulgt af ,gjorde mig« eller ,me fecit”, sjældnere som her uden denne
tilføjelse (sml. f. eks. indskrifterne på røgelsekarrene fra Heden og Hundstrup og navnet
Horderus på Gæssingholm-stenen).
Indskriftens hele karakter går det sandsynligt, at den tilhører sidste halvdel af
det 13. årh., nærmest dets slutning. Det skyldes en fejltagelse, når J. Kornerup i Kirke-
historiske Samlinger, Femte Række I, s. 89 udtaler, at jeg ifølge runeformerne har bestemt
klokkens alder ,til omkring år 1200”.
Kirkeklokken fra Hæstrup er som foran bemærket den eneste klokke med runeind-
skrift, der for tiden kendes fra Danmark, medens flere lignende endnu er bevarede i Sverig.
At der også her i Danmark har været et stårre antal af sådanne klokker, tår dog anses
for sikkert; men de er efterhånden forsvundne, idet mange er omstøbte eller ødelagte af
andre grunde, uden at der er bevaret nogen efterretning om dem. Fra Skåne kendes dog
indskriften på en klokke, der forsvandt i forrige århundrede, nemlig den gamle kirkeklokke
i Hardeberga (Torna herred), som jeg forgæves eftersøgte i August 1876. I steden for
klokken fandt jeg kun en lille simpel, med blæk udført tegning af indskriften i sort ramme op-
hængt i kirken. Denne tegning, på hvilken det anføres, at klokken blev omstøbt i året 1846,
synes at indeholde et par mindre fejl, der ikke findes på den afbildning, som N. H. Sjå-
borg har meddelt i Samlingar får Nordens Fornilskare I, Stockh. 1822, s. 40—41 og tav. 42,
fig. 139—140. På klokken var afbildet et kors og derunder følgende latinske indskrift:
+ BÆRPRANHAPUIXKNY : PPIAD! : : BRAPNP : AYKt : YANXKDY +
Runealfabetet stemmer jo i det hele med det, der bruges på Hæstrup-klokken: +,
der ikke forekommer på denne, er her som almindelig på den tid tegn for spiranten g
(i latinsk skrift gå). Skrivemåden f(u)giab med p stemmer med Hæstrup-klokkens æp.
7 Efter afbildningen hos Sjåborg havde D en lille bue midt på den indvendige side af hovedstaven og synes
altså at have været stunget i betydning å, hvad der måske er rigtigt.
2. RELIKVIEÆSKE FRA STOKKEMARKE 145
Runen ', der på Hæstrup-klokken bruges som tegn for latinsk t i gratia, gengiver her latinsk
c i forbindelsen ci i crucis (i den urigtige form ventricis for veniris bruger klokken fra Hæstrup
derimod runen F: fentrikis). Med sædvanlig latinsk retskrivning lyder indskriften altså:
Per crucis (h)oc signum
f(u)giat procul omne malignum.
»Ved dette korstegn skal alt ondt flygte langt bort". Hermed kan jævnføres den
tilsvarende indskrift på en norsk ligsten, der er afbildet i (Suhms) Samlinger til den danske
Historie II, 3. Hæfte (Kbh. 1784) fig. 8 (til s. 42); sml. N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger,
Krist. 1862—66, s. 493 f.
2, RELIKVIEÆSKE FRA STOKKEMARKE KIRKE
Stokkemarke sogn, Sønder herred, Maribo amt, Låland
(i nationalmusæet; undersøgt i April og Oktober 1901 og oftere).
| Bkeal de kostbare og pragtfulde relikviegæmmer af forskellig art, der hørte til kirkernes
stårste skatte, ejede hver kirke uden tvivl en simpel lille æske med relikvier, der var
dannet af en tynd sammenbukket blyplade, og som ved kirkens indvielse blev nedsat i al-
teret. Flere sådanne æsker er derfor fundne i de gamle alterborde. De i æsken indesluttede
helgenlævninger omgives i reglen af en strimmel pergament, hvorpå navnet på den helgen,
til hvem alteret var indviet, er skrevet.
Ifølge vore gamle kirkelove var det biskoppens pligt ved kirkens indvielse at skænke
den relikvier. I sællandske kirkelov & 1 hedder det: Scal man wighæn, tha aghæ kirky men
at haldæ biscop en nat a theræ cost, hans caplan sculæ the giuæ half mare oc hans burswen en
øræ; hælæghdom scal biscop til latæ a sin cost, og det tilsvarende sted i skånske kirkelov
lyder i runehåndskriftet: Um wiiæ skal, pa skulu bøndær biskop pre nætær føhæ, kapalanum half
mark gifa, bursuæn øræ; hælæhdom latæ biskop til ao: ,Hvis den (kirken) skal indvies, da
skal sognemændene underholde biskoppen én nat (skånske lov: tre nætter 2: døgn) på deres
bekostning, give hans kapellan (huspræst) en halv mark og hans kammertjæner en øre.
Relikvier skal biskoppen skænke".
Et vidnesbyrd herom aflægger den lille relikvieæske af bly, som blev funden ved
en i året 1835 foretagen restauration af Stokkemarke kirke under grevskabet Knuthenborg
i alterets murværk og af administrationen for grevskabet straks indsendt til kommissjonen
for oldsagers opbevaring.
19
146 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
Æsken, der er 2//," lang, er afbildet i Antiquarisk Tidsskrift 1843—45, s. 222 not.
og hos Worsaae, Nordiske Oldsager i det kgl. Museum i Kjøbenhavn, Kbh. 1859, s. 142
no. 529. Den har den sædvanlige form, men udmærker sig fremfor de øvrige lignende æsker
derved, at den udvendig bærer en meget tydelig indskrift med runer, der er indridsede med
et skarpt redskab.
I æsken fandtes ved dens åbning lævninger af rødt flor, hvori relikvierne, der be-
står af små benstykker, har været indsyde. Af den pergamentstrimmel, som i reglen findes
vedlagt, og hvorpå navnet på vedkommende helgen er skrevet, var kun utydelige rester til-
bage. Flere aldeles lignende æsker, men uden indskrift, bevares i nationalmusæet.
Indskriften lyder:
æpiskopus 1 gisiko
Runerne, der er mellem %/," (første B) og godt "/,” (sidste h) høje, har de på den
tid velkendte former. I de to p-runer dannes punkterne af et par temmelig lange trekantede
Aj Tomm.…
1.
Relikvieæske fra Stokkemarke.
streger af samme form som skilletegnet mellem de to ord og som tværstaven over det ene F.
I g-tegnet findes nemlig intet punkt mellem hoved- og bistaven, men denne rune er som
undertiden ellers stungen ved en lille vandret (her trekantet) streg over hovedstaven lige
under bistaven. Samme g-form (med et punkt på hovedstaven neden for bistaven) findes
også på Hanning-stenen og på Sal-stenen I og sammen med det sædvanlige f på Øster
Brønderslev-stenen og på døbefonten i Selde. I det sidste 4 er hovedstavens nederste del
forsvunden ved blypladens ombåjning (uden tvivl da æsken i sin tid blev åbnet i musæet).
Ved ,biskop Gisiko" menes naturligvis den bekendte Odense-biskop af dette
navn, som levede i slutningen af det 13. årh. (; omtr. 1304), og som altså har indviet
alteret i Stokkemarke kirke, da Låland og Falster på den tid hørte under Odense bispestol.
Med et rundt tal kan indskriften således henføres til år 1300.
EEG eN
3. KIRKEKISTE FRA PJEDSTED
Pjedsted sogn, Holmans herred, Vejle amt, Jylland
(i nationalmusæet; undersøgt i September 1877 og oftere).
Ave i Pjedsted kirke fandtes en gammel jærnbeslået kiste med runer på låget, om-
tales første gang i P. Resens Atlas Danicus (håndskrift i det store kgl. bibliothek,
Uldalls samling no. 186 fol.), hvor det (VI, s. 741 f.) hedder: ,Ibidem [in territorio Holmands
herrit] in templo parochiæ Pinsted (!) vetus qverna et ferro undiqve cincta est arca, in
cujus latere est loculus, elemosynæ ut videtur custodiendæ destinatus. In operculo autem
literæ Runicæ seqventur (!), cultro, ut appareat (!), inscriptæ:
ANDI SK BSA LØR Ben he
hvorpå der følger en meget uheldig tolkning af indskriften.
Ved en undersøgelse, som J. J. A. Worsaae efter anmodning af P. G. Thorsen 1839
foretog i Pjedsted, genfandt han låget, medens selve kisten for længst var ødelagt. Samme
år blev dette sendt til København som gave til musæet for de nordiske oldsager (Det kgl.
nordiske Oldskrift-Selskabs Aarsberetning 1839, s. 24).
Låget, der er af egetræ og har været prydet med jærnbeslag, som dog for længe
siden er forsvundne, men har efterladt tydelige mærker i træet, er 4/6” langt, mellem
19757, E0g 475" bredth ost" tykt På detsfindvendigetsiderer med fine små (mellem
13/," og 1//,” håje) runer indridset en lille indskrift, der endnu er meget tydelig og vel-
bevaret. Indskriftens hele længde fra hovedstaven i det første P til hovedstaven i det sidste P
er 8%". Kun i det første tegn er toppen af hoved- og bistaven forsvunden med en flis,
som her er sprungen af, hvorved også den øverste top af det følgende N for stårste delen
er bleven ødelagt; dog følges bunden af N-runens hoved- og bistav endnu i tydelige træk.
Ligeledes skimter jeg bunden af bistaven i det foregående f så vel som hele formen af et
temmelig langagtigt punkt mellem hoved- og bistaven, anbragt lidt håjere oppe end i det
følgende f. På mit aftryk følger jeg om muligt endnu tydeligere end på låget selv sporene af
punktet og af bistavens øverste del, bægge lige i flugt med toppen af det følgende N. At her
oprindelig har stået F, ikke F, er således utvivlsomt, hvad også navnets form og indskriftens
19%
148 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
tid bestemt taler for. En lille flis, der er sprungen af neden for bistaven i f, har også
borttaget et ubetydeligt stykke af runens hovedstav. Medens Resen rigtig har P i det første
Kirkekiste fra Pjedsted.
ord", læser Stephens (Runehallen i det danske oldnordiske Museum, Kbh. 1868, s. 22) ? og
har, som han udtrykkelig fremhæver, mærkelig nok ikke kunnet finde spor af punktet.
7 Derimod udelades punktet i det følgende Y; men da der i omskrivningen med latinske bogstaver står gard,
skyldes udeladelsen mulig afskriveren. Også det urigtige punkt i A hidrører måske fra ham (omskrivningen med latinske
bogstaver har Guni).
3. KIRKEKISTE FRA PJEDSTED 149
Alle de følgende runer er velbevarede. Den tredje er et Ik med et meget klart
punkt mellem hovedstaven og den forholdsvis lange bistav, hvis spids næsten når i linje
med nederste del af det følgende |. Navnet viser, at punktet her, hvad der er meget sjældent
og ikke kendes fra nogen anden dansk indskrift, er brugt som fordoblingstegn for medlyden.
Skilletegnene er på alle tre steder. langagtige og meget store.
Indskriften lyder altså:
PISTER DEAR
gunni smip garp mæk
»Gunne smed gjorde mig"+.
Her som på ligstenen i Bregninge, på Bårse-fonten og de fire skånske runefonter,
de fynske røgelsekar, såjlefoden fra Børglum og mange andre steder finder vi altså formlen
»N. N. gjorde mig", og mesteren har således gennem runeindskriften meddelt os sit navn.
At han har været en Jyde, viser garp for garbæ, en form, som altså har været brugelig
ved år 1250. Ti omtrent til denne tid må indskriften henføres. I Flensborghåndskriftet af
jyske lov skrives i navneform gøræ, nutid gør, fortid gørthæ, men gorthæ s. 767”, der stemmer
med fort. tillægsf. gorth 83" 0. s. v. ved siden af gørth. I Eriks sællandske lov bruges i fortid
både gørthæ, giørthæ og giorthæ og i skånske lov giorpe (-æ), hvorimod Åsum-stenen har gerpo
og de foran beskrevne fire skånske døbefonter giarpbe. Nu hedder fortid på mange steder i
Jylland gjor.: Indskriftens garhb viser altså, at -æ i endelsen var bortkastet får den tid, til
hvilken vore ældste jyske håndskrifter hører. Den selvlyd, som runeristeren har betegnet med
a, har næppe været en ren a-lyd. Med garp stemmer i øvrigt godt også formen mæk, der
er almindelig i gammel Dansk, og smiph uden nævneformsmærke; men det gamle smid er
bevaret, skånt mæstær den gang vist var det almindelige ord (sml. flere af de foregående
indskrifter samt indskriften på såjlefoden fra Børglum klosterkirke nedenfor s. 167). Navnet
Gunni (nu Gunne) vedblev langt ned i tiden at skrives med 7.
Formen af beslaget, der har været anbragt på låget, og som har efterladt sådanne
mærker, at det på de fleste steder endnu tydelig kan følges, giver derimod ikke sikker op-
lysning om tiden. Jeg anser det endogså for muligt, at beslaget -kan være et par hundrede
år yngre end indskriften.
4, JÆRNBESLAG FRA LONBORG KIRKE
Lønborg sogn, Norre Horne herred, Ringkøbing amt, Jylland
(i nationalmusæet; undersøgt i September 1877 og oftere).
D= store jærnstang, der længe var bleven benyttet som hængsel på den yderste
gamle egetræs dår i Lånborg kirke, men som oprindelig må have tjænt som beslag
på kirkedåren, blev 1872 gennem P. G. Thorsen skænket til det oldnordiske musæum i Køben-
havn.som gave fra kirkeejeren, proprietær Tranberg til Lånborggård ved Tarm.
I stangen, der er 2” 93/,% lang, er der boret ni huller, af hvilke det, der findes
nederst i den brede ende, er firkantet, men de øvrige otte runde. I disse huller har naglerne,
hvormed stangen har været fæstet til kirkedåren, været indslåede.
Stangen bærer en lang runeindskrift i tre vandrette linjer, af hvilke den første og
tredje er anbragt foroven og forneden på stangens brede stykke, medens den mellemste
står på det smalle stykke, som den næsten helt udfylder. Runerne har i gennemsnit været
mellem "/,” og :/,” høje. I de to linjer på det brede stykke når de henholdsvis med toppen og
foden helt ud til kanten af beslaget. I den øverste linje har de hvilet på en rammestreg, af
hvilken der endnu findes meget tydelige spor, og ligeledes har der over toppene i den
nederste linje været anbragt en rammestreg, som dog næsten er helt forsvunden; kun over
den sidste rune findes endnu en tydelig lævning. Derimod står runerne i linjen på det
smalle stykke frit, idet der hverken ved toppen eller foden har været anbragt en ramme-
streg; hverken foroven eller forneden når nogen af disse runer ud til kanten.
Des værre er indskriften på mange steder, særlig i den nederste linje på det brede
stykke, så ødelagt ved jærnets forvitring, at en mængde tegn er fuldstændig, eller så godt
som fuldstændig forsvundne; kun deres plads og antal lader sig endnu for største delen
bestemme ved hjælp af de lævnede spor. Angående læsningen i det enkelte bemærker
jeg følgende:
Første (øverste) linje begynder med et tegn, hvis hovedstav følges temmelig svagt,
medens den fra toppen udgående bistav til håjre træder meget tydelig frem. Her har uden
tvivl stået et P; at runen har været B, i hvilket de nederste bistave i så fald er helt for-
svundne, anser jeg for håjst usandsynligt; om N eller R kan der næppe være tale. Af de
4. JÆRNBESLAG FR.
står +k (i steden for + kan der næppe tænke
fald ikke vilde have efterladt mindste spor).
re runer, som har stået mellem 1 og det følg
A LONBORG KIRKE 151
o følgende runer er hovedstavenes øverste del så vel som hbistavene endnu kendelige; her
Ss på et $, i hvilket den nederste bistav i så
Så følger et tegn, der uden tvivl må være
-runen, og derpå øverste del af to runer, som snarest må læses 11. Betydningen af de
ende utvivlsomme P, lader sig ikke bestemme;
de er så godt som helt forsvundne. Af de to første ses dog endnu den allerøverste del.
Af P er hovedstavens øverste del og største delen af bægge bistave endnu tydelige. De to
følgende tegn, hvis øverste del er bevaret, går nærmest indtryk af at være lævning af DR
næppe RN). Så følger en ret stav med usikkert spor af bistav over midten (+) og derefter
de tre forholdsvis tydelige runer Yin; i Y når ingen af bistavene så håjt op som hoved-
staven, i N når venstre stav helt op til kanten. Efter nN følger jeg mere eller mindre tyde-
lige spor af elleve runer, af hvilke dog ikke en eneste med fuldkommen sikkerhed lader
sig bestemme; klarest er lævningerne af de to første, der mulig har været 14; dog er bi-
staven i 1 næsten helt forsvunden. De herefter følgende to runer har ikke efterladt noget
som helst spor; men så ses atter to rette stave, der snarest går indtryk af at være 14.
De to næste tegn er helt forsvundne; men a
og fra toppen af den sidste udgår en bistav
spores atter en ret stav. Derpå følger de sid
de to følgende er atter hovedstavene klare,
il højre (f eller mulig lævning af R). Herefter
ste nogenlunde klare runer i linjen, som jeg
læser 4XIMÅR. Kun KF kan mulig give anledning til nogen tvivl; i Å løber hovedstaven lidt
neden for rammestregen, og bistaven til vens
Langt utydeligere end den første linj
denne løbende nederste linje. Her er de førs
re når ikke helt ud til denne.
e er dog stårste delen af den parallelt med
e runer så at sige helt forsvundne; kun den
allernederste ende af enkelte stave er endnu kendelig. Jeg har fundet elleve sådanne mere
eller mindre sikre lævninger foran det klare, fuldstændig hevarede %, omtrent lige under
(et lille stykke til venstre for) Y i øverste linje. Pladsen og de bevarede dele af stavene går
det sandsynligt, at der foran &x har stået mindst tolv runer. De nærmest efter % følgende
tegn er atter helt udviskede undtagen deres nederste del, som endnu viser sig ret klart; jeg
tæller her ligeledes elleve små linjer, der med sandsynlighed er lævninger af ni runer, foran de
sidste ret klare tegn i linjen, som jeg læser 114RHFY. Dog er den øverste del af bægge I-runer
ødelagt, og i ' er hovedstavens øverste del og hele bistaven stærkt forvitret. Bistaven i den
sidstnævnte rune har for at fylde pladsen haft en usædvanlig længde.
Meget klarere står runerne i den mellemste linje på beslagets smalle stykke. Denne
linje anser jeg for den sidste i indskriften. Da der på det brede stykke ikke findes ringeste
spor af runer mellem de to foran omtalte linjer, er der ingen tvivl om, at linjen på det smalle
stykke har begyndt med det tydelige x4R, hvorefter ses to små streger, som må være skille-
tegn. Uden mindste grund og uden nogen som helst støtte i sin afbildning antager Thorsen
(De danske Runemindesm. II, 2, s. 51), at den mellemste linje har været dobbelt så lang
som de to andre og har strakt sig ud over stangen i dens hele længde. Efter %X4R : følger
til højre for hullet runerne InNP4MMtR4. Hele P-formen er ganske sikker, og en svag tværstreg,
der løber midt over hovedstaven, er kun en fure i jærnet. To små fordybninger efter I?
152 MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER
må vistnok på grund af afstanden fra det følgende N opfattes som lævninger af skilletegn
ligesom efter x4R. Lige så klare er de efter punkterne følgende tegn; dog er punktet i t
noget tvivlsomt. Til højre for det efter 4 borede hul ses først de to nogenlunde tydelige
runer n4, så yderst svage spor af to næsten helt ødelagte tegn og derpå fire runer, som
sikkert synes at måtte læses 1414. Mellem + og det følgende hul findes intet spor af nogen
rune eller af skilletegn; men til håjre for hullet følger endnu den klare rune Y og i nogen
afstand derfra lævning af en rune, som uden tvivl har været $, da hele bistaven er fuld-
kommen klar. Mellem Y og t har der sikkert stået en eller mulig to runer. Om der har
stået nogle (i så fald snarest fire) tegn til håjre for +, kan ikke afgåres med sikkerhed;
men et par småstreger hen imod det sidste hul taler i håj grad herfor. Jeg bemærker
endnu, at der ikke findes mindste spor af runer, hvor hullerne er anbragte. Runerne må
følgelig være indhuggede, efter at hullerne var borede i stangen.
2 2 4 é 22 fomm.
Jærnbeslag fra Lonborg kirke,
Hvad jeg tror at kunne læse af indskriften er altså følgende:
I de to linjer på det brede stykke:
2 R
(Rn)? Der Der JER 2
MYxPI1xxxPNRIYINxxxxxxxxxxx1xIKTAR
xxxxxxxxxxxxKxxxxxxxxx114RKIP
I linjen på det smalle stykke:
RK E
XtR: 0 InP4n : NRA 0 N4xxM4114 0 VxKXxxx
Des værre hjælper den ret tydelige mellemste linje os ikke til forståelse af ind-
skriften i det hele. Det ligger jo nær at opfatte det første hær som biordet ,her"; men
hvad betyder iskol? Man kunde måske fristes til at læse iskot med P for 1 som undertiden
i sene indskrifter og til at forstå skot som det i gammel Svensk og Dansk kendte ord for
»afgift«, eller til at tage det i samme betydning som oldsprogets (kirkju)skot "våbenhus';
men nogen mening har jeg ikke kunnet bringe i det hele. Heller ikke andre overvejelser
(iskol— ,I skal" eller ,i skolen"), der i sig selv ligger nærmere, har ført til en løsning,
som jeg finder tilfredsstillende. De få runer, der med sikkerhed kan læses i de to linjer
på stangens brede stykke, synes mig heller ikke at yde noget bidrag af særlig værdi til
hele indskriftens tolkning. Da de to tegn efter det tydelige mæs midt i den øverste linje
4. JÆRNBESLAG FRA LONBORG KIRKE 153
snarest synes at måtte læses 14, ligger det jo nær her at formode ordet mæstær, der er
så almindeligt i indskrifter fra denne tid. Indskriften har i så fald uden tvivl meddelt navnet
på mesteren, som havde lavet dåren eller jærnbeslaget eller bægge dele. Ordet ,dår" synes
virkelig at forekomme sidst i linjen, hvor 1AR tyr vel har denne betydning. At her skrives
1, ikke 4, stemmer med skrivemåden 1IAR a: diur på stenen i Ørsted kirke (se nedenfor).
Muligt er det vel også, at de fire ret tydelige runer i slutningen af anden linje |ÆRK
iærn har hentydning til jærnbeslaget; men hvad betyder det følgende ik? iærnik synes
ikke at kunne høre sammen til ét ord.
Uagtet det ringe udbytte, som denne indskrift således bringer, er beslaget naturligvis
meget værdifuldt som vidnesbyrd om den almindelige brug af runerne i Danmark på mange
hånde kirkelige genstande i sidste halvdel af det 12. og gennem hele det 13. årh., af hvilke
dog kun meget få er hevarede til nutiden. Fra Sønderjylland haves dog pålidelige med-
delelser om en herhen hørende, senere forsvunden indskrift. På den gamle jærnbeslåede
dår i de slesvigske domherrers kapitelhus, der lå lige ved domkirken, fandtes nemlig for-
oven en af jærnsåm dannet indskrift med runer. Dåren blev senere flyttet over i dom-
kirken og brugt som indgangsdår til det tidligere sakristi; men ved kirkens restauration
omkring år 1848 synes den at være sporløst forsvunden.
Medens dåren endnu var i kapitelhuset, lod statholderen i hertugdåmmerne, den
lærde Henrik Rantzau, indskriften afbilde til brug for sin ,Cimbricæ Chersonesi Descriptio
nova”, der var forfattet 1597, men først blev udgivet 1739 i første bind af Westphalens
Monumenta inedita rerum Germanicarum. Her gengives indskriften således i teksten (sp. 63):
+PMY494LI1
men på det tilhørende kobberstik (tav. X) findes der mellem de to t-runer en åben plads,
hvor der kan have stået endnu én rune. At gengivelsen på det sidste sted er nåjagtig,
fremgår af en notits om indskriften mellem de II, s. 310 omtalte runologiske optegnelser af
Heinrich (ikke som tidligere antaget Friedrich) Lindenbrog (f 1642). Det hedder her nederst
på siden til håjre: ,Sleswigæ in summo templo in ianua quadam prope chorum hæ literæ
(erreæ infixæ uisuntur
APNY4 4L11<
Da der altså ligesom på Westphalens tavle er plads til ét tegn mellem de to t-runer, har
det manglende P i fecit sikkert oprindelig stået her, så at indskriften har lydt: æfli me
fjecit. Som oftere i indskrifterne fra middelalderen har mester Ævle i Slesvig altså føjet
de latinske ord me fecit til sit danske navn. Indskriften på dåren i Slesvig svarer i øvrigt
nåje til flere af indskrifterne på Jakob røds røgelsekar og til den nedenfor nærmere omtalte
indskrift på såjlefoden fra Børglum klosterkirke, der lyder: mester tufi me fecit. I ind-
skriften på dåren udtrykkes latinsk c i fecit ved runen Ll ligesom på røgelsekarrene, hvor-
imod såjlefoden bruger h i denne betydning.
B. RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
a. VEDRØRENDE KIRKEN
1. LUND-STENEN
Lund, Torna herred, Skåne
(i bispegården i København; undersøgt i Juni 1880 og oftere).
De sten opdagedes omkring år 1800 af N. H. Sjåborg i et stengærde i ,Stora Tvår-
gatan” nær ved ,Sådergatan” i Lund!. Her sad den til 1829, da den førtes til
København som gave fra biskop Faxe i Lund til biskop Minter i København (!). Siden den
tid har den haft plads i bispegården i København”, hvor jeg ved mine undersøgelser fandt
den henlagt i haven.
Stenen, der består af finkornet, lysegrå granit, er et brudstykke, idet både toppen
og håjre side er bortslået. Det bevarede stykke er 4/9” langt, indtil 1/7” bredt og 9” tykt.
Af indskriften, der har været anbragt i et bånd langs med stenens kant fra venstre
til håjre, er kun begyndelsen bevaret. Rammestregerne når lidt ud over den første rune,
men er ikke forbundne ved en forbindelseslinje foran indskriften. De små, fra 2//,” til 217,"
håje runer er på mange steder stærkt udflisede, men må dog i det hele kaldes meget tyde-
lige, så at ikke en eneste kan give anledning til tvivl. Det samme gælder de små punkter
efter ordene, der næsten overalt træder temmelig svagt frem og på flere steder står nærmest
ved det følgende ord og temmelig skråt for hinanden. Jeg bemærker kun, at t i MT er lige
så sikkert som FI (ikke Ft) i PIRD4. Punktet it har form af en lille vandret streg. Efter det
sidste ord +? ses endnu bægge punkter; men herefter er stenens top afslået, således at
bruddet når lige ind til toppen af bistaven i ','der dog er fuldstændig bevaret.
Den bevarede del af indskriften lyder:
oo orker Es Keren seen ule 2
Tøki lét kirkju gærwa åuk (ok)...
»Toke lod kirken bygge og....'.
1 N. H. Sjåborg, Samlingar får Nordens Fornilskare II (Stockh. 1824), s. 159; III (1830), s. 119 og pl. 60
fig. 198 efter tegning af J. G. Liljegren; sml. Liljegren, Run-Låra s. 165, Run-Urkunder no. 1918.
2 ,Udsigt over en Samling af gamle Indskrifter og andre Oldsager, som ere indmurede i Bispegaarden" i
»Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn", udg. og redigeret af Fr. Thaarup, d. 12. December 1829, sp. 1581 (også særtryk
7 sider i 4% uden år, s. 7).
158 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
Det kan ikke med sikkerhed siges, hvad der mangler efter auk. Sandsynligst fore-
kommer det mig, at det har været ordene: ,denne sten (stenen) rejse (til minde herom)",
ligesom det hedder på Fjænneslev-stenen: ,Sasser rejste stenen og gjorde broen” (IL, s. 468 ff.).
gæn $ re SE dl 2 fod
Lund-stenen.
Slutningen af indskriften har da vel indeholdt et kristeligt ønske (,Gud hjælpe hans sjæl"
eller lign.), hvorved båndet på stenens håjre side vilde nå lige så langt ned som på venstre.
Muligt er det dog også, at der efter auk kan have fulgt navnet på en person, som sammen
med Toke havde ladet kirken bygge, og derefter et ønske for bægges frelse, ligesom Åsum-
1. LUND-STENEN 159
stenen er rejst til minde om kirkens tvende bygherrer Absalon og Æsbjorn Mule. I så fald
ventede vi dog snarere, at indskriften havde begyndt med ordene tuki auk... (pir) letu...
Således som jeg allerede har fremhævet under behandlingen af Åsum - stenen
(I, s. 169£.), er runestenen fra Lund betydelig ældre end denne, der efter min mening må
henføres til omtr. år 1210. Derimod går sprogformerne og skrivemåden i indskriften på
Lund-stenen (tuki med N, ikke med åss-runen, kirua med Pl, ikke med ft som på Åsum-
stenen og især med bevarelse af det gamle N i endelsen, auk for ok på Åsum-stenen, der
ligeledes har kirku for Lund-stenens kirkiu) så vel som bevarelsen af de gamle rune-
former ("—t og især 4 —a for Åsum-stenens 1 og 4, hvorimod dennes 4 har betydningen æ)
det sandsynligt, at denne ikke kan rykkes længere ned i tiden end til midten af det 11.
årh. Hermed stemmer også stenens og indskriftens hele form. Lund-stenen må således
sættes midt imellem de to sællandske stene, der er rejste til minde om bygning af en bro
(Fjænneslev-stenen og Sandby-stenen II), og den er betydelig ældre end noget af de andre
danske runemindesmærker, der særlig er knyttede til kirkerne eller deres tilbehør. På grund
af stenens alder tår vi formode, at det har været en af de gamle, tidlig forsvundne træ-
kirker i eller i nærheden af Lund, om hvis bygning indskriften har bevaret mindet.
2, ÅSUM-STENEN
Åsum sogn, Gårds herred, Skåne
(se I, s. 159 ff.).
3. ØSTER BRØNDERSLEV-STENEN
Øster Brønderslev sogn, Børglum herred, Hjorring amt, Jylland
(i nationalmusæet; undersøgt i September 1877 og oftere).
I Worms tid var denne sten indsat i den sydlige mur i Øster Brønderslev kirke i Vend-
syssel, således at kun den ene indskriftlinje (linjen med de store runer til håjre) var
synlig (Monumenta Danica s. 295).
Worm meddeler, at der efter sigende havde været en anden lignende sten, der var
beskreven på samme måde, men som i nyere tid var bleven indmuret således, at indskrift-
siden skjultes af muren. Man fortalte desuden, at disse to stene tidligere havde dannet et
par piller foran indgangen til koret",
Øster Brønderslev-stenen hørte ikke blot til de runestene, som 1652 forlangtes
indsendte til København; men den var én af de få, som virkelig blev førte hertil og hen-
lagte på Trinitatis kirkegård, hvor de 1685 blev undersøgte og kort beskrevne af Peder
Syv til brug for P. Resens Atlas Danicus. Ved denne lejlighed anføres for første gang den
indskriftlinje på Brønderslev-stenen, som Worm ikke havde kendt; men Syvs forklaring af
indskriften er rigtignok så fejlfuld som muligt (se min afhandling ,0Om undersøgelsen og
tolkningen af vore runemindesmærker" i Universitetets indbydelsesskrift i anledning af
kongens fødselsdag d. 8. April 1895, s. 41f.; sml. s. 48).
Heldigvis var Brønderslev-stenen en af de tre af de til København førte runestene,
som undgik ødelæggelsen ved og efter branden 1728. Efter længe at have henligget uænset
på kirkegården og senere i en krog i kirken blev den 1807 ved R. Nyerups omsorg opstillet
i opgangen til Rundetårn, hvor den havde plads til 1867, da den flyttedes til det old-
nordiske musæum. På pladsen i Rundetårn blev stenen undersøgt af R.K. Rask, som med-
delte sin tolkning af indskriften i Antiqvariske Annaler III (1820), s. 83 ff. (optrykt i Samlede
Afhandlinger III, s. 428 ff.), ledsaget af en afbildning (tav. UI fig. 2), der dog er unåjagtig
i flere enkeltheder. En ny, smuk afbildning ved Magnus Petersen offenliggjorde Stephens i'
Huic saxo simile fuisse adhuc alterum, pariter literis insignitum referunt, sed muro nostra memoria adap-
tatum a cementariis ita fuisse, ut literata ejus facies reliqua muri parte jam tegatur. Addunt, olim columnarum duarum
instar hæc extitisse, constituentium portam per quam in Sacrarium eundum erat (Monum. Dan. s. 295 f.).
3. ØSTER BRØNDERSLEV-STENEN
161
Old-northern Runic Monuments II, s. 659. Også denne afbildning indeholder dog forskel-
lige væsenlige fejl, der for stårste delen er rettede på afbildningen hos T
Runemindesm. II, 1 no. 80.
Øster Brønderslev-stenen.
horsen, De danske
Den firkantede sten, der består af lysegrå granit, er 4/8” håj. Af de to beskrevne
sider er den ene 10'/,”, den anden 8” bred. De anselige, håje og slanke runer når på
bægge sider lige ud til stenens kant, og deres håjde svarer altså til bredden af sidefladerne.
21
162 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
Om indskriften, der er overordenlig vel bevaret, og i hvilken intet tegn kan give
anledning til mindste tvivl, bemærker jeg kun:
Meget klare er i linjen til håjre de hos Stephens oversete punkter i t-runerne i
er og kriste. En udflisning på håjre side af Y-runens hovedstav i kriste lidt neden for
bistaven er af Stephens urigtig opfattet som en hugget linje, der hører med til runen.
I det tredje ord i denne linje har s-runen formen n, medens h bruges tre gange i linjen til
venstre. I det sidste ord i linjen til højre er det andet tegn selvfølgelig en binderune for
dk an. Både i dette tegn og i det sidste Y har hovedstaven en temmelig skrå stilling.
I linjen til venstre er det hos Stephens oversete punkt i t-runen i suen meget
tydeligt. Det tredje ord begynder med den klare rune f%, og lige så klart er P i det sidste
ord i linjen. Punkterne i bægge disse runer er dog oversete hos Stephens, som også urigtig
efter Y har 4 for t. Ligesom på Øster Brønderslev-stenen finder vi også i indskriften på Selde-
fonten bægge former af det stungne F (P og %) i betydning g (se foran s. 99). Efter det tredje
ord bruges et lille skråtliggende kors som skilletegn, på alle andre steder i bægge linjer
derimod to. punkter. Efter TIP står det øverste punkt uforholdsmæssig tæt ved f (sml. også
det øverste punkt efter 4ntk og det nederste efter PRINT). Efter den sidste rune i linjen (4)
følger det tydelige lille R, der — naturligvis kun af hensyn til pladsen — er anbragt på
den runde kant mellem stenens to sider. Skønt den nævnte rune, der er 2//,” håj, men
på afbildningen har måttet gengives i forkortning, i virkeligheden er lige så klar som den
øvrige del af indskriften, er den dog først bleven bemærket af Stephens. Måden, hvorpå
dette R er anbragt, minder i håj grad om den måde, hvorpå ordet NMlåt er anbragt på
Tirsted-stenen (II, s. 450 f.).
Indskriftens to linjer må altså gengives således:
==
kirkia: er: kriste :kænt:manom
z ==
suen: sun: germantar x til: misgunta
ie
Forklaringen af denne indskrift har ikke blot voldt Peder Syv vanskeligheder; men
også Rask kom mærkelig nok til det resultat, at ,al den umage, man har gjort sig med at
udfinde meningen af denne smukke og læselige runesten, er forgæves og vil blive det så
længe, indtil kommissjonen for oldsagerne måske får dens mage opdaget og bragt hertil, da
vore lærde oldgranskere og runetolke bedre ville sættes i stand til at udtyde os den fuld-
stændige mening af hele indskriften" (Antiqvar. Ann. III, s. 91 — Samlede Afh. III, s. 433 f.).
I henhold til Worms foran anførte meddelelse havde Rask nemlig sat sig i hovedet,
at der oprindelig havde været to sammenhørende stene, på hvilke indskriften havde været
fordelt, således at bægge linjer på den bevarede sten var fortsatte på den anden. Der kan
dog ingen tvivl være om, at den nævnte meddelelse hos Worm beror på en misforståelse,
der er fremkaldt ved, at den af Worm gengivne sten havde endnu én linje med runer, som
på stenens daværende plads var skjult af muren. Man har nemlig husket de to indskrift-
linjer, der bægge var synlige på stenens tidligere plads, da den stod som portalsten ved
3. ØSTER BRØNDERSLEV-STENEN 163
indgangen til koret. Da Worms afbildning blev udført, var derimod kun den ene linje
synlig, hvad der har givet anledning til, at stenen med de to linjer er bleven til to stene,
hver med én linje: Af den anden sten er der derfor heller aldrig fundet noget spor, og
Rask har med urette søgt at støtte Worms meddelelse ved at erklære indskriften på den
bevarede sten for ufuldstændig. Denne opfattelse er så meget mærkeligere, som allerede
Thorlacius i en af Rask anført skriftlig meddelelse til Nyerup havde forstået hele indskriften
fuldkommen rigtig (Antiqvar. Ann. III, s. 87 f. — Saml. Afh, II, s. 431). Hertil har senere
både Rafn (Antiquités de VOrient, s. 220 f.) og Stephens sluttet sig i deres tolkninger", Der
er da heller ikke mindste tvivl om, at indskriften er fuldstændig bevaret, ligesom den må
kaldes meget klar og let forståelig.
En betragtning af de to indskriftlinjer på stenen viser os jo, at korset efter ger-
muntar tydelig adskiller navnet fra den øvrige indskrift, og sammenhængen går det klart,
at de to sidste ord i linjen til venstre hører sammen med hovedindskriften i linjen til højre,
så at hele indskriften må læses:
kirkia er kriste kænt manom til misguntar — suen sun germuntar
kænt, egenlig 'tilkendt (ved at kaldes med hans navn) a: opkaldt efter og indviet
ti. Også i oldsproget bruges kenna e-m e-t i betydningen ,tilkende en noget som ejendom
ved at knytte hans navn dertil", derfor ,opkalde noget efter en" og ,indvie noget til en€.
Ganske svarende til Øster Brønderslev-stenens kirkia er kriste kænt hedder det således
i Postola sågur ed. Unger, s. 24977: yoru bar sva mikil blot, at naliga i hverium gardi
stodu hof, ok bpeim gudunum gardarnir kendir, er bar voru blotud i hofunum, ,der
fandt så stor afgudsdyrkelse sted, at der næsten i hver gård stod templer, og gårdene var
opkaldte efter og indviede til de guder, som der ofredes til der i templerne". Ligeledes
hedder det i Hervarar saga ok Heidreks ed. Bugge, s. 219971;
hvar erv Hiorvardi
havgar kender?
»hvor er de håje, der er opkaldte efter Hjorvard?« Også i gammel Svensk forekommer
kænna i lignende betydning, således i Konung Alexander ed. Klemming, v. 6899—6900:
tholika gudha som iak haffwer næmpt
i haffwin them idhart liffwerne kænt,
1 Derimod står Thorsen i De danske Runemindesm. Il, 2, s. 188 endnu på Rasks standpunkt, idet han ud-
taler: ,Det er å&jensynligt, at der til hver af linjerne savnes en fortløbende linje". Han tilfåjer imidlertid: ,men det
træffer sig dog således, at indskriften, som den nu foreligger os, kan give mening", og han meddeler derpå de tidligere
rigtige tolkninger af denne. Forestillingen om de to sammenhørende stene, hvorpå indskriften har været fordelt, og
som jo står og falder med opfattelsen af indskriften på den bevarede sten, har Thorsen dog ikke kunnet opgive.
S. 188 bebrejder han nemlig kommissjonen for oldsagers opbevaring, at den ikke havde foretaget noget ,for at få
denne anden, [af Worm og Rask] så bestemt påpegede sten bragt frem", og han ender sin udvikling med følgende be-
mærkning: ,Det er ret skade, at denne indskriftsten og den lignende tilsvarende ere blevne så upassende vare-
tagne" (s. 189 f.).
21%
164 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
»Slige guder, som jeg har nævnet, til dem har i ofret (viet) eders liv. Under samme grund-
betydning af ordet hører også oldnord. kenna sér e-t og skånske lovs kænnæ sæ e-t, ,gåre
krav på noget som sin ejendom”.
misguntar] Det stungne P er meget klart; men håjst påfaldende er her brugen af
denne rune i steden for '. Skulde runeristeren virkelig have haft et så fint øre for lyden,
at han har ment at høre g? Også på Øster Brønderslev-stenens tid er det vel muligt, at
k i forbindelsen sk virkelig har været g som i det nuværende sprog. Ikke mindre mærkelig
end g er skrivemåden med nt 9: nd svarende til nn i oldsproget (miskunn, ejeform mis-
kunnar). Dette kunde tale for, at indskriften var meget ung; men på den anden side for-
byder brugen af de fulde endelser i nævneformen kirkia og i ejeformerne (germuntar,
misguntar) samt bevarelse af hensynsformerne (kriste, manom) at sætte den længe
efter år 1200. Snarest vilde jeg henføre den til omtr. 1210—20, og Brønderslev-stenen frem-
byder således det ældste eksempel på formen miskund, der optræder meget tidlig i Svensk
og Dansk ved siden af miskun(n) og efterhånden bliver eneherskende. At nt betegner nd
og ikke er urigtig skrivemåde for n 9: mm, tår vi sikkert slutte deraf, at indskriftens forfatter
åbenbart har ment, at hans misgundar skulde danne rim med Gérmundar. Det er nemlig
klart, at hele indskriften har en vis rythmisk form, der yderligere fremhæves ved rim-
bogstaverne inden for hver af de tre linjer, hvori den naturlig falder:
Kirkja er Kriste kænnd
mannom til misgundar (miskundar).
Swénn sun Gérmundar.
Navnet Germund (oldnord. Geirmundr) forekommer også senere både i Dansk og Svensk.
På Nydansk må indskriften altså gengives:
»Kirken er opkaldt efter (og viet til) Kristus til miskundhed (nåde, forbarmelse)
for menneskene.
Sven Germundsen€.
Indskriften meddeler således navnet både på kirken ('Kristkirken”) og uden tvivl
tilige på bygherren (næppe på bygmesteren). Navnene på dem, der lod kirken opføre,
findes jo ligeledes på de to foran omtalte runestene fra Lund og i Åsum så vel som i den
latinske indskrift på stenene i Bjærnede kirke (I, s. 170 f.).
Andre lignende, til kirkerne knyttede indskrifter med runer, der vil blive nærmere
omtalte i det følgende, indeholder ligeledes navnet på bygherren (Kragelund -stenen), eller
på den helgen, til hvem kirken var viet, og efter hvem den havde navn (Povlsker på Born-
holm). At også bygmesterens (ikke bygherrens) navn kan anføres, viser den herefter følg-
ende indskrift på såjlefoden fra Børglum.
4. SÅJLEFOD FRA BØRGLUM. KIRKE
Børglum sogn, Børglum herred, Hjårring amt, Jylland
(i nationalmusæet; undersøgt i September 1881 og oftere).
DB ved sin runeindskrift mærkelige såjlefod af granit fandtes i året 1881 mellem de
stene, der tidligere var førte bort fra den nedbrudte del af Børglum klosterkirke, og
skænkedes samme år af ejeren, forpagter J. Rottbøll, til nationalmusæet.
Indskriften, i hvilken enkelte runer er lidt ubehjælpsomt indridsede, er fordelt på
fodstykkets to sider. I den linje, hvormed indskriften begynder, og som fylder hele den
forreste flade, er en rammestreg anbragt ved foden af runerne; men de når dog ikke alle
ned til denne. Ved deres toppe findes derimod ingen rammestreg. Runerne er i gennem-
snit lidt over eller under 3” høje.
Efter det første Y følger et t, i hvilket punktet træder temmelig svagt frem, men
dog er umiskendeligt ligesom i det følgende t. Punktet efter mester har ganske samme
form som punkterne i t-runerne. En regelmæssig fordybning mellem h og 1 i mester har
også aldeles karakter af at være et hugget punkt, ikke et ved udflisning fremkaldt hul. At
de seks første runer hører sammen og danner ordet mester, kan jo imidlertid ikke være
tvivlsomt; men mellem ordets to stavelser er der altså sat et skilletegn, ligesom ordet
magistær på røgelsekarret fra Lunde kirke skrives YAPIh : 1R (se foran s. 129). Efter
mester følger en af 1 og N dannet binderune, som også forekommer f. eks. på røgelsekarret
fra Ulbølle. I-runen i tufi ender et godt stykke oven for rammestregen og er kun 2'//,” høj.
Punktet efter tufi er lidt stårre og kraftigere end det foregående punkt. Derpå følger Y og
herefter lige på den kant, der forbinder de to flader, 4, i hvilket hovedstaven er temmelig
fin. Dette t hviler på den samme rammestreg som de foregående runer. Derimod er ramme-
stregen, som findes under de fem følgende runer på den tilstødende flade, anbragt lidt
håjere oppe. Disse runer, der alle når helt ned til rammestregen, er i det hele lidt finere
end de foregående, men alle utvivlsomme, nemlig Pthl1. Efter 1 findes et klart punkt, derpå
et meget stort, 4%/,” håjt Y og endelig de to små, 2//,” høje runer I1 med efterfølgende
punkt. Under de tre sidstnævnte runer findes ingen rammestreg.
MERE SEE REJDYwÉ RFCEOOlnn mM! ,kgk"GA4Aq € [[ TEUUMHMAMMCkKklkauwæwCCG RE €—. SF He
166 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
De to runer kh og h er åbenbart i denne indskrift som andetsteds brugte som tegn
for s og c; h har altså samme betydning som L, der på Jakob røds røgelsekar bruges for
latinsk c i ordet fecit (sml. foran s. 125). Hele indskriften lyder da:
mes : ter + fufi - me fecit - mit -
Medens der er sat et ganske overflødigt skilletegn mellem mes og ter, findes intet
sådant mellem me og fecit, idet overgangen fra den ene flade til den anden er anset for
tilstrækkelig adskillelse mellem disse ord. I øvrigt udelades skilletegnet også ellers jævnlig
mellem ordene me fecit (f. eks. i indskrifterne på røgelsekarrene).
Som allerede rammestregen viser, ender den egenlige indskrift med ordet fecit.
At de tre følgende runer hidrører fra samme runerister som den foregående del af indskriften,
er der ingen grund til at drage i tvivl. Disse runer har nemlig ganske samme karakter
LW: dir.
9 i: é fod
Søjlefod fra Børglum kirke,
som de øvrige. Derimod er deres betydning naturligvis usikker. Man kunde mulig falde på,
at de gentager hele den foregående indskrift, idet de gengiver den første og de to sidste
runer i denne. mit måtte altså have betydningen m[ester tufi me fec]it. Denne an-
tagelse, ifølge hvilken mit kun vilde være en fuldstændig ørkesløs og meningsløs gen-
tagelse af det foregående, forekommer mig dog håjst usandsynlig. Jeg tvivler ikke om, at
mit indeholder en ny selvstændig sætning, der er skreven forkortet, og at de tre tegn YIN
er begyndelsesbogstaverne til ordene i denne. Herfor taler også den måde, hvorpå Y er
fremhævet. De tre runer kunde jo f. eks. betyde: M(iskunna) I(esus) T(fa)! eller, hvis sæt-
ningen, hvad der vel er det sandsynligste, var udtrykt på Latin ligesom den foregående
del af indskriften: Måiserere) I(esus) T(ofa) eller T(ofonis), idet navnet kan båjes både med
dansk og latinsk endelse. Efter at have anført sit navn som kirkens bygmester har Tove
altså med tegn, der var velforståelige for ham selv, men ikke for enhver tilfældig læser,
tilfojet et kristeligt ønske for sin sjæls frelse, ligesom det på røgelsekarret fra Ulbølle hedder:
Gud sighne pænn mik gørdæ. Med forkortelsen YN på såjlefoden kan i øvrigt sammenlignes
forkortelsen IYI på døbefonten i Hoptrup kirke, som efter min formodning betyder ,,I(esus)
m(iserere) t(nvocantium).
4. SOJLEFOD FRA BØRGLUM KIRKE 167
Ligesom i de foran behandlede indskrifter på flere døbefonter og på mester Jakobs
røgelsekar møder vi altså også på såjlefoden fra Børglum kirke formlen ,N. N. gjorde mig”.
Det må i øvrigt fremhæves, at vi i den latinske indskrift finder de danske former
mester (for lat. magister) og tufi. På samme måde bruger de latinske indskrifter på
ligstenen i Føvling og på kirkeklokken fra Hæstrup de danske navneformer Asbiarn Langsum
og Eskil. Døbefonten i Bårse forbinder det latinske Esgerus med det danske røth, og på
røgelsekarret fra Hundstrup kaldes kobbersmeden Magister Rød (sml. foran s. 133). På såjle-
foden fra Børglum har vi sikkert det ældste hidtil kendte danske eksempel på det fra neder-
tysk méster optagne mester, der tidlig fortrængte det gamle nordiske smiår, smid (sml. Døbe-
fonten i Åkirkeby kirke, s. 59f.). I indskriften på kirkekisten fra Pjedsted finder vi dog
endnu ordet smid (foran s. 149), og i de latinske indskrifter på røgelsekarrene fra Fåborg
og Lunde kaldes Jacobus ruffus både magister og faber, hvor magister åbenbart gengiver det
danske mester og faber det danske smid.
Da vi i navnet TØøfi har den gamle skrivemåde tufi mod N, ikke med k (4, +), der
bruges f. eks. på Hanning-stenen (TkPt i ejeform II, s. 295; sml. Tovi i Lunde Domkapitels
Gavebøger ed. Weeke, s. 2, 99 og oftere og med latinsk endelse Tovo s. 128, 236 og oftere),
kan indskriften næppe sættes senere end til sidste halvdel af det 12. årh. Med et rundt
tal må den vistnok henføres til år 1180, og indskriftens alder giver således tillige en tids-
bestemmelse for opførelsen af den gamle klosterkirke i Børglum. Ti at indskriftens , Mester
Tove gjorde mig" er samtidig med kirkens opførelse, er der lige så lidt grund til at drage
i tvivl, som at Tove er navnet på dens bygmester.
5. SØJLEFOD I FUNDER KIRKE
Funder sogn, Hids herred, Viborg amt, Jylland
(undersøgt d. 17. August 1877).
I den sydlige portal i kirken i Funder (tre fjærdingvej vest for Silkeborg) findes på foden
re ud imod våbenhuset nogle runer, der længe havde været dæk-
af granitsåjlen til vens
kede af kalk og derfor først bemærkedes 1873, da kalken var fjærnet.
=SSSE=
> MP delese
2 fod
1/8.
Søjlefod i Funder kirke,
De små, fra 1'/9” (I kun 18/,”) til 1%/,” høje runer er alle meget tydelige og pyntelig
udførte, idet stavene ender med de små udvidelser, som oftere træffes i senere tid, og som
vi også kender fra Oddum-stenen (II, s. 287). De tre første runer er HP; det store punkt,
der findes midt på | på afbildningen hos Thorsen, De danske Runemindesm. MM ØSE182, og
som går runen til t e, er ganske urigtigt og synes foranlediget ved den stærkt fremtrædende
5. SOJLEFOD I FUNDER KIRKE 169
udvidelse ved toppen af runen. Alle disse udvidelser er dog oversete på afbildningen hos
Thorsen, hvor runerne netop oftere ender i en spids. Det fjærde tegn er en binderune for
al eller la, det femte og sidste et N.
Ordet må altså læses nikals eller niklas. At vii bægge tilfælde har en nordisk
form af navnet NYcolaus, er jo klart. Hvis vi læser nikals, kunde vi heri finde en over-
gangsform til det senere danske Nigels. Antagelsen af en form nikals anser jeg dog for ube-
rettiget, og da binderunen naturligvis lige så godt kan være tegn for la som for al (sml. R
som binderune for ra på Sal-stenen II, foran s. 77f.), må ordet utvivlsomt læses niklas, der
stemmer med den form af navnet, som vi finder i andre samtidige kilder (på Vesløs-stenen
skrives det netop således, ligesom Gæssingholm-stenen har niklaos).
Når vi spårger, hvis navn det er, stenhuggeren har foreviget på portalsåjlen, tror
jeg, at vi kun har valget mellem to muligheder. Det kan være kirkens bygmester, som på
den måde har villet bringe sit navn til efterverdenen (derimod tår man næppe tænke på
bygherren eller på stenhuggeren, der udførte portalsåjlen). Denne opfattelse kunde støttes
derved, at vi på den foran behandlede såjlefod fra klosterkirken i Børglum sikkert finder
navnet på kirkens bygmester. Langt snarere tror jeg dog, at vi i Niklas på såjlefoden i
Funder må søge navnet på den helgen, til hvem kirken har været indviet, og hele den
sirlige.måde, hvorpå navnet er anbragt på såjlens fod, synes mig at antyde, at det er en
symbolsk betegnelse for, at kirken hvilede på den hellige Nzcolaus. Som jeg allerede har
bemærket under Gæssingholm-stenen (foran s. 49), er det dog tvivlsomt, om der herved
menes den bekendte græske helgen af dette navn, eller Knud Vs sån Niels, som særlig i
det 13. årh. blev almindelig påkaldt i Århus og omegn. Det sidste anser jeg for sandsyn-
ligst, og det vilde stemme godt med indskriftens tid, der må fastsættes til omkring midten
af det 13. årh. (med et rundt tal omtr. 1260).
LEE ECC EGEERGCEC RS ILLEELLELLLE "S LD [P[LL[E,»—F LL mane me aner. um muen
6. HELGENFIGUR I POVLSKER
Povlsker sogn, Sønder herred, Bornholm
(undersøgt d. 21. August 1879 og d. 2%. August 1893).
P' underfladen af korbuens slutsten i Povls kirke på Bornholm findes en i mørkegrå
granit råt udhugget figur i ophøjet arbejde med cirkelrund glorie om hovedet og en
tavle (en opslået bog?) i den venstre hånd, medens den håjre hviler på brystet. Figuren,
der er iført en fodsid kjortel, er 1/10/,” håj og 5%/," bred over albuerne. Både i glorien
og på tavlen er der anbragt nogle runer.
I glorien, hvor runerne er 1” håje, står først et B, der er åbent forneden, så et 4,
hvis bistav når lige så langt ned som enden af hovedstaven, og derpå midt over figurens
hoved tegnet fr, der ikke er en rune, men et ornament (et slags kors?). Til håjre for dette
tegn læses endelig runerne AMM, den sidste af hensyn til pladsen noget uregelmæssig
formet. Alle tegn er forholdsvis klare, og der er ingen tvivl om, at de to runer på venstre
side af ornamentet skal læses sammen med de fire på dets håjre side, og at de i forening
danner ordet
paulus.
Runerne på tavlen (bogen?), der kun er "/,” høje, står mindst lige så klare som
runerne i glorien. Indskriften her, der er fordelt i to linjer, lyder:
TPI : Pl4
tRbI
altså tofi gioerpi. Den enestående skrivemåde gioerpi betegner snarest giorhi, som
formen skrives i skånske lov, næppe giørpi, der uden tvivl med runer vilde være skrevet PIÆRPI.
C. G. Brunius, ,Konstanteckningar under en resa till Bornholm år TS und
1860, s. 237 omtaler billedet og bemærker, at der både på glorien og” bogen findes runer,
som dog ikke kan læses på grund af håjden og overkalkningen. Ved en senere restauration
blev kalken fjærnet, og i ,Bornholms ældgamle Kirkebygninger. Opmaalte og undersøgte
under Ledelse af H. J. Holm", Kbh. 1878, er figuren afbildet på tav. 3d no. 7; men indskriften
særlig på bogen er her så svagt antydet, at betydningen af de enkelte tegn umulig kan
bestemmes, og teksten giver ingen oplysning om indskriften.
6. HELGENFIGUR I POVLSKER 171
Således som allerede Brunius havde formodet, forestiller figuren ifølge indskriften
i glorien kirkens helgen 5t. Paulus". Indskriften på tavlen (bogen?) meddeler desuden, at
den er udført af Tove, som vel ikke blot har hugget helgenfiguren, men vistnok i det hele
2 == É . L fod
Helgenfigur i Povlsker.
har været kirkens bygmester. Medens han bruger den yngre skrivemåde 14PI, skriver Børglum
kirkens bygmester sit navn med det ældre N. Efter sin hele karakter synes figuren i Povls
kirken at måtte henføres til omtr. år 1300.
7 Hos P. G. Thorsen (De danske Runemindesm. Il, 2, s
s. 279) hedder det derimod: ,I Povelsker er der en
runeindskrift, som står i forbindelse med en over. korbuen anbragt Kristusfigur".
7. KRAGELUND-STENEN
Kragelund sogn, Hids herred, Viborg amt, Jylland
(undersøgt d. 9. Juli 1882).
I Peder Resens Atlas Danicus (håndskrift i det store kgl. bibliothek, Uldalls Samling no. 186
fol.) omtales for første gang indskriften over dåren i Kragelund kirke (VI, s. 593) med
følgende ord: ,,Ibidem [in territorio Hitzherrit] est pagus Kragelund, in cujus templo januam!
saxo literis Runicis inscripta hæc leguntur, in Vormii monumentis non annotata:
X4 + BAD + DA%N + RIAT.
Acsi? . bad + Dahn + rist.
Id est: Acibad hune erexit; videtur lapis tum aliunde huc translatus, tum plures fortassis
habuisse literas.”
Med udeladelse af runerne og deres omskrivning med latinske bogstaver er deune
meddelelse i en form, som mulig skyldes justitsråd Helverskov eller C. F. Wadskiær?, gået
1 supra er naturligvis glemt foran januam.
? Det første tegn i indskriften (den sædvanlige rune for æ), der i håndskriftet har fået en urigtig form, synes
altså at være læst som binderune for 4Y ak, der her gengives ac. Dette er imidlertid kun en afskriverfejl. Som det
fremgår af den ovenfor anførte notits i Pontoppidans Marmora Danica, har Resens original nemlig haft Aesi for hånd-
skriftets Acsi, og Åe gengiver således rigtig indskriftens 4. Ordet Aesi så vel som den øvrige omskrivning med
latinske bogstaver viser, at den meningsløse gengivelse af indskriften i håndskriftet af Atlas Danicus med en blanding
af runer og latinske bogstaver kun skyldes afskriverens misforståelse af originalen, hvad der ofte er tilfældet i dette
håndskrift. Forskriften har åbenbart haft:
thl + BAD = DAXK + RINT
Aesi - bad + dahn + rist
De afvigelser fra indskriften, som findes heri (formerne 4 og Åå for 4 og hk samt D for N i begyndelsen af det tredje
ord), er jo meget let forklarlige. Afskriveren har altså forvansket det første tegn, glemt I i slutningen af det første
ord, gengivet B og de to a-runer som latinsk B og A, D som latinsk D og n-runen som N. At han også jævnlig af
skødesløshed og uvidenhed har begået de groveste fejl i gengivelsen af den øvrige tekst, viser hans Acsi, der i den
latinske oversættelse yderligere forvanskes til Aci-, for Aesi, og det vil ligeledes fremgå: af de åbenbare fejl i den
foran (s. 147) aftrykte notits om kirkekisten fra Pjedsted så vel som af det i ovenstående notits om Kragelund-stenen
udeladte supra og af det i dens slutning to gange forekommende tum, der naturligvis skal udelades på det første sted.
3 Se min afhandling ,Om undersøgelsen og tolkningen af vore runemindesmærker" i Universitetets indbydelses-
skrift i anledning af kongens fødselsdag d. 8. April 1895, s. Sif.
SEE ——mnn=:
7. KRAGELUND-STENEN 173
over i Pontoppidans Marmora Danica II (1741), s. 133, hvor det hedder: ,Supra januam
templi Kraglundensis lapis Runicus Wormio non observatus cum inscriptione Latina!:
Aesi Bad hunc erexit.
Videtur aliunde huc translatus et ab imperitis cæmentariis aliqva sui parte mutilatus.« I Run-
Urkunder no. 1610 gengiver Liljegren indskriften efter Pontoppidan, men henfører den til
»Ålborgs stift, Kraglunds kyrkodårr«.
Indskriften, der åbenbart måtte være så fejlagtig gengivet i håndskriftet af Resens
Atlas og hos Pontoppidan, at det var umuligt at slutte sig til dens virkelige indhold, var
flere gange forgæves eftersøgt og ansås derfor længe for forsvunden. Men i året 1878, da
den smukke portal i Kragelund kirke ved Silkeborg blev renset for den overkalkning, hvoraf
den i lang tid havde været dækket, kom en runeindskrift til syne, som viste sig at være
den, der var omtalt af Resen og Pontoppidan, hvis ovenfor anførte gengivelser dog var
fulde af fejl og misforståelser, hvorimod Resens originale håndskrift i alt væsenligt må have
ly
1/8.
Kragelund-stenen.
gengivet runerne nøjagtig, således som jeg har påvist foran not. 2. Dette fremgik med fuld-
kommen sikkerhed af en af en tegning ledsaget meddelelse om indskriften, som arkitekt
F, Uldall i Randers under 9. Juni 1879 tilstillede direktionen for de antikvariske mindes-
mærkers bevaring, og hvormed Worsaae straks gjorde mig bekendt. Tre år senere havde
jeg lejlighed til selv at undersøge mindesmærket.
Indskriften, der er meget tydelig, så at intet tegn kan give mindste grund til tvivl,
er indhugget på den nedad vendte, 471” lange og 7//,” brede flade af den halvrunde sten,
det såkaldte tympanon, over den sydlige portal. Forsiden af tympanon, der består af lyse-
grå, lidt rødlig granit, er smykket med to mod hinanden vendte løver, den ene i profil, den
anden en face, Af de svære karmstene med de kraftige halvsøjler i hjårnerne er den ene
smykket med et par mod hinanden vendte ,lindorme”, den anden med fire dyre- og et par
menneskefigurer.
Runerne, der omsluttes af et par rammestreger, til hvilke de dog aldrig når helt
ud både med toppen og foden, er i gennemsnit 4” håje. Forbindelseslinjen mellem ramme-
stregerne ved indskriftens begyndelse er 4!/,”.
1 Ved en grov misforståelse er Resens latinske oversættelse af indskriften altså her opfattet som den virkelige
indskrift med runer.
si mm n = — cen
174 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
I +4| har 4 bistaven temmelig håjt oppe på hovedstaven, hvad der i endnu håjere
grad er tilfældet med de to 4-runer i det følgende. Efter +4l findes et lille simpelt kors af
samme form som det, der bruges mellem de to sidste ord. I B4D står D, hvis bistav når
til enderne af hovedstaven, temmelig langt (2”) fra den foregående rune, hvilket også gælder I
i det første ord. Efter bab findes et stårre kors, hvis arme desuden i modsætning til de
to andres afsluttes ved en tværstreg på enderne.
I MXb træder x stærkt frem på grund af de store bistave, der er godt 3” lange
(sml. fuborkerne på stenene i Mønsted og Åstrup). Under bistaven i det klare, smukt formede
N findes neden for rammestregen en lille fordybning i stenen, der dog ikke er hugget og
ikke som på Uldalls tegning løber sammen med bistaven. Også hos Resen er N-runen dog
af denne grund opfattet som D. En lille svagt fremtrædende fordybning over bistaven i tb
kan umulig forveksles med de huggede linjer. Korset efter MxXk er anbragt forholdsvis håjt
oppe, uden tvivl af hensyn til bistaven i k. I det sidste ord RINT når R-runens bistave
næsten, men dog ikke helt ind til hovedstaven; det meget tydelige T har bistav på bægge
sider af hovedstaven (sml. Åstrup-stenens fupork).
Den øverste rammestreg ender mellem h og T, den nederste løber derimod et lille
stykke ud over hovedstaven i.T, så at dens yderste ende kommer i flugt med enden af
T-runens håjre bistav.
Ved slutningen af indskriften findes ingen forbindelseslinje mellem rammestregerne
som ved dens begyndelse. Dette skyldes åbenbart symmetriske hensyn. Den lodrette arm
i det mellemste store kors står nemlig nåjagtig midt på stenen, så at afstanden fra korsets
midtpunkt til hver af stenens ender er 2” "/,”, og afstanden fra samme punkt til forbindelses-
linjen foran indskriften er nåjagtig lige så stor som til hovedstaven i sidste T (1/7//,”). Den
eneste afvigelse fra symmetrien er altså den halve tomme til håjre, som rammestregen går
uden for hovedstaven i T, og den lignende plads, som bistaven på håjre side af T indtager.
Det skyldes følgelig også den plads, som runeristeren har haft til sin rådighed, at de to
første ord (særlig B4D) er stærkere spærrede end de to sidste (særlig RIKT).
Indskriften lyder altså:
æsi + bapbp + uahn + rist
hvilket jeg oversætter: ,Æse bad (bød); Vagn ristede". De små kors bruges til ordadskil-
lelse, det stårre til at skille sætningerne.
æsi er et sjældent mandsnavn, hvorimod det tilsvarende kvindenavn æsa er
meget almindeligt.
bab minder om det tilsvarende ord på den større Jællinge-sten. Betydningen er
her væsenlig eller ganske den samme som der (I, s. 28).
uahn a: Waghn, idet h bruges for det spirantiske g som almindelig i rune-
skriftens seneste periode.
rist er det eneste ord, der volder vanskelighed, og hvis forklaring kan synes
tvivlsom. Jeg opfatter det ikke som den gamle stærke fortid af røsta — oldnord. reist, da
7. KRAGELUND -STENEN 175
[i
alt
sl ES neg
Q i | TH un
RUP |
(lle
L
UNI Nr —=
Vi
i
1/16.
. Kragelund kirkes portal.
EEN] "SE DE
176 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
denne form i vor indskrift sikkert vilde have haft t, ikke I. Derimod antager jeg, at rist er
den svage fortidsform af rista, der senere fortrængte det gamle stærkt båjede r/sta, altså
— ristæ eller risti (sml. -i i æsi), som der skrives på Tillise-stenen (II, s. 495 f.), hvad
enten vi her, som jeg tror, har en jysk form med bortkastet endelse ligesom i garb på
Pjedsted-kisten, eller -æ (-i), hvad jeg dog anser for mindre sandsynligt, forsætlig er ude-
ladt af hensyn til pladsen. Naturligvis kunde rist lige så godt være nutids navneform, styret
af bab; men meningen taler afgårende for, at vi i rist har en med bab parallel fortidsform.
Ti ,Æse bad (bød) Vagn at riste” synes mig at være en alt for indholdsløs sætning, hvor-
imod ,Æse bad (bød) — Vagn ristede” ikke blot siger, at Vagn har ristet indskriften på Æses
opfordring,. men også betegner Æse som den, hvem kirkens opførelse skyldes; til minde
herom ristede Vagn runerne: ,Æse bød (ledede hele dette foretagende); Vagn bevarede
mindet derom ved at riste runerne.” Ikke blot meningen, men særlig det store kors, der
åbenbart er brugt med forsæt for at betegne en stærkere adskillelse mellem ordene end de
mindre kors, taler bestemt for denne opfattelse. Det ligger jo nær ved det første navn at
tænke på bygherren, ved det andet på bygmesteren.
Jeg tilfbjer endnu, at en og anden mulig kunde falde på i rist at finde fortid af
ordet résæ, Tejse'; altså rist—ristæ for ældre rispi, hvad der tilsyneladende kunde give
fortræffelig mening: ,Æse (bygherren) bød (at opføre denne bygning); Vagn (bygmesteren)
rejste (den)". Imod denne forklaring vil jeg derfor på forhånd nedlægge den bestemteste
indsigelse. For det første vilde man på den tid næppe bruge ordet résæ absolut uden gen-
stand om at ,rejse”" en kirke, men gøræ (sml. Lund- og Åsum-stenen samt helgenfiguren i
Povlsker, hvis gærwa, gøræ stemmer med facere på såjlefoden fra Børglum); og dernæst vilde
fortidsformen rést(/æ) af résæ lige så vel som rést af riste i Kragelund-indskriften utvivlsomt
være skrevet med +, ikke med I.
Indskriften synes sikkert at måtte henføres til første halvdel af det 13. årh. og
vistnok nærmere til slutningen end til begyndelsen af dette tidsrum. Herfor taler særlig
formen rist for ristæ (risti).
8. PJEDSTED-STENEN
Pjedsted sogn, Holmans herred, Vejle amt, Jylland
(i nationalmusæet; undersøgt d. 16. Juli 1878 og oftere).
| (foruden den foran (s.147ff.) behandlede kiste med runer i Pjedsted kirke anfører P. Resen
på samme sted i Atlas Danicus (VI, s. 742) en runesten, der var indsat i kirken. Hans
meddelelse lyder således: ,In Turris muro penes vestibulum lapis est inclusus, dimidium
ulnæ et longus et latus, in qvo hæ literæ:
MIESR4N
id est: lai ras, qvod Viri absqve dubio erit nomen.”
På det af Resen nævnte sted i tårnmuren havde stenen endnu plads 1857, da den
blev undersøgt og tegnet af R. H. Kruse (,Andet Tillæg til Nårrejyllands Mærkværdigheder"
no. 12 mellem s. 18 og s. 19). Ved denne lejlighed blev den med kirkeværgens tilladelse ud-
taget af muren og hensat i våbenhuset. Kruses tegning, der for de fleste runers vedkom-
mende er meget unåjagtig, således som jeg har påvist i min afhandling ,,Om undersøgelsen
og tolkningen af vore runemindesmærker« i Universitetets indbydelsesskrift i anledning af
kongens fødselsdag d. 8. April 1895, s. 99f., er i kemitypi gengivet hos Stephens, Old-
northern Runic Monuments II, s. 770.
Ved min undersøgelse 1878 fandt jeg stenen opstillet bag våbenhuset ved den syd-
lige side af kirken. Da den her let kunde lide overlast og på grund af sin ringe stårrelse
endogså var udsat for helt at forsvinde, anmodede jeg min gamle skolekammerat, sogne-
præst P. Ammundsen i Pjedsted om at drage omsorg for, at den blev sendt til det old-
nordiske musæum i København, hvilket også med kirkeværgernes tilladelse skete det følgende
år. Den er nu hensat i musæets forgård.
Den lille uanselige sten, der består af finkornet, rødlig granit, har en rullestens
naturlige form; kun er den side, hvor indskriften er anbragt, mulig noget afglattet. Dens
håjde er 1/7'/,”, den stårste bredde 1'42/,”, tykkelsen indtil 11”.
Runerne, der er fra 1%/,” (det første N til 2//,” (14 i slutningen) håje, omsluttes
af en art dobbeltramme. Både rammestreger og runer er endnu meget tydelige, og de
(«
ro
0
178 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
huggede linjer adskiller sig overalt så bestemt fra de ved udflisning fremkomne huller og
fordybninger i stenen, at læsningen ikke på noget sted er tvivlsom.
Indskriften omsluttes først på de tre sider (foroven, forneden og til venstre) af en
stårre ramme. Inden for denne og parallel med dens nederste linje findes desuden en
kortere rammestreg over runerne. Ingen af runerne når dog ud til rammestregerne, skånt de
to sidste nærmer sig stærkt til den øverste. Foran den første rune findes tre punkter, der
alle er lidt udflisede, men dog tydelig viser, at de har form af ganske små kors. Runerne
har som oftere i senere tid en lille udvidelse på den nederste ende af stavene; særlig stærkt
træder denne udvidelse frem på foden.af hovedstaven i f', men den er også meget idjne-
1/6.
Pjedsted -stenen.
faldende ved foden af hoved- og bistaven i R og ved den nederste ende af 4. De to første
runer M er overordenlig klare; i 1 når enden af den lange bistav så langt ned, at den
kommer i flugt med enden af hovedstaven i det foregående M. På Kruses tegning er bi-
staven i 1 mærkelig nok helt overset. Lige så klart som disse runer er det følgende I, der
har en lille udvidelse både ved toppen og foden; men fra toppen løber en svag, ved udflisning
fremkaldt fordybning ned til det mellemste punkt efter runen. Denne fordybning adskiller
sig dog så bestemt fra de huggede linjer, at den kun ved meget overfladisk betragtning
eller i meget uheldig belysning kan forveksles med en stav, således som det er sket på
Kruses tegning, hvor der læses P for I. En lignende lille udflisning løber sammen med toppen
af hovedstaven i det sidste + og kan give denne rune udseende af 4. I modsætning til
Kruses MP lil gengives det første ord hos Resen rigtig MI lai. I de tre punkter efter | viser
korsformen sig om muligt endnu tydeligere end i punkterne foran f'. Det næste ord er RIk1+4,
8. PJEDSTED-STENEN 179
ikke som på Kruses tegning R4414 med et temmelig uregelmæssigt 4. Også Resen har her
urigtig et 4. Hvad der hos ham og af Kruse er opfattet som bistav i 1, er nemlig kun en
lang og dyb, ved udflisning fremkaldt fure i stenen, der strækker sig lige fra punktet foran
nederste del af hovedstaven i R op til nederste del af h-runens venstre stav. Et stårre hul
findes ved enden af 1-runens bistav, som dog helt kan følges. langs med hullets øverste
del. Efter + står tre punkter af samme form som på de to andre steder i indskriften; men
medens det øverste er anbragt lige ud for runens spids (ligesom foran P og R), står det
nederste et stykke neden for dens fod næsten i flugt med rammestregen. Dette er dog vist
gjort forsætlig, da den indbyrdes afstand mellem de tre punkter derved bliver væsenlig ens.
Hos Resen mangler de to sidste runer og de følgende punkter. De har derfor uden tvivl
været skjulte af kalk eller på anden måde, da hans afbildning blev udført.
Indskriften må altså læses:
:lai:ristæ:
Om ristæ gælder det samme som om rist i Kragelund-indskriften, at det er
fortid af ristæ, ikke af résæ (i så fald var der sikkert hugget t for |).
lai kan kun være runeristerens navn; men navnets form volder vanskelighed. Er
det mulig en forkortelse af det almindelige Lag eller Langi eller af et andet mindre bekendt
navn? Eller skal lai læses Lay, .der i så fald kan være opstået af Lathi (O. Nielsen, Old-
danske Personnavne, s. 60) ved tidlig overgang af Å til ; og bortkastelse af endelyden (sml.
Pjedsted-kistens garpb og Kragelund-stenens rist)? Herom tår jeg ikke udtale mig bestemt.
Den ifølge sit indhold tilsyneladende mærkelige indskrift, der kun meddeler navnet
på runeristeren, men ikke angiver, i hvilken hensigt indskriften er indhugget, synes mig
nærmest at have et sidestykke i den foran behandlede indskrift på Kragelund kirkes tym-
panon. Jeg har nemlig tænkt mig, at der oprindelig har været to stene ved siden af hinanden,
af hvilke den ene, som nu er forsvunden, meddelte navnet på kirkens bygherre, den anden
på runeristeren (og bygmesteren?). Men selvfølgelig er dette kun en usikker formodning, for
hvis rigtighed der ikke kan føres noget som helst bevis. Desuden vilde den enkelte sten
med lai ristæ vel heller ikke i og for sig være mærkeligere end runerne på Sædding- og
Ål-stenen. Indskriften synes i så fald kun at skyldes et &jeblikkeligt indfald af stenhuggeren
og at være et udslag af den samme trang, som mange mennesker nu til dags føler til at
anbringe deres navne på de forskelligste steder (træer, bænke, mure 0. s. v.). Hvis denne
sidste opfattelse er rigtig, måtte Pjedsted-stenen snarest sammenstilles med de nedenfor
under € behandlede indskrifter på stene i kirker med uvis betydning. Under alle omstæn-
digheder tår denne sten næppe sættes længere tilbage i tiden end til omtr. år 1300.
EESTI] FEE me — -—
b. TIL PRYD OG BELÆRING
1. ØRSTED-STENEN
Ørsted sogn, Båg herred, Odense amt, Fyn
(undersøgt d. 24. August 1900).
H:" J. P. Trap, Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark IV? (1873),
s. 152 hedder det ved beskrivelsen af kirken i Ørsted: ,.... også findes bevaret
ved indgangen til højre i våbenhuset et billede udhugget i granit af St. Jårgens kamp med
dragen (sandsynligvis har kirken haft navn efter denne helgen)".
At det nævnte billede omgives af en runeindskrift, som viser, at det ikke er St.
Jårgen, stenhuggeren har villet fremstille, blev først bekendt ved de undersøgelser, som
musæumsassistent J. Olrik og arkitekt Mathiesen i sommeren 1897 foretog i Båg herred for
nationalmusæet, og hvoraf resultaterne findes i dettes antikvarisk-topografiske arkiv. På
Mathiesens tegning er dog hverken billedet eller runerne gengivne med tilstrækkelig nåj-
agtighed, så at man næppe heraf vilde kunne slutte sig til indskriftens virkelige betydning.
Stenen, der er indsat i Ørsted kirke på håjre side af den sydlige indgang, består
af grå, sortflammet granit. Den er 2/10” lang foroven, 2/9” forneden, mellem 1'4/," og
1/42/,” bred og, så vidt det kan ses, 9//,” tyk (foruden relieffet). Medens den billedlige
fremstilling er i temmelig håjt relief (mellem 1” og 2"/,"), er runerne indhuggede fordybede.
Den i det hele meget tydelige indskrift løber langs med den sidste halvdel af
stenens øverste kant, fortsættes derpå langs med dens håjre kant og ender med de fire
runer, der er anbragte under dyrets hale. Af disse runer er de tre sidste 27/,” håje, men
den første kun 2”. I den øvrige del af indskriften er runerne i gennemsnit mellem 1//,”
og 2" håje.
Indskriften begynder med det utvivlsomme +4FIM. Over nederste del af P-runen
løber en naturlig fordybning i stenen, der på Mathiesens tegning urigtig er opfattet som en
hugget linje, hen over det følgende I. I det næstsidste 4 i linjen løber staven til venstre
sammen med en lille skøre i stenen, hvorved den kan få udseende af at være forlænget
et lille stykke neden for midtstaven.
1. ØRSTED-STENEN 181
Angående indskriften langs med stenens højre kant bemærkes, at den efter Y
følgende s-rune har formen nN, medens h ellers bruges. Stavene i x-runen (særlig den
nederste) er betydelig længere på håjre end på venstre side af hovedstaven. I det klare %x
er den linje i bistavene, som står nærmest ved bistaven i det foregående tb, af hensyn til
pladsen lidt kortere og svagere end de øvrige linjer i runen. Den sidste rune i linjen er et
utvivlsomt B, der dog træder lidt svagt frem i den nederste del. De fire runer TIÅR indtager
en forholdsvis stor plads. Både i N og især i R er bistaven meget kortere end hovedstaven.
Ordene er ikke adskilte ved punkter; men det sidste ord er stillet for sig selv.
Indskriften må læses:
æskil i karpi skar samson han tarab tiur
Ørsted -stenen.
i karbi betegner det sted, hvor Eskel bode, idet Garår altså er brugt som navn
på en enkelt, bestemt gård.
skar bruges her om kunstnerens (billedhuggerens, billedskærerens) arbejde i sten.
Også i oldsproget findes skera i denne betydning.
tarab a: drap med svarabhaktisk a som oftere i indskrifterne med det ældre
runealfabet (sml. burupur og lignende former i indskrifter med det yngre alfabet).
I sin gammeldanske sprogform lyder indskriften altså:
Æskill & Gardåi skar Samsén; hann drap diår.
»Eskel 'i Gårde' (på 'Gården”) skar (udskar, udhuggede) Samson; han dræbte dyret
(a: Samson, som dræber dyret)”.
Indskriften siger således selv, hvad den billedlige fremstilling skal betyde. Det er
Samson, som kæmper med og dræber ,dyret+, altså Samsons kamp med løven efter
189 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
den kendte fortælling i Dommernes bog XIV, 5—6, hvor Samson dog fælder løven med
bare hænder, medens han på stenen i Ørsted kirke er stærkt væbnet med sværd og skjold
og mærkelig nok endogså rider på dyrets ryg. Løven er jo også bleven et fuldstændigt
fantasidyr. Da Samsons styrke som bekendt lå i hans lange hår, har stenhuggeren givet ham
en usædvanlig lang hårfletning.
Ørsted-stenens fremstilling af Samson og løven kan i øvrigt ikke gore krav på at
være et originalt påfund af Eskel. Som man kunde vente, findes der nemlig uden for Dan-
mark en mængde middelalderlige fremstillinger af samme æmne, på hvilke Samson ligesom
på vort mindesmærke ses ridende på løven, og som også i andre henseender stemmer så
nåje med dette, at der ikke kan være tvivl om, at den danske stenhugger har hentet ideen
til sit arbejde fra fremmede forbilleder. Jeg har dog kun i forbigående villet henlede op-
mærksomheden herpå, da det ligger uden for min plan at dvæle nærmere ved denne side
af sagen på dette sted.
Ved fastsættelse af indskriftens alder må det særlig fremhæves, at den ikke bruger
stungne runer (karpi, tarab, tiur), og at den har bevaret de gamle endelser i æskil og
karpi. Men i øvrigt møder vi naturligvis runealfabetet i dets yngste form (da, kn, to og
tæ), dog med T, som jo også forekommer i andre meget unge indskrifter, ikke 1. Følgelig
skrives ordet dør med R, ikke med å. Indskriften må rimeligvis henføres til sidste halv-
del af det 12. årh., nærmest dets midte (omtr. 1160).
2% SØBORG-STENEN I
Søborg sogn, Holbo herred, Frederiksborg amt, Sælland
(undersøgt d. 30. September 1901).
Re i Søborg (omtr. en halv mil nordøst for Grædsted station) er først bleven
- W fremdraget i midten af forrige århundrede, og dens oprindelige plads kendes ikke.
På en antikvarisk rejse i sommeren 1850 fandt Worsaae den ifølge sin notebog fra denne
rejse (i det antikvarisk-topografiske arkiv) i det gamle våbenhus, som den gang var ma-
terialhus, aldeles. skjult mellem mursten og kalk. Den blev derfor hensat i sakristiet, hvor
den i længere tid havde plads. Nu er den opstillet i våbenhuset til venstre for indgangen.
Den flade, firkantede sten af rødgrå granit er 3/5” lang, 2/43/,% bred foroven,
2!41/," forneden og 3"/," til godt 4” tyk. Et stykke er mulig afkløvet ved foden, så at
den oprindelig har været noget længere. På venstre side er et mindre stykke afslået i
gammel tid lidt neden for midten.
2, SØBORG-STENEN I 183
Omtrent 811" neden for toppen er der midt på stenen anbragt en lille (1' lang)
vandret linje med runer, som er temmelig grundt indhuggede og på flere steder stærkt ud-
flisede, så at de ikke træder synderlig klart frem på den noget ru sten. Dette falder dog
mindre i &jnene, da runerne i nyere tid samtidig med stenens opstilling i våbenhuset er
opmalede med sort farve. I øvrigt kan intet af de omtr. 4” håje tegn give anledning til
ls
Søborg-stenen I.
tvivl. Indskriften begynder med en binderune for ordet aue eller auæ, idet den lille streg
over N-runens håjre stav ifølge sin form både kan være tegn for e og for æ. . Den skrå stilling
taler nærmest for det sidste, men den ringe størrelse for det første (sml. tegnene for e og æ
på Føvling-stenen og andetsteds), og en skrå e-stav forekommer også i andre indskrifter
(se f. eks. røgelsekarrene fra Heden og Ollerup). I lighed med a-formen ventede vi også
for æ en længere og mere svejet form. Jeg nærer derfor ingen tvivl om, at ordet skal læses
aue, som det almindelig skrives. Herefter følger det klare maria, hvori ar danner en
184 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
binderune; denne a-stav er stærkt udfliset og noget uklar forneden, så at den ved første
&jekast kan gåre indtryk af at være kortere end i de to andre a-runer i indskriften; men
den har i virkeligheden ganske samme form og stårrelse som disse.
Hele indskriften består altså af de to ord:
re
aue maria
Stenen har nåjagtig samme form som mange af de gamle lagte ligstene, og man
kunde derfor fristes til også at anse Søborg-stenen for en ligsten. Men da den hverken
bærer kors eller den dødes navn, forekommer denne antagelse mig ikke blot usandsynlig,
men ganske unaturlig. Stenen har sikkert haft en hel anden bestemmelse end at tjæne
som ligsten. Jeg formoder, at den har været indmuret eller opstillet i eller uden for kirken
på et sted, hvor den så vidt muligt var synlig for hele menigheden, for at den ved sit
aue maria kunde minde om de ord, som i forening med pater noster særlig burde lyde
fra de kristnes læber. I samtidige indskrifter finder vi også jævnlig enten hele englens med
aue begyndende hilsen til jomfru Maria (,Ave Maria, gratia plena: Dominus tecum; bene-
dicta tu in mulieribus” Luc. I, 28, hvortil ofte fåjes Elisabeths ord I, 42: ,et benedictus
fructus ventris tui«), eller en stårre eller mindre del deraf (sml. de foran behandlede ind-
skrifter på røgelsekarrene fra Ulbølle og Ollerup og på klokken fra Hæstrup). Med denne
opfattelse af Søborg-stenen stemmer ganske Liljegrens bemærkning i Run-Låra s. 173: ,Hels-
ningen Ave Maria, ensamt utgårande inskriften på en sten vid Oreryds kyrka [a: den små-
landske sten i Run-Urkunder no. 2030, hvis indskrift indeholder hele englens hilsen], synes
ristad blott for att forestafva menige man detta lårostycke”. 2.
Den stærke brug af binderuner sammen med formerne af a- og e-runen viser, at
Søborg-stenens indskrift er forholdsvis meget ung. Den kan næppe rykkes længere tilbage
i tiden end til år 1300.
3—5. ALFABETSTENENE I MØNSTED OG ÅSTRUP
3. Mønsted-stenen I
Mønsted sogn, Fjænds herred, Viborg amt, Jylland
(undersøgt d. 23. August 1878 og d. 22. Juli 1892).
I den udvendige nordlige tårnmur i Mønsted kirke (to mil vest for Viborg) er der i det
ottende stenskifte (det syvende fra soklen) 10/1” over jorden indsat en smukt orneret
vinduessten, på hvilken runerækken er benyttet som en del af ornamentet.
Stenen, der først blev almindelig bekendt i året 1875 gennem en tegning, som den
ved beskrivelsen af Selde-fonten (foran s.96) nævnte skolelærer og kirkesanger H. C. Strand-
gaard indsendte til det oldnordiske musæum, består af grovkornet, rødlig granit. Den er
3/7" lang og 1/ 5!/,” bred. Runerækken er anbragt på stenens håjre side mellem to ramme-
streger som pendant til linjeornamentet på stenens venstre side.
Ved mine undersøgelser både 1878 og 1892 trådte flere af runerne utydelig frem
på grund af overkalkning. Da kalken så vidt muligt var fjærnet — et ret besværligt ar-
bejde, der måtte foretages på en stige i stærk blæst —, viste det hele sig dog temmelig
klart, og det lykkedes mig også 1878 at tage et meget godt aftryk af runerækken. Ved
undersøgelsen 1892 blev de enkelte tegn på ny omhyggelig gennemgåede.
Det er, som afbildningen viser, den velbekendte yngre runerække med de sæd-
vanlige nyere former, og, som man måtte vente, med f foran Y. Runerne er 2!/,” håje.
De ni første tegn (PADARPxK) giver ikke anledning til nogen anden bemærkning,
end at bistaven i D når ud til enderne af hovedstaven, og at bistaven i k bøjer så langt
ned, at den næsten kommer i flugt med enden af hovedstaven. Derimod har det tiende
tegn (runen for a) bistaven vendt opad i steden for nedad; dette tegn ligner altså etfien
indskrift fra håjre til venstre. Der er dog den forskel, at bistaven ikke således som hoved-
staven og som bistaven i det foregående Y når helt ud til rammestregen. Jeg tvivler ikke
om, at dette er gjort forsætlig, hvad der efter min mening også fremgår af den anden rune-
række i Mønsted, som vi straks skal omtale. Den ellevte og tolvte rune (tegnene for s og t)
har formerne ' og 1. Den første dannes af en meget kort hovedstav med en tydelig, tem-
melig stærkt fremtrædende kugleformet udvidelse (et punkt) på enden; hele runen med
punktet er kun 7/6”. I B træder den nederste bistav svagt frem, men følges dog endnu
24
186 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
tydelig; bistaven i ' er stærkt krummet. I de to sidste runer (Yå) har hovedstavene en
temmelig skrå stilling, hvad der åbenbart skyldes hensyn til pladsen. Den venstre bistav
i Y, der er anbragt noget håjere oppe på hovedstaven end den til håjre, træder meget
svagt frem, men følges dog sikkert.
Ved undersøgelsen 1878 fandt jeg efter Y kun et overkalket hul i stenen til håjre
for hovedstavens nederste del og antog derfor, at den sidste rune var udeladt på grund af
Mønsted-stenen I.
den ringe plads, der fandtes efter Y. Den samme opfattelse fik jeg ved på ny at betragte
runerne 1892; men da jeg samtidig rensede det tilsyneladende hul for kalken, viste det sig,
at hullet i virkeligheden skjulte nederste del med bistavene af et å, hvis fine, skråtliggende
hovedstav også kom til syne, da al kalken var fjærnet fra denne del af stenen. Også på
aftrykket, som jeg forsøgte at tage af de sidste runer, viser Å sig tydelig, skånt aftrykket
langtfra blev så heldigt som ønskeligt, da papiret i den stærke blæst næsten åjeblikkelig
blev revet løst og blæste ned.
4. Mønsted-stenen II
(undersøgt d. 22. Juli 1892).
BD sten er indsat i den østlige udvendige gavlmur af Mønsted kirkes kor i det
niende stenskifte (det ottende fra soklen) 11/4” over jorden, hvor den var dækket
af kalk, så at den længe var ukendt. Den undgik derfor også min opmærksomhed, da jeg
1878 undersøgte den foran omtalte sten i tårnmuren, uagtet jeg den gang som sædvanlig
omhyggelig betragtede de forskellige i kirken indsatte stene. Først 1886, da kalken var
4. MØNSTED-STENEN II 187
fjærnet, opdagedes den af arkitekt E. Schiddte, af hvem en lille meddelelse derom med et
aftryk af runerne blev indsendt til det oldnordiske musæum. Senere (1890) sendte pastor
Pontoppidan i Mønsted en beretning om stenen med et forsøg på at gengive indskriften
til direktionen for de antikvariske mindesmærkers bevaring.
Stenen, der består af grovkornet, grå granit med røde korn, er omtr. 2/9” lang
og mellem 11!/," og 1'"/,” bred. Runerne, der i en linje fra venstre til håjre løber hen
over stenen og omtrent fylder denne, omsluttes ikke af rammestreger, og deres stårrelse
er noget uregelmæssig, idet de veksler fra 5%,” (PN i begyndelsen) til omtr. 7” (f og et par
af de følgende runer); det lille ? er kun 3%/,” håjt.
Stenens overflade er på flere steder, særlig til venstre, stærkt forvitret; men alle
runer med undtagelse af det første P må dog endnu kaldes meget tydelige. Angående de
enkelte tegn bemærkes følgende:
Mønsted-stenen IL.
I det første P har bægge bistave kun efterladt svage, men sikre spor. Den for-
vitring og derved fremkaldte afskalning, som næsten har borttaget bistavene i P og gjort
hovedstavens nederste del meget uklar, viser sig også på flere andre steder og vil efter-
hånden ødelægge stenens hele overflade. Af runerne er dog som sagt kun P endnu stærkt
berørt deraf, medens de følgende tegn i det hele må kaldes særdeles klare. D udmærker
sig ved sin store bistav, der når lige til enderne af hovedstaven, som er længere end de
to foregående runers. % træder på grund af bistavenes længde meget stærkt frem. De følg-
ende runer fra kb er af hensyn til pladsen stillede forholdsvis tæt sammen. a-runen har
formen |, der kun adskiller sig fra det foregående ' derved, at bistaven ender et godt
stykke neden for hovedstaven (sml. Mønsted-stenen I). ! ender i en lille cirkel, ikke som
på Mønsted-stenen I i et punkt.
Efter B ses intet spor af runestave, og det er derfor tvivlsomt, om fuhorken op-
rindelig har indeholdt også de tre sidste runer, eller om den på grund af manglende plads
har endt med B. Da stenen er noget uregelmæssig tilhugget efter B, kunde dette tale for,
at et stykke med de sidste runer her var afhugget. Men da runeristeren indhuggede det
DÅ
188 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
første P et godt stykke fra stenens venstre kant, kan han også fra først af have beregnet
pladsen urigtig. At dette virkelig har været tilfældet, synes at fremgå deraf, at de seks
sidste runer står langt tættere sammen end de syv foregående, og at der alligevel ikke
blev plads til flere tegn efter B (sml. Åstrup-stenen 1). Med sikkerhed lader det sig dog som
sagt ikke afgåre, om runerækken har været ufuldstændig fra først af. Følgende omstændighed
synes mig imidlertid i håj grad at støtte denne antagelse: foran P følges svage, men ganske
sikre spor af huggede linjer, der viser en hovedstav og bistave ved foden, som utvivlsomt
har dannet et å. Jeg formoder derfor, at runeristeren af mangel på plads har anbragt den
sidste rune i fuborken foran P, og mulig har der da efter B oprindelig stået NY, hvis disse
to runer ikke sammen med å har været tilfåjede foran P, hvor der kunde være plads til
dem, hvis de var stillede tæt ved hinanden, men hvor de i så fald atter er fuldstændig
forsvundne på grund af de ved forvitring fremkaldte afflisninger. Pladsen taler dog snarere
for, at kun YÅ har været anbragte foran P, og lI-runen er da mulig forsvunden med et lille
stykke af stenen efter B. Da t-runen urigtig har formen TF, havde det været interessant at
se, om runeristeren, som man må formode, omvendt havde brugt 1 i betydning Il. Som be-
kendt sammenblandes disse to tegn jo ikke sjælden på runeskriftens yngste trin (se f. eks.
indskriften på Flatdal-stenen fra Telemarken i ,Døbefonten i Åkirkeby kirke”, s. 53 f. og
sml. foran s. 193 f.).
At runerækkerne på bægge stene i Mønsted er samtidige, kan næppe være under-
kastet nogen tvivl. Herfor taler med stor styrke de karakteristiske former for a og s på
bægge stene. At den urigtige a-form på den første sten bærer bistaven til venstre, på den
anden til håjre er naturligvis uden betydning. Til sammenligning med disse a-former for-
tjæner det at bemærkes, at døbefonten i Bårse for n-runen har det regelmæssige tegn b,
men at runeristeren først ved en fejl begyndte på en opad gående stav (H. At den anden
sten i steden for den førstes 1 urigtig har f, stemmer jo ret godt med den urigtige a-
form F for 4.
For resten svarer tegnene i bægge indskrifter nåje til hinanden, når undtages, at
éss-runen i den første har bistavene til venstre, i den anden til håjre (sml. forholdet mellem
de to a-runer).
Runerækkerne på de to stene i Mønsted kirke skyldes uden tvivl to forskellige
stenhuggere, som samtidig har villet vise deres kendskab til den gamle skrift. At runerne
på den første sten skriver sig fra den samme mand, som har udført de andre ornamenter
på stenen, kan næppe være tvivlsomt. Ornamentet med fuborken har ganske samme karak-
ter som disse.
5. ÅSTRUP-STENEN I 189
5. Åstrup-stenen I
Åstrup sogn, Gørding herred, Ribe amt, Jylland
(undersøgt d. 23. Juli 1878).
P: den udvendige side af Åstrup kirkes kor (tre mil øst for Varde) opdagede gårdejer
Jes Jørgensen fra Bolding og møllebygger J. Petersen fra Norup i August 1861 en
tidligere ukendt runesten, hvorom de straks gennem stiftamtmand Nielsen i Ribe sendte
meddelelse til det oldnordiske musæum i København, ledsaget af en af dem selv udført,
særdeles omhyggelig tegning af stenen i fuld storrelse. Stenen, der indeholder stårste delen
af runealfabetet i den gamle rækkefølge, er indsat over det tilmurede østlige gavlvindue,
nm vEs 4 É 2fod
1/8.
Åstrup-stenen I,
således at runerne er vendte på hovedet, og at toppene af de tre runer FYxXk for stårste
delen er ødelagte, da rundingen over vinduesbuen blev hugget. Den ovenstående afbildning
af stenen er stillet således, at runerne vender rigtig, så at vinduesbuen altså er vendt
på hovedet.
Stenen, der består af grå granit med grove røde korn, er 3' lang og 1/1/," bred.
Runerne, der med undtagelse af den uregelmæssige s-rune i gennemsnit er 4” håje, er an-
bragte i en enkelt linje langs med stenens nederste kant. Over deres toppe er der hugget
en rammestreg, hvorimod deres nederste del løber lige ud til stenens kant, der altså tjæner
som ramme ved foden. Angående de enkelte tegn bemærkes følgende:
N-runens bistav har ikke den sædvanlige krumning; i b er bistaven anbragt usæd-
vanlig håjt oppe på hovedstaven; det samme gælder bistavene i k-runen, der er anbragte
på håjre side af hovedstaven, og af hvilke den øverste er et stykke længere end den
nederste. I RØR når bistaven helt ind til hovedstaven, og den ender et godt stykke oven
190 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
for stenens kant. Y-runen er meget regelmæssig, men bistaven har ingen krumning. I £ er
bistavene meget lange, hvad der ofte er tilfældet i samtidige indskrifter (sml. fuborkerne på
Mønsted-stenene). Øverste del af de to runer fk samt toppen af hovedstaven i det følgende
er for stårste delen forsvundne ved indhugningen af vinduesbuens øverste runding. Dog
skimtes deres toppe så vel som lidt af rammestregen mellem RY og mellem %b endnu på de
ubeskadigede stykke af stenen mellem den øverste og nederste runding i vinduesbuen. Bi-
staven i k er meget lang, hvad der også gælder det følgende 4, hvis bistav for øvrig
(i modsætning til a-runen på Mønsted-stenene) har den rette stilling på venstre side a
hovedstaven. s-formen er meget uregelmæssig og minder — selvfølgelig rent tilfældig —
mere om s-runen i det ældre runealfabet (3) end om det yngres N; ti at det er denne form,
der endnu jævnlig forekommer i vore yngste runeindskrifter, og ikke kh, som det har være
hensigten at gengive, må vel anses for utvivlsomt. Nederste del af denne rune ender e
godt stykke oven for stenens kant. t-runen har formen T med to bistave.
Ligesom på de to stene i Mønsted kirke er de sidste runer stillede meget nærmere
ved hinanden end de første — åbenbart af hensyn til pladsen, som alligevel ikke har være
stor nok til at rumme hele fuporken. At der på Åstrup-stenen fra først af ikke har fulg
flere runer efter B, fremgår nemlig sikkert deraf, at rammestregen over denne rune ender
bestemt et lille stykke til håjre for hovedstavens top. Stenhuggeren har altså måttet ude-
lade de tre sidste runer af mangel på plads'. Om det samme har været tilfældet på Mønsted-
stenen II, der ligeledes ender med B, må derimod henstilles som tvivlsomt.
Af runerækken på Mønsted-stenen I tår vi med sikkerhed slutte, at de tre sidste
runer også på Mønsted-stenen II har haft ordenen PYA, og det samme har utvivlsomt været
tilfældet i fuborken på Åstrup-stenen. Af dennes runeformer taler nemlig det uregelmæssige
s-tegn, der åbenbart er en forvanskning af N, og t-runen med bistav på bægge sider af
hovedstaven, ikke i og for sig for at rykke denne fupork længere tilbage i tiden end Møn-
sted-stenenes; ti både N og T forekommer jo i meget unge indskrifter (sml. f. eks. Øster
Brønderslev- stenen), og Åstrup-stenens tegn for N, b, k og R tyder snarere på, at den er
noget yngre end stenene i Mønsted. I hvert fald kan aldersforskellen mellem de tre alfa-
beter ikke være synderlig stor, og da de i alt væsenligt stemmer nåje med fuporken på
Bårse-fonten, må de ligesom denne henføres til begyndelsen af det 13. årh. (1200—1220).
1 Med urette antager derimod Thorsen (De danske Runemindesm. I, s. 315 og II, 2, s. 35), at disse runer
mangler på Åstrup-stenen, ,eftersom dens sidste stykke med de tre bogstaver er borthugget".
c.. MED UVIS BETYDNING
1. ÅSTRUP-STENENE [I—III
(undersøgte d. 23. Juli 1878).
K" tid efter opdagelsen af den foran omtalte sten med runerækken over det østlige
vindue i Åstrup kirke blev den ene opdager af denne sten, gårdejer Jes Jørgensen
fra Bolding, opmærksom på, at der på den udvendige side af samme kirkes kor over og på
venstre side af det tilmurede nordlige vindue ligeledes var indsat to mærkelige, tidligere
ukendte stene, af hvilke den ene (over vinduet) bar nogle runer, den anden (på venstre
side af vinduet) en fremstilling af en kriger i fuld rustning. Også af disse stene indsendte
hr. Jårgensen i September 1861 gennem stiftamtmanden i Ribe en med stårste omhu udført
tegning i fuld storrelse til det oldnordiske musæum. Bægge stene er ligesom stenen med
runerækken vendte på hovedet, og ingen af dem har altså oprindelig haft den nuværende
plads, hvor de dog sikkert er indsatte i gammel tid. Den omstående afbildning af de to
stene er stillet således, at runerne og krigeren indtager den rigtige stilling, så at vindues-
buen altså vender nedad.
Af stenene, der består af grovkornet, grå granit, er den over vinduet 39," lang
og 1'2” bred, den på siden af det 1/11” håj og 1'1'/,” bred til kanten af vinduet.
Ligesom på alfabetstenen er runerne anbragte under en rammestreg, der begynder
et lille stykke foran den forreste rune og fortsættes lige til vinduesbuen?, skånt runerne
ikke når så langt. Stenens nederste kant tjæner som ramme ved foden af runerne. De
3/" høje runer må i det hele kaldes meget tydelige. De tre første er Plk med et lang-
agtigt punkt efter. At der ikke har stået nogen rune foran P, viser rammestregen ved
toppen sikkert, da den, som alt bemærket, ikke når helt ud til stenens kant, men tydelig
ender et lille stykke foran P. Efter det klare punkt følger de tre runer PRI, af hvilke R-runen
minder om samme rune på alfabetstenen, idet bistavens nederste del ikke når ud til stenens
kant. I noget større afstand fra I, end man skulde vente, findes endelig et andet klart I.
Om dette skyldes en tilfældighed, eller om det mulig, således som det synes at være til-
fældet med det sidste I i indskrifterne på døbefonterne i Hanbjærg og Hoptrup, er gjort
7 Oprindelig har rammestregen vistnok endogså været noget længere, idet dens yderste ende til håjre er for-
svunden ved indhugningen af vinduesbuens øverste runding.
192 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
forsætlig, lader sig naturligvis ikke afgåre. Et hul i stenen lige ved rammestregen mellem
de to I-runer kan lige så lidt som et hul mellem FR opfattes som hugget punkt, det første
heller ikke som bistav i et P eller PF.
Runerne må altså gengives fin 1 kri i; men betydningen heraf er som i flere
andre indskrifter, der kun består af et par tegn, ganske usikker. Det ligger jo nær at an-
"
i
ER
(| fh) HDD) RY Ulton
Ko
NÆ i
Beep stress
6 =Å
SED
Åstrup-stenene II-TIT,
tage, at de tre første runer, der, som det følgende skilletegn viser, danner et selvstændigt
ord, er det i Dansk ret almindelige navn Finn, og at vi her har navnet på stenhuggeren;
kri kunde da være en forkortelse af k(ø)r(b)i a: gøråér, og det i nogen afstand herfra stil-
lede I kunde være begyndelsesbogstavet i navnet på den kriger, som Finn havde fremstillet.
Dog kan alt dette selvfølgelig kun blive ganske usikre formodninger, og mod formen g(ø)r(p)i
kunde man med rette indvende, at. den på denne tid næppe havde bevaret det oprindelige
1. ÅSTRUP-STENENE [I—III 193
-i i endelsen, og at den snarere vilde være skreven med f end med F. Jeg har også tænkt
mig, at fin var navnet på runeristeren (måske tillige kirkens bygmester), og at de fire
sidste runer skulde betegne Kri(ste) j(uva) eller Kri(stum) i(nvoco), hvad der kunde forklare
den stårre afstand mellem de to sidste tegn. Heller ikke denne forklaring synes mig dog
fyldestgårende, og jeg må desuden fremhæve, at forlængelsen af rammestregen over runerne
lige hen til vinduesbuen og oprindelig vistnok et stykke længere kunde tyde på, at rune-
risteren fra først af havde haft til hensigt at indhugge flere runer, og at indskriften altså
måske er ufuldendt.
På håjre side af samme sten findes endelig noget håjere oppe end runerne til
venstre en enkelt fritstående rune, nemlig et %. At vi her virkelig har X-runen og ikke f. eks.
et stjærneformet ornament, tår vi slutte deraf, at hovedstaven i tegnet er lidt længere end
bistavene. Betydningen af denne rune er mindst lige så usikker som af de øvrige syv tegn.
Snarere end det sidste I i indskriften synes den dog at kunne være begyndelsesbogstavet
til den ovenfor stående krigers navn.
Stenen på siden af vinduet bærer i sin hele håjde en råt udført fremstilling af en
kriger i fuld rustning med en spids hjælm på hovedet og med et aflangt skjold, som
han holder foran sig i den håjre hånd. Han er iført en lang kjortel, hvis folder antydes
ved en nedad løbende streg i midten, hvorfra der til hver side udgår fire mindre streger
på skrå. Billedet må i det hele taget kaldes meget tydeligt med undtagelse af våbnet, som
han løfter i den hævede venstre hånd. Det synes at være en økse eller mulig et kort sværd,
hvormed han er beredt til at føre et slag mod sin modstander. At en sådan oprindelig
skulde have stået på stenen lige over for ham og altså være ødelagt, da vinduesskråningen
blev hugget, anser jeg dog for lidet rimeligt. Hvad den håje figur, der står lige foran krigeren,
og af hvis øverste del et ubetydeligt stykke er forsvundet ved hugningen af vinduesskrå-
ningen, betyder, lader sig næppe afgåre med sikkerhed. Det synes ikke at kunne være en
fane. Skal det mulig forestille et træ med grene og blade i toppen?
Det er håjst sandsynligt, at runeskriften og den billedlige fremstilling oprindelig
har hørt sammen. Udførelsen af bægge er fuldkommen ensartet, og der er i hvert fald
ingen tvivl om, at de er samtidige. Mulig skyldes også runealfabetet på den tredje sten
den samme stenhugger. Herfor kunde ligheden i R-formen på de to stene tale, og den af-
vigelse, som findes mellem deres H-runer, er ikke af afgårende betydning. Hvad enten de
tre stene imidlertid må henføres til en enkelt eller til to stenhuggere, tilhører de sikkert
samme tid, begyndelsen af det 13. årh. (1210—20).
SGBGmDm”BDBEEE===EESEESSEESE= ———————
2, VITSKØL-STENEN
Bjørnsholm sogn, Slet herred, Ålborg amt, Jylland
(i nationalmusæet; undersøgt i November 1903).
NYE de udgravninger, som under arkitekt J. B. Løfflers ledelse blev foretagne 1895 og
de følgende år i det gamle Vitskøl kloster (den nuværende hovedgård Bjårnsholm,
1%, mil syd for Løgstør) for at fremdrage ruinerne af klostrets beråmte kirke, fandt man
ifølge Løfflers meddelelse i hans smukke værk , Ruinerne af Vitskøl Klosterkirke", Kbh. 1900,
s.14 ,ud for østsiden af den pille, som udgår skellet mellem den søndre omgangs østligste
apsis og den østre omgangs sydligste apsis”, tre løst liggende karnisformede sokkelstene,
af hvilke den ene ved nærmere undersøgelse viste sig at bære seks runer.
Efter anmodning af direktør dr. W. Mollerup blev denne sten i November 1903 ind-
sendt til nationalmusæet af Bjornsholms ejerinde, enkefru Ida Thalbitzer, for at jeg der
kunde underkaste den en nåjere undersøgelse. Stenen vil forhåbentlig i fremtiden få plads
mellem de øvrige middelalderlige runemindesmærker i musæet.
Den anselige sten, der består af mørkegrå granit med store lyserøde årer, er 2/5”
lang (dyb), indtil 1/5” bred og 1'1'%,” tyk. Des værre er et stårre stykke af den bortslået
lige over og til håjre for de to sidste runer. Af de overfor stående afbildninger gengiver
den øverste den side af stenen, på hvilken runerne er anbragte, den nederste stenen i dens
hele længde (dybde).
De fine, smukt formede runer, der er indristede på stenens glat tilhuggede over-
flade, omsluttes ikke af rammestreger, men står frit og har derfor en noget forskellig står-
relse. Den første rager ikke så langt op som de følgende, og den tredje, fjærde og femte
når ikke så langt ned som de to første og den sidste. Af de fire første tegn, der er ube-
skadigede, er 1 med den temmelig lange og krumme bistav 35%/,” højt, det følgende stærkt
svejede N 4!/,”, I 3%/," og R, i hvilket bistaven når helt ind til hovedstaven, 3"/,”. Det her-
efter følgende tegn har sikkert oprindelig været 3/,” højt; men ved dets top er et stykke
slået af stenen, hvorved den øverste del af hoved- og bistaven er forsvunden. De store
lævninger af bægge stave går det dog utvivlsomt, at der her har stået et fn med en tem-
melig lang bistav og vistnok med en lille top som i det foregående R, ikke, som man kunde
2. VITSKØL-STENEN 195
formode af gengivelsen hos Løffler s. 15, et k. Den sidste rune er ifølge Løffler et P, og
den bevarede del af runen ligner også ganske et b med et meget klart og temmelig lang-
agtigt punkt. Hvis her virkelig har stået et b, måtte denne rune, af hvis hovedstav den
lævnede del kun er 2'/,” håj, have været anbragt meget længere nede på stenen end de
Vitskøl-stenen.
foregående tegn og have været betydelig mindre end disse, hvad der i sig selv er usand-
synligt. Men hertil kommer, at det punkterede b kun optræder overordenlig sjælden i meget
unge indskrifter og overhovedet ikke med sikkerhed lader sig påvise i nogen dansk indskrift
(sml. ,Døbefonten i Åkirkeby kirke«, s. 68 ff. og foran s. 144 not.1). Jeg nærer derfor ingen
tvivl om, at P på Vitskøl-stenen er den lævnede nederste del af et B, i hvilket hovedstaven
har strakt sig et lille stykke op over og neden for bistavene, hvad der stemmer med det
25"
196 i RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
foregående R, og i hvilket der, således som det oftere er tilfældet både med B og B, har
været en lille åbning mellem den øverste og nederste bistav. At der efter B har fulgt endnu
én rune (om flere kan der næppe være tale), som er forsvunden med det bortslåede stykke
af stenen, vover jeg ikke bestemt at benægte; men jeg anser det for meget usandsynligt,
da hovedstavens nederste del i så fald uden tvivl endnu vilde være kendelig på det ube-
skadigede stykke af stenen.
Jeg antager altså, at indskriften fra først af kun har bestået af de seks runer
AnNIRPB
asirlp
Om betydningen af disse runer synes det mig ret ørkesløst at opstille formod-
ninger. Ligesom de tre første runer fin på den foran behandlede sten i Åstrup kirke kan
indeholde navnet F?nn, kunde man ganske vist i de tre første runer på Vitskøl-stenen finde
det af og til forekommende mandsnavn ÅAsi (— oldsprogets si), der kendes fra Esrom
klosters brevbog ed. O. Nielsen, s. 123 som navn på en bryde (Åse villicus) og fra Valdemars
jordebog ed. O. Nielsen, s. 69", hvor det skrives Asy. Det er det samme navn, som vi møder
på Kragelund-stenen i formen Æsi (foran s. 174). Imidlertid er asi på Vitskøl-stenen jo
ikke som fin på Åstrup-stenen ved et punkt adskilt fra de følgende runer, og det er derfor
ganske usikkert, om disse tre runer virkelig danner et selvstændigt ord. I hvert fald hjælper
navnet Ås i begyndelsen af indskriften os ikke til bedre forståelse af de tre sidste runer
rlp, der snarest må antages at indeholde forkortelser, som naturligvis kan tænkes udfyldte
på mange forskellige måder, idet sproget både kan være Dansk og Latin.
Muligt er det dog også, at de seks runer slet ikke har nogen virkelig sproglig be-
tydning, men er indhuggede på må og få som et slags øvelsesstykke eller af et rent lune,
således som jeg har antydet foran s. 89. Herfor kunde flere andre af de indskrifter ,med
uvis betydning”, som jeg har samlet under denne sidste afdeling, tale. Hvor fristende det
end kan være at forsøge sig på løsningen af de gåder, som den art indskrifter frembyder,
må udbyttet ifølge sagens natur under alle omstændigheder blive ringe.
3. NÆDDING-STENEN
Sædding sogn, Bølling herred, Ringkøbing amt, Jylland
(undersøgt d. 27. August 1878 og d. 10. Juli 1882).
BB kvadersten, der er indsat i det tredje stenskifte over soklen i den nordlige ud-
vendige mur af kirkens skib i Sædding (2'/, mil sydøst for Ringkøbing), omtales
første gang af Joh. Meier i hans håndskrevne Liber Monumentorum Danicorum i det store
kgl. bibliothek (gl. -kgl. samling no. 2371 4%), hvor den er afbildet på blad I 1a. Meiers
meget mangelfulde gengivelse både af hovedet og runerne, af hvilke Y ikke som på stenen
er stillet neden under, men foran %, blev senere tillige med hans forklaring offenliggjort i
E. Pontoppidans Marmora Danica II (1741), s. 82. To senere, langt nåjagtigere tegninger
i nationalmusæets antikvarisk-topografiske arkiv af J. Elling fra 1797 og af R. H. Kruse fra
1857 (,Andet Tillæg til Nårrejyllands Mærkværdigheder" no. 16 mellem s. 30 og s. 31) gen-
gives hos Stephens, Old-northern Runic Monuments I, s. 351.
Stenen, der består af grå granit, er 1'11'/,” lang og 1/5,” bred. Som det ofte
er tilfældet på vore gamle granitkirker, bærer stenen et hoved i relief. Dette hoved, der
er særdeles vel bevaret, er 1'//,” langt og indtil 97,” bredt. Det kraftige overskæg viser,
at det er et mandshoved; men i øvrigt findes der ikke antydning af hår.
Foruden hovedet har stenen — hvad der hidtil er enestående — øverst til håjre
nogle runer, der ikke som hovedet er ophåjede, men indhuggede fordybede. Runerne er
fordelte i to linjer, af hvilke den ene dog kun indeholder to tegn og den anden et enkelt.
De står ikke, hvad man skulde vente efter hovedets stilling, vandrette på stenen, men går
ovenfra nedad. Skånt alle tre tegn er meget klare, har deres læsning og betydning voldet
fortolkerne store vanskeligheder. Linjen til håjre begynder med et omtr. 4” højt % med
temmelig store bistave. Derpå følger et 4'/,” højt tegn, der utvivlsomt danner en binde-
rune for åR. Forbindelsen mellem øverste del af å og ? er temmelig svag, men følges dog
endnu sikkert, og der kan efter min mening ikke rejses mindste tvivl om rigtigheden af
denne læsning. På afbildningerne hos Stephens er å og bistaven i R derimod meget stærkt
adskilte, hvad der har givet anledning til Stephens” håjst vilkårlige læsning. I linjen lige
under & findes endelig et meget klart, 3'/,” højt Y.
198 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
At vi i de nævnte runer har de sædvanlige yngre tegn for
har
m
er naturligvis hævet over al tvivl, og således er de i virkeligheden også forståede allerede
af Meier (og Pontoppidan), der læser mhar. Meier siger herom: ,Man beretter, at denne
Kirke a. 1210 er bygt, og at denne Steen er taget fra et bjerg, og udi Kirken indmured.
Bogstaverne skal betyde Mandens naun, som har været en Reese Mahor kaldet; andre vil
han skal have hedt Mehar.” Ganske anderledes lyder Stephens” forklaring (anf. st. s. 354); han
gengiver nemlig indskriften Wxå, hvilket han læser ykæ r, ,Inge risted (or raised)”, eller
ykæ a, ,Inge owns (this tomb)”. Thorsen (De danske Runemindesm. II, 2, s. 209) læser der-
Sædding -stenen.
imod uden nogen som helst bemærkning om de enkelte tegn indskriften hær (idet 4 altså
gengives som æ!) m, hvilket han forstår: ,Her er (hviler) M+ (første bogstav i navnet).
Alle disse tolkninger er lige vilkårlige og urimelige og trænger ikke til nærmere
imødegåelse; men selvfølgelig lader indskriftens betydning sig aldrig afgåre med sikkerhed.
At runerne indeholder forkortninger, forekommer mig dog mindre sandsynligt, og at Sædding-
stenen lige så lidt som de mange andre lignende stene med hoveder i granitkirkerne er en
ligsten, vil enhver sagkyndig vistnok indråmme.
Jeg tror, at runerne skal læses sammen, ganske som de står, altså harm, og at
vi her har vort velbekendte ord i den gamle betydning sorg”. Ganske vist kan jeg ikke
anføre nogen fornuftig grund til, at runeristeren har stillet m under har og ikke ved
siden af disse runer; men jeg finder dog ikke dette mærkeligere, end at han har hugget
runerne ovenfra nedad i steden for i em enkelt vandret linje ved hovedets øverste eller
nederste del. Hvad det er for en sørgelig begivenhed, der hentydes til gennem de runer,
der er ristede ved siden af hovedet, hvis min tolkning af dem er rigtig, vilde det naturligvis
4. ÅL-STENEN 199
være ørkesløst at anstille betragtninger over. Her kan enhvers fantasi jo tumle sig så frit,
som den lyster.
At min tolkning af runerne på Sædding-stenen, som jeg mener at kunne støtte
ved indskriften på den herefter følgende sten i Ål kirke, næppe vil finde almindelig tilslut-
ning, indser jeg meget vel, og også for mig selv står den kun som et usikkert forsøg på at
løse en i virkeligheden uløselig gåde. Jeg vilde da heller ikke kunne anføre fyldestgårende
grunde mod den, som vilde vælge en ganske anden udvej og f. eks. påstå, at runerne inde-
holder begyndelsesbogstaverne til et navn (Har[ald] M[assun] eller lign.).
Både hoved og indskrift tilhører uden tvivl det 13. årh. (snarest dets midte), og
hermed vilde også formen harm uden nævneformsmærke stemme.
4. ÅL-STENEN
Ål sogn, Vester Horne herred, Ribe amt, Jylland
(undersøgt d. 25. Juli 1892).
I den sydlige udvendige kormur i Ål kirke (1%/,” mil vest for Varde) er der i det fjærde
stenskifte over soklen 5” over jorden indsat en kvadersten af lysegrå, lidt rødlig granit
med nogle runer.
Stenen, der er 1/10” lang og indtil 1' bred, havde tidligere været overkalket, så at
runerne først blev bemærkede 1885, da kvadrene blev rensede for kalken. En meddelelse
om opdagelsen af runerne tilstilledes kort tid efter direktionen for de antikvariske mindes-
mærkers bevaring af pastor O. Bloch i Ål. De meget tydelige og velbevarede, fra 3 RU]
4" høje runer hviler på en rammestreg og når med toppene helt ud til stenens kant, der
altså her tjæner som ramme. Stenen er dog indsat således, at runerne står på hovedet,
hvad man tidligere ikke havde bemærket, og da formen af et par tegn desuden var for-
styrret ved indmuringen, antog man med urette, at indskriften gik fra håjre til venstre. Den
omstående afbildning af stenen er stillet således, at runerne vender rigtig. Ved min under-
søgelse så jeg straks, at toppene (som stenen er vendt: den nederste del) af runerne, særlig
de to første, var skjulte af cement. Efter at denne var fjærnet, så at alle runerne kunde
følges helt ud til stenens kant, viste det sig også, at indskriften for de to første tegns
vedkommende var urigtig gengivet på de afbildninger (af pastor O. Bloch, pastor J. Helms
og prof. Magnus Petersen), som jeg havde haft lejlighed til at se, og i henhold til hvilke jeg
i en meddelelse til pastor Helms, der havde bedet mig om en udtalelse om indskriftens
betydning, erklærede, at jeg anså ethvert forsøg på at tolke denne for frugtesløst. Medens
BESES
2
VA
00 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
den første rune efter de tidligere afbildninger havde formen 4, viste det sig ved fjærnelse
af cementen, at der i steden for 4 stod et klart &. Også i den følgende rune, der tidligere
var læst I, kom en bistav til syne, som viste, at der her stod et d med en lille åbning
mellem hoved- og bistaven. Formen af denne rune gjorde det således klart, at indskriften
var vendt på hovedet, ligesom det er tilfældet med runerne og den billedlige fremstilling på
de foran behandlede stene i Åstrup kirke. I den fjærde rune (Y) træffer bistaven til venstre
hovedstaven lidt længere nede end den til håjre (det omvendte er tilfældet i fuborken på
Mønsted-stenen I).
Indskriften, i hvilken intet tegn kan vække tvivl, består altså af de fem runer
BMY+
blomæ
1/8.
Ål-stenen,
Straks efter min undersøgelse meddelte jeg pastor Helms denne læsning af ind-
skriften med den tilfåjelse, at blomæ efter min mening måtte være det velbekendte gamle
danske ord 6ldmæ, blomme”, blomst, og at jeg formodede, at stenhuggeren ved at anbringe
dette ord på stenen havde betrot den en hemmelighed, hvortil kun han selv havde nøglen,
idet blomme”, 'rosens blomme” jo var et almindeligt kælenavn til den elskede". Heller ikke
senere har jeg kunnet finde en forklaring af dette ord, der forekommer mig rimeligere. Ål-
stenens blomæ svarer for så vidt til Sædding-stenens harm, skånt de to ord nærmest
udtrykker hinandens modsætning. Bægge indskrifter er sikkert også omtrent samtidige, fra
midten af det 13. årh.
1 J. Helms, Danske Tufstens- Kirker, Kbh. 1894, s. 156.
o—7. TEGLSTENE MED RUNER,
Noe af samme art som indskrifterne på Vitskøl-stenen og på de to sidst omtalte
kvadere er efter min mening de runeindskrifter, der findes på et par, til forskellige
kirker hørende gamle teglstene (murstene) af rødt brændt ler, i hvilke runerne må være ind-
ridsede, får end stenene blev brændte. Den ene af disse stene sidder endnu på sin op-
rindelige plads i kirkemuren, medens to andre er udtagne og skænkede til nationalmusæet.
5. Søborg-stenen II
Søborg sogn, Holbo herred, Frederiksborg amt, Sælland
(undersøgt d. 30. September 1901).
I en beskrivelse af Søborg kirke ved J. Kornerup fra 1894 i nationalmusæets anti-
kvarisk-topografiske arkiv omtales en munkesten ,på korets søndre ydermur hen imod østre
hjårne” med nogle runer, som gengives ,ltk? - ARH4.€.
Den nævnte sten, der sidder i korets sydøstre pille i det ottende stenskifte over
soklen, er 107/,” lang, omtr. 3" bred og 4//,” tyk. Den bærer nogle fine, smukt formede
og i det hele ret tydelige, mellem 1/," og 2” håje runer, af hvilke flere dog er urigtig
gengivne af Kornerup.
Det første tegn er ikke | som hos Kornerup, men b. Bistavens øverste del træder
lidt svagt frem, men følges tydelig både på stenen og aftrykket. Lidt svage, men fuldkommen
sikre er de to følgende tegn tt. Herefter står to klare punkter, det ene over, det andet
under bistaven i kb, der bægge er oversete af Kornerup. Det følgende tegn er ikke P som i
Kornerups gengivelse, men ”. Herefter findes af hensyn til pladsen kun et enkelt punkt.
Midt i den næste rune ses et klart og stærkt fremtrædende punkt; her står altså A, ikke N.
Også på røgelsekarret fra Hesselager bruges A som tegn for y. Både h og de tre sidste
runer R44 træder stærkere frem end de fire første. Derimod er det punkt, som Kornerup
har efter +, kun en naturlig lille fordybning i stenen.
26
202 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
Hele indskriften læser jeg altså:
btb: P. AR4+
bænk tsyrsæ
I yrsæ finder jeg et til oldnord. Yrsa svarende kvindenavn og i f- en forkortelse
af f. eks. PAPRt], der også kunde skrives P[4XRt], så at indskriften pæn faghræ Yrsæ, ,den
Nykøbing -stenen,
fagre Yrse", vel indeholder navnet på runeristerens elskede. Det hele er altså et følelses-
udbrud, således som det måske også er tilfældet med ordet blomæ på kvaderen i Ål kirke.
Søborg-stenens pæn i hunkån for ældre pe er jo den regelmæssige form både i Valdemars
sællandske lov og i jyske lov (se min afhandling , Oprindelsen til ordet "vederlag i "veder-
lagsretӣ i Oversigt over det kgl. Danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1898, s. 126 not. 1).
6. LEDOJE-STENEN II 203
6. Ledoje-stenen
Ledåje sogn, Smårum herred, Københavns amt, Sælland
(i nationalmusæet ; undersøgt i September 1893 og oftere).
Denne sten sad tidligere i Ledåje kirke, hvorfra den blev udtaget ved kirkens re-
stauration 1893, men des værre i beskadiget tilstand. Den blev nemlig brudt i to stykker,
der ikke passer nåje sammen, idet nogle fliser er bortslåede mellem de to bevarede stykker.
Af universitetet, som ejer kirken, blev brudstykkerne af stenen gennem kvæstor Hørring
skænkede til nationalmusæet.
Stenen har oprindelig været omtr. 10%/,” lang, 3"/,” bred og 5” tyk. Af runerne,
der er mellem 1%/,” og 1%/," håje, findes to til venstre for bruddet og syv (af den første dog
kun nederste del) til håjre for dette. Den første rune er et meget tydeligt 1. Herefter følger
en ret stav med en klar fordybning ved toppen til håjre, der ikke når helt ind til den rette
stav, men sikkert i forening med den synes at danne runen f. Også på Ål-stenen er der
en lille åbning mellem P-runens hoved- og bistav, og det samme er jævnlig tilfældet i andre
ældre indskrifter. Til håjre for bruddet ses først nederste del af en ret stav, derpå de klare
runer 111, efterfulgte af to lidt langagtige punkter, og endelig de to meget tydelige tegn RI.
Den bevarede nederste del af den rette stav lige til håjre for bruddet er uden tvivl
lævning af en rune med en ved bruddet helt ødelagt bistav til venstre (1 eller 1, ikke 4,
i hvilket den nederste stav endnu vilde være kendelig). Mellem denne rune og det fore-
gående I har der snarest stået to punkter. Derimod kan der næppe efter I have fulgt et I,
hvorved vi kunde få et bekendt navn 1N ali— A//z, Alle; men øverste del af en I-rune
måtte sikkert endnu i tydelige spor kunne følges lige i bruddets grænse.
Hele indskriften synes altså at have lydt:
d
IN: 475441: RI
i
al[ajnaett: Ti
Jeg går ikke noget forsøg på at tyde disse runer, skånt det naturligvis ligger nær
at opfatte de to sidste RI efter skilletegnet som forkortelse af RIk14, ,ristede”; men et hertil
hørende navn er det mig ikke muligt at finde i de foregående tegn.
204 RUNESTENE KNYTTEDE TIL KIRKER
7. Nykøbing-stenen
Nykøbing, Ods herred, Holbæk amt, Sælland
(i nationalmusæet; undersøgt i September 1879 og oftere).
Denne sten sad tidligere i karmen af den tilmurede dér på korets søndre side i
Nykøbing kirke. Herfra blev den udtaget 1874 og af kirkeværgerne skænket til det old-
nordiske musæum. Den var rævnet i flere stykker, som dog atter er sammenlimede så
godt, at bruddene næppe er synlige.
Stenen er 10/,” lang, 37,” bred og 5/9" tyk. Af de i det hele meget tydelige,
mellem 2/,” og 2!/,” håje runer kan næppe nogen vække tvivl med hensyn til betydningen.
Den første temmelig svejede stav kan vistnok kun være en |-rune. En lille fordybning i
stenen efter (omtrent ud for midten af) denne stav er af samme art som på mange andre
steder og kan ikke opfattes som skilletegn. Herefter følger tre klare N-runer; i den tredje løber
en fure i stenen mellem hoved- og bistaven. Også den følgende rune må opfattes som N,
skånt bistaven er temmelig svejet, så at tegnet kan få udseende af R i en form, der ikke
er usædvanlig i ældre indskrifter; men en sådan R-form tilhører ikke denne tid. Herefter
følger tre klare X-runer, derpå et I, så atter et %, så tæt ved det foregående I, at dets bi-
stave løber sammen med det. En noget stårre afstand end mellem de øvrige tegn findes
mellem dette £ og det derefter følgende ligeledes utvivlsomme %. Det sidste tegn er et
sikkert I, der kun på grund af bruddene i stenen kan få en vis lighed med et T eller især
med et I.
Indskriften gengiver jeg altså:
INDNNxxkIxxI
Betydningen af disse runer synes endnu mere gådefuld end af runerne på Ledåje-
stenen. Det fortjæner derfor at fremhæves, at det af en gammel, i øvrigt meget unåjagtig
pennetegning af stenen fra 1843 (i nationalmusæets antikvarisk-topografiske arkiv) fremgår,
at der på flere af de omgivende stene fandtes et eller to bomærker. Runerne har samme
karakter som bomærkerne og er næppe ældre end disse.
Indskriften på Nykøbing-stenen går også indtryk af at være noget yngre end ind-
skrifterne på Søborg- og Ledåje-stenen. Nogen væsenlig aldersforskel er der dog næppe
imellem dem. Jeg henfører alle tre stene til sidste halvdel af det 13. årh., Søborg- og
Ledåje-stenen nærmere dets midte, Nykøbing-stenen nærmere dets slutning. Den sidste til-
hører dog måske begyndelsen af det 14. årh.
TILLÆG TIL S. 93.
4b. DØBEFONTEN I EGENSE
Egense sogn, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn
(undersøgt d. 12. September 1903).
ID at det afsnit, i hvilket jeg har behandlet de danske døbefonter med runeskrift,
allerede var trykt, er et nyt mindesmærke af denne art, som bår have plads ved
siden af døbefonten i Hoptrup (foran s. 93 ff. no. 4), kommet for dagen. På de rejser, som
musæumsassistent dr. M. Mackeprang i de sidste år har foretaget for at undersøge de gamle
døbefonter i vore kirker, opdagede han nemlig i sommeren 1903 en hidtil ikke bemærket
indskrift med runer på døbefonten i Egense kirke (tre fjærdingvej vest for Svendborg), hvor-
med han straks gjorde mig bekendt, så at jeg kort tid efter personlig kunde undersøge det
nævnte mindesmærke.
Fonten, der består af grovkornet, lysegrå, noget rødlig granit og i det hele må
kaldes vel bevaret, er 2/6” håj øver gulvet (et mindre stykke er skjult under dette) og
2/423/) i ydre tværmål foroven. Rundt om kummens øverste del løber et bånd med en
række kors, af hvilke hvert andet har en lige, hvert andet en udfliget tværarm. Under
korsene findes et af de almindelig forekommende romanske ornamenter — det hele i op-
håjet arbejde. Ligesom på fonterne i Hoptrup og Selde er der i hvert af fodstykkets fire
hjørner udhugget et fremspringende, skægløst menneskehoved. Af disse hoveder er det ene
(på den side, som vender ind mod væggen) dog bortslået.
Runeindskriften, der er ophøjet ligesom på fonterne i Hanbjærg og Hoptrup, løber
i en enkelt linje rundt om hele fontens skaft, der er omtrent 8'/,” højt og 3/9” i omkreds.
Skaftet er hugget i ét med kummen, og dets nederste del er dækket med kalkpuds, som
uden tvivl skjuler et brud, der dog ikke berører runerne. De mellem 3/,” og godt 4” håje
runer er gennemgående meget brede (indtil %/,”) i stavene, hvad der minder om tegnene
på fonten i Hoptrup.
De 18 tegn, hvoraf indskriften består, er (forsætlig eller tilfældig?) fordelte i tre,
ved to punkter adskilte grupper med seks tegn i hver. Tegnene må i det hele taget kaldes
meget tydelige, og kun om betydningen af et enkelt kan der måske ved første &jekast rejses
206 TILLÆG TIL S. 93
nogen tvivl. Derimod er det ikke sikkert, hvor indskriftens begyndelse skal søges. Det er
jo klart, at det første ord ikke har været filius, som vi finder i den ene runegruppe; men
hvilken af de to andre grupper der skal læses først, kan være tvivlsomt. Symmetrien kunde
synes at tale for, at indskriften begynder med de seks runer IYFPtI, der indtager den mindste
plads, og som er anbragte på den side af fonten, der nu vender ind mod væggen. Den
9 6 EKS —2/0d
Døbefonten i Egense.
plads, hvorpå disse runer står, svarer nemlig omtrent til fodstykkets ene side, medens de to
andre runegrupper strækker sig over den del af skaftet, der svarer til fodstykkets øvrige tre
sider. Den mod væggen vendte side må i så fald oprindelig have været tænkt som forsiden.
Dette indeholder dog næppe mogen tvingende grund til at søge indskriftens be-
gyndelse her. Snarest tror jeg, at de seks runer 141R/1 danner begyndelsen. Herefter følger
altså de seks tegn IPPPHI, der alle må kaldes klare i deres form, skånt de fire første træder
4 b. DØBEFONTEN I EGENSE 207
noget svagere frem end de øvrige runer i indskriften. Mulig kan også det fjærde af disse
tegn vække nogen tvivl med hensyn til betydningen. Det ligner nemlig aldeles P-runen i det
ældre alfabet. Hovedstaven er lidt uklar i den nederste del, men følges dog sikkert i sin
hele længde, og bistaven når forneden helt ind til hovedstaven. Denne form af bistaven
forbyder efter min mening bestemt at opfatte runen som et f, der desuden forekommer en
enkelt gang i indskriften i den regelmæssige form, som nåje svarer til det tre gange fore-
kommende 1. Heller ikke kan her tænkes på et R (eller B), da der ikke findes ringeste spor
af bistavens nederste del. P kan derfor kun være et b, i hvilket bistaven udgår fra toppen
af hovedstaven, men ikke når ned til enden af denne. Lignende former af P kender vi jo
også fra mange andre både ældre og yngre indskrifter (sml. f. eks. formen af denne rune
på kirkeklokken fra Hæstrup, der temmelig nåje stemmer med formen på døbefonten, hvad
der ligeledes gælder om bi fuborken på Åstrup-stenen I). Det efter P følgende t udmærker
sig ligesom t i den første runegruppe ved sit meget stærkt fremtrædende punkt, der har
form af en lille cirkel (sml. s-runen på Mønsted-stenen II). I det sidste ord filius, der
indtager den stårste plads, står alle tegn overordenlig klare.
Hele indskriften læser jeg da:
URET EGEN
tstret :ikkpbei: filius :
At filius kun kan være det latinske ord for ,sån”, vil vel næppe nogen drage
i tvivl. Men heraf synes da også med nødvendighed at følge, at hele indskriften må være
affattet på Latin, skånt vi ganske vist på røgelsekarrene undertiden finder en blanding af
atinsk og dansk sprog (sml. foran s. 128). I de to andre runegrupper viser forbindelserne
tstr og ikkp klart, at ordene er skrevne forkortede; men hvorledes tstret og ikkpei skal
udfyldes, vil det næppe lykkes med sikkerhed at udfinde. Det ligger jo nær i ikkpei at
formode den latinske ejeform af et til filius hørende navn på faderen, medens sånnens
(her altså mesterens, stenhuggerens) navn da måtte søges i det foregående tstret; men et
par navne, der kunde svare til tstret :ikkhei (det første altså vel i sin danske form, det
andet med latinsk endelse), har det ikke været mig muligt at finde. Man kunde måske
falde på at læse de seks første runer astret, idet 1 for 4 kunde skyldes en fejl af sten-
huggeren. Fortegningen kan jo have haft et 4 med bistaven håjt oppe på hovedstaven,
hvad der ikke så sjælden er tilfældet i samtidige indskrifter (sml. f. eks. Tisted-stenen og
fuborken på Bårse-fonten). I astret vilde vi da have et til ældre Åstrådr (Skovlænge-stenens
astarpr) svarende navn, som ifølge O. Nielsen (Olddanske Personnavne, s. 8) virkelig fore-
kommer i formen AÅstret i et diplom fra 1426. En skrivemåde -ret for -rab anser jeg dog
for i allerhåjeste grad usandsynlig, for ikke at sige ganske umulig, på døbefontens tid. Og
selv om man vilde indråomme muligheden af, at de seks første runer kunde indeholde navnet
Åstret, er det følgende ikkpbei mig lige uforståeligt som ejeform af faderens navn. Så vidt
jeg kan se, må vi derfor opgive i tstret :ikkphei at finde et par navne; men heller ikke
forskellige andre forsøg på at løse gåden har ført til et resultat, som jeg anser for sandsynligt.
i 4
908 TILLÆG TIL S. 93
Da ikke blot ordet filius, men også -ei i slutningen af den anden runegruppe af-
gårende taler for, at indskriftens sprog er Latin, går det naturligvis ikke an i ret at søge
en fortidsform af rita — et ord, som desuden på døbefontens tid sikkert for længst var ud-
død i Danmark —, eller navneordet rét, som vi kender fra Grødby-stenen på Bornholm i
betydning ,runeindskriften". Delte bemærker jeg kun, for at det tilsyneladende forståelige
Ri1 ikke skal lede nogen på vildspor. Man kunde jo også tænke sig, at R/1 var skrevet for-
kortet for. Rt[4]1; men om formen rést af rista gælder det samme som om rét af rita, at
den på den tid vistnok var opgivet i Dansk og fortrængt af risti (-æ) (sml. foran s. 174 ff.).
Ellers kunde det jo ligge nær at forstå 1M1RM1 f. eks. som t(o)st(i) re(s)t, ,Toste ristede
(runerne)«, og i ikkbei filius at søge navnet på stenhuggeren. Hans navn, som man dog
vistnok forgæves vil søge i disse ord, måtte altså være gengivet i latinsk form, medens
runeristeren havde brugt danske ord om sit eget arbejde. Alt synes mig imidlertid at tale
imod en sådan antagelse, ikke mindst den omstændighed, at man vel tår gå ud fra, at
stenhuggeren, der lavede fonten, også selv huggede indskriften.
Tilbage bliver der altså kun at forstå de to første runegrupper i indskriften som
forkortede latinske ord; men her er der selvfølgelig frit spillerum for en mængde forskellige
gætninger. Fristende vilde det således være at opfatte bei som latinsk det, hvad der dog
volder store betænkeligheder på grund af skrivemåden med bP for 1 eller 4. Ellers kunde
man jo tænke sig indskriften udfyldt i lighed med de udfyldninger, som jeg har foreslået for
indskrifterne på fonterne i Skyum, Hanbjærg og Hoptrup og på såjlefoden fra Børglum kirke,
f. eks. d(ominus) s(alva)t(o)r et if(nvo)e(antium) c(onsolator) der filius eller tu) s(alva)t(o)r et
ifnvocantium) c(onsolator) K(ristus) dei filius. Jeg skynder mig dog at tilfåje, at ikke blot
formen hei i betydning dei, men også arten af de brugte forkortelser går det i håjeste grad
tvivlsomt, om disse læsninger virkelig har truffet det rette.
TILLÆG TIL ANDET BIND.
58b. ÅLUM-STENEN IV
Ålum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt, Jylland
(undersøgt d. 27. Juni 1903).
T nder 27. Oktober 1902 tilstillede provst Vilstrup i Bjærregrav nationalmusæet en skriv-
) else, hvori han meddelte, at der ved omsætning af kirkegårdsdiget i Ålum var fundet
et brudstykke af en runesten. Direktør dr. W. Mollerup, som den gang var på rejse i Jylland,
begav sig i den anledning straks til Ålum, hvor professor Magnus Petersen d. 31. Oktober
stødte til ham for at tegne stenen. Ved deres undersøgelse viste det sig, at det var en
fuldstændig, velbevaret runesten, der var kommen for dagen, så at der for tiden kendes
fire runestene fra Ålum. Magnus Petersens tegning, af hvilken en kopi straks blev mig til-
sendt, bevares i nationalmusæets antikvarisk-topografiske arkiv. Hele indskriften viser sig
klart på denne tegning med undtagelse af runerne mellem huk og pan, som det ikke var
lykkedes Mollerup og Magnus Petersen at læse med sikkerhed. For min undersøgelse havde
jeg dog efter pladsen og de på tegningen givne antydninger formodet, at der her måtte
stå hukpi : bitr, hvad jeg i alt væsenligt fandt
fuldstændig bekræftet ved denne. De tvivlsomme
runer var nemlig ikke bortflisede, hvad man kunde
formode efter tegningen, men huggede i en na-
turlig fordybning i stenen, hvorfor de i mindre
heldig belysning træder meget svagt frem. Stenen,
som ved min undersøgelse fremdeles henlå uden for kirkegårdsdiget på det sted, hvor den
var funden, er senere (i Oktober 1903) ved direktør Mollerups foranstaltning bleven opstillet
på kirkegården ved siden af den anden nærbeslægtede sten i Ålum (no. 58 i andet bind af
mit værk mellem runestenene i Jylland).
Den anselige sten minder både ved sin form og ved måden, hvorpå indskriften er
anbragt, samt ved sine rune- og sprogformer ved første 6jekast så stærkt om Ålum-stenen III,
at det nære slægtskab mellem bægge er umiskendeligt, idet de utvivlsomt skyldes samme
runerister. Den nyfundne sten, der består af finkornet, lysegrå granit med sorte korn og
rødlige årer, er dog betydelig mindre end den ældre, idet dens hele længde kun er 5' 6”,
27
910 TILLÆG TIL ANDET BIND
Rn
IRAK
1/8.
Ålum-stenen IV,
58 b. ÅLUM-STENEN IV 911
dens stårste bredde 3/7” og tykkelsen indtil 1/4"/,”, Formen ses af det foranstående tvær-
snit, det er taget over hovedstaven af det andet N i NIPnTh.
På den nyfundne sten findes der ligesom på Ålum-stenen III — dog langtfra i
samme udstrækning som på denne — enkelte gamle naturlige fordybninger i stenen, der
er ældre end indskriften, da runerne er huggede i dem.
Runerne, der er mellem 5” og 63/,” høje (det sidste I på grund af pladsen kun 4”),
er i det hele meget tydelige, så at læsningen ikke på noget sted har givet mig anledning
til mindste tvivl.
Ligesom på Ålum-sten III er indskriften anbragt i et spiralformet bånd, der løber
fra venstre til håjre langs med stenens kant og videre hen over den. På den nyfundne
sten er båndet dog betydelig længere end på den ældre, idet det fylder stenens hele flade.
Med hensyn til læsningen bemærkes følgende:
Hovedstaven i b, hvormed indskriften begynder, tjæner tillige som forbindelseslinje
mellem rammestregerne; men denne linje er ikke som på den ældre sten sat i forbindelse
med den indre del af båndet. Heller ikke findes der som på denne to punkter ved be-
gyndelsen af indskriften. Runeformerne er gennemgående lidt mere ensartede end på den
ældre sten. Den nyfundne bruger f. eks. kun formen h, medens den ældre både har h og n;
men i øvrigt har tegnene på bægge stene nåjagtig samme karakter og stammer sikkert fra
samme runerister. Fremhæves må også den stærke brug af k på bægge stene; ligesom den
ældre sten har bansi, hans og aski, møder vi på den sidst fundne pansi, ban og kuna.
I hele det ydre bånd er alle runer fuldkommen tydelige, når undtages, at det første N
i purbiurn er noget affliset i den øverste del. I det foregående tPTlÅ er den første I-rune
på midten forsynet med et stort og tydeligt, men lidt grundt hugget punkt, der var overset
på den ældre tegning.
Også i det indre bånd er alle runer klare til og med %AP; men de seks herefter
følgende runer er huggede i en naturlig fordybning i stenen og træder derfor under al-
mindelige belysningsforhold svagere frem end de øvrige tegn i indskriften; ingen af dem
kan dog give virkelig grund til tvivl. Efter Y følger et temmelig smalt b med stor bistav som
på de andre steder i indskriften og dernæst et | med to punkter efter. Den næste rune er
et utvivlsomt B, i hvilket bistavenes form endnu følges meget tydelig, skånt særlig den
nederste del er lidt udfliset. Forholdsvis klart står de tre følgende runer, nemlig t med punkt
(ligesom i tPTIÅA), T og R. Den herefter følgende del af indskriften giver ikke anledning til
nogen bemærkning.
Hele indskriften gengiver jeg da:
burusuikuts kung tri sas tin pansret bur biurnetsunesibue:
sustlik sin is": hun”hukpil:betr'panesuasum sun:
uikuts er det samme sjældne navn, som vi også finder på Ålum-stenen III. Mærkes
må her skrivemåden med Th, i steden for hvilket andre indskrifter bruger 4 alene (sml. be-
mærkningen om harals II, s. 179 f.).
<
=
EF;
9192 TILLÆG TIL ANDET BIND
sibu er ejeform af det meget sjældne kvindenavn Srbba, der svarer til det i ældre
tid almindelige danske mandsnavn Srbbi.
sustlik 2: systling, fætter”. Ordet systlingr, der kendes både fra ældre Norsk,
Svensk og Dansk, forekommer her første gang i en runeindskrift. Fritzner? III, s. 636 sætter
med tvivl oldnorsk systlingr — systrungr, hvilket sidste han oversætter ,mosters sån (eller
barn)"; men K. Maurer har i ,Island«, Munchen 1874, s. 326 not. rigtig set, at systlingr er
forskelligt fra systrungr og har samme betydning som systhinason 9: ,fasters eller morbroders
sån”, Hertil har E. Hertzberg sluttet sig i Glossarium til Norges gamle Love, Christ. 1895,
s. 626. I ældre Dansk har sysling fået den videre betydning ,nær frænde". Således hedder
det i Eriks sællandske lov III, 2: Æn ær thet oc swa, at thær ær lætæræ iord i then by æn
thær war førræ i, oc scal han hænæ lætæræ sæliæ, tha ær then ær hans syzling (y skrevet med
gennemstrøget uw) ær nærmær æn annær, ,da er hans nære slægtning nærmere end en anden”.
Smst. II, 49: the ær ey æræ hans suzlinge (stregen gennem w glemt) oc ey hans landbo, hvor
AM 26 8Y ombytter hans syzlinge med hans næstæ, ,hans nærmeste". Ligeledes hedder det
i Valdemars sællandske lov III, 13 (Thorsen s. 625): ey af hans æghnæ syzlinge (y udtrykt
ved gennemstrøget uw), ,ej af hans egne nære frænder”, hvor AM 26 8" ligeledes ombytter
syglinge med næstæ. Den oprindelige betydning ,næstsøskendebarn” er dog endnu bevaret
i kong Hanses købstadsret af 1484 & 60, hvor det hedder: ,de, som neste arffuinge ere effter
søskenebørnn, som kaldis brødlinge och søslinge« (Kolderup-Rosenvinge, Samling af gamle danske
Love V, s. 541. Håndskriftet B forklarer udtrykkelig disse ord ved ,nest-sydskendebørn, som
kaldis brøderlinge och systerlinge«, og det tilfåjer: ,De kaldis den dødis brøderlinge, som ehr
fød af faderbroder eller fadersyster, och de kaldis systerlinge, som føde ere af morbroder eller
morsøster«). I samme betydning forbindes disse to ord i de gamle svenske love, af hvilke
Sådermannalagen i Ærfpæ balker c. 1 (Schlyter s. 61) har brøllungar oc syslungar; ligeledes
har Vestmannalagen I i Gipninga balker c. 11, 1 (Schlyter s. 51) brul/lungar ella systlungar. Også
nuværende Svensk bruger endnu i lovsproget brylling 'patruelis” og sysling 'matruelis”.
hukpi betr a: hugdr bætr, ,syntes bedre om”. Vi møder altså her den fra old-
sproget velkendte forbindelse Ayggja e-m vel, ,kunne lide en, synes om, holde af en”.
Ganske som på Ålum-stenen hedder det f. eks. i Vålsunga saga ed. Bugge s. 1497: dyljumst
eigi vid, at ek hygg Grimhildi eigi vel, ,jeg nægter ikke, at jeg ikke kan lide G.”, og i Sturl-
unga saga ed. Vigfusson II, s. 130%: pættumk ek låta hann mann annan, er ek hugda best.
I ældre Dansk er kyggiæ, hyggæ endnu almindeligt, men fortrænges efterhånden — vistnok
under indflydelse af fortidsformen hugkthæ (jyske lov II, 40 hugthæ, II, 73 hvgh) og tillægs-
formen hugt — af hugæ (hogæ), der senere blev %ue (hove), som endnu af og til bruges især
upersonlig: ,det huer (hover) mig ikke", meget sjælden derimod som hyggja på Ålum-stenen
med genstand i betydning ,synes om, kunne lide": ,jeg huer hende bedre end hendes
søster”, hvor man nu vilde sige: ,hun huer mig bedre end hendes søster”.
ban, ,end". Dette er det eneste hidtil kendte eksempel fra en dansk runeind-
skrift på sammenligningspartiklen ,,end" ved hojere grad. På Tryggevælde-stenen finder vi
derimod i andet sammenligningsled den gamle forbindelse med hensynsformen uden ,end"
58b. ÅLUM-STENEN IV 913
(fårn werda nå føddir pæim bætri, ,bedre end han"). Som bekendt "hedder sammenlignings-
partiklen i ældre Svensk og Dansk regelmæssig æn (nysvensk ån, nydansk end), der svarer
til oldsprogets en, som i de ældste håndskrifter har formen an, der også undtagelsesvis
forekommer i ældre Svensk. Kun i Gutalag hedder sammenligningspartiklen regelmæssig
han, i den gullandske runekalender pen (ved siden heraf forekommer dog både i Gutalag og
i kalenderen undtagelsesvis en). På de gullandske runestene finder vi én gang han (Såve
no. 83) og to gange pen (på de unge stene no. 122 og 123 fra år 1449), men ikke en.
Også i runeindskrifterne fra de øvrige svenske provinser bruges ban som sammenlignings-
partikel. Ganske som på Ålum-stenen skrives ordet ban med foregående betr på en sten
i Vestmanland (Liljegren no. 1005—6; R. Dybeck, Ruda fol. I, 2, s. 24; E. Brate och S. Bugge,
Runverser, s. 224). Almindeligere er dog, som vi kunde vente, skrivemåden ban, der f. eks.
findes på stenene hos Liljegren no. 285, 499, 518, 608 (overalt i forbindelsen bitr pan) og
449 (mairi ban). På no. 378 skrives pian, der vel betegner udtalen pen.
Fra ældre Dansk, hvor æn må siges at være den eneherskende form for ,end",
kan jeg dog anføre et enkelt eksempel på then i samme betydning, nemlig Valdemars sæl-
landske lov II, 23 i AM 455 1279: wil han heldær hauæ liutæs bøtær then thre mare, medens
det lige foran hedder som sædvanlig: ey meræ æn thre marc (også på det første sted har
AM 26 8" omhyttet then med æn).
Ålum-stenens ban sammen med de svenske indskrifters ban, han, bian, gullandsk
ban, hen og then i Valdemars lov afgiver et sikkert bevis for, at sammenligningspartiklen
»end” i Nordisk oprindelig har haft p i forlyd, hvad der stemmer med de fra de gamle og
nyere germanske sprog velkendte former (oht. danna, danne, mht. danne, denne, nht. denn;
oldeng. hanne, hponne, hænne, eng. then, 0. s. v.).
suasum er oldsprogets svåss, ,kær; blid, behagelig”, der særlig tilhører digter-
sproget (got. sves, oldeng. swés med den oprindelige betydning ,ens egen"). Her i indskriften
har ordet uden tvivl betydningen ,kær"”.
I Olddansk gengiver jeg indskriften således:
Bbyrwi, Wégåts kong, lét ræsa stén pannsi æftinr pårbiorn, sun Sibbu, systling
sinn, es hån hugdr bætr pan swåsum synt.
»Tyre, Vegøts kone, lod rejse denne sten efter Torbjårn, Sibbas sån, sin fætter,
som hun 'huede' bedre (holdt mere af) end sin kære sån”.
At Ålum-stenen III og IV skyldes samme runerister, anser jeg, som foran bemærket,
for utvivlsomt. Og med lige så stor sikkerhed tår vi påstå, at den Vegøt, der efter Ålum-
stenen IV var Tyres ægtefælle, er den samme, som har rejst Ålum-stenen III efter sin sån
Esge. Heller ikke om aldersforholdet mellem de to stene synes der mig at kunne herske
tvivl. Ti vistnok ender indskriften på den nyfundne sten ikke som på den ældre med det
fra yngre runeindskrifter velkendte kristelige ønske for den dødes sjæl; men dette er ingen-
lunde afgårende for de to stenes indbyrdes alder. Til et sådant ønske var der jo slet ikke
plads på Ålum-stenen IV, da indskriften allerede uden det fyldte stenens hele flade. Af
214 TILLÆG TIL ANDET BIND
langt stårre betydning er derimod et andet forhold. Medens Ålum-stenen III slet ikke bruger
stungne runer, hvad jeg allerede har fremhævet ved behandlingen af denne (II, s. 275),
finder vi to gange det stungne | på Ålum-stenen IV, nemlig i eftir (-iftir på II og i
betr (sml. uil på II); men i øvrigt forekommer de stungne runer heller ikke på denne
sten, der bruger | i ui-, lit risa stin og is, Pi -kut, sustlik og hukpi, N i sustlik
og suni. Brugen af det stungne | i de nys nævnte former på den sidstfundne sten taler
i høj grad for, at denne også er den yngste. Og det samme synes med sikkerhed at fremgå
af bægge indskrifters indhold. I forening tegner de os nemlig et lille billede af familielivet,
hvorpå vi så sjælden finder eksempler i vore runeindskrifter. Enestående er jo den hen-
tydning til et kærlighedsforhold mellem en ung mand og en ung kvinde, hvorom store Ryg-
bjærg-stenen, som Tove bryde rejste efter sin elskede Torgunn, bringer et rørende vidnes-
byrd. På Ålum-stenen IV er det en gift kvinde, der giver sine 6mme følelser for en fætter,
hvis død hun begræder, og til hvis minde hun har ladet runestenen rejse, et så stærkt
udtryk, at ,hun holdt mere af ham end af sin kære sån”. Til minde om denne sån, som
måske har været Tyres steson, er jo netop Ålum-stenen III rejst af faderen, medens moderen
senere — uden tvivl efter at også faderen var død — rejste Ålum-stenen IV efter sin fasters
sån. Ved hjælp af bægge stene kan vi altså opstille følgende slægttavle:
sån datter Sibba
Tyre » Vegøt Torbjørn
Esge
Jeg tænker mig, at Tyre efter sin såns (stesåns?) og mulig sin mands død har an-
taget sin faster Sibbas sån Torbjårn i såns sted, og at der efterhånden har udviklet sig et
så stærkt hengivenhedsforhold mellem de to, at Tyre i sin store sorg over fætterens død
kunde lade runestenen melde, at hun, havde holdt mere af ham end af den tidligere bort-
kaldte kære sån (stes6n?). Heraf at slutte, at der havde hersket et mindre kærligt forhold
mellem moder og sån (stesån?), vilde dog være ganske utilladeligt, og det modsiges jo be-
stemt af udtrykket swåsum syni.
Det bår endnu tilfåjes, at den nyfundne Ålum-sten uagtet det nære slægtskab, som
vi foran har påvist mellem denne og den ældre sten, dog i en enkelt henseende afviger fra
denne. Medens Ålum-stenen III nemlig ikke blot har en runeindskrift på den ene brede
flade, men også på bagsiden bærer en billedlig fremstilling (en rytter), finder vi intet til-
svarende på bagsiden af Alum-stenen IV, der er ganske rå og ubearbejdet.
GETTY CENTER LIBRARY
FE EN
3 3125 00780 5720
ere,
Live Music
Archive
Librivox
Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland
Museum of Art
Internet
Arcade
Console Living Room
Open Library
American
Libraries
TV News
Understanding
9/11